Log ind Opret bruger
Plotmaster
Krystalisianer

Sand Neutral
Race: Menneske
Alder: 100 år

Skaber: Plotmaster


Razzia


Lys ulmede bag vinduesåbningerne i Det Nedre Bydistrikt. En kold vind susede gennem gaderne, og der var frost i luften. Selv om det ikke var sent på aftenen, var udgangsforbuddet i fuld kraft, og de smalle, snoede gader, lå tomme hen. En enkelt, mørkklædt skikkelse, en trodser af udgangsforbuddet, bevægede sig mellem husene, men forsvandt hurtigt ud af syne, da lyden af oficielle fodtrin hørtes i gaderne. En større mængde af Kilepræster var på vej - bærene fakler, hvis lys flakkede hen over dør- og vinduesåbninger. Nysgerrige ansigter betragtede dem fra oven. Hvem havde nu gjort sig fortjent til Ordenens vrede?

Kilepræsterne stoppede foran en stor, men fældefærdig bygning. Et af byens fattighuse. En stemme skar gennem stilheden i gaden: "Spred jer ud. Gennemsøg husene. Hvis I finder nogle, som har Nox på sig, skal de omgående føres til arresten og rusmidlet beslaglægges. Hvis I finder nogle af dem, der sælger eller producerer Nox, vil Ypperstepræsten se dem personligt.."

De seneste par uger havde medlemmerne af Kiles Orden været plaget af frygtelige mareridt. Et par af præsterne kunne fortælle om en sortklædt mand, der havde sneget sig ind på området natten før marieridtene begyndte, og da rygterne om salg af drømmeenergi, rusmidlet Nox, cirkulerede i byen, tog det ikke Ordenen alt for lang tid at lægge to og to sammen. 
Selv om det var tvivlsomt, at de på nuværende tidspunkt ville være i stand til at få fat i Sadikbrødrene, skulle nogen bøde for Ordenens lidelser, og præsterne havde besluttet sig for at slå hårdt ned på salget af Nox. 

Døren til fattighuset blev hårdhændet skubbet op og præsterne begyndte at gennemsøge bygningen. Andre spredte sig til de nærliggende huse. 

Alle karakterer, der har årsag til at befinde sig i Det Nedre Bydistrikt kan deltage i tråden. Det er op til deltagerne, hvad der videre sker.
Romulus Sadik
Krystalisianer

Kaotisk Ond
Race: Menneske
Alder: 32 år

Skaber: Helli

Det var måske normalt for det nedre bydistrikt at være lidt mere livligt i nattetimerne end de andre stræder. Selv nu med udgangsforbud, selvom det hovedsageligt var bag lukkede døre i øjeblikket. De færreste ønskede en nat i arresten, selvom ingen Kilepræster brød sig om at patruljere hernede om natten.
Romulus var ikke gået i seng endnu da han hørte fodskridtene udenfor,  og ligesom så mange andre kiggede han nysgerrigt ud af vinduet. Han var godt klar over at det her ville ske før eller siden, men alligevel hev det lidt fat i ham som han så de mørkklædte skikkelser først gå mod fattighuset, som ikke var langt fra hans eget hus. Han vidste at der var nogen der ville pege dem mod Sadik brødrene, og han var glad for at de havde taget deres forbehold for at stofferne ikke bare lige var sådan at blive fundet. Men forhelvede hvor var han lettere irrirteret over Remus nu. Heldigvis i sikkerhed væk fra byen, men det her rod kunne de havde undgået. Især hvis Romulus havde vidst det lidt tidligere så han kunne stoppe sin dumme, idiotiske bror.

Der gik heller ikke lang tid, før at han hørte navnet 'Sadik' ude på gaderne, og der blev banket hårdt på hans dør, hvor han blev nødt til at åbne den.
Han blev mødt af synet af en kilepræst, men kunne ikke se noget udover at personen var ganske maskeret, og en aura af bare.... død? Nej nok ikke det, men Romulus kunne i den grad ikke lide denne her idiot.
"Hvad vil I?" gryntede Romulus og lagde armene over kors.

"Vi har fået oplysninger om at du står i relation til Nox?" kom det fra Kilepræsten og Romulus kunne ikke stoppe sig selv fra at stoppe ud på gaden.
"Jeg har ikke en skid. Ligner jeg måske en der har hjernen til sådan en omgang?" kom bare det kæphøje svar tilbage fra Romulus, der sådan set stod og fyldte hele dørkarmen, så kilepræsten havde ikke en jordisk chance for at komme ind.
Myssa Moecha
Krystalisianer

Sand Neutral
Race: Menneske
Alder: 17 år

Skaber: The Evil Queen

Det var mørkt og koldt her til aften, og Myssa lå under en kære og sov. Derfor hørte hun ikke de første optøjer. Hun hørte ikke den officelt lydende marcheren gennem gaderne. Hun hørte ikke flammernes roaring. Hun så ikke de mange mennesker, som slog gardinerne fra og så ud af vinduerne. Hun så ikke de kutteklædte kilepræster, som kom gående gade op, stræde ned, mens de gennemsøgte hvert eneste hus. Hell, hun vidste ikke engang hvad de søgte efter.

Det var først da de nåede til kæren, som hun lå under, at hun vågnede op. Forvirret og fortumlet. Hun rystede forvirret på hovedet, og bandede lavt, da hun slog hovedet på i kærens bund.

"Ved mørket for pokker da!"

Da så hun lyset fra faklerne, og de mørke kutter, som kilepræsterne var kendt for, på deres aftenvandringer. Hun slog forskrækket hånden for munden, og håbede ikke, at kilepræsterne havde hørt hende. Der var jo udgangsforbud efter mørkets frembrud. Desværre boede Myssa ingen steder, så hun var altid i fare for at blive smidt i arresten. Mest fordi de ikke ville have hende på kroer og så videre, fordi hun ikke kunne betale. Og der var ingen steder at gå for fattige uden penge.

Det var også derfor hun nu lå under en kære. For at gemme sig for eventuelle nattevagter, og have et nogenlunde tørt sted at sove. Da hørte hun et brovtent:

"Hvad vil I?" Fra manden i døren, som hun kun kunne se fødderne af. Det kunne hun sådan set også kun på kilepræsterne, se fødderne altså, men hun kunne se bunden af kutterne, og det var nok til at vide, at det var kilepræster. Desuden var det kun dem der gik rundt efter mørkets frembrud. Dem og så fulde mennesker, men de to kunne man da kende forskel på.

Romulus Sadik
Krystalisianer

Kaotisk Ond
Race: Menneske
Alder: 32 år

Skaber: Helli

”Vi må hellere tage dig med for at forhøre dig,” kom det fra den samme kilepræst og Romulus begyndte praktisk talt at snerre af manden. Det var typisk. De stolede påd en første junkie de havde fået fat i, og de havde ingen loyalitet overfor meget. Det var ikke hans skyld hvis folk skulle rende rundt med abstinenser.
”Ja selvfølgelig…” kom det næsten sukkersødt fra ham, før at han spyttede i kilepræstens generelle linje, selvom han ikke ramte ham. Hvilket egnetlig også var med vilje. ”Som om at jeg tager med jer. I har intet at gøre i denne her del af byen. Her er ingen autoriteter,” sagde han og som han sagde det kunne et skrig høres fra en af de nærmeste bygninger. En kvinde højst sandsynligt. Hvem kunne sige hvad der var ved at ske der. Det kom der meget snart svar på, som ilden var begyndt at tage fat i bygningen og folk kom løbende ud.

”Jeg tror måske I hellere må fokusere på hvordan I har antændt en bygning, i stedet for at redde folk her,” sagde han så og kilepræsten så noget chokeret ud og vidste tydeligvis ikke helt hvordan han skulle håndtere situationen, nu når der åbenbart var endnu mere kaos end planlagt.
Myssa Moecha
Krystalisianer

Sand Neutral
Race: Menneske
Alder: 17 år

Skaber: The Evil Queen

Myssa var nær sprunget frem i hundeskikkelse, da hun så bygningen, som var i brand. Folk kom løbende ud af bygningen, som lignede en kro. Det var nok grunden til, at der var så mange mennesker derinde - gætte Myssa i hvert fald på. De strømmede ud i gaderne som fordrukne myrer fra en myretue, som nogen havde hældt whiskey i. 

Igen så hun mod Kilepræsternes fødder, og hørte noget om en arrestation. Men dette blev hurtigt afbrudt af personen i døren. Hmm... måske han havde noget med branden at gøre? Nej, det ville ikke give mening, hvordan skulle han have det? Myssa så tænksomt mod den brændende bygning, stadigvæk i ly af kæren, og så til, mens præsterne løb mod den. De virkede lidt modvillige, og den ene mumlede endda noget vrissent til personen i døren.

Da de var et stykke væk, rejste hun sig fra under kæren, og gik hen til personen, som viste sig at være en mand.

"Jeg ved ikke med dig, men var jeg dig, så ville jeg skynde mig væk herfra. De kommer tilbage, ved du."

Juno
Krystalisianer

Retmæssig God
Race: Menneske
Alder: 17 år

Skaber: v0idwitch

En razzia var det absolut værste der kunne ske Juno. Flere af hans bandemedlemmer havde for helvede fyldt lommerne med nox og hvad hvis de blev taget? Børn var ikke immune overfor straf. Deres sikkerhed var Junos ansvar, men de var sgu heller ikke i sikkerhed, hvis de dumpede stofferne et eller andet sted - så ville Sadikbrødrene komme efter dem i stedet for kilepræsterne. Det var en situation de ikke kunne vinde.

Juno havde bedt alle i banden med nox på sig om at aflevere det til forhandlerne så hurtigt som muligt. Et forældreløst barn med krystaller på sig var suspekt, men det var ikke ulovligt. Det samme med børn ude efter mørkets frembrud. De ville næppe blive straffet hårdt, og desuden løb de alle sammen hurtigt. Men han var stadig pisse sur. Og det var Remus' skyld.

Det var ikke svært at finde ud af hvor Remus boede. De fleste kendte nogen, der kendte nogen, der kendte nogen, i det kvarter og Juno kendte alle. Inden længe var han i en gyde op til Sadikbrødrenes hjem og i gang med at klatre ind af et vindue, han med sin evne havde åbnet. Han gad ikke at brødrene vidste at han kunne gå igennem vægge, så det var nemmere at få det til at se ud som om de havde ladet et vindue stå åbent, og han sprang ind igennem det med et grynt.

"Hvor helvede er Remus henne?" spurgte han, som om han ejede stedet, da han så Romulus stå i døråbningen, og rettede straks på både sit hår og sit tøj - han skulle altid være lækker. Især når Remus var her, for Juno vidste at det pissede manden af.

Romulus Sadik
Krystalisianer

Kaotisk Ond
Race: Menneske
Alder: 32 år

Skaber: Helli

Romulus kiggede efter Kile præsterne, og skulle til at gå tilbage ind i sit hus, da en lille unge kom op til ham og sagde at han skulle flygte fra stedet. ”Hvorfor skulle jeg give dem mere grund til at tænke at jeg er skyldig? Jeg har intet at skjule,” svarede han endnu engang, men det så ikke ud til at han der ville få fred, som  han hørte en stemme b ag sig og kunne se at det var en af  ungerne Remus havde ansat. Det fik dog også Romulus til at åbne øjnene, og gå med faste skridt h en for at tage fat i Juno og pressede ham mod den nærmeste væk, så han ikke kunne slippe væk.

”Er du ude på at vi alle sammen skal i problemer,” hvæsede han og vreden var ved at vælte ind over ham, og tage alt hvad han kunne få af fysisk styrke fra folk omkring sig. ”Du kender ingen Remus og hvis du gjorde, så ved du ikke hvor han er forsvundet hen.” det var tydeligt i Romulus’ stemme at der lå mere bag det. Romulus vidste hvor Remus var, men han havde ikke tænkt sig at give den oplysning videre til Juno. Især nu når Kile præsterne var i gang med at gennemsøge hele kvarteret.
Myssa Moecha
Krystalisianer

Sand Neutral
Race: Menneske
Alder: 17 år

Skaber: The Evil Queen

Myssa mærkede hvordan manden (Romulus) så på hende, som om hun var en lille unge. Hun skulede trodsigt til ham og skød hagen frem. Hun var altså 17 år, og havde taget vare på sig selv siden hun var helt lille. 5 år eller sådan noget. Bare fordi man boede på børnehjem betød det jo ikke, at nogen tog sig af en. Nej, det var snare omvendt, for hendes 'mor' var altid så fuld, at hun dårligt kunne tage vare på sig selv, så det havde Myssa måtte gøre - og det i en alder af 7 år!

Hun havde altid måtte tage sig af sig selv og passe sig selv. Det var svært, men hun havde klaret det. Nej, hun spiste sig aldrig tyk og fed i lækker mad, men hun havde tøj på kroppen, og mad i maven (det meste af tiden). Godt nok ikke noget tag over hovedet, men hun kunne sove hvorsomhelst efterhånden.

"Selv tak." brummede Myssa utilfredst, og skulle til at skynde sig tilbage under kæren, da hun hørte fodtrin. Hurtigt, og i ren refleks, sprang hun frem i hundeskikkelse, og gemte sig bag fyrens (Romulus) ben. Hun lagde slet ikke mærke til, at en anden fyr (Juno) var kommet hen til den første fyr og begyndte at tale til ham.