Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Pharos Fye Torch
Kaldet: Pharo - Pharos - Zebramand - Flere kan komme
Køn: Mand
Alder: 257
Fødselsdag: 13. November
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Aladrios & Nalish’ra - Til tider også Haldis
Erhverv: Opholde balance imellem lyset & mørket - Kunstner & Spion
Nuværende levested: Medanien - Et hus i Medanien
Race: Blandingsrace - Satyr og Mørkelver
Uddybende om race: Faren er mørkelver, som prøvede at voldtage moren som er en satyr. Det endte ud i en forelskelse, og satyren endte med at give fødsel til deres barn Pharos.

Udseende

Højde: 180 cm
Vægt: 80 kg


Hudfarve:Sortgrå, Gråhvid med Safrangul, gulorange deltaljer - Kan også ses få gråhvide pletter nærmest som om hans hud ligner et stjernebilled.
Hårfarve:Dybsort
Hårstil:Strittende/pjusket med safrangule, og gulorange detaljer rundt om de lange hårtotter
Øjenfarve:Pastelorange og orange
Kropsbygning:Bredskuldret & muskuløs
Hverdagstøj:Af natur ses han næsten aldrig med noget tøj på overkroppen, kun et par sorte løse bukser samt nogle lidt slidte sko (Der til meget elegante og fine selskaber og arrangementer bliver skiftet ud til nogle næsten formelle sko)
Ar, permanente skader, el.lign.:De safrangule, gulorange detaljer på hans krop er malet permanent som et slags symbol for grænsen imellem mørket og lyset.
Særlige kendetegn:Hans udseende uden tvivl
Race:Blandingsrace - Satyr/Mørkelver

Magi

Magisk evne (1): Shadow ghost: Kan forsvinde ned i skygger, og ved at bevæge sig helt skjult i skyggen kan han dukke op bagved eller foran andre. Perfekt til at angribe andre uden at de kan se ham, og det gælder kun for skygger fra personer, eller skygger på jorden fra enten et træ, bygning eller andet. Evnen kan max holde sig kørende og virke i op til 1 time, hvilket vil sige når der er gået 1 time vil evnen ikke virke længere. Pharos er nød til at enten have dyb øjenkontakt med skyggen, eller røre lidt ved den før at han kan forsvinde ned i den, og derefter kan han bevæge sig frit omkring så længe tidsgrænsen ikke overskrides. Det vil overbelaste hans krop samt sind, hvis tiden overskrides. Dog er det kun i meget sjældne tilfælde det er sket, men med god kontrol, et godt sind og selvkontrol er han god til at stoppe inden tidsgrænsen er nået.

Kan kun bruge evnen 1 gang om dagen, det vil overbelaste hans krop og sind, hvis evnen bruges flere gange om dagen. Derfor er det kun muligt for ham, at bruge evnen 1 gang om dagen. Det er kun 1 skygge han kan forsvinde ned i, og det er fordi hans syn og fokus øger evnen utrolig meget hvis det kun er en skygge. Han vil miste overblikket og sit fokus ret hurtigt, hvis det var flere skygger. Det ville hellere ikke være muligt for ham at forsvinde i flere skygger, så derfor er det kun 1 skygge han har mulighed for at forsvinde ned i.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Touch of light: 3 stadier - Fælles for alle stadier er at det er lys fra enten himlen eller solen som der bliver brug, men også tidsgrænsen. Det hedder stadier, fordi Pharos kan bruge lyset på 3 forskellige måder.

1 Stadie (kugler): Fremkalde max 2 lys kugler ved at samle lys fra enten solen eller himlen. Det vil sige bruge solen eller himlen som kilden til at skabe kuglerne. Det er max 2 kugler der kan skabes, og det sker i hænderne. Det er ikke muligt at skabe to kugler efter hinanden. Der skal højst gå nogle timer imellem, og det fordi Pharos krop, og sind skal lade op. Han skal genopfinde energien igen, efter at have skabt 1 kugle, og brugt den. Der kan kun skabes højst 2 kugler om dagen, stadigvæk med nogle timers mellemrum. Så snart han har skabt én kugle kan han bruge den til at angribe andre(mulige fjender også). Størrelsen af kuglen afhænger meget af, hvor meget lys der bliver brug. Dog er der en grænse på max 8 cm og det er kun fordi Pharos slet ikke vil have mulighed, og har mulighed for at have en større kugle i hans hånd/hænder. Så der kan max laves en kugle på 8 cm, hvilket vil sige kugler mindre er helt fint og passende og helt uden problemer. Grænsen må ikke overskrides.

For at aktivere denne evne skal han have øjenkontakt med enten solen, eller have hans fokus og blik rettet imod himlen. Der skal helst ikke være stjerner eller være mørkt, hvor så kan han slet ikke bruge evnen. Der skal være lyst, gerne være om dagen (helst) for så er der masser af mulighed for at aktivere evnen. Himlen skal være fri for stjerner og andet mørke. Hvis andre folk kommer i kontakt med lyset kan de i værste tilfælde blive blind, men det sker meget sjældent. Man kan også få meget ondt i øjnene, og dermed er nød til at holde øjnene lukket i enten sekunder eller få minutter.


2 Stadie (Ringe): Fremkalde max 2 lys ringe fra enten solen eller himlen. Disse lys ringe skabes ved at samle noget lys fra en af de to kilder, derefter gnide hænderne sammen. Hvorefter ringene vil blive skabt, og de ringe vil så være flyvende nærmest. De holder sig i luften rundt om ham, som var det et skjold. Da denne evne mest fungerer som forsvar er det muligt for ham at skabe 2 ringe efter hinanden så længe der er gået 1 minut. Den første ring bliver placeret rundt omkring ham, og den næste placeres ovenpå. De svæver ovenpå hinanden for at beskytte ham, og gøre det svært for andre at få et angreb ind på ham. Det er muligt at bryde ringene, og hvis man ikke når at bryde dem vil ringene automatisk forsvinde efter 1 time. Evnen kan kun holde sig kørende i 1 time, derefter vil Pharos slet ikke kunne bruge evnen før der er gået nogle timer. Efter nogle timer vi det være muligt for ham at bruge evnen igen, men hvis der er mørkt, eller det er nat kan han slet ikke bruge evnen overhovedet(gælder generelt alle stadierne)

Han skal enten have øjenkontakt med solen, eller have hans øjne rettet op mod himlen for at aktivere evnen. Når ringene skabes i hænderne har Pharos hurtigt mulighed for at placere dem rundt om sig. Denne evne fungerer som forsvar, og skjold. Ringene har foreskellige størrelser som med kuglerne. Ringene er tricky end de andre stadier, fordi de har ikke en bestemt størrelse, de tilpasser sig blot til Pharos krop og størrelse. Det er ringene nød til for at kunne komme hele vejen rundt om ham. Samme gældende her som den første evne, at hvis folk kommer i kontakt med lyset kan de få meget ondt i øjnene, og i de værste tilfælde blive blind.


3 Stadie (Stråler): Fremkalde max 2 lys stråler fra enten solen, eller himlen. Strålerne er noget han kan skabe ved at holde hans hænder op imod solen, eller himlen. Hænderne skal være med håndfladerne opad, og hans blik skal være rettet på enten solen eller himlen. Derefter skal han på Mørkelvisk eller Sylvan råde ordene "Mærk mig" Når de ord er blevet råbt vil håndfladerne lyse og blive varme. Hurtigt efter vil det være muligt for ham at sende max to stråler ned fra enten himlen eller solen som kan ramme mulige fjender, eller personer der er i en radius tæt på ham. Det er muligt at styre strålerne ned mod mulige fjender og personer, så længe det maximalle tidsbegrænsning på 1 time ikke overskrides. For at styre disse stråler er han nød til at have et overblik over om der er mulige fjender i nærheden, eller personer i nærheden. Derfra er det muligt for ham at styre strålerne i de retninger, så længe fjenderne eller personerne ikke er langt væk end han kan se dem.

Det er max 2 stråler ad gangen, det vil sige når evnen bliver aktiveret er det automatisk 2 stråler der kommer frem. Går der max 1 time vil evnen automatisk stoppe, da hans krop og sind ikke kan holde til mere. Den vil blive alt for overbelastet ligesom med de andre stadier. Denne evne virker som alle de andre stadier flere gange på en dag, så længe der er nogle timers mellemrum. Så snart det er mørkt, eller nat eller er stjerne på himlen vil evnen slet ikke kunne bruges.
Hvis folk kommer i kontakt med lyset gælder det, det samme som med de andre to evner. Man vil få utrolig ondt i øjnene, og i de meget sjældne tilfælde blive blind.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Han er: Meget neutral, hvilket vil sige han kan både være ond og god, men han vælger altid at forholder sig neutral. Pharos ser ingen grund til at vælge én af siderne, så derfor er det nemmest for ham at være i midten af de to sider. Der kan opstå situationer, hvor han kan hælde mere til den onde side ligesom at han kan hælde mere til den gode side. Han ser ikke sig selv som værende fuldt god eller ond, derimod ser han sig selv som en fin grænse imellem de to ting. Grunden til han kan være så neutral og holde fast i det er fordi han er ligesom en vægt, hvor der er den gode side på den ene side, og den onde på den anden side. Der bliver ubalance, hvis den ene side skygger den over og omvendt. Det er sjældent man oplever ham som andet end neutral, selv hans holdninger, meninger og synspunkter er for det meste neutrale. Han er så neutral fordi han ser sig selv som en vægt der skal holde balance, han mener han er udvalgt af Aladrios til at opholde balancen imellem lys og mørke. Hans guder betyder meget for ham, specielt Aladrios det var takket været troen på ham, at Pharos begyndte at interessere sig for retfærdighed, balance og visdom.

Pharos kan være det bedste selskab, men også det værste, og det kan hurtigt skifte. Selvom man ikke skulle tro det, så kan det sagtens ligepludselig vende. Han er utrolig taktisk, hvilket er en kæmpe fordel i kampe, fjender, og hvor han ellers ville få brug for at være taktisk. Han er hurtig til at forudse andres træk, tricks og handlinger. Mange kan undre sig over, hvordan han kan det men det er simpelthen fordi Pharos er født med en sjette sans, ligesom han også er en glimrende nærmest professionel menneskekende/væsenkender. Udover så mange andre gode sider af sig selv, så har han også de dårlige sider, hvilket vil sige han kan være manipulerende, grusom, afvisende og så direkte at man vil ønske man ikke levede. Han kan være det værste mareridt ligesom han kan være livets bedste drøm. Pharos er også født med mange medfødte talenter samt egenskaber som er ganske naturlige for ham. Deriblandt at spille skuespil(lade som om han er en anden), hvis han ser det sin hans egen fordel, og han kan spille skuespil så godt at ingen vil opdage at det var skuespil. Så er han født med en naturlig charme, og tiltrækkende ydre der gør mange falder i uden at de enten vil erkende det eller opdager det.

Det er ikke med vilje, at han ønsker at fremstå forvirrende, mystisk, tilbageholdende(de fleste gange) og kold. Men det er simpelthen fordi det bare ligger til hans natur og den person han er. Endnu engang har han ikke brug for at smile hele tiden, ligesom han ikke har brug for at se ond ud hele tiden. Pharos er en farlig blanding, og han er en type man ikke skal undervurdere eller lægge sig ud med. Men bag de mange lag af ham selv, og alt den mystik som ingen nok lærer at kende, så gemmer der sig faktisk en elegant, forførende, høflig og imødekommende mand.



Den gode & onde side: Som sagt har Pharos to sider af sig selv, men det er kun de to 'hoved sider' af ham selv. Under de to sider ligger der mange andre sider, nemlig de skjulte lag kan man også kalde det. Det er primært også derfor at han kan være et værre rod at finde rundt i, og lære at kende. Han kan spille skuespil og få andre til at tro på alt det han gør, og siger. Man skal ikke lade sig snyde af hans udseende, og det evige lokkende, gådefulde, mystiske udseende og blik. Der gemmer sig mere end, hvad øjet ser men fordi Pharos er som han er, og er så neutral og tiltrækkende (ikke noget han specielt går op i at være) så møder han nærmest alt og alle med et smil. Der er ingen af de to sider der fylder mest, han kan både være god, ligesom han kan være ond. Det hører også lidt med til hans race, eftersom han er halvt satyr, halvt mørkelver. Men der kan som sagt opstå situationer, øjeblikke hvor han bevidst kan være fuldt ud god, eller fudt ud ond. Dog undgår han det helst, fordi han vil føle han trodser hans guder. Han skal holde balancen, så derfor vil han føle og mærke en stor skam til sig selv, hvis han lader vægten tippe til den ene side.

Pharos vil man typisk heller ikke kalde for prinsen på den hvide hest, ligesom man heller ikke vil kunne kalde ham for mørkets mareridt. Man vil typisk finde noget imellem de to ting, om hvor godt det er ved man ikke. At være en mellemting imellem de to ting kan både være godt, eller dårligt.


Styrker:
-Taktisk
-Forførende
-Elegant
-Ærlig
-Imødekommende (for det meste)
-Fornuftig


Svagheder:
-Stædig
-Krævende(til tider)
-Dårlig taber
-Manipulerende
-Direkte (grænsen til at være utrolig slemt)
-Kan fremgå som værende afvisende over alt og alle uden han til tider opdager det, og ved det

Baggrundshistorie

Had & Fødsel:Pharos's far var en mørkelver der voldtog moren som var en satyr. Det startede med at være et had fra farens side til satyrene, og generelt de fleste af skovens væsner. Det var hans plan og mål at hans had skulle gå udover skovelverne, men gik i stedenfor udover satyrene - Specielt Pharos's mor. Men selve voldtægten endte ud i en forelskelse imellem de to racer, hvor at satyren endte med at give fødsel til deres barn Pharos.
Eftersom farens dybe had til skovens racer deriblandt satyrer var så stærk, og han hele sit liv blev trænet til at være en spion, og soldat for mørket især følte han at han ville hævne sig, og det fik han også gjort. Han havde slet ikke troet og regnet med at han ville falde for en satyr, men det skete åbenbart. Faren og moren flyttede sammen med Pharos ind i en hytte i Elverly, men pågrund af farens had som der stadigvæk lå i ham var de nød til at flytte. Faren havde fortsat et stærkt had til skovens racer, specielt elvere. Så de flyttede væk fra Elverly, og bosatte sig så i Dianthos. Men med hadet til faren som var så stort var de endnu engang nød til at flytte. De besluttede sig for at bosætte sig i Landsbyen Fredskilde. Der skete intet af det som havde været sket, og de følte sig alle ganske tilpas der.

•Begge forældre arbejdede skiftevis fordi der var nogen der var nød til at passe på Pharos, som hurtigt fik alt for meget krudt i røven. Der skulle ske noget hele tiden, og gerne noget ballade her og der. Til tider var han ganske rolig, men andre gange kunne man næsten ikke finde ham. Derfor besluttede forældrene for at tilpasse deres jobs, så de begge to kunne arbejde men også være hjemme hos Pharos. Det kunne til tider være svært at få det til at fungerer men det lykkedes, og det gik ganske fint med det.

•Nogle enkle jægere opsøgte familien, og truede med at dræbe deres barn, hvilket endte med at faren gav dem en lærestreg. De kom aldrig igen, men familien kunne ikke undgå at høre rygter her og der om alt muligt, og moren havde også hørt folk hviske i krogene. Hvorfor der var nogen der ønskede at skade deres familie var hun ikke sikker på, men faren vidste det godt. Han valgte bare ikke at sige noget, og kommentere på det hele. I hans øjne og indsigt var det vigtigste at passe på Pharos, men på den anden side var faren kynisk, han kunne tippe fra to forskellige meninger. Den ene kunne være, at han ville lade de få jægere tage Pharos, fordi han vidste de ikke kunne dræbe ham, for de ville sikkert ikke have modet til at gøre det. Den anden mening var at de ikke skulle tage Pharos, men at han derimod bare ville dræbe dem som var de græsstrå på en plæne, og uden at blinke samt at skifte ansigtsudtryk.

•Et stærkt og dybt had spredte sig nærmest over hele landsbyen og det var primært fra nogle af de folk udefra men også meget få folk fra selve byen. Udover det begyndte der en masse slåskampe, og det var altid faren der deltog i dem, og der var ikke én eneste der havde en chance for at besejre ham, der var slet ingen der var på samme niveau som ham. Selv uden at gøre noget kunne han vinde, og de fleste vidste godt at han var farlig, men alligevel tog de chancen. Enkle elvere fra Elverly var kommet til landsbyen netop af samme grund, især fordi de havde så stort et had til mørkelveren. Der var mange skovelvere, satyrer der ønskede ham død, og det undrede ikke ham hvis der også var enkle mørkelvere der så ham død fordi de nok ville mene han begik den værste fejl han kunne. Nemlig fejlen ved at forelske sig i en satyr, som næsten alle mente var imod hans natur. Selvom der var så mange folk der var kommet til byen for at dræbe ham, så lykkedes det ikke. De endte allesammen med at fortryde at de havde prøvet, og mange valgte at tage langt væk fra byen pågrund af ham.

•Faren var fyldt med had, og hævn også selvom han troede det var et overstået kapitel, så boblede han af ondskab, og der havde uheldigvis også været situationer hvor han havde prøvet at slå moren ihjel. Selvom han var så forgabt i hende, og hans kærlighed til hende var så stor, så var det som om ondskaben og hævnen overskyggede og voksede sig større og større. Men han fortrød alligevel til sidst alle de frygtelige ting han havde gjort imod moren, han mente selv at han var blevet skør og at han var blevet draget tilbage til tiden da han var et barn. Pharos var enlig den eneste faren ikke var ond imod, og overfor. Han var meget retfærdig, og bestemt for når der var noget som skulle gøres så blev det gjort, og var der noget han ville have der skulle læres så blev det lært. Faren var taktisk, og en meget klog mand, han var god til at finde løsninger og smuthuller, ligesom at han var charmerende og lokkende der hurtigt kunne fange andre i hans spind. Alt det han mente at hans søn skulle kunne ville han sørge for at det skete. Hvis der var bestemte måder han ville og syntes Pharos skulle kunne og gøre, så lærte han ham det.

•En masse kaos, og ballade hvor Pharos var smuttet væk hjemmefra, enten kravlende eller gående. Hvorfor han havde valgt det var enlig bare fordi han ville se sig lidt omkring udenfor. Selvom der var mange mennesker, og væsner så var Pharos et meget bestemt barn. Han mindede mere og mere om faren som barn, hvilket både var godt og dårligt. Efter alle de gange hvor forældrene havde ledt efter ham, og til tider været tæt på at opgive fordi de ikke kunne finde ham. Men faren fandt ham altid, der var ingen der kunne undslippe ham, eller smutte væk fra ham. Pharos var heldig han ikke hele tiden blev holdt indendøres, han var heldig at få lov til at opleve byen og set en masse af omgivelserne. At han havde perioder hvor han bare ikke ville være indenfor, og bare ville smutte lidt væk var enkle detaljer. Heldigt at moren opdagede at han var væk, for faren havde slet ikke regnet med det, eller han havde tit en mistanke om at det ville ske. Han var selv sådan da han var barn, men en lusket far som ham fandt og kunne altid finde hans søvn.



Oplæring & Træning:Eftersom at Pharos blev ældre begyndte hans forældre at træne ham. Det var dog mest faren der oplærte og trænede ham i de ting der var nødvendige. Han lærte, hvordan Pharos kunne overleve, og hvad han skulle gøre hvis han kom ud fra nogle slemme, uheldige situationer. Moren lærte ham at håndtere og bruge våben som spyd, bue, pile ja selv knive. Men faren derimod lærte ham at bruge og håndtere andre slags våben som sværd, andre slags knive, pile. Men udover det lærte han også Pharos omkring de forskellige byer, sprog, racer fordi faren mente det var nødvendig viden for hans søn. Faren delte alt han viden med hans søn, og det samme gjorde moren. Der var en skjult mening fra deres side som de ikke ville fortælle til Pharos. Men forældrene vidste godt, at de ikke ville leve til at se deres søn vokse fuldt op, de ville sikkert dø i forsøget på at beskytte deres søn. Derfor mente de begge to at de skulle bruge deres tid fornuftigt med at oplære, træne og vise Pharos en masse ting. Det blev tit alt for meget viden, informationer og indtryk der tit fik Pharos's hoved til at eksplodere, og tit endte han med at rase ud på hans far og mor fordi han ikke mente det var fair at overfylde ham med så mange ting. Men efter hans far forklarede ham grundene til, hvorfor det var nødvendigt og vigtigt lukkede Pharos munden, og gav efter hvad hans far sagde. Han var jo Pharos's store forbilled, så han ville aldrig gå imod hans far, selvom han var stædig og havde sine egne meninger, holdninger til alle tingene. Han holdte sig neutral, som han så tit gjorde.

•Pharos mestrede hurtigt diverse våben, teknikker, tricks samt hvordan han skulle bruge hans opdagede evner. Evnerne som pludselig var dukkede op uden han vidste noget som helst. Det skete en helt normal dag, hvor han bare stod lænet op ad muren til byens kro. Armene var lagt over kors, og hovedet var vendt op imod himlen, hvor han havde et bredt smil på ansigtet. Han havde stået og kigget på solen og nød dens varme imod hans krop, også selvom han enlig stod halvt inde i skyggen fra taget på kroens hus. Varmen blev stærkere og stærkere, og pludselig følte han noget ramte ham i hjertet, noget der hurtigt spredte sig til hele hans krop. Han knælede sammen på jorden imens han holdte rundt om sig selv. Skreg i smerte, imens hans forældre skyndte sig udenfor for at se hvad der var sket. Pharos forklarede dem at der var noget galt med ham, og de endte så med at snakke og forklare ham at det var hans evner dr var begyndt at komme frem. De forklarede ham, at tit vidste man ikke hvilke evner man ville få. De forklarede ham også at det var ganske normalt at føle en stærk smerte, men de havde begge to aldrig oplevet så stærk og slem en smerte som Pharos havde.

•Pharos følte sig døende, og lå bare i sengen krøllet sammen, han brændte over det hele og følte at han slet ikke kunne være i hans krop. Han ville have smerterne til at gå væk, og ligemeget hvor meget faren og moren prøvede på at hjælpe så virkede det ikke. Han følte han blev ætset og smeltede, han skreg af smerte og endte flere gange med at slå ud efter hans far. Enkle gange fik han fat i hans fars krave og hev ham ind til sig for at bede ham at stoppe smerterne. Efter mange forsøg var de nød til at få fat i en læge, og moren var heldig hun kendte en i byen. Men før hun nåede at hente lægen var Pharos hurtig ude ad huset, han stod foran kroen og kiggede rundt imens han holdte rundt om sig selv. Men efter få timer holdt smerterne op, og han rystede en smule. Der var mørkt, der var intet lys, der var ikke en sol på himlen. Han undrede sig meget, hvorfor smerterne pludselig forsvandt, og begyndte mere og mere at tro at han var blevet skør. Forældrene fik fat i ham og slæbte ham med indenfor igen, selvfølgelig imod Pharos's vilje. Lægen kom og undersøgte ham, og kom fra til at det var normale ting der skete når man havde opdaget sine evner og at det var normalt når de voksede og voksede. Men lægen undrede sig over hvordan smerterne kunne forsvinde så snart Pharos trådte udenfor i mørket. Der var måske ikke en forklaring på det lige nu, men lægen bad ham om at bevare roen selvom det var svært, for lægen havde en mistanke om at disse ny opdagede evner kunne være farlige.

•Efter at lægen havde læst en masse bøger, lavet nogle forsøg og undersøgelser kom han frem til en løsning på smerterne som Pharos havde. Han begyndte at have en forstålelse for disse evner som Pharos havde opdaget, og som var begyndt at vokse både inde i ham men også udenpå. Man kunne ikke se evnerne udenpå, men de var der det var lægen overbevist om. Da tog tilbage til familien og forklarede dem alting, hvor han forklarede Pharos at grunden til hans smerter forsvandt var fordi lyset forsvandt, han forklarede ham at hans evner var tilknyttet både lyset og mørket og det havde gjort at han havde fået stærke smerter fordi han kun havde oplevet lyset. Da han trådte udenfor i mørket fik han det bedre, fordi han kunne mærke det, og føle mørket. Lægen forklarede lidt mere omkring det, og Pharos sukkede og opgav at stritte imod, og komme med en masse meninger og holdninger til de evner. Faktisk var det ikke noget han havde noget imod, og på den anden side så hadede han dem. Faren fortalte ham at han skulle nok blive vant til dem, og blive nærmest professionel til at bruge dem.

•Faren valgte at oplære og træne Pharos, og det blev endnu mere træning også på samme tid med at det blev mere og mere hårdt. Det var med vilje, for nu hvor Pharos var blevet lidt ældre, og havde opdaget hans evner var det på tide at kontrollere dem, men hvordan kunne det lade sig gøre. For Pharos havde ingen idé om hvad han kunne gøre med de evner han anede intet om hvad han kunne frembringe. Han vidste kun alt det som lægen havde fortalt ham. Faren oplærte ham rigtig meget, og det blev hårdere og hårdere fordi han mente hans søn skulle kunne håndtere det, og håndtere alt fra pres til fokus. Moren valgte også at oplære deres søn men det var mest i forhold til andre ting såsom madlavning, lidt håndværk, og kreative ting. Han var hurtig til at lære ting, han blev mere og mere hurtig til at lære tingene. Selvom der var utrolig meget at lære og huske, så var Pharos blevet glimrende til at lære hurtigt, og han var meget lærenem. Han blev presset til det yderste og det var kun fordi hans far så ham selv i hans søn, Pharos mindede så meget om ham selv som ung, og derfor var han også ekstra hård imod ham. Han forklarede og sikrede altid at hans søn vidste at han elskede ham, og at han var det bedste der var sket for ham.

•Forældrene var en dag ude på en lille rejse, mest var det for at hente og indsamle nogle urter, planter og andre ting de kunne bruge. Inden de tog afsted skabte de to magiske dyr som de efterlod til Pharos. Men selvom Pharos havde hørt fra hans forældre at de nok skulle komme tilbage til ham, så havde han en underlig mistanke om at det ikke ville ske. Selvom han faktisk ikke var så gammel, så var hans sind, tanker, og hjerne god til at gætte, forstå, og regne ting ud. Der var ikke meget der skulle til for at snyde hans hjerne, men han valgte at vente derhjemme med hans nu to dyr han kunne hygge sig med. De holdte ham med selskab, og de var gode til at få ham til at glemme hans forældre. Han slappede af med de to dyr, og fortalte dem ting som han ikke ville fortælle hans forældre. Han kedede sig ikke, selvom han mere og mere savnede hans forældre og han begyndte også at blive mere mistænkelig og bekymret. Han håbede på de snart ville komme, men før han nåede at tænke en eneste tanke kunne han høre noget udenfor.

•Pharos gad ikke blive siddende indenfor og desuden var han nysgerrig efter at vide hvad der skete udenfor, så med hans dyr gik han udenfor. Hans blik faldt hurtigt på nogle kvinder der panisk gik rundt, og en lille gruppe så hurtigt Pharos, og straks begyndte de at græde. De kendte godt hans forældre og de kendte til familien. Der havde aldrig været had imellem dem og familien, og de gav hurtigt Pharos et kram. De holdte ham tæt ind til dem, hvor at de allesammen mumlede at det var så synd for ham. De mumlede alle mulige ting, og det var næsten svært for Pharos at følge med i det hele, og han spurgte dem så om hvad de mente. Hvor en kvinde som Pharos kendte igennem hans forældre satte sig på knæ foran ham, og strøg en hånd hen over hans hår. Hun forklarede ham hvad der var sket, og fortalte ham at hans forældre var døde. Hun forklarede ham at der var ingen der var sikker på, hvad der dræbte dem. Men hun fortalte Pharos at de dræbte moren først, hvor at før de dræbte faren hørte at han selv ville dræbe ham selv. Faren begik selvom for tabet af hans elskede satyr, men hvad der havde dræbt moren og hvad der havde fået nogen til at ville dræbe dem var hun ikke sikker på. Kvinden var slet ikke sikker på det, og hun forklarede Pharos at der var nogle lejemordere der luskede rundt i området, som sikkert var blevet hyret til at dræbe forældrene. Pharos der enlig stod stivnet, og ikke vidste hvordan han skulle forholde sig og reagere lod bare hans blik blive tomt og stirrede ud i luften. På en måde havde han set det komme, han havde selv haft fornemmelsen, men han havde faktisk ikke troet det ville ske. Kvinden forstod godt han var knust og ked af det, og at han ikke ville vise det. Men selv de ord fik Pharos til at slå hans hånd hårdt ned i jorden, også selvom han skadede sig selv. Han lod tårene trille ned ad kinderne også selvom der ingen lyd, ord eller sætninger kom ud ad hans mund. Pharos ville have hævn for mordet på hans forældre, men han ville vente til at han var fuldt voksen først, han var nærmest kun i teenager fasen, med en ung alder. Dog klarede han sig ganske fint alene med hans dyr, hans far og mor havde jo lært ham at overleve og hvad han skulle gøre og kunne gøre.




Udvalgt af Aladrios Pharos fik hurtigt hans syn og tro på nogle guder, specielt guden Aladrios, og han mente selv at han var blevet udvalgt af guden til at opholde balance. Specielt at holde balance imellem mørket og lyset. Pharos der var fyldt med både had og hævn men også noget godt og rart holdte sig neutralt. Han mente det var bedre end at hælde til den ene side, for han så slet ikke grunden til at gøre dette. Han var både ond, og god, og han havde så mange undersider at det kunne være skræmmende. Han havde mange lag, så det gjorde det svært for andre at lære ham at kende, og faktisk regne ud om det var den ægte Pharos de lærte at kende, og ikke en kopi der spillede skuespil. Pharos der levede for sig selv i hans eget hus i Medanien, som faktisk var huset hans forældre og ham boede i havde fået jobs, og en masse andre ting at se til. Hans dyr var fortsat ved hans side, og Pharos nød enlig bare livet, han følte ikke han havde travlt. Men han havde stadigvæk et ønske om at hævne hans forældre, og finde den morder som havde valgt at dræbe dem. Hans evner havde han fået fuldt kontrol over, og selvom der måtte være mange der frygtede ham i byen, og som helst ville tage afstand til ham så kunne Pharos hurtig få ting ud ad folk som han havde brug for, og ville have. Han havde en naturlig charme, og udseende der både skræmte andre men også lokkede andre til ham. Hans evner er tilknyttet lys og mørke, og han hadede ikke dem som da han var yngre. Han elskede hans evner, han kunne slet ikke forstå hvordan han havde undværet dem.

•Han begyndte at lære børn, folk fra byen omkring guderne, specielt Aladrios, hvor Pharos forklarede dem alle hvorfor han var en gud man skulle tro på, og sætte sin tillid og kærlighed til. Selvom der var nogle der slet ikke var enig med ham, så prøvede han flere gange at manipulere sig ind i deres sind for at overbevise dem om, at Aladrios var en gud man bare var nød til at tro på.

•Som udvalgt af Aladrios er Pharos nød til at holde sig neutral, hvilket han generelt er hele tiden. Han holder balance, og dermed skal han også sørge for at vedligeholde det, for han vil selv mene at han skuffer Aladrios hvis han skaber ubalance, eller lader det ene skygge det andet.

•Det kan ske at han lader det ene tippe over det andet, og så snart det sker er han nød til at vende det tilbage igen. Vægten skal være lige igen, og er der først ubalance er han heldigvis hurtig til at skabe balance igen. Tit håber han ikke at Aladrios bliver skuffet over ham, og kigger ned på ham med et opgivende og håbløs udtryk på ansigtet.

•Han har fået mange til at tro på Aladrios, og selvom mange ønsker at opholde balance som Pharos, så forklarer han dem alle at det kun er ham der er blevet udvalgt, selvom mange ikke tror på ham. Men Pharos er ganske sikker på det, og hans sind, tanker har kredset om det. Han nyder at gøre vigtige og nødvendige ting som hans gud sikkert ville blive stolt af.

•Man kan ikke fjerne hans tro på Aladrios, for det er som om Pharos føler han har et tæt knyttet bånd til guden, og det er som om han føler han har en mission. En livsmission, og han vil gøre alt for at gennemføre det. Pharos's evner består af mørke og lys, og det er også de to kontraster han holder balance imellem. Han vil holde balance imellem mørket og lyset, ligesom han også kan finde på at opholde balance imellem andre ting. Det kan sagtens være balance imellem det negative og positive, eller andre ting.



Familie: Mor:Glaze - arbejdede som Skrædder - Gartner & Tjener

Far:Icarus - arbejdede som Soldat - Dusørjæger & Tyv

Søskende:Ukendt - Vides ikke om han har nogle

Andet

Ziwa(Hun):Er en ræv med to haler, gyldne øjne(med sorte mærker rundt om), en sort/grå pels. Har et tandsæt bestående af to skarpe tænder i både overkæben og underkæben. Næsen har en gylden plet, og udtrykket over ansigtet ses tit som værende farligt, truende, rasende. Det er ikke fordi Ziwa hele tiden ligner en der vil dræbe alt og alle, men hun er en ræv med en stædighed der siger spar to. Udover stædigheden er hun meget viljefast, og tingene skal helst gå som hun ønsker og vil have. Hendes temperament kan være meget slemt, men det sker yderst sjældent. Hun kan være en diva, og opføre sig som én, og fordi hun har det udseende hun har samt de to haler bruger hun tit begge ting til hendes egen fordel. Med at bruge lidt charme og vifte med halerne imens hun kan kigge med et intens blik med et glimt i øjet er det let for hende at fange og tiltrække det modsatte køn.

Ziwa blev magisk skabt af Pharos's mor.



Race/art info
•Skarp lugte, og høresans
•Ser dårligt, så derfor er Ziwa lusket at hun kan frembringe gylden væske fra hendes øjne(kan kun lade sig gøre fordi hendes øjne er gyldne, nærmest flydende) Den væske bruger hun til at lægge fodspor på jorden, og hvor hun går fordi på den måde gør det nemmere for hende at finde rundt, og se noget. Takket været den gyldne væske som har en stærk kontrast vil hun altid kunne finde sporene og finde rundt.
•Hendes hale fungerer automatisk som følehorn, og det vil sige hun kan fornemme fjender, og bytte i nærheden. Man kan tydeligt se det på hendes hale, for den vil vibrere når der er fjender, bytte i nærheden.
•Fremragende til at være lusket, hurtig, og lydløs og det er blot noget der hører til hendes race. Hun er kun blevet mere dygtig til tingene med årene.
•Mus er en klassik føde for hende, og det er også en ting der er fælles for alle ræve. Selvom Ziwa også godt kan spise andre ting, så er mus helt klart noget hun nyder og elsker at spise.
•Ligesom hunde så graver Ziwa også, men det sker kun hvis hun vil gemme noget som ingen skal finde. Det sker dog ikke så tit som hundene, men man kan opleve det. Men Ziwa vil helst grave når ingen ser det, eller lægger mærke til det. Det er netop fordi hun som en ræv er lusket, lydløs og med gode sanser let vil finde frem til hullet(hullerne hun har gravet) Til tider, nok 90 % af tiden efterlader hun gyldne prikker på hullerne, så hun er helt sikker på at finde dem.




Zion(Han):Er en hvid, gylden, brun hund/ulv blanding med gyldne detaljer(lidt ligesom Pharos) Zion har to forskellige farvet øjne, og de øjne består af et lyslilla øje, og et gyldent øje(gult) øje. Tandsættet består af skarpe tænder både i overkæben og underkæben. Kløerne er skarpe, og kan give meget slemme mærker hvis man bliver udsat for dem. Ligesom ulven kan han kradse andre meget slemt og hårdt, men det er i tilfælde kun hvis det er for at beskytte Pharos, eller hvis der er fjender eller bytte. Kløerne bliver også brugt hvis han ender i kamp imod andre magiske dyr, og andre dyr generelt. Modsat Ziwa ser Zion altid ud som om han har en plan, eller en idé han går næsten hele tiden rundt med et charmerende udtryk. Der hviler sig udover det også noget lusket og ondt over ham, men for det meste er det kun hans charme der skinner igennem. Hvis denne hund/ulv vil have noget får den det også, der er ikke nogen der skal komme i vejen for ham, og modsat Ziwa har Zion ikke behovet for at rase ud hele tiden, eller tit. Zion holder sig for det meste neutral, og nyder blot at hjælpe Pharos, og andre der måtte have brug for det. Det kan ske at han kan finde på at gå imod ordrer, holdninger samt meninger hvis det er til hans egen fordel. På den måde er han stædig, og viljefast ligesom Ziwa. Dog er hans temperament ikke slemt, det er kun meget slemt når han føler nogen ikke behandler Pharos ordenlig. Zions temperament kan være meget værre Ziwas, og det netop fordi Zion er det han er, endnu værre når han er en blanding. Selvom Zion forholder sig neutral for det meste, og helst vil undgå problemer så er han god til at skabe dem,og havne i dem. Tit har han løsninger til at redde sig selv ud af dem, og han er fremragende til snige sig udenom. Han er utrolig hurtig tænkende, og altid klar med en løsning til et problem eller klar med en idé. Hvis han har noget han ikke vil have andre skal vide, eller finde holder han det for sig selv og det er kun fordi han vil have det skal være til hans egen fordel frem for andres.

Han er charmerende, lokkende overfor både det modsatte køn om det er dyr eller mennesker har ingen betydning, og han kan altid få hans vilje. Zion er derudover også skabt af magi, men ikke af Pharos's mor, nej Zion er skabt af faren.



Race/art info
•Foretrækker større og uforstyrrede områder, fordi han til tider godt kan være rimelig sky, og helst opholder sig for sig selv.
•Føden skifter imellem alt fra små dyr som mus, rotter til lidt større dyr som får og geder.
•Utrolig gode og skarpe sanser.
•Jager ret tit i flokke, men Zion er anderledes til tider fra alle andre ulve da han sagtens kan jage alene, og han er ganske fremragende til det.
•En glimrende vagthund, der skal ikke særlig meget til før han har færten af nogen, eller noget. Han er vågen nærmest hele tiden, og på vagt overfor det mindste.
•Er altid loyal og endda mere end, hvad Ziwa viser og er. Zion har hans loyalitet fra hunde delen, og det er også derfra at han har hans holdning, og mening om at være hans ejer Pharos trofast og altid være lyttende - for det meste altid lyttende, for det kan godt smutte til tider.
•Nysgerrig på næsten alt, og det kan skifte meget alt efter hans humør. Han kan være opsøgende og nysgerrig, så meget at man godt kan undre sig og gerne vil vide, hvad han har fundet og opdaget. Det kan være en stor fordel som det kan være en stor ulempe.
•Nyder at markere ret tit sit territorie af, fordi det er vigtigt for ham at markere hans territorium. Hvis en fjende eller bytte træder indenfor hans territorium ender det ret hurtigt i kamp, også selvom Zion vil være logisk og standhaftig for at prøve at løse problemet, så ender det 90 % altid i slåskamp om territoriet.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Fantastisk