”Det skal nok gå” Torbjorn var ved godt mod på den front, og heller ikke usikker på om han kunne finde tilbage hjem. Hans stedsans var af de bedre, heldigvis. Torbjorn kiggede over på hende, som han sagnede farten som de nåede udkanten af byen. Hvis hun kunne komme med, og havde lyst til det, ville han hjertens gerne havde haft hende med. Men med indblik i hendes ansvar og arbejde, var det ikke så underligt at tiden ikke lå til det. ”Om ikke andet lærer jeg ruten, så jeg kan finde herhen igen” tilføjede han og forsøgte ubevidst at udskyde at sige farvel. ”Det var hyggeligt” trods snestormen, men det havde været et.. sammentræf der havde udgjort sig til hans fordel hvis han selv skulle sige det.
