ide han ser at hans nåle ikke rammer gniber han øjne sammen " hmm " mumler han.
han bemærker ikke de 4 søjler der kommer frem af sandet, og da det er forsendt bliver han ramt på den ene arm, og ide han bliver ramt forsvinder han op i røg og dukker op lidt fra dem, imens hans blik er rettet på denaro " flot meget flot " siger han og tager sig til armen som var brækket, han har i det mindste lukket for solen men hans arm gjord ondt, han knytter den ene hånd op 3 skyggekloner kommer frem hvor efter de 3 skyggekloner forsvinder og dukker op skiftesvis henne ved denaro hvor de prøver at stikke lammelses nåle i denaro, det vil kræve et hurtigt overblik for denaro at misse de nåle.
den rigtige kravenoh dukker op oppe ved samson og tara, hvor efter han ser på samson " han er stærk meget stærk " siger han forpustet og forsætter " men ikke stærk nok " hvis man kiggede kravenoh i øjne vil man kunne se at han kun så mord i øjne, selvom at denne kamp ikke skulle ende i mord.

Denaro reagerer hurtigt, han har ikke tænkt sig at blive stående som en eller anden træningsdukke og sætter i stedet af fra jorden allerede da den første klon dukker op. Angrebet passerer hen under ham øjeblikket før vingerne får fat i luften og sender ham til vejrs. Området af sand følger med ham for at sikre at han kan se omgivelserne.
Med en hurtig bevægelse kaster han sit spyd imod jorden, hvor han øjeblikket før stod og i det øjeblik den rammer ørkensandet fyldes det med magisk kraft. Som havde det været en sted imod vand, dannes en bølge fra punktet og bevæger sig afsted. Bølgen strækker sig 2 meter op i luften og vil nå en radius af 30 meter. Ikke nok til at nå Samson og Tara, men forhåbentlig nok til at klare klonerne.

Vingerne basker et par gange for at holde ham stabil.
Hvor mange nåle har den fyr lige?
Tanken skyder igennem Denaros hovede idet han prøver at fokusere sin magi. Han har stadig nok til et par angreb, men hvis det her trækker meget længere hun vil han løbe tør. Han burde fjerne fløjshandskerne og angribe for alvor. Ikke noget med flade slagsider, nej det så ud til han ville blive nød til at skyde skarpt fra nu af.
Sandet han havde hevet med op trak sig nærmere og dannede en kuppe omkring ham. Han skulle bruge lidt tid til at samle sin magi igen, særligt hvis han skulle afslutte det i næste angreb.

kravenoh var ved at blive godt irriteret over at denne person altid havde en måde at blokker hans angreb på, da denaro danner en kæmpe bølge og flyver op i luften og danner i kuppe omkring sig, havde kravenoh en ide om at det næste træk nok vil blive stort fra denaro side, så det eneste han kunne gør nu var enden at dukker op selv eller danne kloner men hvis han dannede kloner vidste han at de bare vil forsvinder ligesom alle de andre.
den rigtig kravenoh dukker op, nede på jorden og ser op på kuppen " nårh jeg venter " siger han roligt men inderst inde er kravenoh ikke rolig men han vil ikke visse det for denaro.
kravenoh ser over på samson kort, hvor efter han tager hånden om bag ryggen hvor han trækker en kniv og riser sig i ryggen og skære 3 sorte kugler ud, han holder dem frem i hånden og ser så op på kuppen igen " jeg er klar mere ind du tror " han tager alle 3 på en gang.
efter lidt tid sætter han sig på hug af smerte og man kan se hvordan en mørk aura danner sig omkring kravenoh, hans kræfter er tilbage på fuld styrke men kun i 15 min også er han brugt op og er lige til at slå ihjel (svare til 3 indlæg).

Kraften strømmer langsomt tilbage til Denaro der ganske tydeligt hører Kravenoh. Han ved at selv hvis han fjerner sin kupel, så ser han ikke bedre end i kuplens mørke. Han kan dog stadig forbinde sig til ørkenens sand og lokalisere de tre skikkelser.
Med et sætter han igang. Ingen advarsler, ingen introduktion, nej blot et pludseligt angreb.
Under de 3 sæt fødder sprænger klumper af sand pludselig i luften. Startpunktet ligger en meter under hver, men kraften når ubesværet op og blæser sandet afsted med en skærende hastighed.
Han har indset det ikke hjælper noget at udvælge en enkelt kravenoh, og har derfor i stedet valgt at fokusere på bredere angreb, også selv om det trækker mere energi og styrken falder. Hvis han er heldig vil hans angreb dog slynge den ægte krave op i luften og fjerne de to falske, sker dette sætter næste del i aktion og spydet, som ligger i sandet, vil skyde afsted som en projektil for at gennembore hans modstander i den mest sårbare situation for et ikke flyvende væsen.
Flyver alle 3 op vil den vælge en tilfældig og flyver ingen op vil den simpelthen bliver liggende i sandet.

da klonen blot skal ha en lille ris så forvinder de da sandet skære igennem luften, den rigtige kravenoh blokker blot for sit ansigt og for blot en masse rifter på det bar hud som ikke er dækket af hans rustning.
da han bliver slynget op i luften ved han at han var nød til at handle hurtigt, han ved at det er det er et selvmord det han havde tænkt sig men han var nød til det, da spydet kommer flyvende kligger kravenoh sig ud af sin rustning og spydet flyver lige igennem den og rammer blot kravenoh i skulderen.
kravenoh sukker op nede på jorden og ide han lander, mærker han smerten i hans skulder han folder hænderne sammen på trods af hans arm og skulder og fremkalder en skygge kugle hvor inden i den vil være en ild kugle som indholder masse vis af lammelse nåle han danne en kæmpe kraft og sender så den afsted imod denaro, skyggekuglen vil fører ildkuglen igennem alt sand der må komme på dens vej og når den kommer i kontakt med en person vil den udløse ild kuglen og nålene som er gemt inde bag ved

Han mærker hvordan kuglen flyver imod ham og da der hænger sand i luften opdager han også straks hvordan den blot flyver igennem. Øjeblikkeligt kaster han sig imod siden af kuplen og glider ubesværet ud af kuplen i samme øjeblik, som den lille kugle passerer igennem hans kupel og forsvinder ud på den anden side. Han vidste ikke hvad det var for en type angreb, men at lade sig blive ramt af noget ukendt ville ofte give katastrofale følger.
Vingerne blev atter slået ud og han hang frit svævende i luften. Han kunne lugte blod.
"Din krop er for medtaget til at kæmpe videre" Lød det roligt fra Denaro, der stadig ikke kunne bruge sin ene arm. Lammelsen havde sågar spredt sig til dele af brystkassen, som hang følelsesløst ned af siden på ham. "Det ville være dumt at forsætte længere"
Skulle det lykkes for kravenoh at ramme ham med en salve lammende pile, så ville det ikke afslutte kampen, han kunne stadig skifte stadie og derved krop. Den nye krop ville være uden for effekten af nålene, men til gengæld ville han ikke bryde sig om at skifte tilbage igen. Presset ville simpelthen blive for voldsomt.

da kravenoh bemærker at han ikke ramte denaro ser han op på ham " muligvis men denne kamp er langt fra slut " han ser kort på hans skulder hvor hans sorte blod løber ned af armen, han vender igen blikket på denaro " en gang til " han danner den samme skygge kugle med den samme ildkugle i, og de lammelses nåle i, han sender den med vilje og danner så en klon bag denaro som slår den den sorte kugle imod denaro men bare bag fra, og hvis at denaro skulle vende sig om efter kuglen vil den rigtige kravenoh sende en masse knive efter ham som vil have retning imod hans arme og ben.
kravenoh kan mærke at de 3 sorte kugler han havde taget var begyndt at miste den kraft, så kravenoh var nød til at stoppe denaro før han selv løb tør for energi.
kravenoh stod og tænkte tingene igennem han havde brugt for meget energi på at bekymre sig over tara.

Endnu en sjov kugle og oveni det en klon... med en sjov kugle? Hans evne var stadig et mysterium, men det mindede mest af alt om at gøre det umaterielle materielt og omvendt. Ret bizart måtte Denaro indrømme, men den slags var der ikke tid til at overveje. Kuglerne var klart det vigtigste at undvige og med et voldsomt vingeslag skød han væk fra det tidligere mål og derved ud af kuglernes bane. Det opfølgende angreb var dog ikke lige så nemt. Allerede i en kurs og med begrænsede sandmængder var der ikke meget at gøre. Et hurtigt skjold dækkede de vigtigste steder, men han mærkede øjeblikket efter et tryk imod sin venstre skulder, og for første gang i kampen var han glad for den lammede arm. Skønt lammelsen dulmede smerten bed han alligevel tænderne sammen da kniven borede sig dybt ind i kødet på ham, den ramte dog ingen vigtige organer og kunne bedst beskrives som et kødsår. Han lod den sidde som en prop på såret. Blod var ikke ligefrem noget han havde lyst til at miste, og så længe skulderen var lammet kunne han overkomme smerten.

Knivene der sad i hans sandskjold var dog en anden sag, og små hænder af sand dannede sig og greb om metallet. Han havde fået nye våben.
Et hurtig bevægelse med højre hånd sendte knivene i spil, 3 'hug' faldt imod klonen på samme tid, mens 4 skød imod den ægte vare, stadig med sand på skaftet.

kravenoh ser blot på det hele som tager form hans kræfter svigtet men da knive kommer lige imod ham blokker han det blot med 4 andre knive, kravenoh energi var brugt op, han skulder var såret og hans arm.
han sætter sig på hug og ser op på denaro " hører her denne kamp må få en slutning, og selvom samson har sagt at ingen skal dø, så laver vi en undentagelse" han smiler kort og ser over på samson kort
kravenoh trækker 2 knive i hver hånd da han ikke rigtig har så meget evne til at lave nogen form for ild eller skygge, han smider 2 knive efter denaro efterfølt af 2 andre knive som har retning imod denaro.
kravenoh gør alt for at slappe af og for at få mere energi, sådan han kan angribe igen og igen.

Et hårdt blik dukker op i Denaros øjne da Kravenohn begynder at ændre på reglerne. Den fyr lader ikke til at kende sin plads.
Han løftede rolgit armen og lader de 4 knive bore sig ind i kødet på ham, han prøver hverken at undvige eller blokkere med sit sand.
"Det lader til du stadig ikke fatter situationen, men måske jeg skulle skære det ud i pap for dig?" Han hev roligt de 4 knive ud og betragtede kort hvordan blodet strømmede ud af sårene. Smerten dunkede gennem kroppen, men han ignorede den i en sådan grad at det ikke kunne ses på ham.
"Du kan ikke dræbe mig"

Med et samlede han sin magiske kraft, lod den flyde gennem kroppen, opfylde området omkring ham som et kraftigt lys der dannede en kugle omkring ham. Lyset styrke steg eksplosivt indtil man ikke kunne se andet end det hvide skær. og så med et, var det væk.
Denaros krop var fri for skader, den havde vokset sig højere og tyndere og emmede endnu engang af nyfunden energi.
Et smil gled over hans læber. Det var længe siden han sidst var trådt ind i sit tredje stadie og det føltes fantastisk. Dopaminen blev udløst i hele hans krop han følelsen af ren lykke overvældede ham øjeblikket inden adrenalinen tog over.
Med et ryk slog vingerne igang, han krop for gennem luften med en stribe af lysende energi bag sig, rester fra forvandlingen. Hans tempo var steget betragteligt og på et øjeblik lukkede han afstanden mellem dem. Et udfald imod Kravenohns hovede udgjorde det første angreb. Slaget var præcist og målrettet, med blev hurtigt opfuldt af et spark imod hans nyre. En fuldtræffer ville være svær at rejse sgi op efter.

For at forhindre flugten havde sandet rejst sig i en mur bagved og ved siden af Krave. Denaro havde ingen intention om at jage byttet rundt nu hvor han endelig viste sin fulde styrke.

da det går op for kravenoh at denne person har ret fordi er han er så meget på hjemmebane, retter han sig op og sænker armene " nuvel du vinder denne gang men jeg vil kæmpe med dig igen en dag hvor det ikke er i det her helvede også vil kampen være en helt anden " han nikker til samson og tara som viser at kampen er forbi.
kravenoh ser på denaro " du er en værdig modstander det skal du ha " han bevæger sig stille op imod samson og tara.


//done god kamp :) //

Da Krave afsagde sig kampen stoppede Denaro. Hans styrke faldt øjeblikkeligt, men han holdt formen. Hvis han forvandlede sig tilbage nu ville han falde om, bogstavlig talt, hans krop ville blive magtesløs. Ikke en tilstand han ønskede at befinde sig i mens der var andre i nærheden.
Han vendte blikket imod Samson og bevægede sig imod ham. Han stoppede et stykke fra ham og gjorde et let buk, dog uden at sænke blikket.
"Dine folk er glimrende, hvis resten af banden samlet har blot halvdelen af deres samlede styrke vil jeg ikke frygte for hvad i vil være i stand til. Samarbejdet virkede til tider glimrende, men med tydelige irritationer mellem kombatanterne." Denaros rapport var kort og præcis, men han tvivlede på det var den slags samson ville høre nu, der var vigtigere ting at snakke om.
"Hvis du ikke har noget imod det så vil jeg gerne se mere. Vil næste fuldmåne være passende?"
Han rettede ryggen helt ud. Hans forslag var fremlagt og nu ventede han blot på vurderingen fra Samson side. Han følte sig stadig ikke klar til at indgå i fuldt medlemsskab, men han havde dog heller ikke afvist tanken helt. Den lå i baghovedet.

Tara havde under resten af kampen ligget og slappet af, så hun havde kræfter til at komme hjem fra ørkenen, det var trods alt ikke noget kort tur. Hun havde dog tilladt sig at rykke lidt væk fra Samson efter han havde forbundet hende, da han ikke ligefrem duftede af violer. Da Denaro havde forvandlet sig, havde hun alligevel sat sig op, og fulgt med i resten af kampen, et eller andet sted inderst inde, havde hun nok mest af alt håbet på, at Kravenoh havde fået en ordentlig omgang tæsk, og selvom han var kommet værre til skade end Tara, syntes hun nu nok, at Denaro kunne have taget sig bedre af ham. Nu fik hun sikkert lov til at høre på hans pladder de næste måneder.
Hun strøg de løsrevne røde totter tilbage fra hendes fletning, da Denaro nærmede sig, hun kunne endnu mærke den psykiske forbindelse mellem dem, men gjorde intet ved det, det skulle ikke være nogen hemmelighed, at Denaro ikke var hendes kop te efter sådan en omgang, dog måtte hun nok indrømme, at hun var blevet ret fascineret over hans evner.
"Godt kæmpet!" sagde hun så, og prøvede at få det til at lyde så overbevisende som overhovedet muligt, det var ikke så svært, for selvom at hun lød lidt groggy, gav det mening efter de tæsk hun havde fået.

Samson havde ladet Tara rykket fra ham uden den mindste indvending. Det var jo heller ikke lige fordi at han følte den værste træng for at spille en omsorgsfuld faderrolle. Han havde nok i et par unger i forvejen, som han skulle oplære. Nå ja, et par stykker havde fejlet lige så snart de allerede var født, og andre, ja.. holdte bare ikke til det. Nu var der kun én at skulle spille faderrolle overfor, og det var ikke på den venlige måde. Han følte faktisk, at han var mere omsorgsfuld mod Tara end sit eget afkom, hvilket hvis han gravede yderligere i, ville finde temmelig hjernevridende.
Samson havde selvfølgelig ikke skænket hans egen lugt en tanke, at den kunne være en årsag til at Tara rykkede sig væk så snart hun var i stand til det. Fluerne ville snart gå på passion hvis han lod være med at gå i bad i den følgende uge også.
Samson var imponeret over at se hvordan Denaro kunne holde sådan et tempo. Han skiftede udseende, og så var det som om at han var frisk til at kunne starte forfra i en kamp. Han var faktisk ikke kun imponeret over Denaro, men også både Kravenoh og Tara. Deres styrker lå hvert deres sted og kunne blive et fantastisk makkerpar i kamp, hvis de dog bare kunne, forbandet være det, ENES!
Samson kunne ikke være mere enig i hvad Denaro sagde. Dog faldt hans interesse ikke for at skulle nedgøre Kravenohs og Taras samarbejde... I hvert fald ikke foran Denaro. Den måtte vente til senere, hvor de skulle få lidt af et møgfald. Han glædede sig jo allerede. De mindede ham om dyr der sloges om det samme måltid. Som om der ikke var mere tilbage i verden at leve videre på. Oh hvor skulle han dog vise dem!

"Næste fuldmåne? Udemærket. Lad os tage et andet sted. Et sted hvor vi har hjemmebane denne gang, skal vi? Borgens træningsplads? De normale omgivelser ændres hurtigt. Jeg kan ikke love for hvad der kommer til at være på stedet." Brummede Samson og rejste sig.
Han skulede til Kravenoh. Manden stod stadig oprejst, selvom han for længst skulle have givet slip, eller bruge nogen andre metoder. Hans tilstand kunne nemt være ustabil i dette øjeblik.
Samson rakte ud efter et par dunke med vand og kastede hver af dem mod henholdsvis Denaros og Kravenohs favn.

"Du..." Begyndte Samson og kiggede med let sammenknebne øjne på Kravenoh, som om at han skulle fokusere ekstra på ham.

"Du skal se at få orden på de skader der!" Samson så over på tasken ved Brutus og op fløj mere bandage, ved god brug af magnetismen. Den styrede direkte mod Kravenoh og på samme måde som dunken, fløj den også ind i favnen på ham.

"Udemærket. Det må være nok for denne gang. Så Denaro.. Hvem tænker du at dine næste modstandere skal bestå af? Udvalgte medlemmer?" Samson hævede tungt sine øjenbryn. Nok havde kampen været spændende og bred, men rusen havde da også grebet ham ind i mellem. Det var svært at lade være med at blande sig.

Denaro nikkede anerkendende. At skifte lokalisation mellem deres møder virkede som en ganske fornuftig ting at foretage sig, af den grund faldt der ingen indvendinger. Han måtte blot sikre sig at medbringe ressourcer til kampen. Hvordan havde han dog endnu ikke fundet ud af.
"Hvis det er muligt, så vil jeg gerne have lov at træffe nogle af de mere naturlige medlemmer. Jeg går ud fra du har udvalgt eliten til dagens møde, men selv om de kontrollerer en stor del af styrken, så er det medianen der kan blive den afgørende faktor på det lange løb. Man skal trodsalt ikke smide alle æg i samme kurv."
Denaro talte roligt, men hans tanker var begyndt at fare afsted. Musklerne pumpede energi rundt, som var han stadig midt i kampens hede og kropstemperaturen steg. Han kunne ikke holde den.
Et voldsomt hosteanfald fik ham til at bakke et par skridt bagud, instinktivt fat sin egen hals og klemte til. Det var tydeligt at se hvordan fingrene borede sig imod huden og neglene skar hul, så små riller af blod løb ned af halsen, men kun for et øjeblik.
En magisk kraft samlede sig omkring hans krop og på et øjeblik forsvandt lyset, så en mørk kugle skjulte hans skikkelse og en knitrende lyd, som elektriske ladninger, for gennem luften inden lyset langsomt vendte tilbage og afslørede en skikkelse der var faldet på det ene knæ og med en arm i jorden.

Hans lunger skreg på luft og hjertet pumpede i et desperat forsøg på at dække kroppens behov. Hver muskel i hans krop var fyldt med smerte og sårene fra kampens første del var tilbage på hans krop. Uden hæmninger hev han efter vejret og sad med sænket hovede.
Hvorfor havde han forvandlet sig? Hvorfor havde han dog ikke fastholdt sin anden form? TÅBE!
I tankerne forbandede han sig selv og sin egen svaghed og det var ikke milde ord der efterfulgte, men han bragte dog en sindsro over sig inden tvang sig selv på benene og hævede blikket. Han var ikke faldet helt selv om hans krop bønfaldt ham om det.
Hans magiske kraft var på sit laveste og det ville ikke være svært at overvinde ham nu, men så længe han stadig holdt bevidstheden ville han ikke overgive sig. Han stolede dog på Samson, fyren virkede til at bære en hvis form for respekt og ære, ikke noget man skulle tage for givet i disse tider.
Denaro sagde intet, det skulle være tydeligt for enhver af dem at dette ikke ligefrem var nogen behagelig ting for den unge mand der stod ustabilt i sandet.

kravenoh så sig lidt omkring og rejste sig op, og så på samson " jeg kan godt kæmpe imod ham igen hvis det er, men så vil jeg bestemme stedet " sagde han selvsikkert. kravenoh var totalt smadret men hans stædighed gjord bare at han nok skulle blive ved. hans blik rettes på tara " hvor blev du af " sagde han med et smil på læben. " og du " sagde han og pegede på denaro " du er en modstander som er værdig at kæmpe imod "
kravenoh ser på samson igen " mine sår " han ser på sin krop og måtte indrømme at samson nok havde ret i det han sagde " hmm okay men lov mig en kamp imod denne fyr også skal jeg nok smutte "

Tara sendte Denaro et skævt smil, hvis han skulle have en omkamp med banden skulle hun bare have en dato, så skulle hun nok sørge for at han ikke fik lukket øje hele natten! Til sidst rejste hun sig, og skævede så over til sortelveren der allerede nu igen begyndte at være ualmindelig flabet, også selvom han slet ikke var i stand til at begynde på den slags. "Hvor jeg blev af? Jeg holdt skam det kære menneske dér fra ikke at slå dig til plukfisk!" knurrede hun så, og skævede mod himlen, hvor hendes store ørn kom flyvende, det var på tide, hun ville gerne hjemad, og det ville hun gerne nu!
"Og hvis du ikke passer på sorte, så kommer du til at tilbringe resten af dine dage med at tro du er en 7-årig lille menneskepige!" lo hun så, og stavrede hen imod det store bæst der havde landet omkring 5 meter fra hvor de andre sad. Hun satte let af, og kom op på ryggen af det store kræ, Denaro var tilsynladene ikke typen der hilste igen, så hun gav bare et kort nik til Samson, inden fuglen lettede fra jorden og hurtigt fløj i retning af borgen

// out

Samson så med et fast blik på Denaro da han ville have en ny kamp på benene.

"Jeg har valgt de, der bedst egnede sig mod dit element. Vand ville klart have været det bedste mod sand, men det var der ikke til rådighed. Men disse to her, var bestemt ikke til nogen skuffelse." Samsons blik rettedes mod Kravenoh og Tara med et let anerkendende blik til dem begge. Et lille smil fortrak sig på den kraftig muskuløse mand. Manden var ganske vidst tilfreds.

Dog blev han ganske alvorlig igen at se på, da han skulle besvare Denaro.
"Du vil have en ny kamp på benene simpelthen... Mod det mere naturlige??? Hvad tænkes der omkring "naturligt"? Elementer? eller middelmådig præstation af et medlem?"

Blikket rettede sig på Kravenoh. Samson sukkede tungt af både Tara og Kravenoh som på sin helt egen måde generede hinanden med en form for ordkamp.

"Jeg har ikke bedt dig om at smutte, men samtidig ikke bedt dig om at blive på det tidspunkt hvor kampen sluttedes..." Brummede Samson lettere hæst til Kravenoh. Tanken faldt Samson ind, at svaret måske var et vildledende et af slagsen. Samson tog en lydløs stor vejrtrækningen.

"Gå, hvis det passer dig bedst. Du må alligevel se at komme tilbage og få styr på dine skader."
Samson så kort efter Tara, han lod hende gå. Han kunne hverken bebrejde Tara eller Kravenoh til at forlade dette sted. De havde gjort deres.
Blikket blev rettet mod Denaro og pupillerne ændredes hurtigt til meget smalle pupiller. Hvad skete der med drengen?
Han tog et enkelt skridt frem, tog sig selv i at skulle til at række en hjælpende hånd frem. Dog rettede han sig i stedet op, inden han nåede at tage denne handling.

"Klarer du dig? Du må have brug for noget hvile. Du er velkommen til at få noget hvile på borgen, og jeg kan sagtens få en af tjenerne til at massere dig hvis det skulle være en fristelse" Brummede Samson med lette hævede øjenbryn. Nok lød Samson bestikkende, og nok var han det på sin vis også. Han var betaget af Denaros store styrke og anså ham meget gerne til at blive en slags partner.

Hjertet hamrede stadigt løs i brystet på ham og blodet blev presset så hårdt imod hans fingerspidser, at han frygtede huden ville sprænger og ti tynde stråler ville stå ud i en ret linje.
Han trak været dybt og løftede afvisende hånden. Han havde hvad han behøvede derhjemme.
"Jeg må... desværre afslå" Lød det tungt fra Denaro mens han kæmpede sig helt op i ret skikkelse. De sorte rander om øjnene var blevet tydeligere og virkede større end før.
"Jeg har nogle... ting, der skal ordnes" Hans var nød til at afbryde sin talestrøm for at suge luft ned i lungernes dyb.
Han lukkede kort øjnene og tog et par dybe indåndinger. Hjertet faldt en smule til ro, og blodtrykket faldt, men hans lunger bevægede sig stadig i stød.
"Men blot et standart medlem, om nødvendigt vil jeg undlade at anvende min magiske kraft." Hans stemme var blevet mere rolig, men han var stadig tydeligt tunget af forvandlingerne.

Han rakte hånden frem over sandet og straks skød spydet op og hans fingre omklamrede det kolde metal. Spydet blev vendt og den flade side vendt imod jorden, så han kunne støtte sig imod den.
"Unge medlemmer er også en mulighed. At kende fremtidens krigere er lige så vigtigt som at kende nutidens."'
Der var langt hjem, men ikke desto mindre var han nød til at drage den vej. Der kunne han pleje sine sår og muskler, samt få samlet den nødvendige magiske kraft igen. Han var nød til at sikre hans styrke vendte tilbage før en gammel fjende troppede op ved hans dør.
Tog han med klanen ville det ikke overraske ham at en gammel bekendt allerede havde bosat sig blandt dem. En risiko han ikke kunne løbe. Den var for stor, og uden magisk kraft var han for sårbar. Han måtte træne.