"Naturligvis. Rimelige priser har vi da, de mest rimelige i byen så vidt jeg ved." Svarede han. Det hjalp selvfølgelig også, at kroen var den eneste
i byen. Han gned sig muntert i skægget og opfangede ud af øjenkrogen, at kaninen ikke ligefrem spiste, som han havde regnet med. "Beklage dybt, frøken, jeg glemte da helt deres ske!" Han stak en barket hånd ned i en skuffe og trak en teske frem. Og et forsøg på at redde Talia, der tydeligvis ikke var hverken kro- eller ølvant, tilføjede han: "Måske jeg må foreslå at du prøver noget af det samme som, frøkenen her? Det er en frugtsaft til 2 rav." Bemærkningen om penge var mest for at tjekke, at hun overhovedet havde nogen. I samme vending fik da også lige bedt og passende betaling for tønder, mad og soveværelser til resten af gæsterne ved disken. Det var trods det vigtigste.