Åben

Elverrådet mødes

Daeralda Yára

Daeralda Yára

Krystalisianer

Neutral God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 1619 år

Højde / 183 cm

Grace 05.11.2017 21:15
En sen efterårsstorm ruskede i det gamle egetræs grene, som Daeralda bevægede sig gennem skovfortets overdækkede og beskyttede gange. Det havde trukket sammen i himlen over dem siden dagen før, men uvejret havde ladet vente på sig. Truende og uundgåelig havde det ligget og luret med regntunge skyer og en blæst til at fjerne langt de fleste af de tilbageværende blade fra træerne i Elverly. Det havde gjort alles temperamenter skarpere og hele stemningen i den gamle fæstning mere dyster.

Selv gik hun fordybet i tanker og ænsede kun halvt at stormen var brudt løs. Som et lyspunkt hvor end hun bevægede sig hen, selv klædt som nu i afdæmpet mørkegrønt. Så meget fandt hun stadig forandret, men mest af alt virkede det til at alting skete hurtigere nu end det havde gjort før i tiden. En tanke hun havde hørt ældre elvere udtrykke mens hun voksede op og som fik hende til trods alvoren at smile skævt af sig selv. Det var nok bare sådan et altid var når det kom til stykket.

Hendes skridt tog hende forbi et sæt posterede vagter, som hun nikkede let til, mens hun ventede på at døren til rådsværelset gled op. En gammel magi lagt ind i træet og som altid gav hende den tiltænkte fornemmelse af betydning. Magien i de små ting. Det fik et mere synligt smil frem på hendes læber, som hun trådte ind og så ramte rummet hende endnu engang.
Hvor mange gange hun end kom her så slog det hende altid med sin skønhed. Træets grene formet til at gulv, vægge og loft. I midten var en gruppe mindre snoet sammen til en stamme op fra gulvet for at brede sig ud til en flad krone under den mørkegrønne krystal bordplade. Blade var indridset i et sirligt mønster i midten som de smykkede stoleryggene rundt om symbolet for hver stemme. Over bordet hang krystaller i alskens former og farver. Nogle med lys indlagt og resten reflekterende det rundt i værelset.

Daeralda fortsatte ind og hen til stolen fjernest fra døren. Der lagde hun sine få papirer fra sig, før hun gik over til reolen indformet i den ene væg og fandt pen og blæk frem. Som hun vendte tilbage med det var en ung elver dukket op med glas og karafler med vand, vind og saft til mødet. Hun sendte hende et smil og et lille nik, før hun lagde de fundne ting fra sig på bordet og selv fortsatte hen til et af vinduerne ud over Elverly. Herfra kunne hun med lethed se stormskyerne drive over himlen, som vinden trak i grene på de mindre træer og i de yderste af det gamle egetræ.

//Er åben for medlemmer af Elverrådet!
Askfay

Askfay

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 802 år

Højde / 188 cm

v0idwitch 05.11.2017 23:45
Det var vigtig at træne i al slags vejr - selvom det var usandsynligt at en kamp i krig ville blive udkæmpet i en storm, var det ikke usandsynligt at et bagholdsangreb ville blive det. Askfay foretrak at alle Elverlys krigere kunne kæmpe i al slags vejr. De var trods alt hendes ansvar nu.
Askfay havde selv været med til dagens træning, som hun var langt de fleste dage, og det havde resulteret i mudder og regn flere steder på hendes person. Hun havde været så optaget af træningen, hendes job værende det eneste hun virkelig gik op i, at hun havde glemt tiden, og da hun kom i tanke om dagens rådsmøde var hun næsten allerede forsinket. Hun havde skiftet til et par rene støvler, børstet det værste jord af sine bukser på vejen, og fjernet mudderet fra sit ansigt, i de få sekunder hun havde haft foran spejlet. 

Da hun endelig kom ind i rummet, var det første der fangede hendes blik Daeralda Yára. Hun lyste hele lokalet op, ligegyldigt hvad hun havde på og hvor alvorlig situationen var, og Askfays hjerte slog et slag over.

"Daeralda," hilste hun for at annoncere sin ankomst og så sig omkring, kun for at indse at hun var den eneste udover deres leder, der var ankommet. Dette fik hende til at gnide begge hænder imod sin kæbe, i et forsøg på at fjerne de sidste rester af mudder. Hun havde stadig lidt i håret, men det kunne hun ikke se uden et spejl. I stedet for at besvære sig med at finde sådan ét, gik hun hen til Daeralda og lod diskret blikket glide ned ad hendes lange, gyldne hår, inden hun også vendte blikket ud af vinduet i stedet.

"Den driver snart over," kommenterede hun, selvom 'snart' var subjektivt blandt væsner der levede så længe som dem.

Daeralda Yára

Daeralda Yára

Krystalisianer

Neutral God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 1619 år

Højde / 183 cm

Grace 07.11.2017 19:51
Daeralda lod tankerne flyve, som hun så ud i stormen. Den virkede til at have lagt sig en smule, men om det var for at gå i sig selv igen eller samle kræfter til næste stormløb mod deres gamle fæstning var ikke til at sige. Ikke mere end hvor forandringens vinde over Krystallandet bag dem hen. At de blæste var hun slet ikke i tvivl om. Ikke så hurtigt som alting skete og hvor hurtigt alliancer skiftede. En gang virkede de trods alt til at være for evigt, mens de nu havde noget uhæderligt over sig. Som vidste alle det ikke ville holde allerede før alliancen blev indgået.

Bag hende lød den dæmpede susen fra døren der gled op og lukkede det første rådsmedlem ind. Eller det gik hun ud fra, da hun ikke ventede andre og fik da også hurtigt bekræftet som rigtigt, da Askfays stemme hilste. "Askfay." svarede hun gengældende og i anerkendelse af at hun havde hørt den anden og vidste hvem det var, selv uden at dreje sig væk fra vinduet. Skyerne havde netop da skilt sig en smule og afsløret månens klare skive for et forledende øjeblik. Som var det et svar til hendes dystre tanker om at der altid ville være lys derude bag stormen.

"Og alligevel føles det som om den blot er et forvarsel for den storm der vil komme..." Hun sukkede let, før hun trak blikket fra månens ansigt og i stedet lod de grønne øjne finde den rødhårede elver ved hendes side. Et lille smil sprang straks frem på hendes læber og op i hendes øjne, som de faldt på sporene af mudder kun flygtigt forsøgt fjernet. Roligt rakte hun ud og op, fangende et blad der havde viklet sig ind i en af de røde lokker og elegant gjorde det fri. "Træning selv i vejr som dette?"
Askfay

Askfay

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 802 år

Højde / 188 cm

v0idwitch 08.11.2017 01:32
Askfay skævede bekymret til sin leder, da hun omtalte stormen som en metafor. Der var rigelig med grund til bekymring i riget og Askfay var ikke et sekund i tvivl om at Daeralda ville lede dem så sikkert som muligt igennem den kommende storm, men hun havde også sat sig for at gøre alt i sin magt for at bistå Daeralda så godt som muligt. Hun brød sig ikke om at tænke på, hvis hun skulle bære ansvaret alene.

Askfay så allerede på Daeralda, opslugt i sine egne tanker, da Daeralda også vendte blikket imod hende. Hvor den blonde elvers læber for et øjeblik siden havde været let adskilt i et suk, forvandlede de sig til et smil da hun så på Askfay, der knap nok kunne tro at synet af hende havde bragt noget så smukt som et smil frem på Daeraldas læber.
Hendes hjerte galopperede af sted i brystet på hende, da Daeraldas hånd kom nærmere og et øjeblik glemte hun helt at trække vejret, indtil hånden blev trukket væk igen og et visnende blad viste sig. Det var sjældent at Askfay grinte eller smilede overhovedet, men blandingen af lettelse og forlegenhed fik hende til at trække på smilebåndet ved synet af bladet.

"Det er vigtigt for vores krigere at føle sig vant til lidt af hvert. Der er ingen situation der skal overraske dem på slagmarken." Hun fremlagde det så logisk hun kunne og forsøgte ikke at tænke for meget over at de aldrig før havde været så tæt på hinanden og alene. Det ville være så nemt for hende at tage Daeraldas hånd i sin, at massere spændingerne ud af hendes arme, at stryge en hånd igennem hendes hår og hviske kærlige ord til hende. Men nej, alt det gjorde hun sig umage for netop ikke at tænke på.

Melarue

Melarue

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 629 år

Højde / 178 cm

Helli 08.11.2017 16:20
Man skulle tro at en person som Melarue ikke ville blive påvirket af den dystre stemning der lå i skovfortet. HUn virkede altid til at være en bold af positiv livsenergi, men selv hun kunne godt mærke hvordan stemningen havde lagt sig, som stormen kom over dem. Selv trak hun sig også lidt mere ind i sig selv, som hun kiggede på den mørklagte skov. De ville nok snart drive over, men hun vidste også at den ligeså godt kunne varsle noget faretruende. Tiderne var ikke blevet bedre nu når Kiles Orden hang om et hvert hjørne, og det ikke var til at vide om man kunne stole på Lyset mere.
Nu var politik ikke noget som Melarue normalt gik meget ind i. Hun var et af de mere kreative sind i rådet, selvom logikken fulgte let efter hende. Hvis der nogen der kunne noget med numre, og få lavet en bygning der kunneholde i selv de værste storme, så var det Melarue. måske var det også fordi at hun havde mulighed for at blande kreativitet og logik.

Dagens elverrådsmøde varslede i hvert fald til at være noget mørkere end hvad hun ønskede, hvis hun skulle regne med vejret, og det måtte hun næsten gøre. Det var som om at skoven og vejret omkring dem ofte bar præg om humøret i samfundet. Eller måske smittede vjret af på humøret. Om ikke andet så Melarue ikke frem til det.
Det var stadig rolige skridt hun tog mod rådssalen, og selvom hun ikke følte hun var i forfærdelig god tid, så var hun i bedre tid end hun ofte var. Der var altid liiige et projekt der skulle laves på dagen de havde møderne, og så glemte hun tiden. Det resulterede da også at hun var klædt nogenlunde på. Grønne klæder. En simpel kjole, og hendes korngule hår sat lidt op.

Langsomt åbnede hun døren ind til salen og den knirkede lidt. Der var stemmer, så hun var nok ikke den første der var kommet. Som hun gik ind af døren opdagede hun også hvem det var, og hun sendte dem et stort smil. Vejret kunne ikke gøre det helt ovre med hendes humør. "Daeralda, Askfay," sagde hun begejstret i en hilsen, s om hun gik over til sin plads og lagde sine små papirer. Hvis man kiggede dem igennem kunne man se at de hovedsageligt var blanke, og de ofte bare blev brugt til at hun kunne sidde og tegne på. Det måtte jo være nogen andre der tog et referat.
Daeralda Yára

Daeralda Yára

Krystalisianer

Neutral God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 1619 år

Højde / 183 cm

Grace 17.11.2017 22:14
Daeralda holdt Askfays blik et øjeblik, før hun lod sit falde til bladet i hånden. Hun drejede det eftertænksomt rundt, men uden at smilet forlod hendes læber. Det havde også været en umulighed ved synet af det smil det havde fremkaldt på den andens ellers så alvorlige ansigt. "Så sandt." Smilet dæmpede sig af sig selv som hendes tanker gled tilbage mod den truende storm og hvad den kunne udvikle sig til i fremtiden. Ikke lyse tanker at gå ind til et møde med, men desværre dem der havde svævet om hende hele dagen.

Hun lod blikket møde den andens igen kun for at lade det glide til døren, da den endnu engang gled op og falde et af de solskin i skovfortets gamle korridorer. "Melarue, så fandt du også frem til os." Det var svært andet end lade et smil følge ordene og nyde den lethed alting fik ved den andens komme. Noget der fik Daeralda til at se til siden på Askfay med endnu et smil. De to bragte hver sin stemning med sig, men et råd havde brug for både en klippes ro og solstråle på en stormrig dag.

"Tag plads. Resten har meldt afbud eller forsinkelse grænsende mod det samme er jeg bange for." Hun forlod pladsen ved vinduet som hun talte for at sætte sig ved bordende og lægge en hånd på papirerne. "Heldigt nok for os er det en kort dagsorden vi har og mest håbefulde emner." Bladet placerede hun uvist af hvilken grund ved siden af blækhuset med et lille smil. Et lille stykke skov så løsrevet som hun nogle dage følte sig fra alting. "Første punkt. Der er kommet svar tilbage fra vores fjerne slægtninge." De havde sendt diplomater af sted til Bjerg-elverne og Ørken-elverne måneder før og endelig var der kommet svar tilbage fra begge med spejlbeskeder.
Askfay

Askfay

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 802 år

Højde / 188 cm

v0idwitch 20.11.2017 21:50
Askfay svælgede sig i det øjeblik hun delte med Daeralda; at de begge stod i behagelig tavshed, tæt på hinanden, Daeralda med bladet fra Askfays hår i hånden, begge elverkvinder klar til at tackle Elverlys problemer - sammen. Det blev først afbrudt da døren gik op bag hende og Askfay skævede irriteret over skulderen for at se hvilket rådsmedlem der afbrød dem. Havde det været en hvilken som helst anden elver end Melarue, ville Askfay have været sur igennem hele mødet, men Melarues tilstedeværelse var altid behagelig. Elverkvinden lyste op, selv på en stormfuld dag i som i dag, og så snart Askfays blik landede på hendes ansigt, forsvandt al irritation fra hende.
Askfay gjorde ikke andet end at nikke i hilsen, hun smilede ikke engang, men hendes udtryk blødte betydeligt op da Daeralda så tilbage på hende med sit eget smil.

Askfay satte sig på den ene side af Daeralda, lige så rank og stiv i kroppen, som hendes personlighed ofte kunne føles, men dybt opmærksom på de to andre. "Vi klarer os uden," svarede hun køligt, da lederen oplyste dem om resten af rådets fravær. Havde de hastesager, havde de vel valgt at skynde sig til rådet og Askfay havde ikke selv noget at snakke med dem om, derfor var hun også ligeglad.
Hun fulgte også Daeraldas bevægelse med blikket, da elverkvinden omhyggeligt lagde bladet fra sig på bordet, og Askfay så op på Melarue, som for at spørge hende om det betød noget, inden hun kom i tanken om at Melarue ikke havde været der, da Daeralda havde befriet bladet fra hendes hår. Skuffet over sin egen manglende evne til at koncentrere sig, vendte hun blikket imod Daeralda igen.
"Jeg går ud fra at det er positive tilbagemeldinger?" spurgte hun og så fra Daeralda til Melarue igen - det gav sig selv, at ingen ville takke nej til et tilbud fra Elverly, og hun så på skift på de to rådsmedlemmer for at blive bekræftet i, at hun havde ret.

Melarue

Melarue

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 629 år

Højde / 178 cm

Helli 23.11.2017 21:58
Det kunne godt være at Melarue var den sidste der var ankommet, men hun plejede i det mindste ikke at komme så sent at det var uhøfligt. For selvom hun måske var en del af de 'ældre', så var hun også klar over at hun var en af de yngste i rådet. Det var nok også derfor at hun havde så meget energi i sig, og virkede generelt som en lille solstråle på to ben. Hun havde bare ikke været igennem ligeså meget som mange af de andre elvere, men det ville jo nok komme før eller siden, selvom hun nødigt tænkte de tanker.

Melarue himlede godmodigt med øjnene, da de fik at vide at resten af rådet var forsinket, før at hun fint satte sig ned på sin plads. Smilet var stadig malet fast på hendes ansigt, men det var alligevel lidt sjovt at nogle af dem fra rådet havde haft for travlt. For det var begrænset hvor langt rådsmedlemmerne egentlig gik fra Elverly, så Melarue havde i hvert fald sjældent en god grund til ikke at møde op, selvom hun til tider ønskede det. Især på dagene hvor der var godt vejr. Dette var ikke en af dagene, så hun prøvede ikke engang at foreslå at rykke sted at holde mødet. Hendes øjne gled let mod vinduet, hvor hun kunne se mørket der lå om Elverly disse dage. Ja, der var ikke meget andet at gøre, så i stedet for tiede hun for en gangs skyld.

"Selvfølgelig er det positive tilbagemeldingerne," kunne Melarue ikke dy sig fra at sige, mens hun kiggede over på Askfay, som om at spørgsmålet var helt absurd. Hun var nemlig i samme sind, at selvfølgelig ville deres medelvere ønske at skabe alliancer med dem. Skovelverne var trods alt det største folkefærd. "De ville ikke have nogen grund til at sige nej, vel Daeralda?" Hendes øjne landede på deres leder, og ventede på at få nyhederne at vide.
Valainistima Validhreniel

Valainistima Validhreniel

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 1625 år

Højde / 178 cm

Hobbit 24.11.2017 20:22
Skovfortet var et mægtigt sted. Mægtigt, men også umådelig smukt og yndigt, som stort set alt der befandt sig i elvernes overdådige rige. Vala havde ofte set hvordan udefrakommendes blikke blev helt blanke af den skønhed de indtog når de kom til stedet. Ikke fordi Vala havde set nogen udefra komme ind på skovfortet. Det var måske sket, men ikke mens hun var der. Vala var selvfølgelig heller ikke ret mange andre steder end i sit studie med den unge elver som var begyndt at følge hende. Hendes elev var det vidst nok. En hun havde truffet beslutningen om ikke at måtte være alene med de hellige skrifter! Hvor meget han end ønskede det. Så da hun forlod stedet, yndigt for sent til det møde Daeralda havde sat op for elverrådet, blev den unge elver også jaget ud.

Vala gik med umådelig rolige skridt, som havde hun al tid i verden til at nå frem. Noget hun ikke burde gøre, men tiden var en finurlig ting! Den gik hurtigt, trods hun ikke følte det, og gjorde at hun næsten altid var for sent på den og ikke lignede en der havde opdaget det. Hun smilede blidt til de posterende vagter inden hun gik ind af døren der så elegant åbnede sig op for hende. Hun kiggede på de tre stemmer der allerede var ankommet, med store øjne og et roligt smil. Indtog mere salen end elverne der befandt sig dette sted, med et helt drømmende udtryk. Hun hørte kun en nævnelse af positiv tilbagemelding som hun trådte ind, selvom hendes ankomst var afsløret så snart dørerne gled til side for hende. Hun stoppede op og rynkede kort brynende. "Undskyld min forsinkelse. Jeg havde en ungelver der mente han havde tilladelse til at se på hellige skrifter uden min tilstedeværelse" hendes mund bevægede sig ikke det fjerneste. For alle andre end de tre virkede det bare til at hun kiggede på dem tavs. Men nu vidste alle efterhånden også godt at Vala var stum. Hun gik længere ind, lod blikket glide over det smukke omkring sig inden hun placerede sig på en af de smykkede stole, stadig med det drømmende udtryk i sine træk.
Daeralda Yára

Daeralda Yára

Krystalisianer

Neutral God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 1619 år

Højde / 183 cm

Grace 25.11.2017 09:14
Daeralda foldede elegant hænderne foran sig, mens de to andre Stemmer fandt deres pladser og arrangeret sig som de ville. De faste pladser ved bordet sikrede hende Askfay ved hendes højre hånd og en tom stol på hendes venstre, hvor Vinterens stemme ikke havde indfundet sig, før Melarue havde sin plads. Fortsætte rundt langs bordet kom de tomme stole for Dagens, Nattens og så Sommerens Stemmer. Stole der altid gav mindelser om dem der havde siddet der tidligere så meget som dem der havde dem nu. Vejret gjorde hende kun ekstra sentimental, så mødet var en kærkommen afledning.

Hun betragtede de tos meget forskellige og alligevel ens reaktioner på hendes åbningsord. Især Melarue fik et skævt smil frem på hendes læber, før end hun svarede. "De er positive ja, men det var langt fra en selvfølge." Hun så fra den ene til den anden og skulle til at fortsætte, da døren gled op med den velkendte susen og endnu et rådsmedlem trådte ind. Valainistima. Så skrøbelig som altid og upåvirket af verden der passerede omkring hende gled den evige månestråle ind i rummet, som var hun i helt rette tid. Daeralda fangede hendes blik og noget i det trængte åbenbart igennem i dag, for øjeblikket efter lød den bløde stemme i hendes sind med noget så usædvanligt som en undskyldning for forsinkelse.

"Din forsinkelse var minimal denne gang, Vala. Tag plads. Vil du tage notat?" Hun fandt glidende og lidt for rutineret de første minutter af mødet frem forrest i sin bevidsthed, så den anden kunne falde ind hvor de andre var. Roligt tog hun derefter tråden op, som var intet hændt. "Nok var vi engang et samlet folk, men tiden og afstandene har gjort vi er vokset forskelligt fra den stemme vi er sprunget fra og stolthed hos alle har kun bestyrket denne adskillelse. Hvorfor række ud, når vi ved vi er bedst?" Det sidste var hvordan de alle tænkte og den første barriere at komme forbi, men det var lykkedes.

Hun sendte Askfay et lille smil og fortsatte så henvendt til alle. "Men selv de bedste kan lære noget nyt og øge deres viden. Det var en ting vi var enige om og at udveksling af viden kun kan styrke os alle. Trods alt har vi lært af hver vores egn, hver vores natur og hver vores tradition. Så derfor udveksling af ung-elvere som en god start på en mulig kommende alliance."
Askfay

Askfay

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 802 år

Højde / 188 cm

v0idwitch 27.11.2017 01:36
Askfay stolede på de vagter der stod udenfor dørene - hun havde trods alt selv posteret dem dér. Men det var også den eneste grund til at hun ikke rejste sig op, med en hånd på sit sværdskæfte, fra det øjeblik dørene gik op. I stedet drejede hun kun sit ansigt nok til at se i retning af døren og nikkede kun stift i retning af Valainistima. Ikke at hun ikke brød sig om elveren, men det ene smil hun havde givet Daeralda tidligere var langt mere end hvad hun var vant til at udtrykke af følelser og hun stolede på at manglen på smil ikke ville fornærme Valainistima. Det var de fleste af Stemmerne heldigvis for fornuftige til.

Jeg kender alt til uregerlige ungelvere, tænkte hun henvendt til Valainistima. Desuden var Melarue selvfølgelig også forsinket. Dette tænkte hun nærmest med latter i stemmen. Melarue var den lettest distraherede elver hun kendte.

Det var med en vis lettelse over, at hun ikke selv skulle til at give et referat af mødet, at Askfay lænede sig tilbage i sin stol, imens det så ud som om at Daeralda gjorde det, og hun så, for en sjælden gangs skyld, afslappet rundt på de tre andre elvere i lokalet, indtil Daeralda igen talte højt og hun havde en undskyldning til at give hende al sin opmærksomhed. 

Min leder, tænkte hun hengivent, da Daeralda smilede til hende og hendes hjerte sprang et slag over. To sekunder senere skævede hun over til Valainistima, inden hun kom frem til at det havde været uskyldigt nok og besluttede hun sig for at ignorere at det var sket. "Jeg glæder mig til at se hvad de kan." Hun ville ikke afvise hvad Daeralda havde sagt om at de kunne lære dem noget nyt, men hun glædede sig også til at lære de fremmede elvere noget nyt de ville kunne tage med dem hjem en dag.

Melarue

Melarue

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 629 år

Højde / 178 cm

Helli 01.12.2017 21:50
Melarue kunne heller ikke lade vær med at kigge mod døren som den gik op, og Valainistima kom ind i lokalet. Selvom Melarue var en meget åben person, der generelt ikke havde problemer med nogen af elverne i Elverly, så havde det stadig taget hende tid at vænne sig til Valas brug af telepati for at snakke. Noget som Vala nok  uden tvivl havde opfanget, men før disse rådsmøder havde Melarue ikke ligefrem haft nogen grund til at være omkring den stille arkivar. Så det krævede tilvænning at have et så åbent sind. Ikke at Melarue havde meget at skjule, hvilket nok var til hendes fordel.

"Vala," sagde Melarue blidt som en hilsen, før at hendes opmærksomhed endnu engang var tilbage til Daeralda. Det overraskede hende ikke at Vala nu var sat til at være referant for mødet. Hun lavede de bedste notater, og de var godt alle sammen klar over at Melarue ikke skulle tage de notater. Den ene gang hun var blevet sat til det, havde det ikke ligefrem været de bedste notater nogensinde. Det med at skrive og læse var bare ikke noget der faldt Melarue naturligt. Matematik og kreativ udfoldelse tilgengæld, det havde hun en ting for.
"Selvfølgelig, men jeg mener stadig at nogen af os fra rådet også bliver nødt til at mødes med dem. At sende ungelverne afsted vil naturligvis skabe et netværk mellem vores folk, men det vil ikke være en alliance, hvilket er hvad vi går efter, ikke?" det sidste kom lidt spørgende for at bekræfte at det var det samme sted de ville hen. "Det er kun noget vi kan gøre ved en samling af ledere." Det var vidst heller ikke nogen hemmelighed at Melarue var begejstret over at ørkenelverne var komme tilbage med et positivt svar. De havde noget med arkitektur og hun ville virkelig gerne lære hvad de kunne nede i Thal'Elor. Det krævede selvfølgelig at hun kunne få lov til at tage afsted.
Valainistima Validhreniel

Valainistima Validhreniel

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 1625 år

Højde / 178 cm

Hobbit 03.12.2017 15:59
Det var helt underligt at undskylde for noget som helt og aldeles ikke var hendes skyld! Men så længe hun gjorde det frivilligt, var der ingen modvilje at spore i Valas ansigt. Hun var stadig neutral, næsten drømmende i de tyrkise øjne, som hun syntes at se dem alle sammen, uden egentlig at ligge mærke til dem. Hun nikkede som svar til deres leder. At tage noter lå hende naturligt. Det betød at hun fik alt med i hvad der foregik til mødet, samtidigmed at hun egentlig ikke behøvede sige meget. Noget hun havde det fortrinlig godt med! Hun smilede et lille smil, der afslørede let morskab som hun kiggede op og fik øjenkontakt med Askfay, før hun hilste med et hovednik til Melarue der kort forinden var blevet kommenteret i Askfays tankespor.
Hun lod de tynde fingre holde ganske blidt om en fjerpen og den smukke elverskrift løb over pergamentet foran hende, som Daeralda genfortalte mødets forløb før hendes egen ankomst.

Hun lyttede mere intensivt til Daeraldas ord omhandlende håndsudrækning til de andre elverklaner. Vala skrev ned, men hun forholdte sig en mistroisk udtryk. Hvorfor skulle de række ud? Deres måde at føre sig på var langs anderledens! Specielt deres lovgivning var spøjs. Bjergelverne var i hvert fald efter hendes mening, alt for primitive.
Vala stoppede kort midt i et ord, ved Askfays tanker der var en smule for åbne til at Vala kunne ignorere dem. Hun fik kort et kort antræk af et smil på sine læber, men faldte tilbage i de alvorlige folder. Vala forholdte sig stille. Lod de andre diskutere dette emne med hinanden, selvom det også faldte i hendes interesse og måske også let ubehag. Viden var noget hun gerne ville have og gerne ville føre ind i sit arkiv, men love og regler var også en vigtig del af hende. Kunne de virkelig etablere en fælles grund uden at give afkald på deres egen leveform.
Men som altid forholdte hun sig stille, kun lyden af fjerpenen over papiret afslørede hendes tilstedeværelse lidt endnu. Når hun hørte deres mening ville hun give sin egen. Det kunne jo være de have pointer hun kunne se god på, der ville milde hende modvilje.
Daeralda Yára

Daeralda Yára

Krystalisianer

Neutral God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 1619 år

Højde / 183 cm

Grace 04.02.2018 17:25
Daeralda lod blikket glide fra stemme til stemme som de tog hendes ord ind. Hun kendte dem i forskellig grad. Vala fra barnsben og al evighed føltes det. Et af de få ansigter der altid havde været der og hun ikke havde set gro op. Ansigtet på arkivet, fortiden og på en af grundstenene i deres samfund. Det uforanderlige der var i dem alle, overleveringerne, lovene og traditionerne. Stemmen der holdt dem fast og huskede dem på hvem de var og hvem de var kommet efter. En vigtig stemme når tiden slyngede dem af sted mod uvisheden og trusler pressede på for hurtige valg, der måske ikke var de rigtige valg.
Melarue var modpolen til den anden. Den evige forandring og søgen efter nyt. Hvor meget bevarelse hun end stod for, så var det også hende der førte det gamle videre og forsøgte at forbedre på hvad der allerede virkede. Så vigtigt som at holde fast, men også stadig ung for rådet.
Den sidste stemme i rådet var et sted i mellem de to andre. Askfay holdt fast i hvad gav mening og kun åben for forandring som gav det samme. Som et forsvar skulle være. En kombination af tradition, viden og nytænkning for resten af verden stod ikke stille og truslerne fra denne forblev aldrig de samme. Det var da også denne omverdens forandring og strid der havde fået hende til at tage skridt til at tage kontakten til de andre elverfolk.

"Det er vi mange der gør. Har du nogen blandt dine yngre krigere, som kunne være åbne får en sådan udveksling?" At give Askfay muligheden for at udvælge selv ville sikre valgene var af den rette støbning til faktisk at være åbne for nyt og til at gøre et godt indtryk hos deres forhåbentlig kommende allierede.
Hendes blik gled tilbage Melarue, mens et smil gled skævt frem på hendes læber som hun rystede let på hovedet. "For nu er det kun en udveksling af ungelvere der er på tale og dem høre du ikke helt ind under længere, min egen. Du må nøjes med at sende en assistent af sted." Hun slap den anden med blikket og lod det tage hele bordet ind som hun fortsatte. "Det er mange århundredes traditioner vi bryder med ved denne kontakt og ingen af os - hverken skov, bjerg eller ørken boere - er sikre på det er godt. Nødvendigt er vi dog enige om hvis vi skal holde stand mod forandringerne påført os af resten af Krystallandet, men godt? Det må tiden desværre vise."

Hun vendte et stykke papir og sendte så Vala et lille smil. "Andet punkt. Toorah har sendt en lille hilsen herned fra Frosthjem. En kopi af de sidste to hundrede års optegnelser over deres fødsler og dødsfald. Jeg ved du har nævnt det ubekvemme hul i dine optegnelser? De står i mine gemakker af en eller uransagelig grund, så hvis du vil finde en ansvarlig til at bringe dem til arkivet ville jeg være glad."
Askfay

Askfay

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 802 år

Højde / 188 cm

v0idwitch 13.02.2018 00:22
"Jeg har et par stykker," svarede Askfay med et bekræftende nik, da hun blev spurgt ind til om hun havde nogle yngre krigere, der ville være åben for en udveksling. Hun ville være nødt til at tænke nærmere over præcis hvem det skulle være, men hun vidste at hun ville kunne finde nogen og stolede på sin egen evne til at opfylde Daeraldas anmodning til perfektion.

Hun skævede over til Melarue, da hun udtrykte et ønske om selv at mødes med de andre elverklaner. Hun smilede næsten, da hun hørte det. Personligt ville hun aldrig selv rejse fra Elverly, men hun syntes det var sødt, og desuden typisk Melarue, at hun var villig til at rejse.

Resten af Daeraldas ord lyttede hun til i stilhed, indtil hun nævnte optegnelser, der skulle bringes til arkivet. "Jeg har en ballademager på mine hænder, der godt kunne bruge noget nyttigt at tage sig til, så du må sige til, hvis du vil have ham til at bære noget for dig," tilbød hun, henvendt til Vala. 

Melarue

Melarue

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 629 år

Højde / 178 cm

Helli 19.02.2018 12:40
Selvfølgelig vidste Melarue godt logisk nok, at de ikke bare kunne sende hende til Thal’Elor, når alliancen stadig var så ustabil. Et forkert trin og de ville have helvede om deres ører. Det var heller ikke fordi at Melarue ikke kunne være tålmodig, men hun var bare bekymret for at hvis denne her chance gled fra hende, så ville hun aldrig få muligheden for at se det prægtige Thal’Elor. Hun var allerede ked af at ikke have set Myth’Edhil inden den endte i ruinerne efter at dæmonerne var blevet færdige med den.

”Jeg forstår, men hvor lang tid skal der gå før vi finder ud af om denne udveksling har været en god ting?” spurgte Melarue så. I et af hendes få seriøse øjeblikke. Hendes fingre var flettet under hendes hage, hvor hendes hoved let lå på, mens hun kiggede på de andre i rummet.
”Vores folk er næppe defineret af vores ungelvere, og alle folk kan være civile i et stykke tid omkring ungelverne fra de andre folkeslag,” pointerede hun også. Hvor hun ville hen med det, var hun ikke helt sikker på. Hun var ikke den mest diplomatiske elver der var til stede her, hvilket var tydeligt hvis man brugte bare lidt tid med hende. Den eneste grund til at det her var i orden, var at det trods alt var deres tabte folk de havde kontakt med. Andre elvere.
Valainistima Validhreniel

Valainistima Validhreniel

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 1625 år

Højde / 178 cm

Hobbit 20.02.2018 15:43
Ungelverne. Deres sind var så let modtagelige, men nok i sidste ende også dem som kunne danne denne bro. Unge elvere fra ørkenene og bjergene ville komme her, og skovelvere ville komme ud og se anden kultur. Men det nagede hende stadig. Viden udvekslingen ville blive større, men at true de gamle regler og traditioner i processen. Hun brød sig ikke om det. Vala tog en dyb indånding, accepterende overfor lederens ord, selvom utilfredsheden ikke var til at ignorere i hendes udtryk. "Forandringer fra begge fronter, både fra vores artsfæller og landets resterende befolkning, er bekymrende. Men nye traditioner skabes altid over tiden - selv på bekostning af de gamle" hun var ikke meget for det, men sandheden var, at forandring var uundgåelig. Traditioner blev skabt - og om denne udveksling blev til en, måtte tiden vise. Og hvorvidt det blev modtaget positivt. Præcis som Melarue gav udtryk for i sine ord. Hvor længe måtte denne udveksling slå til før de så det bar frugt - ligeledes komplikationen af det kun var ungelverne der skulle afsted. De repræsenterede ikke Valas eget domæne særlig godt, hvis hun skulle være ærlig.

Valainistima lyste en smule op ved nævnelsen af optegnelserne. En brik hun manglede. Det var et taknemmeligt smil der gled over hendes læber som hun kiggede over på Askfay og nikkede. "Vi kunne godt bruge et par stærke arme til at hjælpe" de fleste af hendes assistenter var skam ikke svagelige, men mindre vant til at lave hårdt fysisk arbejde. Det måtte hun trods alt erkende.
Daeralda Yára

Daeralda Yára

Krystalisianer

Neutral God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 1619 år

Højde / 183 cm

Grace 21.02.2018 20:37
Daeralda nikkede anerkendende til Askfay. Hun havde fuld tillid til den anden ville vide hvad var fornuftigt at sende ud. Der ville nok komme mere kaotiske elementer med også, men nogle ærværdige og stabile krigere ville give godt. Især hvis deres åbne sind samtidig var et sind der ikke fandt alt nyt bedre bare fordi det var nyt. En indsigt der måske forbundet med alder, men som ikke altid var det.

Melarue et ikke dårligt eksempel på det modsatte. Daeralda kunne ikke andet end smile til hende, som hun forsøgte at få sig selv inkluderet i det spinkle projekt af forståelse så hurtigt som muligt. Det og en tidsfrist for hvor længe de ville blive ved med udvekslingen. "Til en start har vi aftalt det næste halve årti med en nærere udveksling af nyhedsbringer såvel som de unge der vil rejse. Det er urolige tider vi lever i og endnu engang har menneskene kastet deres had på vores race." Hun havde hørt nok til Kiles Ordens ord allerede før de blev forvist fra Elverly og Lindeskoven til at vide sig sikker på de ønskede elverne fjernet fra Krystallandet.

Hendes blik vandrede videre til Vala og hendes smil krøb skævt, som hun hørte utilfredsheden over de kommende forandringer i den andens stemme. "Forandringer har det med at finde vej om vi klamre os til traditionerne eller ser dem an. De sidste fire århundrede er ikke gået stille hen, har jeg kunne konstatere, men spørgsmålet er vel om vi vil lade verden styre vores forandring eller selv tage hånd om den?" Hun lod blikket glide videre til de to andre ved bordet efter tur. Det var ingen hemmelighed at hun til tider havde svært ved de valg der var truffet mens hun sov.

"Dejligt. Jeg takker jer begge." Det hjalp på stemningen med det andet punkt og lod Daeralda glide videre på dagsorden. "Tredje og sidste punkt. Vores alliance med Lyset. Jeg har brug for jeres argumenter for og imod denne alliance som Toorah indgik." Hun var temmelig skeptisk omkring den, men ville gerne have alle vinkler på den med før end hun tog en beslutning om den. "Det behøves ikke være nu, men meget gerne indenfor den nærmeste fremtid."
Askfay

Askfay

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 802 år

Højde / 188 cm

v0idwitch 25.02.2018 20:02
Askfay følte hurtigt at hun havde fået sagt og gjort sit. Hvis hun følte at Daeralda var ved at begå en fejltagelse ville hun gøre alt i sin magt for at stoppe hende, men det gjorde hun ikke nu, og hun lod de andre rådsmedlemmer stå for det meste af snakken, imens hun selv faldt i staver over sin leder.

Først da næste punkt kom på dagsordenen, rettede Askfay sig op og lænede sig ind over bordet, passioneret omkring alliancen med Lyset. Eller manglen på den, i det mindste.

"Lyset er ikke længere vores allierede. Det har de ikke været i lang tid. På papiret, muligvis, men hvor var Lyset, da vores folk blev smidt ud af Dianthos? Hvor var de, da elvere blev tvunget på flugt, eller pisket midt i byen? Vi har alle sammen hørt historierne. Lyset prioriterer deres skøre fanatikere over vores race. Når alt kommer til alt, bliver vi set som værende mindre værd."

På bordet havde hendes hænder knyttet sig, og hendes øjne var blevet hårde. "Vær I så diplomatiske som I har brug for at være, men jeg forbereder vores krigere på realiteten, som er at vi ikke kan regne med hjælp fra Lyset af."

Melarue

Melarue

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 629 år

Højde / 178 cm

Helli 26.02.2018 13:11
Et halvt årti… det kunne Melarue tildels gå med til. Det var ikke specielt lang tid, når man tog til efterretning at hun allerede havde passeret de 600 år. Generelt var tid bare ikke det samme for elvere, som det var for andre racer. Så Melarue måtte nikke forstående. Hun kunne dog ikke lade vær med at kaste et blik af længsels mod vinduet, hvor hun stadig kunne se det mørke vejr udenfor.

Melarue havde egentlig ikke så meget at sige til denne alliance med lyset. Hun var til tider ikke bleg for at give til kending hvad hun mente om andre racer, og desværre for lyset var de primært bestående af andre racer, og tildels halvelvere. Dem der ikke var heldige nok til at få lov til at være i elvernes egen hær.
”Jeg må give Askfay ret. De andre racer er ikke til at stole på, og selvom Lyset generelt er bedre end Mørket, så har Lyset gjort intet for vores folk for nyligt,” svarede hun. Ja de havde fået noget mere jord, da de hjalp i den sidste krig omkring Dianthos, men det var næppe godt nok til at opveje alle de dårlige ting.
0 0 1


Trådnomineringer:



Nomineret af: v0idwitch
Nomineringsårsag:
“For mig, er det der virkelig gør den her tråd god, Askfay og Daeraldas interaktioner. Askfays håbløse forelskelse i sin leder og den blide måde, Daeralda henvender sig til hende på. Man får næsten fornemmelsen af, at hun kunne genkende hendes følelser, og alligevel er der ingen af dem der gør andet end at have langvarig øjenkontakt og støtte hinanden i deres vigtige arbejde.”

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Muri , Mong, Blæksprutten
Lige nu: 3 | I dag: 10