Selv gik hun fordybet i tanker og ænsede kun halvt at stormen var brudt løs. Som et lyspunkt hvor end hun bevægede sig hen, selv klædt som nu i afdæmpet mørkegrønt. Så meget fandt hun stadig forandret, men mest af alt virkede det til at alting skete hurtigere nu end det havde gjort før i tiden. En tanke hun havde hørt ældre elvere udtrykke mens hun voksede op og som fik hende til trods alvoren at smile skævt af sig selv. Det var nok bare sådan et altid var når det kom til stykket.
Hendes skridt tog hende forbi et sæt posterede vagter, som hun nikkede let til, mens hun ventede på at døren til rådsværelset gled op. En gammel magi lagt ind i træet og som altid gav hende den tiltænkte fornemmelse af betydning. Magien i de små ting. Det fik et mere synligt smil frem på hendes læber, som hun trådte ind og så ramte rummet hende endnu engang.
Hvor mange gange hun end kom her så slog det hende altid med sin skønhed. Træets grene formet til at gulv, vægge og loft. I midten var en gruppe mindre snoet sammen til en stamme op fra gulvet for at brede sig ud til en flad krone under den mørkegrønne krystal bordplade. Blade var indridset i et sirligt mønster i midten som de smykkede stoleryggene rundt om symbolet for hver stemme. Over bordet hang krystaller i alskens former og farver. Nogle med lys indlagt og resten reflekterende det rundt i værelset.
Daeralda fortsatte ind og hen til stolen fjernest fra døren. Der lagde hun sine få papirer fra sig, før hun gik over til reolen indformet i den ene væg og fandt pen og blæk frem. Som hun vendte tilbage med det var en ung elver dukket op med glas og karafler med vand, vind og saft til mødet. Hun sendte hende et smil og et lille nik, før hun lagde de fundne ting fra sig på bordet og selv fortsatte hen til et af vinduerne ud over Elverly. Herfra kunne hun med lethed se stormskyerne drive over himlen, som vinden trak i grene på de mindre træer og i de yderste af det gamle egetræ.
//Er åben for medlemmer af Elverrådet!