Tasja var altid i skoven. hun fandt altid på noget at lave. idag var hun en los og gik rundt med næsen nede ved jorden og snussede efter andre dyr. mad i hendes øjne.  hun standsede midt i imellem to træer og løftede hovedet. hun snussede ind. noget ikke dyrisk var i nærheden. hun mærkede inden i sig og kunne fornemme en tilstede værelse af noget i en radius af 5 km. noget to benet. hun fulgte fornæmmelsen og så en mand side på en bænk. hun stod lidt mellem træerne foran ham og så på ham. hun stod der i lidt tid hvor efter hun lagde hovedet ned i jorden igen og snussede ind igen. hun skulle ha fat i den lugt hun havde før.

Tasja gik videre efter lugten da hun fangede den igen. kun 700 meter fra hende stod en firebenet dådyr og græssede. Tasja slikkede sig om munden og lagde sig ned mod jorden og vippede med skuldrene for at slappe af og komme nærmere mod dådyret. hun så sulten på dådyret og hendes losse ydre gjorde hende til en dygtigere jægere end når hun var halvdyrs form.

Efter at have siddet på bænken og bare kigget lidt rundt, var han begyndt at kunne fornemme noget, rettere sagt nogen. Der var kommet nogen herud i skoven, gad vide hvem, eller hvad det var. Følelsen var stærk, selvom han ikke var en vampyr eller væsen, så kunne han sagtens fornemme og føle at der var noget i nærheden, den følelse af at der var nogen der kiggede på ham, og stod lidt væk fra ham, det var underligt at man kunne føle sådan, men det gjorde ham en smule nysgerrig, og han tog et kig over skulderen hurtigt. Vaik prikkede fortsat til hans hoved, hvorefter Fark smillede bredt, og kunne så småt se en skikkelse, nærmere væsen hvorefter han holdte blikket på hende, han kendte hende ikke, havde aldrig set hende før, men det var da lidt hyggeligt at hun var kommet herud i skovene, så var han da ikke alene. Han holdte blikket fortsat på hende, hvorefter han betragtede hende og lagde mærke til hendes bevægelser, og vidste ikke om han skulle snakke til hende, kunne hun svare ham det vidste han slet ikke noget om.  Et spændende væsen hun var uden tvivl, aldrig havde han set sådan en før, så det fandt da hans nysgerrighed en smule. 

Self var der en masse dyr, men udover det, var de kun de to herude. Skovene var nu flotte og afslappende nok, tænk at det var så sjældent at han befandt sig herude. Han fjernede så blikket væk fra hende, og drejede hovedet en smule så han kiggede på Vaik der kiggede igen, og bare lignede en der havde lyst til at flyve rundt, hvilket ikke overraskede ham eftersom Vaik var en krage, sådanne væsner elskede skove, og kunne godt lide at flyve rundt omkring"Jeg ved ikke om du kan tale men, hvem er du"spurgte han  så bare for at høre omkring det, han kunne ligeså godt få det ud af verden, og på samme tid fik han en tænkende mine på ansigtet. Han betragtede så omgivelserne en smule, og rejste sig så op fra bænken, og drejede kroppen en smule hen imod hende, så han stod og kiggede på hende. Hun så meget speciel ud, hun lignede ikke umiddelbart nogen han før havde mødt, eller set. 

Tasja som var en los lige nu kunne ikke tale rigtigt. hun så bare på sit offer som desværre blev bange og stak af da han talte hun vendte sig mod ham med irreterede øjne og løb mod ham. da hun var ved ham forvandlede hun sig til sin menneskeform og pegede mod dådyret. "du har lige skræmt min frokost væk" lød det irreteret fra hende og hendes store los ører log ned i vrede på hendes ellers pelsede ansigt og krop. hun havde skarpe tænder og skarpe negle /klør, hun havde rigtig jæger udseende og hendes øjne var fæstnet mod ham. hun var faktisk ret så lige glad med hun ikke havde så meget tøj på lige nu. hun havde jo været på jagt som en los så hendes tøj lå hvor hun havde forvandlet sig. 

Tasja lagde armende over kors og hun sukkede lidt. "når men nu er det forsent nu er den løbet langt her fra." hun så på hans krage og kunne sagens forestille sig at spise krage idag. den så lækker ud. hun rystede kort på hovedet og så på ham. "jeg kan tale som du kan se" hun havde først nu fokus på hans spørgsmål og hun vidste ikke om hun skulle svare ham ærligt eller bare sige hun var en jæger.

En lille forskrækkelse var tydelig at se på ham, som dyret pludselig forvandlede sig til et menneske, det havde han aldrig set før, og det her var aller første gang sådan noget der skete. Ikke nok med at hun pludselig var forvandlet så virkede hun irriteret, og hun fortalte hvorfor, det fik ham blot til at afspejle hendes kropssprog, så han stod afslappet med armene hvilende over kors, og lod hans øjne glide ned ad hende. Enlig havde han slet ikke set det komme at hun ville tale, det havde han ikke regnet med, måske fordi han aldrig havde mødt sådan et væsen som hende før, men det var vel godt nok at hun kunne snakke, det betød kun at de kunne have en masse samtaler så, godt nok virkede det ikke til at han havde givet hende et  godt førstehåndsindtryk, hvilket ikke var så vigtigt for ham ligenu"Så du var på jagt efter noget at spise"sagde han efter at have lyttet til det hun sagde, hvorefter han lod hans øjne spejde en smule rundt.

Der løb jo en masse forskellige dyr rundt, så det var måske klart at hun var på jagt efter noget. Han var dog ikke den type der gjorde sådan noget, selvom han selv kunne finde på at jage lidt, dog ikke som et dyr, men mere som sjov, og underholdning, og blot for at lave lidt rod og ballade. Fark kiggede til sin ene side, den side hvor Vaik kiggede på denne mystiske hunkøns væsen, han begyndte at få en dårlig fornemmelse om at Vaik var i fare, sikkert fordi denne person foran ham næsten så ud til at hun ville spise Vaik"Der kommer sikkert flere, jeg kan godt hjælpe hvis du har brug for det"sagde han så og valgte at kigge en smule rundt, der var nu mange dyr rundt omkring, det var tydeligt for ham at se nogle, og Vaik havde også spottet nogle. 
Hun ville ikke få chancen for at spise hans krage, selvom det sikkert måtte være et lækkert måltid for en som hende, så ville han aldrig tillade det"Det kommer lidt som en overraskelse at du kan tale, jeg har aldrig stødt ind i en som dig før"Sagde han og kiggede lidt undrende på hende. 

Tasja trak vejret hårdt, hun havde været på jagt efter dette måltid hele formiddagen. hun var sulten og jagede ikke godt på en tom mave men den skulle heller ikke være fuld. hun så på ham da han sagde det med hun var på jagt. hun nikkede. selvfølgelig var hun det. var losser ikke normalt det i forhold til dyr som hjorte der blot græssede. hun trak vejret dybt for ikke at springe på kragen. "jeg er en jæger, jeg jager alene." sagde hun og hendes øre rettede sig op og vippede lidt rundt. hun lyttede til naturen efter nogle dyr hun kunne fange og spise.
da han sagde han aldrig havde set en som hende undrede det hende ikke. han var jo et menneske. og mennesker havde jagtet halvdyr for 60 år tilbage. så som tasja så på det så gjorde de det sikkert stadig. "ikke underligt." snerrede Tasja. [/b]" I mennesker har jo altid jagtet halvdyr som mig. så vi er udrydelses truet. mennesker var mere dem der skulle jages mener jeg"[/b] sagde Tasja hårdt og rettede sig op og mente at mennesker var farlige for halvdyr. men ham her virkede ikke til at ha nogle midler til at fange hende så hun var ikke bange lige nu. og hun var ikke i menneske byerne så hun skulle ikke frygte et baghold af mennesker. hvilket jo kun var til hendes fordel.

Da hun nævnte at hun jagede alene forstod han faktisk godt, hvorfor mest fordi jagede de fleste ikke alene, det han havde hørt var det mest folk der jagede for dem selv, der var ikke så mange der gad jage i flok, eller sammen med nogen, om det var fordi det var lettere at jage alene vidste han intet om. Han kunne godt fornemme at hun var vild efter at få fat i kragen der sad på hans skulder, men det var han lidt vant til, især når det galt dyr, de var lidt vilde efter at få en bid af Vaik som var Fark s krage, dog sad kragen bare og prikkede til Fark s hoved, mens Fark stod og betragtede denne mystiske person, han havde aldrig set sådan en skabning før, så for ham var det da en smule spændende, men alligevel vidste han godt at inderst inde måtte han passe lidt på Vaik, han kunne ikke og ville ikke miste hans trofaste krage. 

Da hun fortalte at der var mange der havde jagtet halvdyr som hende, kiggede han med løftede øjenbryn, og stod med armene hvilende over kors, mens hans blik var rettet på hende, på den ene side forstod han godt hvorfor der var mange der jagede slags som hende, og på den anden side forstod han det ikke. Måske var det bare ham den var galt med, eller måske vidste han bare ikke særlig meget omkring halvdyr"Er det ikke træls at være jaget så meget"spurgte han så undrende og han flyttede ikke blikket fra hende, og lagde så mærke til at Vaik var begyndt at bide i Fark s frakke som han havde på, ikke bare hele frakken, nej Vaik var godt igang med at bide i kraven på frakken, kraven ved halsen. Det generede ham ikke, og gjorde ham ikke noget, og han havde været hurtig og opfanget at der ikke var så mange at få øje på udover ham og hende, og self en masse dyr der rendte rundt. 

"Er det nogle bestemte dyr du jager når du jager"spurgte han så lidt mere undrende men også en smule nysgerrig, han havde da fundet en lille interesse i denne skabning her, så han kunne ligeså godt spørge. Stadigvæk stod han med armene hvilende over kors, og med et lille skævt smil på læben. 

hun havde et sulten øje på kragen. mest fordi hendes middag var stukket af. hun så på ham da han talte om det ikke var træls at blive jaget. hvad troede han selv. hvorfor skulle hun ellers bo i skoven, hun ønskede ikke at blive jaget som det halvdyr hun var. "jo.... også derfor jeg holder mig fra mennesker som dig" hun vidste hun ville bllive hurtigt sulten vis hun spiste kragen. der var ikke meget mad der. hun så hvordan den hakkede i hans krave på frakken. det måtte være irreterende.

hun hævede et bryn da han spurgte hvad hun jagede. "For det meste dådyr, vilde heste, og andet dyr som smager godt og som kan bruges til at sælge skind." sagde hun og vidste at nogle dyr var bedre at sælge end andre. hun anede ikke hvorfor han spurgte om alt dette. ville han fange hende og bruge hende som jagthund? mennesker altså de var godt nok underlige at finde ud af.

Han kunne tydeligt se at hun gerne ville have fat i kragen, dog ville han ikke lade det ske, det ville nærmest være synd, desuden ville Vaik sikkert heller ikke vild med at blive spist af denne skabning her. Fark betragtede hende lidt mere, og han lod hans blik flakke lidt rundt i omgivelserne, han lagde ret hurtig mærke til de mange dyr der rendte rundt, og kunne efterhånden godt mærke på Vaik at det var noget der var meget interessant, og spændende. Det gav helt Fark et bredt smil på læben, for hans skyld kunne hans krage bare tage fat i de små dyr der var rundt omkring, det ville ikke gøre ham noget, han var lidt ligeglad med det, men igen denne mystiske kvinde, skabning han stod foran ham, havde måske andre tanker, medmindre hun selv ville jage de dyr, så kunne hans krage og hende måske jage sammen"Mennesker som mig, ligner jeg en farlig fyr"sagde han selvom han sikkert godt vidste svaret.


Da hun nævnte skind var det første der gik ind i hans hoved, at hun sikkert solgte skind, og måske andre ting. Han blev da en smule nysgerrig, og valgte at træde nogle skridt tilbage, hvorefter hans øjne fik øje på et dyr der kunne ligne en blanding mellem kanin og hare.  Han havde hørt lidt omkring det, at man kunne sælge skind, og smykker, og hvad der ellers måtte være, der var der nogle få der tjente godt på det, og han var ikke selv en af dem, men dem han havde hørt om og lidt kendte til gjorde det, og de havde tjent rimelig meget på det"Kan du så godt lide skove"spurgte han med et hævet øjenbryn. 

mennesker som ham. ja hun talte ikke om farlige mennesker men bare mennesker i det hele taget. mennesker var ikke til at stole på. hun så bag sig da hun kunne lugte en kanin. hun så rundt med hurtige øjne og så mod ham igen. "måske ligner duu ikke en farlig fyr.... men alle mennesker er ens" snerrede hun og så bag ham hvor en grævling gik. hun smilte og slikkede sig om munden.

"skoven er mit hjem. er kun i byen ganske lidt" sagde hun og pludselig begyndte hendes muskler at vokse. hendes hår blev kortere og hendes arme kom længere ned og hendes ben blev korter. hun forvandlede sig til en los lige for næsen af ham. hun lagde sig klar og sprang afsted mod grævlingen. den flænsede hende på kinden og hun fik bidst den i halsen og den var død. hun forvandlede sig tilbage og tog sig stil kinden. "pokkers grævling" mumlede hun surt. hun tog grævlingen i benet og begyndte at hive det efter sig. hun så på manden igen. "behold din magre krage. der er mere kød på denne her." sagde hun med et grin mod kragen.

Han kiggede på hende med et løftet øjenbryn, mens han enlig bare lyttede til hende, lyttede til hendes ord omkring mennesker var farlige, okay det kunne hun måske have ret i, men de fleste var ikke så slemme, det var måske bare hende der troede det og syntes det. Han stod med armene hvilende over kors, og lod hans blik falde ned ad hende"Hvordan kan du vide at alle mennesker er ens"spurgte han undrende, og flyttede kort blikket væk fra hende, han kunne så småt høre lyden af dyr, både kaniner, fugle og hvad der ellers var.


Mens hun snakkede lyttede han men hans blik var rettet på dyrene han kunne skimte og se, han gad slet ikke røre ved dem, han havde sin krage Vaik med sig, og selvom der måtte være mange fugle der fløj rundt på himlen, så sad kragen stille på den ene skulder af Fark, og bare kiggede rundt, og pludselig fandt hans blik los skikkelsen det var hende der havde transformeret sig, han stod og kiggede lidt, han kunne dog ikke lade være med at smile lidt, hvorfor vidste han ikke, måske det var fordi dyr skikkelsen var interessant.

"Du er morsom men er der ikke mere udvalg dybere ind i skoven, eller er det tit heromkring du fanger dyr som grævlinge og hvad der nu måtte være"spurgte han undrenden med et hævet øjenbryn.

Tasja så alvorligt på ham. jo mennesker var ens. opførte sig som nogle engle til de havde vundet tiltroen fra det andet væsen og bang så slå deres sande natur frem og de blev nogle bæster. "fordi I alle opføre jer på samme måde. og gør de samme ting." hun stolede ikke på mennesker. ikke efter hendes forældre havde haft fortalte at mennesker jagtede halvdyr for år tilbage. hun vidste bare ikke at de var stoppet med det jo. hun kunne sagens høre, lugte og føle kaniner og fugle i nærheden men det var smådyr. ikke noget hun brugte meget tit på.

da hun havde kommet med grævlingen og han sagde hun var morsom så hun bare undrene på ham. hun så ikke sig selv som morsom. faktisk så hun ikke det morsomme i at ha fanget en grævling. de var nogle sataner at fange. "måske. men jeg ved hvad der går rundt i omkredsen af mig. og dette var det bedste bytte" sagde hun og hev grævlingen tættere på sig. hun kunne nemt dræbe en kaning eller en fugl. men grævlinge kød var der mere af. og dette var en han grævling så der var ingen unger at efterlade.

Han lyttede til hende som hun snakkede og besluttede sig for at sende hende et skævt smil, selvom han syntes det var en underlig mening hun havde. Dog ville han ikke blande sig i det, hun måtte have den mening hun havde, det var ikke noget han skulle bestemme, dog undrede det ham lidt hvordan hun kunne have det sådan, var det fordi hun havde oplevet nogle frygtelige mennesker, eller måske var der nogle mennesker der havde gjort hende noget mens hun en los, jamen han vidste det ikke, og gad nu heller ikke tænke mere over det, måske ville hun fortælle ham det, eller ej"Så du foretrækker grævlinge eller hvordan"spurgte han med et hævet øjenbryn, blot fordi han undrede sig og var lidt nysgerrig omkring det.

Han stod lænet op ad et træ og betragtede omgivelserne en smule, ja der var nogle dyr der løb rundt, og han havde absolut ingen interesse i at fange nogle af dem. Han så nu heller ingen grund til det, selvom de fleste dyr vel var fine nok, især hans trofaste krage Vaik. Vaik var det dyr han stolede mest på, og den var der altid ved hans side, så man kunne vel også sige det var et godt makkerpar, og makkerskab"Hvad plejer du at lave udover at jage"spurgte han så undrende og med blikket på hende mens han stod med armene hvilende over kors, og han kunne godt mærke hvordan Vaik prikkede lidt til hans hoved.

//gammel tråd. afslutter den her. vi må prøve en ny en anden gang.