Log ind Opret bruger


Antal posts: 26
Oprettet: 18.08.2017
Status: Aktiv
Grupperang: Elverlys Stemme
Skaber: Grace

Posting-statistik: [Se karakterens posts] [Se karakterens emner]
Mest aktive forum: Skovfortet
Mest aktive emne: Elverrådet mødes
Fulde navn: Daeralda Yára Skyggeløv
Kaldet: Daeralda
Alder: 1615 år
Fødselsdag: 11. oktober 402
Køn: Kvinde
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Druidetro
Erhverv: Leder i Elverly
Race: Skovelver
Højde: 183 cm
Vægt: 60 kg
Hudfarve: Lys
Hår: Platinblond, tykt og let krøllet. Det når hende til hoften og er som regel sat i en løs frisure til hverdag og en mere kontrolleret til formelle lejligheder.
Øjenfarve: Grønne.
Kropsbygning: Daeralda er slank som de fleste elvere, men også tydeligt af hunkøn. Smal talje, reelle hofter og en pæn barm er alle tre dele noget hun forstår at fremhæve når hun vil det og som gør hende blødere og yngre af udtryk.
Påklædning: Hun foretrække at klæde sig let og luftigt. Noget der er til at bevæge sig i og ånde i. Til hverdag er det ofte enkle kjoler og bare tæer, mens det til mere formelle lejligheder bliver noget mere imponerende kunststykker af kjoler der kommer på.
Ar, permanente skader, el.lign.: Ingen
Særlige kendetegn: Hun kaster lyse skygger i stedet for mørke. Skiftet er sket, mens hun har ligget i dvale, så hvorfor ved hun ikke. Det får hende dog til at virke skyggeløs i det fri på en solskinsdag og omkranset af lys indenfor.


Magisk evne (1): Elementar - jord
Hendes evne med jorden strækker sig både til sten, jord og planter, men er stærkest for det sidste. Den er også meget afhængig i styrke af hvor hun befinder sig og hvor dybt hun går ind i magien.

I Lindeskoven/Elverly:
* Passivt - Hendes magi har aldrig fuldt trukket sig ud af skoven og jorden under den efter jordskælvets anstrengelse for at holde sammen på det hele. Det har efterladt hende med en konstant fornemmelse for den og de forandringer der naturligt og unaturligt opstår.
De små ting holder hun sig skærmet imod for ikke at blive overvældet med indtryk, men de store - brande, skovfældning i større omfang eller andet i den stil, skære igennem skærmen og rammer hendes sind med en fornemmelse af afstand til forandringen og en retning.
* Aktivt - Ved at samle sin koncentration kan hun få planter til at gro, fornemme deres tilstand og ikke mindst rette op på tilstanden hvis den er dårlig. Så længe en plante er indenfor synsvidde kan hun kontrollere dens vækst.
* Mediterende - Hun kan brede sin magiske kraft ud i skoven og spore hvor noget er galt. Hun kan gennem træerne opfatte skygger af hvad der foregår omkring dem, så som at få et indtryk af hvilke væsner der fælder træer eller skader dem på anden vis. Hun kan give sin beskyttelse til planter og jord i et område, få dem til at gro voldsommere end ellers muligt eller modstå ild. Areaet hun dække på denne måde variere efter hvor detaljeret hun prøver at påvirke. Under jordskælvet var hun spredt ud i en femtedel af skoven, men kunne kun holde sammen på den intet andet.
Mediterende er hun dog forsvarsløs overfor egne omgivelser og vil end ikke opfatte hvis nogen angriber hende før det er for sent. Hun kan ruskes tilbage til sig selv, men vil være desorienteret i et par minutter efter og tydeligt splittet mentalt mellem hvor hun havde sendt sin bevidsthed og magi hen og hvor hun selv er. Det gør meditationen farlig at bruge foruden det faktum at hun risikere at brænde sig selv ud, som hun gjorde under jordskælvet.

Udenfor Lindeskoven/Elverly:
* Passivt - Hun ved altid hvor langt hun er fra Lindeskoven og kan ellers mærke planterlivet indenfor en radius af en mil af hende.
* Aktivt - Ved at samle sin koncentration kan hun få planter til at gro, fornemme deres tilstand og ikke mindst rette op på tilstanden hvis den er dårlig. Så længe en plante er indenfor synsvidde kan hun kontrollere dens vækst.
* Mediterende - Hun kan opdatere sig på Lindeskovens tilstand, men ikke påvirke den.
Dygtighed til at kontrollere evne: 10
Magisk evne (2): Elementar - vand
Hendes evne med vand er den anden evne hun modtog og den er langt fra så stærk som hendes evne med jord.
* Passivt - Hun kan altid fornemme hvor der er vand i nærheden og hvilken slags det er. Om det er faldende, strømmende eller stillestående; om det er fersk, salt, rent, forurenet eller ligefrem forgiftet.
* Aktivt - Hun kan bremse vand i dets strømning og holde det tilbage i kortere tid. Nemmest dog ved at ændre på jorden og stenene formende dets løb og lede det en anden vej ved det.
Hun kan forme golems af vand og bruge dem til forsvar eller angreb. De kan kun angribe med slag med deres egne lemmer og ved at skyde vandstråler ud af armene, men kan fungere som værn og afledning da de forbliver så længe hun kan koncentrere sig om at holde sammen på dem. Hun kan have tre i form på en gang så længe de ikke er for langt fra hinanden og hun kun bruger magi på dem. Når hun mister kontrollen over dem falder de sammen til vandpølle. Hun kan også kun skabe dem når der er en rigelig kilde til vand nærved.
Dygtighed til at kontrollere evne: 10
Styrker:
* Magi - Hun har altid været stærkest hvor skoven har været tættest og vandet strømmende nærved. De færreste kan trods alt effektivt forsvare sig mod den verden de er omgivet af og i skoven er der altid noget som kan vendes mod en fjende.
Hendes magi har også en livgivende side som hun finde er dens virkelige styrke. At hun kan hjælpe skoven tilbage til livet, når kampene er forbi og kan mærke den blomstre op med fornyelse og håb.
* Ledelse - Hun er opvokset blandt lederne af Elverly og fra ganske lille fået svar på langt de fleste spørgsmål stillet. Det har givet hende et robust fundament at bygge videre på foruden at det altid har ligget til hende at lede andre.
* Indlevelse og forståelse - At alle er forskellige og har deres plads har altid ligget hende i baghovedet. Det er sådan i naturen, så selvfølgelig må det også gælde for elverfolket. Nogen gange kræver det dog lidt mere lytten og lidt flere spørgsmål for at finde denne plads. Det kræver at kunne sætte sig i den andens sted og forstå situationen. En evne hun træner når det er hende muligt og som giver hende indsigt i hendes folk samtidig.
* Tålmodighed - En nødvendig evne blandt et langlivet folk der ikke letsindigt tager beslutninger - selv ikke under hastværk.
* Humor - Hun har altid nydt at kunne le og joke for at holde verdens alvor fra at ødelægge skønheden i selvsamme. Det hjælper hende også med at håndtere de forandringer der er sket mens hun har sovet - ikke mindst den slaphed i disciplinen blandt de unge der har fået lov at blive norm.
Svagheder:
* Fysisk kampevne - Hun har gennemgået den obligatoriske træning, så hun ved hvad der er op og ned på et våben og kan da skyde med en bue - så længe ingen forlanger hun skal ramme mål mindre end bygninger. Med knive går det lidt bedre, men ikke meget. Det er vel derfor der findes livvagter?
* Familie & Elverfolket - Det er hvad hun frygter mest vil gå til grunde, hvis de ikke står sammen og holder stand. De værste mareridt er dem hvor hendes folk forsvinder med en brændende skov...
* Foragt for andre racer - Det falde hende svært ikke at se med let overbærenhed eller ligefrem foragt på de fleste andre væsner beboende Krystallandet. De der beboer Lindeskoven, så som alfer, satyrer, halvdyr og kentaurer, har gennem deres levevis og deres alliancer med Skovfolket gjort sig fortjent til kun lidt af det første, mens alle udefra bliver mødt først og fremmest med det andet.
* Selvopofrelse - Hvis Lindeskoven, Elverly eller nogen hun holder kær er i overhængende fare tøver hun ikke med at kaste sin fulde styrke ind i en redning - som hun gjorde ved det store jordskælv.
* Frygt for et nyt jordskælv - Det store jordskælv satte sig dybe spor og rystelser, hvor de ikke burde være bringer dem op til overfladen i ukontrolleret grad.
* Lys skygge - Hvor god en effekt det end virker som, så er det bestemt ingen fordel altid at have dækket sig i en kappe kun for at se svagt lys samle sig for sine fødder og vide at jo dybere hættens skygge er... jo mere oplyst er ens ansigt...
Interesser:
* Lindeskoven og Elverly
* Magi
* Elverfolkets overlevelse
* Familie
* Miniature træer
Drømme/ønsker:
* Familie - Hun håber at blive forenet med sin familie igen eller i det mindste finde ud af hvad der er blevet af dem siden hun forsvandt ind i dvalen.
* Lindeskoven & Elverly - Hun ønsker at styrke elverfolkets position i Lindeskoven og resten af Krystallandet. Var det muligt afskære skoven for resten, men hun kan nøjes med at sikre grænsen kun kan krydses af de der høre til i Lindeskoven.
Elsker:
* Lindeskoven & Elverly
* Alyan & Varya
* Musik, dans og farver
* Årstidernes skifte
* Månefestivalen og Løvfaldsfesten -
* Ung kærlighed
Hader:
* Mørket
* Ildspåsættelse
* Illoyalitet og forræderi
* Jordskælv og jordrystelser
* Andre racers forsøg på indblanding i elverfolkets færden
* Uvelkomne der presser sig på
Helhedsindtryk af personlighed: Daeralda er en varm, elskelig elver med flere år bag sig end de fleste kan forestille sig når de ser hendes ansigt eller skikkelse. Hun har let til smil og latter, til flirt og dans, og holder af fest, farver og elvervin.
Det forhindre hende dog ikke i at have en alvorlig side også som træder frem så snart der er brug for det i ledelse, debat eller fremtræden. Der kan hun være bydende og bestemt, skønt hun foretrække at høre folk ud først, før end hun giver sin mening og sin dømmelse til kende. Om ikke andet når det drejer som om hendes eget folk. Udenforstående har at snakke hurtigt og have god grund til deres indtrængen på elverfolkets land.
De mange års søvn gør hende fra tid til anden forvirret over det større billede og af samme grund har hun genetableret det gamle elverråd til at støtte hende med råd og vejledning i hendes ledelse af deres folk.
Opfattelse af/Foragt for andre racer - Lidt udspecificeret på overordnede racer. Individer kan ændre eller have ændret på den generelle opfattelse for deres race.
* Mørkelvere - Forrædere. Intet vil nogensinde ændre på foragten og hadet til dem.
* Bjerg & Ørkenelvere - Det forviste folk og det fortabte. Måske alliancer kunne opnås?
* Mennesker - kaotiske, forræderiske og de yngler som rotter! Der er dog også lys i dem og mulighed for visdom - endda skovhjerte!
* Halvblod - Det værste fra begge sider slår altid igennem. Disse burde ikke bæres til tid.
* Trolde - For primitive til rigtig at foragte. Dyr kan trods alt ikke foragtes for hvad de er.
* Væsner tilhørende Mørket - Undervæsner. Bringere af ufred og nød.
* Forbandede - Nogen burde bringe dem ud af deres lidelser.
* Dværge - Et robust og standhaftigt folk, som nu modnet kunne være en allieret.
Og lyset forsvandt fra skoven
Gennem århundrede havde Mørket og dets væsner sneget sig ind i Amazonitskoven og lidt efter lidt fortrængt de væsner og det lys og liv der hidtil havde holdt skoven frodig og grøn. Et forfald Elverne først følte sig i stand til at tilbagevise, men som de første af dem skiftede side og sluttede sig til det voksende Mørke, så resten sig nødsaget til at erkende forandringen der var på vej. Ingen let erkendelse, men som skoven forfaldt omkring dem og krig hærgede landet udenfor stod det klart selv for de uforanderlige at noget måtte ske for blive kunne de ikke uden at gå til grunde.

Som del af Lysets alliance havde Elverkrigere rejst ud og set mere af den omgivende verden. De var kommet hjem med fortællinger om en stor skov mod nord hvor en glitrende flod løb igennem og hvor menneskene ikke ønskede at trænge for dybt ind. Et uspoleret sted, et levende sted, et nyt hjem.
Rådet var dog stadig tøvende, for kunne det virkelig være så godt som de unge beskrev? Hvorfor var det så ikke allerede beboet? Flere stemmer afviste det dog med at nøden i deres situation. De kunne ikke blive og derved ville et hvert sted nu være bedre. En hver skov det var og Lindeskoven var den eneste tilbage stor nok til at de ville kunne leve uforstyrret i den.
Så Lindeskoven det blev.

At flytte tog år, men dog ikke årtier. Mørket spredte sig for hurtigt til smøl af nogen art og åd sig vej ind på deres gamle bosted så snart de forlod dele af det. Hurtigere som de flyttede og deres liv og lys forlod den del af Amazonitskoven. Det sidste lys som det skulle vise sig i mange århundreder.

En ny begyndelse
Lindeskoven. Et frisk pust af grønt og liv efter årene i den døende skov. Ingen kunne betvivle det og som Elverne fandt sig et nyt hjem i skovens hjerte, nær de varme kilder og sølvflodens livgivende vand, skiftede de navn til skovelvere for at understrege deres pagt med netop skoven og dens magiske kraft. Det var da også med et af de ældgamle egetræer som hjerte at de begyndet at bygge deres by, Elverly. Om træet og i dets grene grundlagde de Skovfortet. En bygning uden lige noget andet sted i Krystallandet og så meget hjem for deres leder, som samlingssted for deres råd og deres fester. Om og i de omkringstående træer voksede resten af byen frem, forbundet med hængebroer og tilpasset træernes unikhed i deres udførsel.

Det var under denne nye start at Daeralda kom til som det første nye elverliv i Lindeskoven.
Børn var altid en glæde hos det langlivede folk og da i særlig grad nu, hvor de var så reducerede i antal efter krig, fald til Mørket og flytningen. De bestandige kampe i deres nye hjem mod de racer der havde boet i området før de kom til hjalp heller ikke på deres antal, skønt ikke så meget som det gjorde for de andre racer. Alfer, Satyrer og Skovtrolde var vant til at kæmpe på en anden måde og ikke mod skjulte bueskytter. En væsentlig grund til at de første to efter århundredes kampe indvilgede i fred og sameksistens, mens de sidste blev fordrevet, da intet bedre forlig kunne indgås.

For Daeralda var Elverly og Lindeskove et magisk sted at vokse op. Alt var i forandring og ved at blive bygget op i de første århundreder af hendes levetid. Bedre endnu - flere unge kom til som familier fandt sig til rette i det nye og skovens frodighed havde sin effekt på det før så visne elverfolk. Det mere end noget andet fik de ældste til at smile og acceptere deres nye hjem som det blivende hjem.

Den fredelige ungdom
Daeralda havde dog ikke helt den samme frihed som de fleste af de andre unge. Som ældste barn af Megildur Gyldenløv, lederen af Elverly, og hans frue Faelwen Skyggeblad havde hun forventninger at leve op til og en fremtid at blive formet til. Hun skulle lære om deres historie, deres love, deres regler og deres alliancer gennem tiderne, men også om deres fortællinger, deres myter og deres nederlag. Hun skulle kende skoven om deres Elverly så godt som byen selv og have kendskab til de væsner og de vækster de delte skoven med. Alt det som gode beslutninger byggede på.

Som alle unge kom hun igennem grundtræningen i brug af bue og sværd, så vel som den magi hun besad. Det var en vigtig del af Elverlys forsvar at alle kunne forsvare sig selv og en tradition deres flytning ikke havde ændret på. Verden ville aldrig blive så fredelig igen, som de havde troet engang. Efter det første halve århundrede gled træningen dog enten mod det fysiske eller det magiske uden at den anden siden helt blev glemt.
For Daeralda blev det magien der fik fokus. Både den magi hun selv besad og som var så udbredt blandt elverfolket, men også hvordan den ellers kunne optræde og bruges. Hvordan den kunne hæmmes, neutraliseres, vendes eller kombineres. Alting havde trods alt en taktisk side foruden en angrebs eller forsvars. Det meste endda også en fredsommelig, gavnlig eller ligefrem festlig.

Tidens gang
Skønt freden i Lindeskoven blev genoprettet med forjagningen af skovtroldene, så var det modsatte tilfældet for resten af Krystallandet. Krige, oprør og pest hærgede på skift gennem det splittede land og gjorde kun skellene værre. Skovfolket holdt sig orienteret, men også udenfor. Det var ikke deres kamp og de havde nok i at holde Lindeskoven fri for indtrængende. Mørke så vel som lyse. Havde du ikke talegaverne mere end i orden og allerhelst en allerede forudindgået aftale med skovelverne, alferne eller Satyrerne, så havde du intet at gøre i skoven. Noget kun meget få havde og endnu færre opnåede i de år.

Enkelte grupper gjorde dog, som de flokke og familiegrupper af halvdyr, der med deres levevis lod dem glide naturligt ind i skoven uden skade for den eller andre. Andre var flokke af kentaurer som ligeledes faldt ind i beskyttelsen af fristedet og de regler som Elverfolket havde nedlagt om færdsel i skoven.
Daeralda blev i denne tid del af rådet, mens hun arbejdede med udbedring af og oprettelse af de steder i Lindeskoven som fra tid til anden gik til af indtrængendes ild eller hærgen. Det var i denne tid hun mødte Alyan Winterfrost og med ham fandt noget der kunne være for evigt.

Flere forandringer
Deres datter, Varya, havde lige rundet sit fjerde århundrede, da selv ikke Lindeskovens gamle træer kunne holde Skovelverne adskilt fra de rædsler der udspillede sig i resten af Krystallandet.
Ikke som landet gav sig under dem alle, vendende sig og vridende sig under dem og læggende alt i ruiner. Som forsøgte selve jorden at skille Nordlandet fra resten - noget befolkningen deroppe så ofte havde forsøgt selv - og omlægge resten i nye mønstre. I Lindeskoven væltede træer, nye bakker skød op og sølvfloden ændrede sit løb. De i Elverly med jordelementet i deres magt skød alt hvad de havde i sig ned i jorden for at holde den under byen, for at sikre deres træer, deres hjem, deres familier. De med vandelementet forsøgte at hjælpe sølvfloden med at finde og holde et løb, der ikke skylede jorden væk under deres by. De med luft beskyttede de andre mod faldende grene og de med ild sank dybest ned af alle for at holde den truende ild fra jordens indre fra at bryde til overfladen i skoven.

Og så var alt med et stille.
Skovelverne træk forsigtig og afventende vejret, men ikke flere rystelser kom. Fuglene begyndte at synge igen og dyrene vendte tilbage til deres normale sysler.
Jordskælvet var forbi.
At redde Elverly havde dog kostet. Af deres magikere var kun en håndfuld ved bevidsthed, mens en anden var sunket hen i en dvale-agtig tilstand som de måske, måske ikke ville vågne fra. Resten ville aldrig vågne. Et offer de havde gjort uden at blinke og uden at tøve for at redde hvad de havde kært - deres folk, deres hjem, deres familier.
De fem i dvale blev ført til Skovens Hjerte, et magisk og helbredende sted, hvor de blev lagt i en hule under Sølvflodens udspring og mellem modertræernes rødder. Der ville de hvile og heale til de vågnede af sig selv. Hvis det nogensinde skete.
Daeralda var blandt de fem.

Endnu en ny begyndelse
Århundrede efter århundrede gled over Lindeskoven uden at sætte sig de dybeste spor, mens resten af Krystallandet vaklede fra oprør til krig, pest til hungersnød og videre til usikker fred som alliancer skiftede og magtbalancen med dem. Mørket i den gamle Amazonitskov blev dog i den efter sit sidste nederlag og lod resten slås indbyrdes.
Om ikke andet til Aldemar steg på tronen som konge af Lyset og samlede Krystallandet under sit herredømme.
En fred der varerede næsten to årtier for derefter at glide over i blandede perioder af krig og fred, til et angreb på Lysets hovedstad fejlede og Mørket tog sin hævn over sit nederlag ved at slippe dæmoniske plager løs på landet.

Den første gled ubemærket forbi de slumrende, mens den anden rystede Lindeskovens ro med sit kaos og tvang dem mod overfladen og den virkelighed der ventede. Den tredje tvang dem lidt højere op mod bevidsthed, men først da Mørket lukkede sig om verden og sænkede temperaturen over alt vågnede de helt. Vaklende og forvirrede over hvor de var og hvad der var sket forlod de hulens beskyttelse under vandfaldet og så ud i den skov de havde gjort alt for at redde. En skov indhyldet i mørke og... sne?
Vagternes udtryk af chok var ikke til at tage fejl af eller deres hast for at tilkalde hjælp. En hjælp der kom, mens Daeralda stadig betragtede sneen falde fra den plads på en sten hun havde indtaget. Ingen af dem havde kræfterne til mere end at sidde og vente. Selv forklaringer måtte vente med at blive forlangt til de kunne gå længere end nogle få skridt selv. Noget hun ikke håbede ville tage alt for lang tid for noget var gået helt skævt siden jordskælvet.

Det skånede da heller ikke på fortællinger, forklaringer eller beretninger da tiden kom til det. Daeralda fik dem leveret som hun stille kom sig og lige så naturligt indfandt sig hvor rådet altid havde mødtes. Det var en del at tage ind. Både hvad var sket, men også hvad Skovelverne var blevet på godt og ondt, mens hun havde slumret. Så meget var glemt af de gamle skikke og rådets opløsning var kun en lille del af det.
Ved midvinter kom nyt fra Frosthjem om problemer der. Mørket havde gjort vinteren værre end ellers og andre ting var også fat som budbringer kun viderebragte til Toorah. Det var dog noget der ramte den unge leder nok til at hun trådte tilbage fra posten og overlod den til Daeralda efter et par længere samtaler. De havde haft en del af dem op til da, men ingen af de hidtil bag lukkede døre og i fuld fortrolighed.
Familie: Far: Megildur Gyldenløv - Grundlægger af Elverly
Mor: Faelwen Skyggeblad

Mand: Alyan Vinterfrost
Datter: Varya Skyggefrost - født ca 1200
Nuværende levested: Skovfortet i Elverly
Avatar:
Link
Goodtree af Elf-in-mirror


Fysisk styrke: 3
Våbenfærdigheder: 3
Smidighed: 7
Fysisk udholdenhed: 6
Taktik: 6
Intelligens: 7
Kreativitet: 5
Mental udholdenhed: 8
Chakra: 10