Maji nikkede blot inden kræften forlod ham igen.
Med en let håndevening vinkede han hedne efter sig inden han roligt forlod salen i hendes selskab.

//out

Hun følger med Maji, og holder forsigtigt om hans arm, da hun er nervøs og bange, for hvad der nu skal ske med hende.

/OUT

Maji trådte roligt ind i den enorme sal, hvor de enorme tyrehoveder vogtede over alt dette rum indebar.
Fra loftet hang de enorme ruller af fint stof og skjulte borgens ellers så stenede vægge, men viste i stedet bandens traditionelle farver, sort som nattens mørke og rødt som blodet fra dets væsner.

Iført bandens uniform og det enorme sværd gik han roligt ind. De ville snart få besøg. En ganske betydningsfuld gæst ville ankomme, og det var Maji's pligt at være til stede i salen når dette skulle ske. Det lange hvide hår bølgede ned af ryggen på ham, som han bevægede sig op mod bordene, men han satte sig ikke. Fronten blev vendt mod døren inden han gav sig til at vente. Vente på at Mørkets herres budbringer skulle ankomme til borgen. Hans skulle få en fantastisk velkomst, skønt Maji indnu ikke kendte hr. Oceans intention med denne budbringer.
Benene faldt ind i en fast position hvor balance og styrke faldt i et med hele kropsbygningen. Venstre hånd lagde sig på sværdet. Ikke fordi han ville trække den, men blot for at gøre opmærksom at det vældige sværd konstant var indenfor hans rækkevide.
De kolde øjne hang på døren som en musvåge der betragtede sit bytte. Afventende og tålmodigt, som eksisterede der intet andet i verden end hvad blikket betragtede. Det var snart tid.

Plasken kom roligt til ører, fra indgangen af salen og en dyb brummen.
Shak stod nu i åbningen og satte sine hænder i siden, med et stort blik rundt i det enorme rum. "Haha... Ikke så værst.." kommentere han og nikker godkendende til omgivelserne.
Han går længere ind og får øje på de forskellige der inde, så han for et smalt smil og grin om læben.
Mens han går over mod dem, efterlader hans fødder pæne trin af vand, på gulvet, som ligger sig stille og glimtene på overfladen.

Da han kommer tættere på, stående i kun sit slør ved livet, giver han en kort to-fingers hilsen til de andre og smiler.

Rex åbnede døren til salen, igen igen. Den var blevet åbnet så mange gange før, men en vind blev ved med at lukke den. Det irriterede ham gang på gang, men han kunne ikke gøre andet end at overgive sig til døren og åbne den hver dag.
Han holdt døren åben så Yang og Morgoth kunne komme ind uden at skulle bekymre sig om de store døre.
Rex tog sig til albuen og konstaterede at han havde fået et blåt mærke. Han skulle nok få sin hævn på Taylor. Indtil nu ville ham bare ignorere ham. Så meget muligt.

Morgoths mørke skikkelse trådte ind i salen. Hans øjne mødte manges, men endnu ikke den person han forventede at møde - dette vidste han ikke endnu, da han på ingen måde havde anelse om hvem lederen egentligt var, af denne gruppe.
Han rynkede brynene og trådte derefter endnu længere ind i salen, så døren kunne blive lukket bag ham. Han kørte en forsigtig hånd igennem sit hår, så det holde sig væk fra hans forhoved. Han skævede kort imod Rex, nikkede erkendende til ham, og så derefter imod resten af de folk der nu var i lokalet. Ingen så ud til at være genkendelige for ham, han havde aldrig snakket med personerne, eller i det hele taget set dem i Krystallandet.
Han trak vejret dybt, og sagde derefter med en let hævet stemme:
,,Jeg Morgoth, general af mørkets krigere, søger lederen af Rutilus Taurus - Samson. Vil han stå frem, og hører mine ord?"
hans stemme var isende kold, men alligevel så højtidelig og gemmentrængende, selv den mest hårdføre person vil skælve ved hans toneleje. Han havde virkelig lagt en attitude på hans ord.

Ganske kort tid efter Morgoths efterspørgsel blev døren nærmest smækket op. Samson åbnede ikke døren på den normale måde, han gjorde det lidt nemmere for sig selv, ved at benytte sig lidt af magnetismen.
Det lange sorte hår lå pænt på ryggen af ham. Øjnene var først rettet på Morgoths ryg. Han så ikke engang på de andre tilstedeværende, men fastholdt sit blik på Morgoth, som om det ikke havde tænkt sig at overvære ham, hvis nu han skulle finde på noget i hans sted.

"Vær hilset general..," brummede Samsons dybe, og dog hæse stemme. Han gjorde et let nik.

Samson tog et enkelt skridt ind, og lod den store tunge dør lukkes bag ham. Kappen var lagt hele vejen omkring ham, og skjulte hans krop i første omgang. Et lille øjenbryn blev løftet. Der var nu alligevel noget respekt for Morgoth i hans fremtræden. Men det havde Samson også forventet, når nu det var en general for mørkets krigere.
Med en hurtig bevægelse med begge arme, lod han kappen komme om på ryggen. Dette afslørede specielt hans yderst store overarme, som var yderst overpumpede.

Han bar et langt sort stof, som havde lagt sig omkring hans overkrop, og gik helt ned til knæene. På maven havde han sit eget personlige symbol, indgraveret i guld. Ærmerne lignte mere eller mindre en krave, som stak op ud fra skuldrene, i guld - tilsyneladende ikke noget som havde tænkt sig at lægge sig normalt ned. På kappen var der små mønter rundt omkring, som på sin måde fik det til at se lidt magtfuld ud? På bagsiden af kappen, bandens symbol. Derudover bar han lange sorte bukser indenunder, havde sin sædvanlige hat på hovedet med de to smileys, og på fødderne.. et par støvler som gik langt op med sporer på. Disse klirede hver gang, han tog et skridt frem.

Maji blev roligt stående, som havde man forstenet hver en muskel i hans krop til det punkt, hvor selv en dirren var umulig. Han hverken hilste eller reagerede på anden vis, nej han var bare i lokalet som en anden statue. Placeret der for dem der gad beundre den.
Hånden på sværdet var roligt. Det var alligevel umuligt at rive sværdet op med den hånd, men det stærke greb føltes alligevel godt mellem de blege fingrer. Blikket havde dog ændret sig, fra at have betragtet døren til nu at overvåge Morgoth. General for selveste mørkets krigere. En plads som ikke mange kunne opnå i løbet af et århundrede. Denne fyr var noget særligt, det var sikkert og vist.

Shak står lidt, og ser hvordan han blive rimelig ignoreret... Han suk lidt og trækker på skulderne, med armene over kryds. Han kigger småt over sin skulder, mod Morgoth; da døren går op...
Han vender sig og stirre blankt på ham, mens den mørke person skyder ego ud til alle sidder... "Hvem..?" kommer det svagt fra ham, men bliver stoppet da Samson kommer ind... Den eneste person han faktisk kender rundt omkring...
Han går frem som de andre, men står stadig ligegyldigt, våd og blankt. Kigger blot på de to mænd som prøver at kæmpe for toppen af ego-bjerget...
Sikke nogle, ål... tænkte han og stirrede så bare op i loftet, med armene bag hovedet.

Rex rykker sig og stiller sig op ad dørkarmen. Han betragter folk i huset med et dovent blik. Han ryster på hovedet. Hvorfor er han her overhovedet? Han gider ikke skulle stå her og betragte dem tale om hvad de nu vil.
Han lader tungen glide henover læberne og betragter folk i rummet. Hvorfor? Hvad var grunden til denne forsamling.

"Herre hvis jeg ikke tager helt fejl," hans stemme var høj og skarpsindig. Han stirrede på Samson, "Så har vi samlet en ret stor flok her, hvorfor? Skal vi alle stå og bukke os i støvet for Deres nye ven? For personligt blev jeg afbrudt i nogle meget," han drejede hovedet og betragtede Taylor med en tilfreds grimsse, "interessante forsøg.."

Han vender atter blikket imod Samson, "Og ved mindre der er en grund til at jeg skal være her..." han blev tavs, og valgte at lade tavsheden fuldende sætningen.

Da døren slog op, spærrede han øjnene op i den totale hvidte. Han hævede brynene og drejede ansigtet en smule bagud, hvorefter han fangede Samsons blik. Han drejede sig en smule, så han stort set stod med fronten imod ham. Han havde ikke ligefrem forestillet sig bandens overordnet med det udseende, men han havde ikke tid til at være kritisk angående udseendet nu. Det var nærmere bandens værdi og fjendelighed han gik efter, eller måske troskab.
Han slog kappen bagom sig og holdte en hilsende hånd frem,
,,Vær hilset”
Gentog han efter Samson, med en let venlig gestus. Han trak hånden tilbage, og slog blikket rundt i lokalet. Hans blik stoppede på Maji. På en eller anden måde mindede han ham om en han kendte, uhyggeligt nok. Han rynkede brynene, og stirrede borende ind i hans øjne. Han trak vejret dybt, og vendte blikket tilbage imod Samson. Der var ikke tid til at betragte hvert eneste medlem i lokalet,
,,Grunden til at jeg er kommet, er at jeg selvfølgelig er blevet sendt.” han holdte en tale pause,
,,Hvis I har lagt mærke til det, hersker det Mørke over Krystallandet. Lysets dronning er blevet sat af tronen, og Mørkets Lord, er hermed hersker over landet”
Han rynkede brynene, og skævede rundt i lokalet med spidse øjne. Han forsatte derefter:
,,Alle der er imod, skal illimineres.” hans tone var hård og direkte, hvilket tydeligt ville kunne mærkes. Han vendte blikket tilbage imod Samson,
,,Nu kender jeg ikke Deres gruppes principper, så derfor giver jeg jer en chance – hvis De forstår?”
Han vendte sit stikkende blik imod Samsons, og sagde derefter ingenting. Hans blik tordnede sig pludselig imod Shak. Hans art var sjældent set i Krystallandet? Var der i det hele taget flere af dem?
Hans krop stivnede da han hørte Rex tale. Han lyttede opmærksomt til hans ord, og lige så stille bredte der sig et lille ironisk smil på hans læber. Han skævede imod ham, og sagde derefter,
,,Dette er ikke kun en besked til Deres overordnet, men også en til hver af jer!”
Hvislede han hvæsende, og sagde derefter:
,,Og hvis De er så utålmodig, vil jeg råde Dem til at lukke Deres mund, indtil Deres overordnet har talt, og besluttet JERES skæbne! Der er jo en grund til at De er mindre værdig, og blevet sat i den rang De er i. Ikke sandt?”

Samson stirrede koldt tilbage på Morgoth, men alligevel med en vis interesse i øjnene. Hvor kunne dette føre hen?
Han trygte kort hans hånd, inden han roligt tog den til sig igen.

"Det er svært at undlade at bemærke, vil jeg påstå.. med den uro som har lagt sig over dette land, nærmere som en dyne.. Ikke lige så mange i gaden mere, og dog.. alligevel nogle der vil gøre oprør..," Han smilte et kort lille smil.

".. Forstår deres bekymring.. general.." brummede Samson og et lille smil bredte sig over hans læber.

".. Ganske forståeligt.. Men jeg er ikke interesseret i at overtage tronen.." Han hævede let det ene øjenbryn, og så kort på hvert medlem, hver og en fra banden. Han smilte lidt ved synet, inden han så tilbage på Morgoth igen. Han lod kort sin tunge glide henover indersiden af sine tænder, og smilet bredte sig yderligere og afslørede to sylespidse tænder.

".. Men siden generalen nu er blevet udsendt.. er det så blot for at se om der skulle lure nogle farer for kongen? Eller.. han havde måske noget specielt i tankerne?" Brummede Samson lettere køligt, men alvorligt, trods hans smil.

Samson så kort over på Rex, inden han skulede til Morgoth, og nikkede kort til det han sagde. Samson brød sig egentlig rigtig godt om Morgoths ordvalg, da det jo ligesom hævede Samson over de andre.

Shak står lidt, med sit tomme blik i luften, med hans hår stadig dryppe med af vand... Han har åbenbart lige fugtet sig, før han trådte indenfor.
Han rykker hovedet tilbage til at kigge fremad og ser på de to igen, med et indre suk.
Han havde lyst til at bryde ind med en helt masse kommentar over det Morgoth sagde... Men han ved at det nok ikke ville hjælpe på nogen måde. Så han vælger at sætte sig ned på gulvet... Skuede lidt mod Rex, for lige at se hvem det egentligt var.. så tilbage til de to diplomater...

Han rettede sig op og stirrede på Morgoth. Han bed tænderne sammen. "Der tager du fejl. Der er ingen grund til min rang. Kun uretfærdighed og ondskab. Andres væren nu have betydning for andre individer? Det er latterligt. Hvor er jeres ære. Usle mennesker."

Han stilte sig op af væggen igen og vendte ansigtet imod jorden. Fjolser.

Han så direkte imod Rex da han talte, og undlod at svarer Samson med det samme, da han ville hører hans ord. Han hævede brynene, og vedligeholdte blikket imod hans. Han sank let en klump, og sagde derefter med sagte ord:
,,Der må jo være en grund til at De er blevet hvad De er blevet, hvad den er skal jeg ikke gøre rede for. Men tie nu, ellers må de være konsekvenser, om jeg skal give dem eller Deres overordnet, blive givet til Dem.”
Hans stemme var lavmæld og hvislende. Ikke andre end de folk der var nær ham, ville have hørt dem.
Han vendte atter blikket imod Samson, og sagde med sagte stemme:
,,Selvfølgelig. Efter hvad jeg har hørt, er denne gruppe nydannet, og derefter ikke mere kendt end de fleste her. Derfor skal den jo aftjekkes, og få en chance som de fleste ’neutrale’.”
Han hævede ansigtet, og trådte nærmere i salen. Atter skænkede han hvert medlem et blik, og drejede atter med fronten tilbage imod Samson:
,,Nej jeg regnede ikke med De ville overtage tronen, da det mildes talt er umuligt. Især i disse tider.”
Han lagde hænderne sammen, og satte pegefingrene sammen. Han bredte ud i et lille smil, men smilet forsvandt så hurtigt som det var kommet,
,,Jeg er blevet udsendt, med et spørgsmål. Svarene har klart sine konsekvenser, for os alle sammen. Det er klart, og ganske logisk. Men spørgsmålet, er om I vil tilslutte jer pøblen, eller Mørkets lord.”

Samson så atter mod Rex.

"Hold så din k...." han jog en smerte gennem Rex' brændemærke?, idét han atter vendte sig mod Morgoth.

"Han er en ydmyg slave.. han skal bare lære at acceptere det..," brummede han koldt, inden han lyttede yderligere til Morgoths ord. Han hævede let det ene øjenbryn, da Morgoth ydtrykkede sig, at det var umuligt at bestige tronen.

"I så fald.. troede de også at det var umuligt for Mørkets Lord, at tilstige tronen.. hnng?" Han smilte et lille smil for sig selv. Smilet blev en smule mindre da Morgoth kom frem til, hvad han egentlig havde i sinde at spøge om.

"... Ah.. " Samson tænkte lidt, og så på hvert sit medlem, som han havde kæmpet sig frem til. Alt det han stod i nu, havde han opnået gennem sin lange tid i Krystallandet, og ville Morgoth nu have, at han skulle give afkald på det? Give SINE medlemmer en yderligere overordnet over dem? Og skulle HAN SELV blive en underordnet? Samsons ansigtsudtryk blev mere eller mindre irriteret ved denne tanke.

".. Hvad kan få dig.." hans toneleje var ikke just venligt eller tiltalende, men hvad havde man egentlig også forventet af en bandeleder som Samson?

"..til at tro, at jeg havde tænkt mig at overdrave mine underordnede over til din herres slæng, og lade mig selv tilslutte mig til dem?" begyndte han nu, med en lettere hæs knurrende stemme.

"Jeg ville få INTET ud af det! Men.... " Sagde Samson og så sig nu lidt omkring, idét han hævede en finger.

"Dog... kunne vi måske gå med til at indgå i en lille aftale?" brummede Samson og fik nu et lille smil på læben.

"Jeg vil ikke lade os tilslutte jer, men om ikke andet.. kunne vi måske hjælpe lidt med diverse ting?" han hævede let et øjenbryn, og lod sine hænder slå sig sammen så det gav et klap gennem salen. Der var stilhed et øjeblik.

Godt nok havde den fyr magt, men han var begyndt at overspille sin rolle. Selv som general for mørkets Lord så ville han stadig blive slået ihjel hvis han ikke passede på. Gruppen her kunne måske være en broget forsamling, men det ændrede ikke på at hver og en af dem var hærdede krigere.
Den venstre hånd gled af grebet og den højre greb fast og strammede sig om grebet. Dette var den første bevægelse han havde foretaget mens der havde været andre i lokalet, men det ville ikke blvie den sidste.

Hans reaktion ville have været omtrendt den samme som Samsons. Han ville ikke gå gennem besværet for at danne en bande, blot for at blive optaget af mørkets lord, nej dette var en selvstændig enhed, men det forhindrede dem ikke i at hjælpe hinanden.
"Jeg er enig med hr. Oceans." Lød Majis stemme roligt og trådte nærmere de to. "Der er ingen grund til direkte at slutte os til hinanden, men det forhindrer ikke at vi kan samarbejde. Forhåbentlig har vi principper der følges ad, så hvorfor ikke hjælpe hinanden?"

Maji vidste udmærket det ikke var hans plads at tale med budbringeren, men det bekymrede ham egentlig ikke. Han kom blot med sin holdning samtidig med han støttede Samson.

Shak sidder stadig lidt med hovedet lænt kedsomeligt mod hånden, som vis albue støtter mod bennet. Han sukker lidt og kan godt mærke at han begynder at blive lidt tør igen...
Han kradser lidt sin skæl belagte kind og venter på at de to skal blive færdige med at handle.. egentligt var han lidt ligeglad med om de skulle hjælpe Mørket's Lord eller ikk. Nok mest fordi han ikke kendte noget til ham, som så... Så han sad nu bare med en tørst, der langsomt voksede...

Han skævede frem og tilbage imod Maji og Samson. Han bredte ud i et lille smil, og grinte med en lavmæld latter. Han rystede på hovedet, og sagde derefter med en isende stemme:
,,I forstår begge mig. Men jeres tilbud er ikke ilde, desværre er det ikke mig der kan tage nogen afgørelse, men jeg sender det med glæde videre.”
Han hævede ansigtet i et koldt, og ganske tilfreds smil. Derefter bakkede han ud, og holdte armene ud til begge sidder,
,,Det lyder ikke tåbeligt, bestemt ikke. Krigen nærmer sig, og det er ikke ligefrem fordi vi siger stop til styrker.”
Han lod armene falde ned langs siden, ,,Jeg vil komme igen, når beslutningen er blevet taget”
Han hævede ansigtet stolt, og bredte ud i et hvid tandsmil. Han blinkede en enkelt gang, og pludselig var han væk.

fra køkkendøren kan der høres hurtige skridt, og da døren slår op, kommer Yang til syne. det lange hår er vådt af regnen, der siler ned udenfor, og den våde kappe smyger sig om hendes krop. Et lille kast med hovedet bringer de lange pandehårstotter væk fra ansigtet, og afslører hendes mørke, men stadig sælsomme øjne. Blikket bevæger sig fra person til person i rummet, før det stopper ved samson. Rex undlader hun med vilje at se på.
Beslutsomt træder hun ind i rummet, og døren smækker i. Med hævet hage træder hun hen til samson, uden at skænke de andre et enkelt blik. kun morgoth nikker hun til, da han forlader selskabet...

"Samson, jeg håber ikke du, ELLER NOGEN ANDRE har noget imod at jeg har taget mig den frihed at få arrangeret noget mad?" siger hun og knipser med fingrene. Ind af døren kommer seks slaver, med alverdens mad og drikelse; Kød, frugt, brød og vin bliver bragt ind i store mængder, og sat på det store træbord, der også bliver prydet med service og levende lys. med et tilfreds smil betragter hun bordet, og sender derefter Samson et spørgende blik.