"
Medanien er også et fabelagtigt sted, hvis man kan lide vin og landliv," kommenterede den ældre krofatter, for hvem ordet knægt bare lå til den måde 'man' talte på, og tog endnu en slurk af sit krus. "
Jeg foretrække nu dallivet her... og de lokale bordeller. Men de er mere kreative dernede! Der var en kvinde, som-" Og her var Athir begejstret halvvejs gennem at tegne en kontur med sine hænder, der for det utrænede øje lignede en
meget kurvet vase, da Talia kom med sit nået så uskyldige spørgsmål. Noget der fik krofatteren til at smile som om, han havde set en nuttet kanin - ikke for at forklejne frk. Hopsalot, naturligvis.
"
Det bliver en historie til en anden gang..." brummede han med et glimt i øjet til herrerne i selskabet og kiggede over på Talia.
"
Nej, naturligvis ikke. De sælger ehm... en ydelse, som de selv udfører," Athir skiftede stilling, så han lænede sig på albuerne og hang lidt ind over disken. "
Man skal være af en særlig støbning for at udføre den slags arbejde. Og så skal der jo være en støbning til en hver smag!" Athir færdiggjorde sit svar med et smil, og syntes selv hans ordspil var god underholdning.