Askfay

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 18.10.2017

Antal posts: 78

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Askfay Elïaen
Kaldet: Ask
Køn: Kvinde
Alder: 802
Fødselsdag: 30. oktober 1215
Tilhørsforhold: Retmæssig God
Tro: Isari og Avanya
Erhverv: Efterårets Stemme i Elverrådet
Nuværende levested: Elverly - Elverly
Race: Skovelver

Udseende

Højde: 188 cm
Vægt: 76 kg
Øjne: Grønne
Hår: Mørkebrunt, næsten sort
Bygning: Typisk elvisk, slank men med definerede muskler.
Tøj: Praktisk og mørkt. Går altid i bukser, selv til begivenheder hvor det ikke nødvendigvis er passende.
Kendetegn: Har fregner der kun er svagt synlige om vinteren, men i fuldt flor om sommeren.

Magi

Magisk evne (1): Manipulation af jord
Askfay kan kontrollere jord og sten i en vis grad. Hun kan samle den i bakker eller fjerne den i huller, få den til at forsvinde under fødderne på sine fjender og ændre konsistensen af den, så den enten bliver blødere eller hårdere. Det kræver meget energi af hende, men hun kan også skabe mindre jordskælv. Hun kan dog ikke løfte jord op i luften - med undtagelse af, når hun laver et jordskælv, og jorden selv hopper og springer omkring. Hun kan kun styre jorden når den har kontakt med overfladen.
Da hun var lille var hun nødt til at bruge store kropsbevægelser for at få at jorden til at adlyde sig, men efterhånden som hun er blevet ældre er hun blevet i stand til at kontrollere det med tankens kraft. Vil hun noget krævende, som f.eks. et jordskælv, er hun dog stadig nødt til at bruge sine kropsbevægelser, og hun vil her f.eks. være nødt til at trampe så hårdt i jorden at hun bruger hele sin krop i bevægelsen. Er hendes arme bundet vil det derfor være umuligt for hende at fremkalde et jordskælv.
Hun kan også fornemme når andre er i nærheden og så længe hendes fjender står på jorden, vil hun altid være bevidst om hvor de er henne, selv når hun er omringet.
Evnen er hæmmet af at hun er nødt til at være i fysisk kontakt med jorden, mindst have begge fødder plantet på jorden for at kunne gøre det meste, og mest én fod på jorden for at kunne fornemme andres positioner.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Askfay er en stolt kvinde, der ved hvad hun kan og ikke er ydmyg omkring det. Hun har hele sit liv interesseret sig for kamptræning og beskyttelse af Elverly og naturen generelt, og også i dag er det det hun går allermest op i. Hun bryder sig ikke om smalltalk, men begynder man at tale med hende om hendes arbejde kan hun snakke hele natten.

Hun vil gøre hvad som helst for at beskytte Elverly, men har ikke altid tiltro til autoriteter. Hun adlyder enhver ordre og virker fuldstændig pålidelig, men hvis dagen kommer, hvor hun skal vælge imellem at følge ordre, eller gøre det hun tror er rigtigt, vælger hun altid at gøre det hun selv tror vil fungere.

Askfay tror også at hun er klogere på krigsområder end de fleste andre og respekterer derfor ikke andres mening særlig højt. En leder skal sætte sig i respekt hos hende. Det kan gøres enten ved direkte kamp de to imellem eller f.eks. ved et slag skak. Lederen behøver ikke at vinde kampen, men hvis de gør en god indsats vil respekt langsomt komme til dem fra Askfay. Har en leder først hendes respekt vil hun til gengæld gå i døden for dem.
Under møder udviser hun udadtil stor tålmodighed, men føler den egentlig ikke, og er hun uenig med en anden person kommer hun nemt til at slå i bordet eller råbe.

Hun fortæller altid sandheden hvis spurgt, men siger generelt ikke noget hvis ikke det er nødvendigt. Hun holder sine løfter og hjælper dem i nød, men kun hvis de ikke kan hjælpe sig selv. Hun vil langt hellere vise dem, hvordan de selv kan løse deres problemer end hun vil løse dem for dem.

Hun interesserer sig ikke for poesi og hun lytter med mere tålmodighed til kvinder end til mænd, selvom hun vil benægte dette hvis spurgt.

Baggrundshistorie

Askfay er født og opvokset i Elverly, hvor hun det meste af sit liv har været under intensiv kamptræning, blandt andet trænet af sin far, der gik meget op i hendes træning og generelle uddannelse. Hun blev født under krigen hvor Krystalisianerne forsøgte at generobre Nordkrystallandet og den spænding der spredte sig til hele landet under krigen gjorde, at hun i sin barndom var meget årvågen og hurtigt lærte at klare sig selv og være forberedt på krig.

Hendes mor var altid meget passiv omkring hendes opdragelse og de fik aldrig flere børn. Des ældre Askfay blev, des længere gled hun fra sin mor, og des tættere knyttet blev hun med sin far, der ligeledes gled længere fra moderen.

Da Askfay var 148 år gammel blev hun og hendes far med en gruppe af spejdere sendt ud på en opgave, hvor de blev angrebet af en gruppe dæmoner. Hendes far blev dræbt i angrebet, Askfay selv blev dødeligt såret, men overlevede og bebrejdede sig selv at hun ikke kunne redde sin far, på trods af sin unge alder og egne sår.
Efter det lukkede hun sig voldsomt af fra andre og selvom hun så sin mor til begravelsen, talte de ikke sammen, og Askfay har ikke snakket med hende siden heller.

I sit voksne liv forelskede hun sig i en elverkvinde, der valgte at blive gravid med en elvermand, men at bruge sit liv sammen med Askfay. Under graviditeten drog Askfay ud på en mission, kun for at opdage at hendes hustru og ufødte barn begge var døde under fødslen og begravede inden hun kom hjem.
Askfay har haft svært ved at forholde sig til sine følelser omkring det og har aldrig fået bearbejdet sorgen eller vist den overhovedet.
Hvor hun var kold og hård før, er hun kun blevet koldere og hårdere siden. Hun mindes sit liv som en serie af tragedier og intet kan få hende til at tale om sin fortid. Hun har de sidste århundrede dedikeret sit liv til sit arbejde og elverhæren.

Bedste minde: Sine minder med sin far og med sin afdøde hustru, Bïrkwai.
Værste minde: Sin fars begravelse, hvor hun som ung stod med følelsen af at være helt alene for første gang og indså at hun ikke var stærk nok til at beskytte dem hun holdt af.


Familie:
Mor: Unrrai. Levende, men de taler ikke sammen
Far: Heïseaius. Død
Hustru: Bïrkwai. Død
Ufødt barn: Unavngivet. Dødt

Andet

Medlem af elverrådet: Efterårets Stemme
Religion: Askfay er dybt religiøs, men holder det for sig selv

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Muri Læremester, jack
Lige nu: 2 | I dag: 8