Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Athir Valgard
Kaldet: Kun folk, der kender hans familie, men ikke kender ham, kalder ham hr. Valgard. Alle andre kalder ham Athir.
Køn: Mand
Alder: 56
Fødselsdag: 11. januar 1960
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Han tror på alle guderne, men bruger meget sjældent tid på at bede til dem eller ære dem på anden måde.
Erhverv: Ejer af Tusmørkekroen, tidligere byvagt
Nuværende levested: Tusmørkedalen - Kroen
Race: Menneske

Udseende

Højde: 183 cm
Vægt: 87 kg
Hudfarve: Lys, modtaget let sol, indgroet snavs
Hårfarve: Mørk brun, med jerngrå stænk
Hårstil: Holdes i ca. 3 centimeters længde, har tendens til at stryge det tilbage med hånden
Øjenfarve: Limpopofarvede
Kropsbygning: Efter hans tid som byvagt har Athir tillagt sig lidt vom og et sundt fedtlag, der ikke helt skjuler omridset af muskler, som han stadig forsøger at holde ved lige.
Hverdagstøj: Det er ret farveløst, men har tydeligvis ikke været helt billigt. Stoffet er slidstærkt, og holder stadig til trods for snavset, der ikke længere ser ud til at kunne vaskes ud. Til tider har han også bukser og veste af tykt læder, men kun om vinteren eller, hvis han forventer, at en bande vil komme ind ad døren hvert øjeblik, det skal være.
Ar, permanente skader, el.lign.: Dårlig højre arm. Smerterne kommer og går, men vil ifølge helerne aldrig forsvinde helt. Det var en magisk skade, ingen af dem kunne fixe.
Særlige kendetegn: Hans lidt barkede udseende. Desuden har han altid sit trofaste langsværd ved sin side eller lige i nærheden, hvilket oftest er under bardisken.

Magi

Magisk evne (1): Han kan, så længe folk kan høre ham, overbevise folk om at sige, gøre eller tro noget bestemt. Han kan selv vælge, om han bruger evnen eller ej, og den fungerer ved, at hans stemme magisk får folk til at associere lyden med ting, der gør dem trygge eller glade eller begge dele, så hans forslag lyder som en sikker, god idé.
Hvis dem, han forsøger at påvirker, i forvejen hælder mod at gøre/vælge noget, er det nemmest for ham, at påvirker dem. Jo mindre de hælder mod at gøre, hvad han vil have dem til, jo sværere er det. F.eks. vil han have ekstremt svært ved at påvirke almindelig folk til at begå noget så voldsomt som mord. Det ville udtømme ham fuldstændigt for chakra, og selv da er det ikke sikkert, det vil virke. Hvis folks dømmekraft er påvirkede af for eksempel alkohol, har han nemmere ved at påvirke dem.
Han har dog ikke brugt meget tid på at træne den, så det kræver enten et svagere sind, at han gentager sin anmodning en enkelt gang eller to, eller bare at ’offeret’ har noget alkohol i blodet. Det er selvfølgelig altid op til brugeren, om han lykkes med at påvirke en karakter <3
Han bruger evnen dagligt til at få folk til at bruge lidt ekstra guld, stoppe slagsmål, eller sende fulde folk hjem i seng uden for meget palaver. Han udnytter også evnen, når han laver handelsaftaler med folk.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Magisk evne (2): Han har også helene evner, der kræver at han berører såret, den brækkede knogle e.l. Sammen med hans basiske træning i medicin, noget de fleste soldater bliver lært op i, gør det ham udmærket at have i nærheden i tilfælde af slagsmål, men så rækker hans evner heller ikke længere.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Personlighed

Talenter: Han kan stadig svinge et sværd på trods af tillagt mave, og var den bedst fuldskabssværdfægter i byvagten. Han er til dels på grund af sin evne en udmærket handelsmand, og har at talent for at få lukrative aftale indenbords, omend end nogle aftaler er mere lyssky end andre.
Svagheder: Drikkelse når stemningen er høj, og udfordringer. Han har også en kraftig tendens til at få medlidenhed med folk i bestemte situationer, hvilket gav ham flere advarsler fra Vagtkaptajnen.
Interesser: Sværdkamp, brygning af alkohol og folk.
Drømme/ønsker: Hvis han kunne få præcis, hvad han ville have, ville han ønske sig en kro på Topalis, så han altid kunne rende rundt i korte bukser, men så længe han har sin frihed, er han glad og tilfreds.
Elsker: En god øl, sin familie og de små glæder i livet.
Hader: Manden, der ødelagde hans arm næsten fuldstændigt.
Helhedsindtryk af personlighed: Athir har en tendens til at komme med bemærkninger, der fornærmer mindst lige så meget, som de komplimenterer. For eksempel er han af den mening, at byvagterne er dygtige folk, men ved guderne de er firkantede.
Desuden er han meget frisindet og giver ikke meget for status, med mindre de kommer ham til gode. Penge til gengæld vægter han højt, det giver frihed, og Tusmørkedalen er et godt sted at smugle lave favorable handelsaftaler med andre frisindede handelsfolk. Han lade sig føre med strømmen og bevæger sig uden om, under og over forhindringerne på sin vej. "Lær at spotte blokkader, huller og bevægelser, og vige omkring dem: på den måde vil ingen nogen sinde kunne nagle dig fast," var noget, hans gamle overordnede og lærer sagde til ham engang. Måske har han overført den filosofi til lidt mere end det oprindeligt var meningen, men det har fungeret udmærket ind til nu.
Men selv om han er fleksibel, nogen ville måske kalde ham konfliktsky, så kan han være stædig som et æsel, når det stikker ham.

Baggrundshistorie

Barndom: I hans tidlige barndom, boede han i det fattige kvarter af Hovedstaden, men kun nogle få år efter, han blev født, fik hans var endelig gang i sine forretninger. De flyttede nogle gange og endte ude i forstaden i et temmelig stort hus for en familie, der intet blåt blod havde. Athir og hans bror blev sendt i skole og fik uddannelser, men modsat sin bror var Athir ikke ligefrem skabt til det boglige, så hans far fandt ham en plads hos byvagterne.
Fortid frem til nu: Han fattede dog ofte lidt mere sympati for byens uromagere, end en byvagt burde. Som hans kaptajn ofte sagde til ham, så var det ikke deres job at dømme, kun at indfange. Athir var dog ikke helt enig kom i fedtefadet mange gange, men siden han har var fuldstændigt tabt bag en vogn, beholdt han sin post.
På dette tidspunkt havde han fået kone og børn, og tingene gik stille og roligt, indtil hans kone blev syg for nogle år siden, og da hun døde, begyndte tingene at gå ned ad bakke. Athir blev endnu mere ligeglad med love og reglementer, end han havde været i forvejen. Til sidst blev det for meget for vagtkaptajnen, og Athir blev smidt ud. Hvad der skete herefter, fortalte han en af stamgæsterne på den kro, han nu har overtaget.

”Jo, den gamle ejer solgte kroen – eller prøvede. Beløbet blev ved med at falde, ind til byrådet forbarmede sig over ham og købte stedet. Det var trods alt en vigtig bygning. Men åbenbart ikke vigtig nok til, at de langskæggede, gamle tosser orkede at gøre mere ved det. Der gik over et år, hvor intet særligt skete. Og så begyndte min bror at kede sig. Hans handel med heste gik fint og havde gjort det alt for længe, så han fik den strålende ide, at spørge vores far, oma han ikke ville hjælpe med at købe stedet. Og siden hans forretninger lod til at gå udmærket (han tjente ikke noget nævneværdigt, bare et par diamanter eller ti. Far mente, at han nok skulle komme efter det. Som han sagde, havde han trods alt ikke selv tjent mere i Kerons alder, drengen tabte jo sjældent pengene, og kroen var jo også en vigtig bygning) besluttede han sig for at spæde lidt til. Keron fik kroen restaureret til en stand der var en mjødudskænkende, slagsmålsstartende, barmfremvisende anstalt værdig. Mad blev disket ud, ølfyldte krus kom på bordet, penge blev tjent, og min brors kedsomhed kom straks tilbage. Han tænkte: Jeg forærer stedet væk! Men det skal være til den rigtige. Det er jo trods alt en vigtig bygning.
Jeg er lige blevet *rømme sig* afskediget fra min post, så selvfølgelig kommer brormand til mig. Han siger, at siden jeg jo kommer så ofte sådan nogle fine steder som disse, må jeg vide noget om at være kroejer. Han har selvfølgelig ret. Jeg er altid klar på en øl. Og så er kroen jo godt nok en faldefærdig høbunke fyldt med druk, hor og slagsmål. Nogen skal jo sørge for, den bliver stående. Så jeg sagde ja, til at tage kroen her af min brors hænder, og nu er jeg her.”

Værste minde: Hans kones død. Som regel vil han dog fortælle historien om den gang, han nært mistede førligheden i sin højre arm, hvis man spørger, fordi det første minde er en fuldstændig selvfølgelighed og heller ikke er noget, han ønsker at tænke på.
Bedste minde: Den dag han blev gift med Jane, den dag hans drenge blev født, hans 29-årsfødselsdag (de tilfældigvis også var hans polterabend), og den dag han smed manden, der ædelagde hans arm i spjældet.
Barndomshjem: Hovedstaden

Familie: Jane (Kone, død), Jarkim og Nathaniel (tvillingesønner, i lære i smedje), Tyra og Sebastian (forældre), Keron (bror)

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Under middel