Glæden Erha følte da kylling løb i armene på hende, kunne nærmest ikke beskrives. At det skulle være så nemt at fange den, måtte være et tegn! Et tegn fra guderne at det var det rette valg at spise kylling! Ehra skævede kort mod frøen der forsøgte at hoppe væk, mon hun kunne fange den også? Inden hun nåede at gøre mere ved tanken, begyndte kyllingen at sprælle i hendes arme og hakke hendes fingre. 
 I et smertefuldt hvin blev kylling kastet højt op i luften, og Erha knyttede den skadede hånd, for at stikke det hele ind i munden, så hun  kunne stoppe med at have ondt.

Som Jin forsatte sin hoppen væk blev hele verden pludselig stor igen midt i et hop, og et "Uff!" lød fra ham som han landede på maven på den hårde jord, og for en stund lå han der og sprællede inden det gik op for ham at han kunne bruge sine ben og arme igen.
Han kiggede sig forvirret rundt for at være sikker på at han ikke kunne se nogen kæmpe kylling der ville hakke ham, men udover en anden trold med munden fuld af hånd, så var der ingen fare på færde. Var han endelig ude af dæmonland?

Han prøvede omtumlet at komme op på benene igen. 

Rogu skreg, som kun en kylling kunne gøre det, når den blev slynget op i luften. Jorden var meget langt væk, og han baskede panisk med sine små vinge-stumper, der ikke gjorde noget som helst for at hjælpe ham.

"Piiip- ÅÅÅÅÅÅÅH!" Forvandlingen holdt ikke længe denne gang, som Rogu blev trold igen, og pludselig i stor hast var ved at falde ned mod de andre trolde på jorden.

Fra sin position i luften syntes han kortvarigt at kunne se noget bevægelse mellem træerne .. en hest? Men blev hurtigt distraheret fra synet, da jorden og de andre trolde med foruroligende hast kom tættere på .. "PAAAS PÅ!"

Ganske rigtigt var der en hest på vej i troldenes retning. Fig havde netop gnavet hesten fri, men meget mod Figs vilje, gik hesten i panik, før han selv kunne komme af den. Sådan en hest var meget høj, og den kunne altså løbe stærkt. Så Fig var bange for at komme til skade, og kæmpede derfor for at holde sine arme om hestens hals, som den farede igennem krattet og knuste grene fra buske og træer på sin vej.

Lige så høj som Jin var, lige så højt hoppede hesten over ham, da han netop skulle til at rejse sig op. Fig hvinede og skreg, mens han nu hang udelukket ved at rive hesten i håret.

En faldende Rogu var måske Figs redning. Hesten stejlede panisk, da der pludselig var en rød trold foran den, og dette var nådesstødet, der endelig fik Fig til at miste sit greb, og faldt på røven med et støvet bump! ”Ouff!” Udbrød den trætte, hvide trold.

 Munden var udspilet som hånden fyldte i den. Imens så hun til som kaosset udfoldede sig med et tilfreds træk i mundvigene. Hun klukkede let, selvom det ikke var nemt med hånden i munden, og fik savl til at løbe lidt ud af mundvigene. Ud af det blå kom et stort, hurtigt væsen mod dem. Et væsen Erha ikke helt mindes at have set før, og lydene det lavede gjorde hende en smule bange.  
 Usikkert trådte hun lidt tilbage, og hun-trolden prøvede at få hånden ud af munden igen, men det var som om den sad fast. Erha hev lidt i hånden, brynene rynkede sig lidt panisk, men inden hun nåede at panikke mere over det, blev det mystiske væsen kun størrer og en trold fløj af den. Hvad var det for et farligt trolde-kastende monster!?
 
 Erha skreg forskrækket, en handling der fik hånden til at svuppe ud, våd, med savl-gardiner mellem hånd og mund. Snublende trådte hun mere tilbage, faldt lidt over nogle grene på jordbunden inden hun hastigt fik sig rejst op og spurtede væk med alt den fart hun kunne. Hun skulle ikke dø.

Jin nåede ikke langt før at hun mærkede noget snitte hans ryg, og han kiggede forvirret mod hvor hesten var endt, og begyndte at kaste om sig med trolden.
Men nu hvor Jin ikke længere var i dæmonland, så lysnede hans øjne, for han kunne genkende tingene. Han vidste godt hvad det der var, og han var gode venner med dyr. Ikke at han havde fået lov til at snakke med mange heste.
Forvirret og lidt fortumlet fik han kæmpet sig op på sine ben. "Rolig rolig!" sagde han, som han med et par lange skridt fik hoppet over Fig og over foran hesten. "Vi er dine venner." Hvilket den heldigvis så ud til at reagere på, som denn begyndte lidt mere utrygt bare stampe i jorden.