Solen skinnede, og byen var fyldt med mennesker. Der var gade musikere der spillede på lut og kasser. Overraskende lød den blanding meget godt, og det så ud til at de fleste folk i byen fandt det interessant og godt kunne lide. Der var varmt og det var rart, og skønt men der var vel også tit godt vejr omkring Medanien. Udenfor et af husene rendte en ræv og en hund/ulv blanding rundt, de så ud til at kigge rundt på de forskellige folk. Stående op ad en mur stod Pharos med hænderne begravet i bukselommerne. Han havde betragtet omgivelserne lidt, før han lod hans blik falde hen på Ziwa og Zion. Det var hans følgesvenner de var tit med ham, og det var ganske sjældent man så ham uden dem. Ziwa var ræven, og Zion var hunde/ulve blandingen. Lyden af en stemme lidt væk fra ham hørte han tydeligt, og lod de orange øjne glide lidt rundt for at se, hvem eller hvad det kunne være.

Men det så ud til at hvad end det havde været, var det væk. Han studerede hans dyr lidt, og fik et bredt smil frem på ansigtet. Det var rart at se hvor meget de morede sig, selvom Ziwa som altid passede sig selv lidt, hvis hun kunne opføre sig som en diva, så gjorde hun det. Zion derimod så ud til at have travlt med at vandre rundt imellem en gruppe af folk imens han tiltrak en masse opmærksomhed. Han havde det sædvanlige luskede smil på ansigtet, og som han gik rundt stoppede han op foran en af gade musikerne. Hovedet lagde han på skrå som han studerede personen der spillede musik. Pharos fulgte Zion med øjnene, før han vendte opmærksomheden hen på Ziwa der bare sad og var igang med at rense pelsen en smule med tungen, og ansigtet. Så gik han væk fra huset, og hen imod gade musikerne, og da han nåede hen til personen som Zion havde øjnene på bukkede han sig ned"Sikke nogle beroligende toner du spiller"sagde han med et smil, hvorefter han puttede nogle rav stykker ned i hatten foran personen. Personen kiggede på Pharos og gav ham et stort nik med hovedet, og fortsatte med at spille. 

Så vendte Pharos rundt, og bøjede sig ned imod Zion der stirrede på gade musikeren. Nærmest som var han betaget af musikken. Et lavt grin kom fra Pharos mund og han strøg en hånd hen over Zion's hoved. 

Medanien, selvom det lå så tæt på ørkenen, så var det noget helt andet at komme hen til. Sihan og Sitali havde taget den lange rejse for at se sig omkring. Hun vidste godt, at mange ville kigge skævt til en af hendes race, men hun måtte bare holde sig tæt til Sihan, så var der næppe nogen der turde røre hende. Derfor sad hun faktisk også ovenpå hans ryg, som de nåede byen og det hele ligesom gik i stå for dem begge. Sitali lagde sig ned over Sihans ryg, som hun strøg ham blidt over pelsen. "Vi behøver ikke blive længe" beroligede hun det store dyr, Bhediya, en race, der ikke normalt sås på overfladen. Han virkede en smule ængstlig omkring de mange mennesker, der havde samlet sig på pladsen. Hun valgte bevist at snakke elvisk, da hun ikke ønskede nogen skulle overhøre deres indbyrdes samtale lige nu. Sihan spredte poterne ud, som lignede han en, der var klar til at gå til angreb imod den første, der turde nærme sig dem.

Langsomt gled Sitali ned af hans ryg, som hun plantede fødderne solidt på den brede sti, der havde ledt dem til byen. Hun kiggede sig omkring, mest den vej de var kommet, som forsøgte hun at se ørkenen ude i horisonten. Det var dog ikke særlig nemt at få øje på, som hun vendte blikket rundt og strøg Sihan over ryggen. "Lad os gå" hviskede hun fortsat på elvisk, som hun klappede ham ganske let på ryggen og begyndte at gå. De fleste mennesker valgte at gå en stor bue uden om dem, som Sihan var et stort dyr og Sitali var en sjældent set race i landet. Hun havde dog ikke forklædt sig denne gang, men havde sit sædvanlige tøj på. Et tyndt sjal og enkelte stykker stof, der dækkede de vigtigste områder på hendes krop. Om benet havde hun et spænd, som holdt fat i 3 daggerter, skulle det blive nødvendigt for hende at forsvare sig. 

Sihan fik lige pludselig øje på en underlig skikkelse (Ziwa), som han straks sprang frem imod dyret og viste tænder. Sitali havde ikke set det komme, som hun havde været dybt fascineret af den musik, som fyldte gaden. Dog hørte hun hurtigt lyden af hans knurren, som fik hende til at vende blikket imod ham og Ziwa. Hun måtte sætte i løb, som hun forsøgte at gribe fat om Sihans hals og holde ham tilbage. "Stop Sihan" hun lød en smule panisk og desperat, som hun fortsat talte elvisk til ham. Han forstod alligevel ikke andet, når han altså lyttede til hende. Men han havde stadig fuld fokus på ræven med de to haler.

En høj knurren lyd kom fra Ziwa i samme øjeblik hun hoppede lidt tilbage og stirrede på ulven med et vredt udtryk. Pharos der stod henne ved musikeren og kælede for Zion havde slet ikke opfanget noget, før den høje knurren kunne høres. Han behøvede ikke stå i lang tid før at han løb hen imod hende, for han var helt sikker på at det var Ziwa der havde den høje knurren. Zion fulgte trop efter men var pludselig løbet hurtigt foran. Måske han kunne mærke en fornemmelse af en art som ham i nærheden. Pharos opgav at prøve at løbe hurtigere for det kunne han ikke, der skulle også meget til for at overhale Zion. 

Da han nåede hen til Ziwa som stod foran en ulv han ikke havde set og kendte, og før han nåede at se sig omkring kunne han se en kvinde. Han betragtede hende kort, hvorefter han vendte hovedet tilbage mod Ziwa. Den stædige ræv kunne da heller ikke holde sig i ro i mere end 5 minutter. Et suk kom fra Pharos's mund, og han gik tættere på imens han lod Zion studere ulven som han bare sad og kiggede på situationen. Lyden af kvinden der prøvede at stoppe ulven som hed Sihan fik ham til at række ud efter Ziwa. Men det gad hun ikke, hun listede tættere på ulven, og Zion lignede selv en der sukkede og havde lyst til at blande sig men lod være. I stedenfor nærmede Pharos sig hans ræv og greb så fat rundt om hende inden hendes haler ville ramme ulven"Du er umulig..."sukkede han opgivende som han løftede lidt op i hende foran hans ansigt. Ziwa kiggede på ham og sendte Pharos et nærmest uskyldigt blik som sagde 'jeg har ikke gjort noget'. Men det passede ikke helt.

Så satte han Ziwa ned til Zion, og bad ham om at holde øje med hende. Så tog han et skridt tættere på kvinden, og selvom ræven fortsat stirrede på ulven holdte Pharos hans blik og fokus på denne elver der var kommet. Det var tydeligt for ham at se at hun var en elver. Han begravede en hånd i bukselommen, og bukkede sig lidt forover"Jeg beklager meget, hun kan være ret stædig og håbløs"sagde han i en venlig tone. Efter at have bukket for hende rettede han sig, og tog nogle skridt tilbage. I forhold til hendes påklædning var hans meget enkel. En bar overkrop mest fordi det hørte til hans natur, nogle sorte løse bukser. 

Sitali brummede let for sig selv, som hun bestemt ikke havde forventet, at de skulle gøre deres entre i byen på den måde.. Hun havde lidt håbet på en stille start, men nu insisterede Sihan på at knurre af et fremmed dyr, som han gjorde klar til angreb. Sitali havde dog fået lagt armene omkring halsen på ham, som hun kunne løfte hans hovede og forhindre ham i at springe fremad. Hun kunne dog ikke helt lade vær med at skæve til væsnet, da det også begyndte at knurre. Var der bare en dårlig stemning med dyrene idag? Hun sukkede lettere opgivende, som hun forsøgte at berolige Sihan. "Du er altså langt større, så hvorfor så fjendtlig?" mumlede hun på elvisk, som hun havde placeret munden tæt ved hans ører, så det kun var ham, der kunne høre hendes stemme. Nogle gange var hun i tvivl om Sihan overhovedet forstod hende eller om han bare ignorerede hende, når det passede ham. Han fnøs ganske let af situationen, før at han satte poterne mere fast i jorden og fnøs igen. Det måtte være det for nu.. Eller det håbede hun, som hun endte med at slippe ham og i stedet stryge ham over ryggen.

Nu hvor der, forhåbentlig, var styr på Sihan, valgte hun også at vende blikket imod dyret. Men til hendes overraskelse var der lige pludselig dukket endnu et dyr op og snart endnu et væsen. Denne gang var der dog tale om en elver. Eller hun følte, at han måtte være elver, men hun kom hurtigt i tvivl, som hun lod blikket dale ned over hans krop. Var han mon en blanding? Hun skar en svag grimasse, som Sihan puffede til hendes hånd og forsøgte at slikke den. Hvad lokkede han nu for? Hun vendte blikket imod ham, som han havde vendt blikket imod jorden og kradsede lettere utålmodigt i overfladen. "Du er sulten!" udbrød hun forbavset, som hun dog havde slået over i krystalliansk, fordi manden havde tiltalt hende. Hun nikkede ihærdigt, som hun så sig omkring, før det gik op for hende, at hun ikke havde svaret manden. Dertil valgte hun at ryste på hovedet. "Det skal De slet ikke undskylde for, Sihan startede.." forsikrede hun ham med et stort smil på læben. Så gav hun sig til at spejde efter noget kød, eller et mindre dyr Sihan kunne få lov til at jage. Det var svært at vide, hvad der var tilladt på overfladen. Men hvis han blev rigtig sulten, ville han bare angribe den nærmeste.

Ziwa knurrede pludselig lidt mere, men Zion puffede til hende og gav hende et blik der sagde at hun skulle være stille, og lade være med at knurre. Så begyndte Zion at gå hen imod denne kvinde der var kommet. Hun var en elver også, men ikke samme slags som Pharos. Han var meget sikker på det, men det var altid rart at støde ind andre elvere. Han begravede begge hænder i bukselommerne og lagde hovedet på skrå som han betragtede hende lidt mere. Zion gik så rundt om hende imens han snusede til hende, men det gik hurtigt op for ham at hun ikke duftede af fjendskab. Hans snude var utrolig god til at gennemskue andre om de var fjender, eller venner. Han satte sig henne ved hende, og kiggede op på hende med et smil. Pharos fulgte ham som han havde gået rundt om hende, og nu havde sat sig ned ved hende. Han var da også kun ude på at bruge hans charme så meget han kunne. 

Som han stod og kiggede på Zion kunne han nærmest fornemme at Ziwa fandt det hele en smule dumt. Især Zion's opførsel, og Pharos lod Ziwa rense hendes pels i fred. Han lagde mærke til, at hun så ud til at kigge efter noget. Han løftede et øjenbryn og prøvede at følge hendes blik på det hun måtte lede efter"Hvis du leder efter noget kød eller mad..."sagde han og holdte en lille pause, og skulede kort ned til Zion der bare fortsat kiggede op på hende. Det så ud til at han var ganske interesseret i hende, men der skulle nok ikke meget til før at han havde det sådan. Hans charme strålede nærmest ud ad ham som han sad og logrede lidt med halen og lagde hovedet på skrå som hans to farvet hvilede sig på hende. Pharos drejede hovedet en smule og kiggede rundt, han kunne så se en bod ved gade musikeren og løftede en hånd for at pege hen imod boden"Så er der en bod derhenne der sælger kød, og mad vi kan gå sammen derhen"sagde han så som han skulede hen til hende med et bredt smil, og ventede på hendes svar. 

Han tog et skridt tættere på hende, og lagde hovedet på skrå. Han lod armen hænge ned ad siden, og tænkte lidt. Måske han skulle få købt noget mad til Ziwa og Zion de var sikkert også sultne. Selvom hans hus lå i byen, så skadede det ikke at købe noget ved boden. Han lyttede til den beroligende musik der blev spillet. Så vendte han blikket ned på Zion"Jeg tror han kan lide dig"sagde Pharos med et mildt grin. Han lod hans blik hvile sig på denne kvinde før at han ville gå imod boden, for han ville vide om hun ville med. 

Sihan forsøgte stadig at afskærm hende en smule, men som Zion bevægede sig imod dem, valgte Sitali dog at puffe let til ham, så hun kunne se dyret tættere på. Han lod ikke til at være farlig lige nu, som hun næsten drejede rundt om sig selv, da Zion endte med at gå rundt om hende. Hun vidste godt, at dyr brugte deres lugtesans til at bedømme fremmede, men hun havde nu ikke troet, at han ville reagere, som han faktisk gjorde. Alligevel endte hun med at le stille og roligt, fordi han satte sig ned ved siden af hende. Sihan vendte hovedet forbi hende for at kigge på ulveblandingen. Han fnøs ganske let, som han endnu en gang puffede til Sitali. Nu måtte hun jo ikke glemme ham, bare fordi der lige pludselig var kommet fint besøg. Sitali fniste let, som hun strøg Sitali over snuden og under hagen for at give ham lidt opmærksomhed også. Det var der hun opdagede hans sult, noget så forbavset.

Netop fordi Zion blev siddende og stirrede på hende, endte hun med at sætte sig på hug foran dyret og stille række hånden frem imod ham. Det var længe siden hun var blevet bidt af nogen.. Men man kunne aldrig vide med dyr. Der hvilede dog en ro over hendes sind, som hun kiggede imod manden, der lod til at have opdaget hendes egen overraskelse og forsøg på at finde mad. Hun nikkede til hans ord. "Tak.. det ville gøre ham knap så gnaven" lo hun stille, som Sihan altid var ekstra forsigtig, når han var sulten. Så vendte hun blikket tilbage imod Zion i håbet om at kunne røre hans pels bare et split sekund, hvis han ville tillade det. "Tak, hr.?" gentog hun, som hun fulgte hans blik imod boden med mad. Hun havde muligvis misset boden tidligere, da hun havde fokuseret på musikken. Typisk hende.

Helt automatisk vendte Sitali blikket imod Zion, da manden gav udtryk for, at han kunne lide hende. Hun smilte ganske let, som hun nikkede lettere taknemmeligt. "Dyr kan man ikke snyde" indrømmede hun, som hun holdt en flad hånd frem imod Zion, blot så han vidste, at hun ikke ville ham noget ondt. Så rejste hun sig op, for at skubbe let til Sihan, så han også kunne bevæge sig imod boden, sammen med hende.

Zion lod kvinden røre hans pels og havde da også lignet en der ventede på det. Det var typisk ham, men sådan var det jo når han selv godt vidste han var en pæn ulveblanding, med en helt masse charme oveni. Da hun havde rakt en hånd frem lænede han sig lidt tættere ind imod hende, og lod hende røre lidt mere ved ham. De to farvet øjne fulgte hende imens han brummede tilfreds og glad. Halsen blafrede en smule, imens han vippede lidt med ørene. Han kunne godt lide at blive rørt ved, og Pharos betragtede kvinden lidt og Zion der nød opmærksomheden. Som hun nævnte at det ville gøre hendes ulv mindre gnaven gav han et nik med hovedet"De behøver ikke takke mig, vi kan ikke have at han bliver gnaven"grinede han lidt imens han kiggede på hende.

Hans blik faldt på hendes ulv, og han studerede den lidt. Den var flot, og var noget større end hans ræv og ulveblanding. Selvom hans ræv sikkert ville være ligeglad, hvorimod Zion nok nærmere ville starte et form for venskab med ulven. Pharos fjernede blikket fra hende og som han lod øjnene flakke lidt rundt nød han det gode vejr, og musikken der fortsat var igang. De havde sikkert øvet sig rigtig meget de gade musikere, for det lød utrolig godt. Det ville ikke undre ham, hvis det ville ende med at nogle havde lyst til at danse til musikken. Så gik han hen imod boden men stoppede op efter få skridt. Han drejede kroppen en smule og kiggede på hende"Pharos"svarede han med et bredt smil, og han begravede så den ene hånd i bukselommen. 

Han fjernede ikke blikket fra hende, men skulede lidt hen imod Zion og Ziwa. Ikke ret lang tid efter luntede ræven hen til ham, og var klar til at følge med hen til boden. Zion derimod nød opmærksomheden fra kvinden, og virkede til at han ikke havde lyst til at følge med lige nu. Dog efter få minutter lod han hans snude nærme sig kvindes ansigt, og lod snuden røre kvindens næse. Pharos sukkede men kunne heller ikke lade være med at smile lidt af Zion's opførsel"Skulle hun lige have lidt af din sædvanlig charme"grinede han så imens han betragtede Zion. Kort tid efter kiggede han hen på Pharos, og rejste sig op så han var klar til at gå med. Som han kiggede på Zion løftede han blikket op til kvinden, og han sendte hende et bredt smil"Hvad er deres navn"spurgte han høfligt med hovedet på skrå. 

Sihan skævede lidt til Sitali, da hun fik lov til at røre ved Zion, han lod ikke til at være helt tilfreds, men egentlig burde han ikke beklage sig, fordi han netop fik en del opmærksomhed hele tiden. Sihan var jo sammen med hende næsten hele tiden, så hvad kunne han dog beklage sig over? Andet ned at han var sulten.. Sitali strøg dog fingrene igennem den bløde pels, som der hvilede et konstant smil på hendes læber. Han lod til at nyde opmærksomheden, som hun bestemt ikke havde problemer med at give den til ham, alligevel måtte hun rette sig op igen, da Pharos talte til hende. Hun nikkede ganske let, som hun blev mindet om Sihans sult. Et enkelt blik faldt dog på Zion, før at hun vendte blikket imod Sihan og også strøg ham over pelsen. Fordelen ved Sihan var at Sitali kunne stå oprejst og nå hans ryg.

Det var sjældent at Sitali fik den ro, som der hvilede over byen. Det var rart og gjorde også hendes krop helt afslappet, som hun strakte armene ganske let og ellers lod blikket vandre imod den bod, som Pharos havde peget imod. Men hun mødte alligevel hans blik, da han delte sit navn med hende, så vidste hun da, hvad hun skulle kalde ham. De gyldne øjne hvilede stille på hans skikkelse, som hun havde virkelig svært ved at konkludere hans race. Hendes instinkt fortalte hende elver, men den mørke og lyse hud forvirrede hende fuldkommen, som hun ikke rigtig kom videre end der til. Det måtte være et spørgsmål til senere, hvis han fortsat befandt sig i hendes selskab, når Sihan havde fået mad. ”Sitali Rhe’ol” præsenterede hun med et høfligt buk, som hun var blevet det lært igennem årene.

Zion var klart mere imødekomne end ræven, men det forbavsede nu heller ikke Sitali, da Sihan havde valgt at angribe Ziwa og ikke Zion. Hun lo ganske let, som den lette brise mindede hende om, at Zion havde prikket hende på næsen med hans våde snude, derfor måtte hun løfte hånden og tørre fugten væk. ”Han er nu meget kær” indrømmede hun overfor Pharos, som hun vendte et smil imod ulven og nikkede stille for sig selv.

Så begyndte hun dog også at gå, så de kom forbi musikeren og hen til boden, stille rodede hun rundt i den spænde hun havde omkring låret for at fiske nogle krystaller frem. ”Har du noget kød fra øgler?” spurgte hun lettere forventingsfuld, som manden dog kiggede en smule skævt til hende. ”Jeg har hjort...” svarede han med et skævt smil, som han pegede på kødet lige foran hende. Sitali skævede imod Sihan, der stod og trippede lidt. ”Lad os prøve” sagde hun med et nik, som hun rakte krystallen til manden og fik kødet i hånden, så gik hun hen til Sihan for at lægge det foran ham. Han begyndte blot at snuse til det.

Musikeren var godt igang med at spille flere toner, og det så ud til at mange kunne lide det. Der var mange der samlede sig henne ved ham. Nogle puttede nogle rav stykker, og jade stykker i hatten foran manden, og de klappede indimellem af ham. Nogle så ud til at prøve at klappe i takterne, men det lykkes hvist kun for få. Det var utrolig rart med noget musik der kunne høres over hele stedet, og det var jo nogle gode toner. Noget musik man kunne lide at lytte til, og som man kunne føle sig afslappet til. Da kvinden fik præsenteret sig ved hendes navn kiggede Pharos hen på hende, og han kunne ikke lade være med at smile som hun bukkede sig foran ham. Det var det samme han havde gjort, det var rart at hilse og møde en der hilste og præsenterede sig som han selv gjorde.

"Du har et specielt navn, det er ikke et navn jeg menes at have hørt før"sagde han og tænkte lidt som han betragtede hende lidt. Han kunne mærke Ziwa's haler rørte hans ben, og han skulede ned til hende for at se hvad hun ville, for hun havde nok et eller andet hun gerne ville fortælle ham. Pharos satte sig på huk og løftede et øjenbryn for at prøve at regne ud, hvad ræven havde af planer og tanker. Men den sendte ham et glad udtryk, og kælede sig op ad ham før den listede hen til kvinden. Uden at advare hende eller give nogen lyd fra sig hoppede den op imod hende, og satte sig på skulderen. Pharos sukkede men kunne ikke helt lade være med at grine over den pludselige opførsel. Zion hørte tydeligt at kvinden sagde at hun syntes at han var kær, hvilket fik ham til at sende hende et charmerende udtryk hvorefter den vendte blikket hen imod Sihan. Det så ud til at den gerne ville knurre af ham men lod være, og i stedenfor lod den blikket falde på manden bag boden. Han kunne dufte kødet, og det fik ham til at flagre med halen. Pharos kiggede på ham og bøjede sig lidt ned for at klø ham bagved øret og stryge en hånd hen over ham. 

"Han synes hvist også at du er meget fantastisk"Pharos sendte Sitali et smil, og han lod hans blik hvile sig på hende. Han kunne selv dufte kødet, og drejede hovedet væk fra kvinden for at studere de mange forskellige udvalg, han vidste at Zion sagtens kunne spise lidt af hvert, det var ikke noget problem. Men Ziwa hun var lidt mere kræsen, men det var klart når hun til tider skulle opføre sig som en diva, og have det bedste af det bedste. Det var til tider meget opgivende, og Pharos slog tankerne væk da han hørte Sitali's spørgsmål, hvilket fik ham til at blive nysgerrig. Dog nåede hans nysgerrighed ikke særlig langt efter at han tænkte lidt måske kunne Zion godt spise noget hjort, eller noget får. Han tænkte lidt som han lod hans blik glide hen over alt kødet ved boden. Ziwa havde travlt med at lade hendes snude kæle for kvindes kind. Efter at have betalt manden for det kød Pharos skulle have drejede han rundt, så han stod med fronten imod Sitali med Ziwa på skulderen"Ziwa..."sukkede han opgivende og begravede en hånd i bukselommen. 

Det ville være en smule respektløs ikke at gøre det samme, som Pharos, når han nu havde forsøgt at være flink overfor hende. Derfor valgte hun også at præsentere sig med sit fulde navn, netop fordi de betød noget i Thal’Elor, men måske ikke havde den samme effekt her i byen. Hun var lettere ukendt, men havde faktisk ikke de store problemer med at være ukendt, for så kunne hun se byen for hvad den var og ikke hvad den skulle være.  Sitali smilte høfligt af hans ord, som hun trak let på smilebåndet og løftede skulderen ganske let. ”Det er nu meget almindeligt, hvor jeg kommer fra” indrømmede hun stadig med et blidt smil hvilende på sine læber. Hun havde egentlig vendt blikket imod boden, da hun lige pludselig kunne mærke nogle poter imod sit ben, som hun rettede blikket imod Ziwa, gispede hun lettere forbavset, da ræven endte med at hoppe op imod hende. Hun forsøgte at gribe hende, men Ziwa havde tydeligvis udset sig hendes skulder.. ”Øhm, hej med dig” lo hun ganske fornøjet, som hun løftede modsatte hånd, så hun kunne ae ræven ganske let under hagen. Hun havde da ikke udvist den form for interesse tidligere, så hvad mon havde ændret sig?

Sihan knurrede ganske svagt i halsen, men som Sitali formåede at få noget kød til ham, valgte han faktisk at undersøge det i stedet. Han skævede dog stille imod Ziwa, der fortsat sad på Sitalis skulder. Sitali var knap så bred, så hun følte faktisk at hun var nød til at strække armene ud for at give Ziwa nok plads at sidde på. ”Hun må have ændret mening hurtigt” lo Sitali stille, som Pharos gav udtryk for at Ziwa også kunne lide hende. Det var lettere overvældende at blive angrebet på den måde, men Sitali fandt sig hurtigt tilrette i den nye rolle, som Ziwas hvilested. Hun lo hver gang, at hun pressede snuden imod hendes kind, som hun forsøgte at nusse og kærtegne ræven, så meget det nu var muligt uden at ende med at puffe til hende. Sihan fnøs en enkelt gang, før at han åbnede munden og satte tænderne i hjortekødet, han rev det en smule fra hinanden, som han lagde sig ned og begyndte at spise af det. Han var lidt nød til at tygge flere gange, da han ikke var van til den type kød, men det kom da ned. ”De er nu søde begge to” svarede hun Pharos, som han så ud til at være en smule opgivende over rævens opførsel.

Ziwa så ud til at være opslugt af Sitali, for hun virkede ganske interessant for ræven. Selvom Ziwa før havde virket mere interesseret i sig selv, og andre ting. Men lige nu sad ræven meget godt ovenpå Sitali's skulder. Det virkede ikke til at den havde planer om at flytte sig, og lod sin næse røre kvindens kind. Pharos kiggede på Ziwa, og skulede ned imod Zion der havde øjnene på Sihan. I det mindste prøvede han da ikke at forstyrre Sihan, og Pharos kiggede ned i hans hånd hvor kødet var. Det var nok en god idé at give Zion noget at spise også, så han bukkede sig ned, og strøg en hånd hen over hans hoved. Pakkede kødet ud, og lagde det foran ham. Der blev slet ikke tøvet, før Zion åbnede munden og gik i krig med de første bider af kødet. Så rettede Pharos sig op og kiggede på Sitali, og han tog et skridt tættere på hende. Betragtede hende lidt mere, og skulede så hen til Ziwa der nærmest baskede en smule med halerne imens hun havde et glad udtryk på ansigtet. 

"Du har ret, hun har virkelig skiftet mening hurtigt"sagde han og sendte Ziwa et smil, og rakte en hånd imod hende. Han strøg den hen over hende, og han kunne høre hun knurrede tilfreds. Hun elskede opmærksomhed det vidste Pharos godt, og det var lidt modsat Zion. Zion kunne godt lide opmærksomhed men havde ikke noget imod heller ikke at få det. Pharos lagde hovedet på skrå, og fjernede hånden fra Ziwa hvorefter han så gik lidt tilbage. Han kiggede rundt, og fik øje på nogle boder med mad, det kunne være ham og Sitali måske også skulle få sig noget at spise. Ziwa virkede ikke til at være sulten, og hvis hun var vidste han at hun sagtens kunne hoppe ned og smutte hen til kødet Zion sad med for at bide og spise lidt af det. 

"Men dit navn er ganske flot"sagde han og sendte hende et bredt smil. Så fjernede han blikket fr ahende, og betragtede omgivelserne lidt. Hendes ord om at hans dyr begge var søde kørte igennem hans hoved, og han ventede lidt med at svare hende. Han lod mulighederne for hvilken bod der ville byde på det bedste mad køre igennem hans hoved. Der var sikkert god mad ved begge boder, og han vendte hans blik og opmærksomhed tilbage på Sitali igen. Han kunne tydeligt høre hvordan Zion gnaskede og spise af kødet, hvor han kunne se at Ziwa efter få minutter stirrede ned mod kødet også. Der gik ikke lang tid før hun kælede sig lidt mere op ad Sitali og derefter hoppede ned til Zion. Listede hen til ham, for at begynde at spise lidt af kødet. Pharos smillede bredt over det syn, og lod så hans blik hvile sig på Sitali igen, han begravede hænderne i bukselommerne. Han vidste han ville få tid til at fortælle hende at hendes ulv Sihan også var sød, han virkede sød selvom han også virkede overbeskyttende hvilket var forstående"Kan jeg tilbyde dig en tur rundt på pladsen, måske gå på jagt efter noget mad til os to"spurgte han med en venlig stemme, og et lille glimt i de orange øjne. 

En svag latter forlod Sitalis læber, som Ziwa endte med at prikke til hendes kind, det kunne faktisk godt kilde en smule, når man ikke lige var forberedt på det, som hun ikke havde været. Dog løftede hun hånden imod Ziwa og strøg den ned over hendes ryg for at kærtegne hendes pels ganske let. Hun vidste at Sihan nød det, så mon ikke ræven også kunne lide den form for kærtegn? Sihan var heldigvis travlt optaget af at spise, så han bemærkede ikke helt så meget at Sitali faktisk gav ræven lidt opmærksomhed. Han var tilfreds så længe han bare kunne stille sin sult, som havde været han største problem lige før. Han tyggede også grundigt på kødet, da han muligvis var van til knap så sejt kød i ørkenen, men alt kunne da spises, så længe det var råt.

Der hvilede et konstant smil på hendes læber, som hun rettede blikket fra Ziwa imod Pharos, da han også trådte nærmere. Hun nikkede lidt til hans ord og lænede så hovedet imod Ziwa for at give hende lidt ekstra kærlighed. Der var noget unaturligt over dyrene og ikke bare deres farve, men også opførslen, som fik hende til at undre sig bare en smule. Mon de ikke var almindelige dyr? Hun havde ikke de store problemer med at Pharos var tæt på, det var jo hans dyr, så det var jo tilladt at komme tæt på. ”Du må have opdraget dem korrekt” komplimenterede hun, som hun nikkede imod Zion, der var travlt optaget af det kød, han havde fået af Pharos.

Et svagt glimt viste sig i hendes øjne, som han insisterede på at komplimentere hendes navn. ”Tak..” endte hun med at sige, for at tage imod komplimentet, for hvis han virkelig insisterede, så havde hun bestemt ikke noget imod at få et kompliment. Hun kunne da sagtens tage imod det. Hans navn var dog også ganske særlig. Pharos lignede én, der tænkte gevaldigt, som Sitali undgik at forstyrre ham med ord og blot lod ham tænke, indtil han ville komme frem til en konklusion, der måske ville være værd at dele med hende. Det gav et sæt i hende, da Ziwa lige pludselig hoppede ned, som hun dog strakte sig lidt i ryggen, fordi hun ikke var van til at have nogen siddende på sin skulder. Det var lige tids nok til at se Sihan sluge det sidste stykke kød, som han slikkede sig noget så tilfreds om munden og straks gik hen ved siden af hende for at puffe til hendes hånd. Nu var det hans tur til at blive nusset lidt. Hun løftede let hånden og førte den over hans ører for at nusse ham ned langs med nakken. Så meget hun lige kunne nå i oprejst stilling. Sitali mødte Pharos blik ved tilbuddet. ”Lad os endelig finde noget mad.. Det har været en lang rejse igennem ørkenen” indrømmede hun lettere forpustet, selvom hun ikke følte sig træt, men blot forsøgte at udtrykke, at hun var sulten allerede.

Som Pharos betragtede Ziwa og Zion men også skulede hen til Sihan var han sikker på at de alle var klar til at følge med ham og Sitali. De så alle sammen tilfredse ud, så der skulle nok noget mad til for at gøre dem lidt glade igen, specielt Ziwa der både havde virket gnaven og reservere til at være vild efter at være tæt på Sitali. Det var underligt, men det havde fået Pharos til at smile ved det syn, så det var vel ikke noget dårligt. Så begyndte han at gå hen imod boden han havde udset sig men han ville ikke gå direkte hen imod dem, for der var mange andre boder at kigge på her på pladsen. Det kunne sagtens være at Sitali havde lyst til at kigge på noget, eller var nysgerrig efter at undersøge nogle af de mange boder. Da hun nævnte at han måtte opdrage dem korrekt drejede han hovedet hen imod hende og sendte hende et smil"Udover at det har taget lidt tid at opdrage dem godt, så er det da lykkes meget godt"svarede han som han holdte hendes blik lidt. Han kunne så mærke Ziwa's haler imod sit ben og betragtede hende som hun listede afsted rundt om ham, men også besluttede sig for at luske rundt om Sitali.

Pharos var nød til at holde lidt øje med hende, så hun ikke ville ende med at spænde ben for ham eller Sitali. Zion gik stille og roligt ved siden af Pharos, og indimellem skulede hen til Sihan, for det var som om ulven fascinerede ham men på samme tid også gav ham lyst til at starte en kamp imod ham. Da de nærmede sig nogle boder der nærmest solgte det ene og det andet, måtte Pharos studere dem lidt for at se om der ville være noget som fangede hans opmærksomhed. Men før han fik en chance for at studere tingene nærmere kunne han se Ziwa hoppede op på boden foran dem. Han sukkede dybt, og kiggede på manden bag boden. Han tog hænderne op ad bukselommerne og gik hen til boden"Jeg beklager meget for hendes opførsel, hun er meget hurtig og nysgerrig"sagde han og gav manden et høfligt buk hvorefter han greb ud efter Ziwa. Til at starte med hoppede hun elegant forbi hans greb og viftede med halerne, og Pharos sukkede opgivende som han endnu engang prøvede at få fat i hende. Men hun var godt nok stædig.

"Ziwa!"råbte han nærmest irriteret som han efter flere forsøg fik fat i hende. Han holdte hende i favnen og kiggede på hende, og skulle til at give hende en forklaring på hvorfor hun ikke skulle hoppe tilfældigt op på andres boder. Men da han så Ziwa's uskyldige udtryk på ansigtet rullede han med øjnene og endte hans blik hen på Sitali. Han sendte manden et undskyldende smil, og drejede rundt for at gå tilbage til Sitali"Hvordan var din rejse igennem ørkenen"spurgte han nysgerrigt og undrende imens han holdte fast i Ziwa. Zion kunne man godt fornemme sukkede opgivende og bare sad på jorden ved Pharos imens han kiggede på Sihan. 

Sitali vendte blikket imod Sihan, som han puffede til hendes hånd igen og tydeligvis ikke ville have hende til at stoppe med at kærtegne hans pels. Hun lo blot let, skævede imod Pharos, før at hun vendte sit fulde fokus imod Sihan. Denne gang fik han dog den helt store tur, som hun satte sig ned på hug og brugte begge hænderne til både at klø ham under hagen og stryge ham ned langs med ryggen. Han gjorde sig rigtig til for hende, som han strakte halsen og sikrede sig, at hun kunne bevæge sig frit. ”Du elsker bare opmærksomhed” mumlede hun imod hans pels, som hun havde trukket ham ind i et kram og lagt armene omkring hans hals. Det store dyr så ud til sagtens at kunne spise hende hel, men han endte blot med at slikke hende på kinden. Hun lo stadig, da Pharos svarede hende, som hun rettede blikket imod ham. ”Sihan har heller ikke været nem at vænne til en liv sammen med mig” indrømmede hun med et skævt smil på læben, før at hun rejste sig og skubbede lidt til Bhediyaen for at få ham til at gå fremad.

Endnu en gang fik hun selskab af Ziwa, som hun sendte ræven et smil og skævede retur imod Pharos. Gad vide hvad Ziwa fandt så interessant ved hende. For hun havde virkelig ikke noget mad på sig, som kunne gøre hende så interessant og Ziwa havde også lidt spist, ikke sandt? Det havde hun da set. Sitali fulgte dog roligt med, som Pharos stoppede op ved en bod, men snart fik Ziwa begge deres opmærksomhed. Sihan fnøs let, som han dog valgte at snuse lidt til den bod, de var stoppet ved. ”Jeg tror altså ikke, du kan spise noget her..” mumlede hun let, som hun forsøgte at puffe let til hans snude, så han kunne vende hovedet imod jorden igen. Det var ikke alle bodejere, der så dyrene blande sig, som de gjorde lige nu. Men særligt Sihan var svært at styre, fordi han netop var så stor.

Hun kunne tydeligt se, hvor store problemer Pharos havde med at styre Ziwa, som Sitali endte med at skule ned til Sihan, for han skulle ikke engang overveje at gøre hende efter. Det var han al for stor til. ”Har du brug for hjælp?” spurgte hun halv grinende, da det så en smule sjovt ud, sådan som Ziwa nemt undgik hans forsøg på at fange hende. Det lykkes ham dog. ”Den var lang.. Men jeg er efterhånden van til det” svarede hun, som hun jo var ørkenelver og dermed også van til at vandre igennem al sandet. Det kunne dog stadig være hårdt til tider. Mon han havde været ude i ørkenen?

Det undrede godt nok også Pharos hvorfor Ziwa pludselig var blevet så interesseret i Sitali, men han var ikke tankelæser så han kunne ikke engang vide, hvad grunden måtte være. Som kælede for Ziwa i hans favn kiggede han på manden bag boden der stirrede undrende på ham. Han kunne godt ligne en der skulle til at fyre et eller andet af, med at dyr ikke måtte gøre det og det, og det. Men han gad virkelig ikke høre på det, og i det mindste holdte manden da mund, og ikke gav det helt store foredrag om hvad han mente var rigtigt og forkert. Ziwa kiggede rundt omkring, og imens Pharos havde fået hans blik på Sitali besluttede ræven sig for at slippe fri fra hans greb, og listede nu væk fra boden. Det gik op for ham efter få sekunder at Ziwa ikke var i hans favn, og han skulle til at kigge ned på Zion men han var også væk.

"Ehm... Hvad"mumlede han undrende som han løftede en hånd op til hans ansigt, og kløede sig så i nakken. De var da godt nok hurtige begge to, og som han stod og tænkte lidt over hvor Ziwa mon var på vej hen kunne han godt regne ud at Zion var fulgt efter hende. Sikkert meget vred på ræven, men det undrede ingen. Specielt ikke Pharos, og han kiggede på Sitali og gav hende et nik imens han sukkede dybt. Det var nok en god idé at få hjælp fra hende, for Ziwa havde virket meget glad for hende, så måske det kunne lokke hende frem. Pharos kiggede rundt på alle de mennesker der var på pladsen, og han vidste allerede at det ville blive svært at finde hende. Hun var ikke særlig stor, og så var hun lusket og hurtig som ræve generelt var. Han lyttede til hvad Sitali sagde med at Sihan heller ikke havde været nem at vænne sig til og han sendte hende et smil, hvorefter han bukkede sig lidt ned imod Sihan. Han lod hans øjne studere ham lidt, og han fandt ham virkelig flot. Han var en ganske flot og nydelig ulv, helt bestemt"Det kan jeg godt forstille mig, men han virker meget rolig faktisk og han er ganske flot"sagde han i en ærlig stemme, som han rettede sig op og kiggede på Sitali.

Så hørte han en knurrende lyd i nærheden men om det var fra Zion var han faktisk ikke helt sikker på. Han fik et undrende udtryk over ansigtet, og rev tankerne væk. Der ville sikkert ikke ske noget, han vidste a Zion nok skulle passe på Ziwa, selvom Ziwa sikkert ville være stædig og håndtere alting selv. Pharos tog nogle skridt frem imod Sitali, og gav et nik fra sig. Han lagde hovedet på skrå og løftede hånden op fra bukselommen"Det vil jeg sætte stor pris på, hvis du ville"sagde han med et bredt smil, og holdte blikket på hende.

Måske hans dyr ikke var så velopdragne alligevel, for der gik ikke lang tid før at de begge var forsvundet og sikkert gemte sig et sted på det store marked. Hun lo dog ganske let, som hun ikke helt kunne lade vær med at tænke på, hvad det mon ville betyde, hvis Sihan forsøgte at gemme sig. Han var altså for stor til at kunne gøre Zion og Ziwa kunsten efter. Derfor klappede hun ham også let på ryggen, som han forblev ved hendes side. Nu var han jo mæt, så der var ingen grund til at vandre omkring, desuden så var han meget overbeskyttende overfor Sitali, netop fordi hun befandt sig udenfor Thal’Elor og egentlig ikke burde være der for lang tid ad gangen. Men hun nød solen imod hendes ansigt, som hun konstant følte sig fuld af energi, hvorfor gå hjem lige med det samme? Hun nikkede til Pharos, som han tog imod hendes hjælp, så vendte hun blikket imod Sihan. ”Kan du få færten af dem?” spurgte hun forsigtigt, men på elvisk for at sikre sig, at han også forstod hendes ord. Sihan rystede lettere opgivende på hovedet, som han dog vendte snuden imod jorden og begyndte at lugte sig frem imellem dem mange boder. Sitali vendte blikket imod Pharos, som han sendte en ros imod Sihan. ”Han er en stolt Bhediya” lo hun stille, da hun ikke var sikker på at Pharos kendte racen, netop fordi de primært holdt til under jorden og i nærheden af Thal’Elor, hvor hun ikke havde set Pharos tidligere, så han havde næppe været der.

Lyden af knurren fik Sitali til at rette blikket i den retning, som hun også satte farten op, så Ziwa og Zion ikke lige pludselig var i problemer. Hun nikkede til Pharos, som hun gjorde tegn til at han skulle følge med. Sihan havde også sat kursen imod lyden, som han sprang frem imellem boderne og tydeligvis forskrækkede de handlende. ”Undskyld” gentog hun op imod flere gange, som de havde kursen imod lyden. Hun kiggede sig enkelte gange over skulderen for at sikre sig at Pharos var med og hun ikke havde mistet ham i mængden. Sihan sørgede dog for at lave en tydelig sti imod lyden, da de handlende så vidt muligt undgik ham.

Det var også utrolig rart med det gode vejr, og det var nærmest synd at Pharos slet ikke havde haft tiden til at nyde det ordenligt. Måske der ville blive tid til det når han havde fået fat i Ziwa. Den luskede og hurtige ræv, hun var godt nok snu' men det burde han have set komme. Han kunne faktisk ikke forstille sig at hun ville lege, men det undrede ham hvorfor hun pludselig mente at hun skulle liste væk. Pharos kiggede rundt, og vendte hans blik og opmærksomhed hen på Sitali"Han virker også til at være en stolt Bhediya"sagde han som han smagte på det ord, Bhediya...Det ord havde han nu ikke hørt før, og han blev nysgerrig som han fortsatte med at gå rundt sammen med Sitali.

"En Bhediya er det et ord for det som han er, eller betyder det noget specielt"spurgte han undrende med et løftet øjenbryn. Han sendte hende et smil, som han indimellem lod blikket glide væk fra hende for at se om han kunne få øje på Ziwa. Men hun var godt nok svær at få øje på, dog var Pharos meget sikker på at hendes duft kunne afsløre hende, men der var også mange mennesker i nærheden. Samt duften af mad nok ikke gjorde det hele bedre, men han håbede at Sihan ville hjælpe for måske kunne han snuse sig frem til hende. Før Pharos pludselig skulle til at løbe hurtigere kunne han se Zion stå foran en blomster båd med Ziwa i munden. Han holdte hende i nakkeskinnet, imens Ziwa knurrede lidt utilfreds. Man kunne tydeligt fornemme hvor opgivende Zion fandt denne situation, men han havde fanget hende.

Pharos var også sikker på at det var med Sihans hjælp også, ellers havde de nok ikke fundet Zion og Ziwa. Han vendte blikket imod Sitali og sendte hende et opgivende smil før han begyndte at grine"De er hvist fundet begge to"lød det fra ham, og han drejede hovedet hen imod Zion der gik hen til dem og satte sig ned foran dem med Ziwa i nakkeskinnet. Han holdte fast i hende imens hun utilfreds knurrede fortsat. Men efter ganske få minutter stoppede hun som hun kiggede op på Sitali. Pharos lagde godt mærke til det, og han bukkede sig ned ved hende"Jeg er sikker på at Ziwa er blevet vild med dig Sitali"sagde han og rettede sig op imens han fik begravet en hånd i bukselommen. 

En svag latter gled over Sitalis læber, som Pharos gav hende ret med hensyn til Sihan. Han var bestemt ikke bange af sig, det store dyr, kunne sagtens kaste sig ud i mange ting og det var sjældent at nogen kunne skubbe til hans selvtillid. Det var rart til tider, men også en belastningen nogen gange, fordi han faktisk ofte gjorde, hvad der passede ham. Lidt ligesom Ziwa, der bare valgte at stikke af, så de nu var nød til at snuse sig frem til hendes lokation. Sihan havde nærmest næsen begravet imod jorden, som han ledte dem igennem folkemængden. ”Pas på, du ikke giver ham for meget selvtillid” lo hun ganske let, som hun dog ikke havde noget imod at man roste Sihan. Hvis han hørte det, kunne han dog godt blive en smule for selvsikker og rende omkring uden at lystre hendes ord.

Hun skævede kort imod Pharos, som han stilte spørgsmålstegn ved Sihans race. Han havde tydeligvis ikke set et lignende dyr før eller hørt om racen. ”Det er hans race” forklarede hun uddybende, som hun dog fortsat fulgte efter Sihan, da han tydeligvis havde fået færten af Ziwa og var noget så målrettet omkring at nå frem til hende. ”Han er opvokset i Thal’Elor” forklarede hun uddybende, som det ikke var sikkert at Pharos havde hørt om den underjordiske by. Hun ville nu heller ikke sige mere om det, og det så også ud som om at de havde fundet både Zion og Ziwa. Derfor åndede hun en smule lettet op, da hun da havde været bekymret for at nogen ville have taget dem med sig. De var nogle usædvanlige dyr, ellers deres pels var, så de kunne sikkert tjene en del på deres pels, hvis det var. Men det var heldigvis ikke tilfældet!

Sihan valgte at sætte sig ned foran dem begge, som han fnøs ganske let og derved sendte en vind hen over Zion og Ziwas pels. Han virkede en smule fornærmet over at skulle han brugt kræfter på at finde dem begge, derfor holdt han også godt øje med dem. Sitali nikkede til Pharos, som de nåede frem til deres dyr. Hun kunne fornemme på at Zion, at han måtte bruge kræfter på at holde hende fast, lige indtil Ziwa fik øje på hende. Så sendte hun ræven et stort smil og satte sig ned på hug for at række hånden frem imod hende. ”Det er virkelig kært” lo hun lystigt.

Som de stod og kiggede på deres dyr kunne Pharos ikke lade være med at grine lidt over Sihan, og han kiggede på Zion lidt, han virkede bare rimelig afslappet selvom han også have et lidt irriteret udtryk på ansigtet over Sihan. Så kiggede han på Ziwa der pludselig blev sat ned på jorden igen, så Zion ikke skulle have hende i munden længere. Han gav Sitali helt ret for det virkede virkelig til at hans ræv havde fået en lille kærlighed for Sitali, uden at Pharos anede hvad der lige var sket. Hun plejede at virke så fraværende, nærmest afvisende. Men det var godt nok blevet ændret lige pludselig, men det var et glædeligt syn. Ziwa besluttede sig for at køle sig op ad Sitali, og Pharos betragtede hende lidt og Sitali. Han lyttede også til det hun sagde, med at han skulle passe på med at give Sihan for meget selvtillid"Er det overhovedet muligt for ham at få mere selvtillid"grinede Pharos, som han bare slet ikke kunne holde nogle grin tilbage.

 Han lagde armene over kors, og lod hans øjne glide fra Zion hen til Ziwa, og han tænkte lidt efter at Sitali havde nævnt byen Thal'Elor, det var hvist ikke noget han havde hørt før. Han stod og tænkte lidt som hans blik fandt vej hen til hendes ansigt. Han var ikke sikker på, at han havde været der før, men han tænkte lidt mere over det. Han kunne så mærke Zion prikkede til ham, og han kiggede ned på ham. Måske ville Zion have ham til at tænke hurtigere, eller prøvede at fortælle noget. Pharos tog et skridt tættere på Sitali, og rakte en hånd frem imod hende. Lod nogle fingre strejfe hendes hår, og han studerede hendes ansigt en smule. Hendes hår føltes blødt imellem hans fingre, og han lod et bredt smil brede sig på ansigtet. Han mærkede endnu engang nogle prik fra Zion og han blev nød til at kigge ned på ham igen. Han sukkede lidt"Hvad prøver du at fortælle"lød det fra Pharos som han grinede lidt.

Zion stoppede så med at prikke og pegede snuden op imod himlen, og Pharos løftede et øjenbryn, for hvad mente han og prøvede han at fortælle ham. Det gik så pludselig op for ham, da han kunne mærke solen og varmen imod hans ansigt og krop. Han nød det endnu mere eftersom han slet ikke havde noget på overkroppen. Det hørte mest til hans race, og det var ganske naturligt for ham ikke at have noget tøj på overkroppen. Efter at have løbet rundt, og skaffet mad, havde han slet ikke haft tid til at nyde det gode vejr, og han stod med hovedet lænet bagover og lukkede kort øjnene for at nyde solen og varmen lidt mere"Jeg har aldrig hørt om det sted før, er det et godt sted"spurgte han så undrende og nysgerrigt imens han drejede hovedet hen imod Sitali, og han gav slip på nogle af hendes hårtotter. 

Sihan lod sig ikke rigtig påvirket af Zions blik, som han blot løftede snuden og så en smule ligeglad ud. Sitali rystede svagt på hovedet, som det måske ville blive bare en smule svært at få de tre dyr til at enes. De kunne selvfølgelig komme til at lære det, hvis de endte med at tilbringe timer sammen i hinandens selskab. De skulle selvfølgelig begge hjem igen, men Sitali havde ikke helt så travlt igen, fordi hun lige skulle have friske forsyningerne til turen og gerne ville opleve den fulde oplevelse på pladsen og i byen. Derfor var det heldigt at hun var stødt på Pharos, for han lod til at kende området, så det måtte gøre det nemmere at se de vigtige ting og ikke bare prøve at nå alt. Ziwa vendte sin opmærksomhed imod hende igen, som Sitalo lod hende kæle sig op ad hendes ben, imens at hun vendte et stort smil imod Pharos. ”Tja.. du siger noget” lo hun stille, som hun sagtens kunne give ham ret.

Det gav et mindre sæt i hende, da Pharos lige pludselig kom tættere på og gik efter at mærke hendes hår. Hun rynkede svagt på næsen, som hun lignede ét stort spørgsmålstegn. Hvad ville han gerne med hende nu? Hun skulle lige til at spørge ham om hvad han var ude på, da Zion tiltrak hans opmærksomhed og efterlod Sitali med hovedet lænet ganske let imod den ene side. Så var hun ellers bare overladt til sine egne tankerne, som den pludselig berøring havde forvirret hende fuldkommen. Sihan havde bemærket det og endte også med at rejse sig op igen for at sætte sig hen ved siden af Sitali, så han kunne beskytte hende, hvis det blev nødvendigt. Han havde ikke set Pharos som en trussel, men nu kom han i tvivl, som Pharos pludselig var kommet rigtig tæt på.

Zion vendte snuden imod himlen, som Sitali helt automatisk vendte blikket op ad. Hun elskede at mærke solen imod hendes lettere brunlige hud, som hun var van til at solen var en god ting. I ørkenen føltes dens varme en smule mere intens, men sammen med blæsten var det ganske behagelig, som hun gøs ganske let over kroppen, da en brise strøg ind over markedet. ”Det er en smule lukket af for omverdenen, så det undrer mig ikke, at du ikke har hørt om det” svarede hun med et høfligt nik. Han kunne ikke bebrejde sig selv for ikke at vide, hvad det var for en by. Hun kunne heller ikke vise ham byen. Det var forbudt.