Han kunne se, nærmest mærke at hun var klar til at slaget kom. Hun var parat til at tage imod for hans skyld... og hun skulle ikke slippe.
Men det måtte komme lidt senere.

Hvordan kysset på hendes pande skkulle forstås, afslørede han intet om, men da hun tog fat i hans bluse, smilede han lidt over hendes nyfundne mod til at gøre, hvad hun selv gerne ville.
Han lod hende tage den af ham, så hun kunne se...

Hans krop var atletisk, og hans mørke hud spændte over stærke, men fleksible muskler.
Han havde en kriger's krop, og nogle få ar svarende dertil.

"Nu har vi omtrent lige meget på." sagde han med et lille smil.
Hendes påklædning var så indbydende for ham, at han ikke fandt det specielt fristende at afklæde hende - endnu.

Han trådte lidt tættere på, mens han lod sine fingre glide op over hendes bare mave igen - det var jo hans store interesse.
Så rakte førte han den hånd der lå roligt på hendes ryg, ned på hendes bagdel, uden for hendes shorts.

Et lille skridt ad gangen... det her behøvede ikke at gå stærkt.

Aurelia fik langsomt, men sikkert hevet blusen over hovedet på ham og hendes blik blev fast holdt på den veltrænede overkrop. Hun slap blusen og lod den falde til jorden, hvorefter hun igen lagde en hånd mod hans mave. Denne gang brugte hun dog lidt længere tid på at lade fingrene glide hen over hans mørke hud, som om hun var i gang med at studere hver eneste muskel og hvert eneste ar. Jo længere tid hun brugte, jo bredere blev det svage smil over hendes læber. Hun lagde ikke skjul på at hun nød synet.

Hendes blik blev vendt mod hans igen og hun lod hånden glide ned langs siden igen. Et lavt grin kom fra hende over hans kommentar, men det grin blev ændret til et lettere overrasket gisp over hånden mod hendes bagdel. Hun trak vejret dybt og rykkede sig så helt tæt til ham, for at presse sig let ind mod ham. Hendes hjerte bankede hurtigere end normalt over at være så tæt med ham, men hun kunne lide det. Hun rykkede sit hoved helt tæt på hans, men stoppede lige inden deres læber mødtes for at se ham ind i de lilla øjne.
"Rør ved mig noget mere," sagde hun lavt, næten hviskende.

Hendes berøringer var behagelige, og Zane kom til at tænke på hvor længe siden det var, at en kvinde havde rørt ham på denne måde... han skubbede tanken fra sig igen, for det betød intet.
Lige nu var han her, sammen med Aurelia - det mest umage par man i denne skov kunne forestille sig, med mindre der var tvang involveret - men det var der jo ikke.

Langt fra.

Gispet fik ham næsten til at le, bare fordi det virkede så helt igennem uskyldigt.
Det her var muligvis den sødeste pige, han nogensinde havde været sammen med... ja, hvis de nu nåede så langt.

"Med fornøjelse..." sagde han lavmeldt, hvorefter han løftede hende op som om hun intet vejede.
Han kyssede hende på halsen, mere end en enkelt gang, mens hans ene hånd fandt vej til hendes bare ben, og begyndte at kærtegne hendes ene lår - ikke blidt, ikke hårdt... bare ren og skær nydelse.

Et umage par var det helt perfekte udtryk at bruge om de to. Hun havde heller ikke regnet med at det var dette hun skulle bruge sin aften på, men hun var noget så fascineret af ham. Hans øjne havde været det første der fangede hende tidligere, men som tiden var gået, var hun blevet lige så fascineret af hans personlighed. Han havde fortalt hende at det lå til hans race at have sadistiske tendenser og hans havde hun oplevet, men alligevel havde han holdt sig selv tilbage for at være ekstra blid ved hende. Om han havde valgt det for at komme stærkere tilbage senere og udnytte hele situationen, eller om han reelt gjorde det for hendes skyld, kunne hun sådan set ikke vide, men hun havde ingen grund til ikke at stole på ham.

Aurelia havde godt nok selv bedt om det, men hun var ikke forberedt på at blive løftet så endnu et gisp lød fra hende. Af ren refleks fik hun spredt benene og lagt dem om livet på ham. Så spændte hun til i lårene for at holde sig selv oppe, selvom hun ikke regnede med at han ville tabe hende. Kyssene mod hendes hals blev nydt i et undertrykt støn, næsten uhørligt og hun var nødt til at hvile armene mod hans skuldre for at stoppe fornemmelsen af at falde. Som han begyndte at kærtegne hendes lår, fik hun, uden at tænke over det, lagt en hånd i hans nakke hvor hun selv gjorde nogle blide bevægelser med fingrene i hans hår. Hvor meget hun nød hans berøringer kunne hendes kropssprog ikke lægge skjul på, men de lave lyde hun fik undsluppet kunne klart have været højere, havde det ikke været for den nervøse følelse der stadig sad i hende. Langsomt var hun også begyndt at få det lidt varmt, men hun håbede ikke at heden fra hendes krop ville påvirke ham ubehageligt. Det var en mindre bekymring, som hurtigt blev skubbet til siden igen.
"Gør noget mere," fik hun hvisket, mest som bekræftelse til ham at hun bestemt ikke havde fortrudt og hellere end gerne ville fortsætte. Om hun skulle gøre noget, var hun ikke sikker på, men indtil videre lod hun fortsat fingrene kærtegne hans nakke.

Zane ville ikke have tabt hende under alle omstændigheder - men det var en bekræftende følelse, da hun lagde benene omkring ham, og endnu mere da hun kærtegnede hans nakke.

Hun duftede fantastisk nu hvor hun var så tæt på, og hendes bløde, fejlfi hud var som silke under hans hånd... åh, han nød det her mindst lige så meget som hun tydeligvis gjorde.
Han fornemmedehendes varme, men smilede blot - et smil der blev bredere da hun bad ham gøre noget mere.

Han gav hendes hals endnu et kys, gav hendes lår et lille klem, og så gik han på knæ, for at lægge hende ned på ryggen i det bløde græs.

Her så han hende i øjnene, mens hans hånd bevægede sig langsomt op ad hendes lår, op over shortsene, og op over maven, som han nu fandt endnu mere indbydende, på grund af hendes position.
"Du er modig..." sagde han roligt.
"Er du slet ikke bange for at jeg gør noget, som gør ondt...?" og med de ord, lagde han en knytnæve imod hendes mave igen... lige nu, bare for at høre hendes svar.

Selvom kendskabet til ham ikke var overældende, var der alligevel noget utrolig beroligende over at være så tæt på en anden person. Tæthed havde hun oplevet før, men denne gang var det anderledes. Hun var klar over at hendes valg af race at gøre dette med, måske ikke var hvad andre ville foretrække, men det betød intet.

Mens han fik lagt hende ned, spændte hun lidt mere i lårene får at holde sig fast. Så snart hun var lå på græsset, lod hun musklerne slappe af igen. Det samme gjorde hun med en hånd lagt mod hans skulder, men den hånd der kærtegnede hans nakke fik hun flyttet, for ikke automatisk at gribe fat i hans hår. Hun fik kort lukket øjnene og udstødt et nydende suk, mens hans hånd bevægede sig fra hendes lår til hendes mave. Hendes øjne blev hurtigt åbnet igen og rettet mod hans. Decideret bange for at han ville gøre noget der gjorde ondt var hun ikke, men selvfølgelig stadig nervøs. Dog var hun selv gået med til alt. Hun kunne lide ham og hvis hun skulle igennem lidt smerte for at stille hans lyst, havde hun intet problem. Så hun rystede svagt på hovedet og fik sendt ham et lille smil.
"Nej. Jeg vil gerne gøre dig tilfreds," sagde hun og plantede et kortvarig kys mod hans læber. Så nikkede hun svagt til ham, som tegn til at hun var klar, hvis han ville gøre mere ud af næven mod hendes mave.

Egentlig kom hendes svar ikke bag på ham - selvom hun jo havbde muligheden for at sige fra.
I dette ene tilfælde, ville han måske helt have undladt at tilfredsstille sin... anderledes lyst - hvilket ville have været udfordrende, da hendes mave var mere end nydelig.

Han smilede til hende efter hun havde givet ham kysset, og så tog han roligt fat i hendes hænder, og førte dem op over hendes hoved.

Han kyssede hende ved mundvigen, på kæben, så på halsen, så kravebenet og toppen af brystet... og så langsomt og blidt hele vejen ned over maven, helt ned til kanten af hendes shorts.

Så lod han begge hænder køre langsomt, kærtegnende op ad hendes ben, op over shortsene og den bløde, sårbare mave.
Han flyttede den ene op til hendes skulder, og knyttede den anden mens han så hende i øjnene.

Det første slag var ikke blidt, men dybt og intenst, og han ramte hende lige midt i maven.
Spændte hun for at tage slaget, ville hun stoppe det meste, men stadig mærke det - og gjorde hun ikke... ja, så ville hun opleve en anderledes form for smerte, end da han tidligere havde gjort det.

Det var måske muligheden for at sige fra, der gjorde at hun havde modet til at gå længere end hun normalt ville have gjort. Det kunne også være ham der gjorde at hun havde mod nok, men lige meget hvad det var, så havde hun ingen intention om at sige fra. Hvad hun senere ville gøre havde hun ingen anelse om, men indtil videre ville hun gennemføre hvad hun selv havde bedt om. Havde han valgt at lade være med at få stillet sin egen lyst, ville hun selvfølgelig ikke brokke sig, men siden han gjorde så meget for at være så blid ved hende, ville hun hellere gengælde det ved at give ham noget han kunne lide.

Uden nogen form for modstand lod hun ham føre hendes hænder op over hendes hoved, men langsomt begyndte hendes vejrtrækning at blive dybere og dybere, som hun forsøgte at forberede sig på slaget hun vidste ville komme. Men al hendes mentale forberedelse blev skubbet lidt til side, da han placerede de dejlige kys over hendes krop. Kysset mod toppen af hendes bryst gjorde kun at hun begyndte at få det varmere end hun havde før og kysset ved kanten af hendes shorts fik hende til at komme med et nydende suk. Med hans berøringer op af hendes lår, lænede hun hovedet helt tilbage og lukkede øjnene i nydelse, men så snart hun mærkede hånden mod sin skulder kom hun hurtigt i tanke om hans intentioner og mavemusklerne blev spændt. Som knytnæven ramte fik hun udstødt et sammenbidt støn i smerte og de hænder han lige havde ført over hendes hoved, blev rykket ned om livet. Hvor meget hun bed smerten i sig var tydelig, men hun forsøgte at holde smerten under kontrol, så helingen ville kunne gå i gang med det samme. Det lykkedes dog ikke og smerten blev vedholdt i noget tid.

Hun fjernede armene om livet igen og fik langsomt sin vejrtrækning under kontrol igen. Så rettede hun de grønne øjne mod ham og lagde en hånd i hans nakke, for at hive ham ned til sig. For at distrahere sig selv så meget som muligt fra hvad der gjorde ondt, hev hun ham så tæt på sig som hun kunne, uden at de rørte hinanden, for at hviske "Rør mig igen." Uden at give ham tid til at komme med en reaktion, hev hun ham resten af vejen mod sig, for at lade deres læber mødes i et kys, denne gang mere intens end de forrige.

Hans næve gik ikke lige så dybt ind, som han havde forestillet sig, og han kunne tydeligt mære at hun spændte i maven.
Det var okay, tænkte han... for det havde stadig givet ham en enorm nydelse - og det gjorde det kun bedre, at hun selv havde været villig til at han gjorde det.

Slaget var nok til at få hende til at sænke armene, og lægge dem beskyttende om maven, og Zane lod hende.
Han var nærmest høj på det han lige havde gjort, men blev hurtigt trukket ud af det igen, da han mærkede hendes hånd om hans nakke.

Hendes ord tændte en ild i ham, og det kys der kom nu, gjorde den stærkere.
Han gengældte hendes kys, mens hand ene hånd bevægede sig ind på hendes bare mave... og blidt, ganske blidt, begyndte at massere den, der hvor hans næve havde ramt.

Hans anden hånd greb halvhårdt fat i hendes lår, og mens han kyssede hende igen, nød han bare følelsen af hendes silkebløde hud...

Smerten sad stadig i maven og et gisp lød fra hende, da hun mærkede hans hånd derpå igen. Mens hun fortsat holdt kysset kunne man fornemme et lavt støn da han så begyndte at massere blidt i stedet. Chancen for at det var det eneste slag, vidste hun godt ikke var stor, men den blide massage gjorde det nemmere at bære.

Med det halv hårde greb om hendes lår, blev det lidt sværere at fokusere på hvad hun selv gjorde og helt ubevidst fik hun presset sit underliv tættere på hans. Den frie hånd lagde hun mod hans brystkasse for at lade fingerspidserne glide hen over hans hud. Det kys han tidligere havde lagt omkring kanten på hendes bukser, havde siden hen fået hende til at ville have mere. Der gik ikke lang tid, før hun, denne gang helt bevidst, fjernede hånden fra hans brystkasse og tog fat om hans hånd der masserede hendes mave. Så skubbede hun den forsigtigt længere ned mens hun sendte ham et lettere lystigt blik. Blikket var dog ikke overlagt og det var den røde farve i hendes kinder heller ikke.

Han var vild med det gisp hun kom med, han han rørte hendes mave igen.
Massagen var mest for hendes skyld, selvom det med hans lyster bestemt også var noget, han selv nød.

Spurgte man ham, ville han hellere er hendes mave end hendes bryster.

Hendes bevægelse med under livet, og efterfølgende flugt en på hans hånd, fik ham til at nikke let, mens han smilede til hende... hun var ved at have styr på de med at følge sine følelser.

Han lod drillende fingrene glide hen over det bløde maveskind, lige i kanten af hendes shorts.
Så pressede han lidt ned på den nedre del af hendes mave, og førte fingrene ind under hendes shorts.

"Hvad har du mon på under den indbydende top, og de korte shorts...?"

At følge sine lyster var intet problem, tværtimod, men hun var alligevel nervøs for at hun skulle blive styret af sine lyster. Det var ikke en vant situation for hende at være i og hun var ikke engang selv klar over hvad hun kunne lide og hvad hun ikke kunne lide. Hvad hun nød og hvad hun ville have ham til at gøre ved hende. De smerter hun havde været igennem, havde udelukkende kun været for hans skyld og alt andet havde været mere end behageligt.

Det smil han fik sendt til hende, gengældte hun mens hun bed sig let i læben. - Mest for ikke at smile alt for bredt over hvor hans hånd var på vej hen. Som han fik ført fingrene under hendes short, begyndte hendes hjerte at banke endnu hurtigere og varmen der kom fra hendes krop, var næsten overvældende.
"Find ud af det," svarede hun med de dybe indåndinger og stadig med et tillokkende blik i øjnene. Jo længere han kom ind under de hvide short, ville han hurtigt finde ud af at hun intet havde på udover dem. - Det havde ikke været overlagt, da hun bestemt ikke kunne have vidst hvad hun skulle bruge aftenen på, men det var sjældent at hun tog mere tøj på end højst nødvendigt. Det gjorde kun at det ville tage hende længere tid at komme ud af døren, end det ellers ville have, så det var kun fordi det var belejligt i hverdagen at lade være. Hun vidste ikke hvilken følelse hun kunne forvente om lidt, men hun var mere end opstemt på at finde ud af det.

At hun ikke nød at blive slået i maven, var han ikke rigtig i tvivl om.
Det var de færreste piger, der kunne lide netop dét.
Han vidste at hun gjorde det for hans skyld, og han var vild med at hun var så dedikeret.

Han havde haft ret i det han sagde tidligere... Satte denne pige sig noget for, så gjorde hun det hu stede procent.

Der ville komme mere smerte, og næste gang ville blive... Mere intenst.

Men lige nu...

"Hah... Jeg kan lide din tone." sagde han med et smil.
Hans hånd nåede målet, og så blev blev lynhurtigt tydeligt at Zane vidste, hvad han lavede.

Det var ingen tvivl om at hun havde tænkt sig at gennemføre det, men hun havde holdt utroligt meget igen. Hun havde rørt ham fordi hun ikke kunne lade være, men der var stadig ting hun havde lysten til at gøre, bare ikke modet til at gøre. Om der var noget der hed rigtigt og forkert i disse situationer vidste hun ikke. Selvom han havde sagt at hun nok ikke ville kunne gøre noget forkert, sad frygten for det stadig i hende. Tanken om at der ville komme mere smerte på et tidspunkt, havde hun alt for hurtigt fået skubbet fra sig, fordi hans hånd var på vej længere ned.

Jo tættere han kom, jo hurtigere og hårdere bankede hendes hjerte, næsten så tydeligt at han ville kunne mærke det, eftersom han var så tæt på hende. Så snart han ramte hvor han skulle, var det ikke længere muligt for hende at holde noget tilbage og hun udbrød et fuldkommen ukontrolleret støn. Ubevidst i sin nydelse, fik hun lukket hånden om hans hår i hans nakke, mens hun fortsat holdt sit begærende blik i hans. Hun løftede sig selv lidt op fra jorden og endnu et støn lød fra hende inden hun hvilede sin kind mod hans.
"Jeg kan lide dine fingre," kom det hviskende fra hende, hvorefter hun fik undsluppet et nydende suk mod hans øre.

Han kunne sagtens mærke på hende, hvad der skete lige nu... og han kunne høre det på hendes vejrtrækning - og så fandt han målet.

Han var blid, men vidste hvad han havde gang i, og da hendes greb blev fast og hun hev sig lidt op, blev det klart for ham hvor meget hun nød dette.
Selvfølgelig.

Som naturen nu engang dikterede det, fandt han hendes støn ganske ophidsende, og da hun hvilede hendes kind imod hand, svarede han på hendes ord: "De kan tydeligvis også lide dig..."

Lige nu handlede det ikke om ham. For ham var dette ikke videre interessant - med undtagelse af hendes skønne reaktion, altså.
Nej, lige nu handlede det om, at hun skulle nyde øjeblikket.

Så han smilede lidt, og tog bevægelserne et lille hak længere, så hendes oplevelse blev mere intens.

Aurelia var overhovedet ikke klar over om han vidste hvad han havde gang i, det eneste hun vidste var, at det bestemt ikke var dårligt. Siden hans berøring var så tilfredsstillende, tænkte hun ikke over om det var muligt at gøre det anderledes. Hun smilede svagt i sine dybe suk, over hans ord og så lagde hun sig igen mod jorden, stadig med et greb om hans hår. Som han bevægede fingrene mellem hendes ben, fik hun udstødt nogle støn i takt med hvor han ramte og i sin nydelse begyndte hun at vride sig lidt.

Var det gået op for hende at det nok var mere interessant for hende end for ham, havde hun nok insisteret på at stoppe, så hun ville kunne gøre noget for ham. Det havde hun dog slet ikke tid til at fokusere på, som hun nød det alt for meget. Han tog bevægelserne lidt længere, hvilket fik hende til at komme med endnu et højlydt støn. Det kom næsten bag på hende hvor godt det føltes og jo bedre han fik det til at være, jo mere fik hun samtidig lyst til at gøre noget lignende ved ham. Ikke at hun vidste hvordan det skulle gøres. Det var ikke svært at se, at hun bestemt ikke ville have ham til at stoppe.

Nydelse var i bund og grund det, det hele handlede om - og det var helt rart at de at hun nød det, han gjorde.

Som hun lagde sig ned igen, fulgte han lidt med og lod blikket glide ned over hende.
Den korte top og de hvide shorts viste hendes krop på en måde, som virkelig tiltrak ham.
De krævede nærmest, at man så hendes perfekte mave og slanke ben, og det var nærmest lige så indbydende for ham, som havde hun ret nøgen.

Tøj der henledte opmærksomheden på de dele af kroppen, var altid mere end godt.

Han fortsatte med at bevæge fingrene mellem hendes ben, mens ha. Langsomt førte den anden hånd ned over hendes bryst og ned på maven.
Han knyttede næven, og lagde den denne gang imod den øvre del af det bløde, sårbare område.
Andet gjorde han ikke der.

Så hviskede han hende i øret: "Vil du gerne gå hele vejen?"

Det var aldrig gået op for Aurelia at hendes påklædning var rimelig afslørende, selvom det nok burde have. Hun vidste jo godt at det ikke var alle i landet der var lige venlige og muligvis kunne det have haft nogle forfærdelige konsekvenser. Havde hun været uheldig, var hun stødt på flere af dem Zane nævnte tidligere, - dem der ikke ville tøve et sekund med at gøre hende til slave, eller det der var værre. Men hendes påklædning var udelukkende baseret på at det var nemt at bevæge sig rundt i, når hun nu brugte så meget tid på at løbe, klatre og hvad hun ellers kunne finde på. Det havde måske været endnu nemmere uden den næsten gennemsigte, grønne cardigan, som nu var fyldt med huller, men den varmede mere end man skulle tro og det hjalp når hun var ude om natten. Intet af det var der dog tid til at tænke over, specielt ikke nu.

De bevægelser han gjorde med fingrene mellem hendes ben, var det eneste hun kunne fokusere på lige nu. Det var helt klart en ny følelse, men det var bedre end noget andet. De nydende støn hun udbrød, i takt med de bevægelser han gjorde fortsatte, men det ene støn blev erstattet af et gisp over næven mod maven. Hun vidste at det betød mere smerte, men at forberede sig på det denne gang var ikke nemt, som hun nød hans anden hånd meget mere. I sin nydelse fik hun fremtvunget et let nik.
"Ja," svarede hun kort og forsøgte at spænde op i maven igen. Det var dog ikke nemt at holde spændingen i maven, mens han havde hånden mellem hendes ben, så hun fik spændt op i få sekunder, før hun blev distraheret og slappede af igen.

Bar mave og shorts eller ej, enhver der stødte på Aurelia ville kunne se, at hun var ualmindeligt køn.
Sådan var det i hvert fald i Zane's hoved!

Han smilede over hendes svar, og mærkede hvordan hun spændte i maven, kun for at miste oncentrationen og slappe af i den igen - hvad hun nok ikke vidste var, at han foretrak det sådan... afslappet og blød - sårbar.

Han havde sådan en lyst til at give hende et dybt slag i maven, nu hvor hun ikke kunne spænde... og endnu et, og endnu et... han vidste at intet ville ophidse ham mere end dét.

Men han gjorde det ikke.

Faktisk overvejede han helt at lade være, selvom det var ufatteligt fristende.
Det var bare... ikke det hun gerne ville, og lige nu handlede det i hans hoved mere om hende.
Hvad var det dog for en måde at tænke på, for ham?
Det var i hvert fald nyt...

Så han fjernede næven fra hendes dejlige bare mave igen, og brugte den anden hånd til at skubbe hendes shorts ned.
Hun havde sagt at hun gerne ville gå hele vejen...

Det var ikke til at vide for hende, at han foretrak hvis hun ikke spændte i maven, men det var ren refleks at spænde op. Det var dog ingen nem opgave, da hun fik nydt alt for godt af hans fingre, hvilket blev gjort tydelig i de støn hun fortsat kom med. Men selvom hun ikke kunne spænde, var hun stadig forberedt på at smerten ville komme. Det var derfor noget af en overraskelse, da han ikke slog til, men i stedet fjernede hånden.

Hun brokkede sig bestemt ikke over, at smerten ikke kom alligevel, men det at han valgte at lade være, nu hun havde fået at vide hvor fristende det var for ham, gjorde ham kun mere tiltrækkende. Det virkede som om han udelukkende kun gjorde det for hendes skyld, men om han havde gjort det for andre, kunne hun selvfølgelig ikke vide. Nogle få dybe vejrtrækninger blev taget i det han fik skubbet hendes shorts ned. Det var et kort forsøg på ikke at blive alt for nervøs, men den røde farve i hendes kinder afslørede det alligevel. Hun havde stadig ikke tænkt sig at sige stop. Det var først nu hun fik sluppet grebet om hans hår og hun trak hånden til sig. Hun regnede ikke med at han havde været generet af det, ellers havde han vel sagt noget, men det havde ikke ligefrem været hendes intention at have sådan et tag i ham. I stedet lagde hun hånden mod hans brystkasse igen og så nikkede hun let til ham, kun for at give ham bekræftelse i at han skulle fortsætte.