Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Valainistima Validhreniel
Kaldet: Vala, Nattens stemme
Køn: Kvinde
Alder: 1625
Fødselsdag: 21. December år 394
Tilhørsforhold: Retmæssig God
Tro: Druidetro
Erhverv: Nattens stemme
Nuværende levested: Elverly - Elverly
Race: Skovelver

Udseende

Højde: 178 cm
Vægt: 49 kg
Hudfarve: Lys, næsten hvid
Hårfarve: Platinblond med et blåligt skær
Øjenfarve: Blå-tyrkis
Kropsbygning: Tynd og spinkel - har ikke megen muskelmasse

Vala har på amnge punkter udseendet af en person der kunne knække hvert sekund. Muskelmassen er sparsom og hun er opbygget som en fin dukke fremfor et kampdygtigt individ. Hun sidder for det meste stille for at læse, skrive eller oplære yngre elvere i deres historie. Hun er yndefuld i sine bevægelser, blid og uskyldig i sine træk. På mange punkter ser Vala meget yndre ud end hun er, som kom hun aldrig ud af sit stadie som ungelver. På nær øjnende. Øjnende har et skær af viden, tanker og overvejelser. Ting der alt sammen afsløre at de har set en større tidsrække end de unge elvere der stadig ser elvervin som gudernes gave.

Magi

Magisk evne (1): Telepatisk
Tankelæser og videresender af egne tanker. Det er hovedmålet af hvad denne evne har givet hende i hendes liv. Evnen blev de første århundreder trænet til kun at læse andres tanker og humør, for hun havde ingen mulighed for at spørge direkte. På denne måde var der heller ikke nogen der rigtig vidste at det var hendes som trængte ind i sind for at se, lærer og udforske.
Hun var næsten tusind år gammel før hun ytrede det første ord gennem denne evne. Stemmen er lys, blid og rolig det meste af tiden, men det er som sådan ikke hvad Valas stemme ville havde været. Den er en sammensmeltning af alle de stemmer hun har hørt i sit liv, som hun fandt behagelige, der giver denne næsten for bløde, og næsten for rare stemme. Hun kan tale til flere af gangen på denne måde, op til 8 personer, men kan ikke sige forskellige ting på en gang. Det vil fremgå som den samme sætning.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Talenter:
- Fotografisk hukommelse
- Intelligent
- loyal
- Eftertænksom
- Lyttende
Svagheder:
- Stum
- Manglende respekt for private tanker
- Ingen våbenfærdigheder eller taktiske evner
- Begrænset fysisk styrke og udholdenhed
- Fryser nemt

Stille. Det vil ikke være så underligt at beskrive Vala ud fra det ene ord. Vala er nemlig stum og har kun forsøgt som barn at ytre ord. Ikke en eneste lyd, i den jordiske verden. Ikke før hun blev ældre og lærte hvad hendes telepatiske evner egentlig kunne gøre af gavn. De første hundreder år ytrede hun sig ikke. Hun lærte. Lærte at forstå og lytte til andres ord såvel som tanker. Vala fik som barn aldrig at vide at det var forkert, mest fordi ingen vidste at hun kunne. Ingen vidste hun så enhver tankestreg i dit intetanende elvere omkring hende - det var sjældent nogen blokerede hvis de ikke vidste at nogen forsøgte at få adgang. Det hænger stadig fast denne dag i dag. Det er almindeligt for hende blot at aflæse hvad det indre siger, selvom det betyder at hun tilegner sig adgang som ikke er hende moralsk velkommen.
Stilheden er stadig en stærk del af hele Valas personlighed. Den lyttende og eftertænksomme kvinde, der finder sig komfortabel i sit eget indre uden at invitere folk ind. Finder sig komfortabel med ældgamle skriftruller, gamle sagn og ikke mindst historierne der er blevet fortalt. Ældgammel viden som klæbre sig fast og ikke forlader hende igen. Som hun elsker og hungre efter at tilegne sig mere af.

Baggrundshistorie

Valainistima blev født i fuldmånens skær under vintersolhvervet tilbage da elvernes hjemsted stadig holdte sig i Amazoniteskovene. Barnet blev født med kridhvidt hår og hud som en den fineste perle og øjne der skinte som den klaresti is med det vandlige miljø at spotte under overfladen. Vala blev derfor bedre kendt som månebarnet. Det hvide hår tog en smule mere blond farve, men slap adlrig det blålige skær og øjnendes isende styrke blev mere blid og livlig. Men månebarn holdte fast. Hvad der var mest bemærkelsesværdig ved den lille nye elver, var at hun var født uden stemmens gave. Uden stemmebånd til nogensinde at kunne ytre det smukke elversprog, synge eller føre en samtale. Hun var stum, stille som graven selv.

Vala var ganske ung da hendes hjem skiftede rammer. Amazonitskoven blev mørkere, farligere og belejret af mørkets væsner som befolkningen åbenbart havde sluttet fred med. Fordrevet fra sit hjem, kan Vala også være begejstret for at hun har set sit nye hjem blive bygget op fra bunden. Hun var et ungt barn da omlæggelsen skete, men hun husker hvert et øjeblik klart som solens skær over den blå himmel. Husker hvordan husende blev bygget i de stærke træer. Hvordan de etablerede sig og fik dannet et smukt samfund, som i dag blomstre over alle andre værker fremstillet på denne jord.

Det var også her hun fandt sin plads. Hos Haldir, en gammel elver, der havde levet i flere årtusinder. Hans lange hvide hår og grå blik afslørede en alder Vala kun kunne drømme sig til. Han arbejdede blandt de gamle skrifter, fortællinger, historier og sagn der var en del af deres vældige historie. Vala var draget til dette område som intet andet før, og Haldir satte pris på stilheden de begge nød. Han tog hende ind, lod hende læse og fortalte historier, indtil han valgte at oplærer hende. Vala ejede skriftens gave, men at fortælle historierne videre fra deres mundtlige form, blev aldrig noget hun kunne mestre. Nok kunne hun skrive dem ned i de smukkeste tegn, men nogle ting var åbenbart bedre fortalt, havde Haldir sagt. Dette var første gang hun forsøgte. Første gang hun prøvede at tale, men intet forlod hendes mund. Men Haldir reagerede. Vala kunne ikke tale som enhver anden så ud til at kunne, men kunne alligevel fortælle sine historier gennem tankens kraft. Haldir beskrev hendes stemme som værende blid og rar, omend også bekendt, som genkendte han sin egen måde at tale på i hendes tankestrøm.

Og det var her hun blev. Vala forblev i sit arkiv, med fokus på at nedskrive. Hun hørte om de udefrakommendes oplevelser, syn og eventyr, og skrev ned hvad folk opdigtede som var værdige at nedsætte på evighedens tekster. I tusind år havde hun udført dette arbejde da Haldir forlod hende og hun savner ham stadig hver evig eneste dag. Den eneste der forstod hendes hungren efter viden og trang til at bevare.

Ved rådets genopstandelse under lederskab af Daeralda Yára blev Vala udnævnt som nattens stemme, glad for at hendes ekspertise for alvor kunne benyttes fornuftigt i disse mørke tider de var kommet i møde. Elverly var det eneste sted hun havde opholdt sig siden ankomst, men den hærgen verden udefra vidste og fik inddraget deres område, vækkede minder fra barndommen hun helst ville være foruden. Med rådets genopstandelse, var der er en chance for at hun kunne beskytte hvad hun holdte af, hvad hun fandt vigtigt og hvad der absolut måtte bevares for enhver bekostning for at fastholde deres orden udenfor menneskenes primitive adfærd.

Familie: Fader: Finarfin
Moder: Amarië
Lærermester: Haldir Lúthien

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk