Hun tog en dyb indånding og lukkede det hele ud i et skarpt spydigt fnys. ”Ja, du er så generøs” angreb hun tilbage, ligeglad med at han ikke mente hun behøvede være spydig. Mest var der reaktionen på det smørrede grin der så fit voksede frem. Idiot.
Amelia kastede sig ned på stolen overfor og gumlede videre på det stykke brød hun havde hentet til sin morgenmad. Den ene fod blev løftet op til at hvile på stolens flade, så hun kunne læne sig ind over knæet og bare kigge på hvad han foretog sig. Den kvalmende fornemmelse kom tilbage så snart den slimede væske blev hældt ud på tallerkenen. Det havde hun gylpet op – hvor ulækkert. ”fundet ud af hvad du vil med det?” spurgte hun lavmælt og tog endnu en bid ned i brødet.

Krystallandet

