Eftersom krofatteren havde fundet et sted hvor de kunne sidde, valgte Malika pænt at følge trop, stadig med sin hånd i Pharos hånd. Det virkede til at være en god plads at sidde ved, eftersom der var et stort vindue som man kunne kigge ud af. Malika lyttede interesseret til Pharos fortælling. Malika nikkede forstående, og blev straks mere taknemmelig over for krofatteren. Han virkede som en rar mand, der tænkte på andre.

Pharos var forsat en gentleman over for Malika, eftersom han trak en stol ud for hende, som hun kunne sidde på. Hun satte sig pænt, og blev ført ind til bordet med lethed. Hun tog det lille silkestykke af hendes hoved og lagde det ned i hendes kurv, hvori det nye silkestykke lå, og de forgiftede grøntsager. ”Vi skal nok også lige få skilt os af med mine grøntsager og frugter,” nævnte hun som hun skævede op til Pharos. Hun rettede sig op, og havde hænderne under bordet, samlet foran sig. Hun betragtede hvordan dyrene satte sig op i den brede vindueskarm. De nød i hvert fald også udsynet, mindst lige så meget som hende selv. Hun kiggede tilbage på Pharos, som han fortalte mere, ”Det kan jeg forstå,” kommenterede hun, og kiggede op på krofatteren efterfølgende med et bredt smil. Hun lagde mærke til at han bukkede sig for hende, efter hun havde nejet til ham tidligere.

Hun vendte sit blik tilbage på Pharos, som så lidt sløset ud, som han sad med hånden imod hans kind. Pharos nåede i hvert fald at pointeret at dyrene også selv skulle have noget at spise. ”Nu hvor du har været her ofte, så har jeg ikke noget i mod at lade dig anbefale noget,” lød det fra hende. Hun skulle bare have noget at spise. Malika skævede ned på lyset mellem dem. Hun vidste udmærket at det levende lys var med til at skabe en stemning, gjorde alting smukkere og varmere i de levende flammers skær. Hun kiggede op på ham, og lagde mærke til hvordan han betragtede hende. Hun valgte dog ikke at kommentere på hvor håbløs forelsket han så ud i flammernes lys. Hun gav ham blot et blidt skævt smil.

Som krofatter fortsat stod og ventede på deres bestilling kiggede Pharos ned over kortet foran dem, hvor der var en masse ting at vælge imellem. Det var næsten svært at beslutte sig, for alting lød virkelig lækkert. Det var godt han ikke var den kræsne type, så han var fristet til lidt af alting. Men dog ville det blive alt for meget mad på tallerken, hvis han valgte det hele, derfor holdte han sig blot til at lade krofatter overraske ham. For han vidste at det var manden god til, og det var altid noget godt mad som han enten havde foreslået eller tilbudt ham alle de gange han havde været her på kroen. Han lod hans øjne falde på det levende lys kort, før han skævede hen til hans dyr, han vidste med sikkerhed at krofatter også havde noget godt til dem, for han kendte dem ganske godt. 

"Ja det har du ret i, jeg ville næsten foreslå at give dem til mine dyr, men måske der er nogle tiggere eller folk uden mad som måske kunne være interesseret i det"sagde han og tænkte lidt med et bredt smil på ansigtet. Han lod så hans blik glide ned på koret og han tænkte lidt over mulighederne, han burde måske spørge hende hvad hun foretrak, han ville nødig vælge noget hun ikke ville kunne lide eller bryde sig om. Han løftede hans blik op så han kiggede på hende igen, og sendte hende et bredt smil. Han fjernede hånden på kinden, og lod begge hænder hvile sig ovenpå hinanden på bordet foran ham. Pharos betragtede hende lidt mere, og drejede hovedet hen imod krofatter der stod tålmodigt og ventede"De har nogle fantastiske frugter her, selv nogle man sjældent ser men de er utrolig gode, og så har de noget godt kød også samt noget utrolig lækkert fisk"sagde han og kunne nærmest høre hans mave begyndte at rumle mere. 

Så skulede han hen til Malika, og blinkede til hende"Medmindre du er til noget andet, så er jeg sikker på at krofatter står til deres rådighed"sagde han med et bredt smil, og lænede sig lidt tilbage i stolen. Han kiggede kort hen på hans dyr er så glade ud begge to, og de ventede sikkert også på mad.

Malika skimmede selv menukortet en anelse, selvom hun havde bedt Pharos om at vælge for hende. Menukortet lød overraskende lækkert. Hun begyndte faktisk at overveje hvilken prisklasse kroen lå i. Det gjorde selvfølgelig ikke nogen forskel for hende, for hun ville klart have råd til at betale for dem alle sammen uden problemer. Til gengæld vidste hun ikke om Pharos og krofatter havde en form for aftale, blot mellem de to.

”Det lyder som en god ide,” smågrinte hun lidt, selvom hun ikke rigtig brød sig om tanken. Uden tvivl brød hun sig ikke om Giovanni. Hvis det kunne undgås ville hun helst slet ikke have den mand indblandet i sit liv længere. For at det ikke skulle være løgn ville hun nok nævne hans navn over for sin far, bare for at få manden nedlagt. Nogle ting var bare ikke okay. Pharos havde dog sin måde at balancere på linjen mellem at skulle nævnes til farmand og ikke skulle nævnes.

Malika nikkede interesseret i hvad kroen havde at tilbyde, som Pharos listede alt det han syntes var godt op. ”Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig nogle frugter,” svarede hun ret hurtigt. Frugter var noget af det bedste hun kendte til – i sær druer… Og bananer... Men mange andre slags frugter var i den grad også godt! ”Jeg tror jeg tager noget fisk også,” tilføjede hun så, med en lidt mindre stemme, eftersom hun vidste hun nok havde været lidt for begejstret over frugten. ”Og gerne lidt Rubinsk hvidvin,” tilføjede hun med et blidt smil. Det var ikke fordi hun ville være fuld, men hvidvin var bare godt til fisk. Malika havde valgt at give meget få begrænsninger til krofatteren, så han havde en mulighed for at give hende lige hvad han lystede, inden for de tre rammer. Kort efter Pharos havde lænet sig tilbage, valgte hun at gøre det samme, med et lille ubevidst frækt smil.

//Aftalt privat at Pharos foreslog at give de giftige grøntsager til Giovanni og eventuelle fjender og ikke hjemløse eller hans dyr//

Hendes frække smil gengældte han som han lod hans øjne hvile sig på hendes ansigt, og han lagde hovedet lidt på skrå. Han havde forsat hænderne foldet sammen foran ham, og han skulede kort hen til hans dyr. Krofatter havde nikket til dem begge to og han havde taget begge deres menukort, hvorefter han begyndte at gå hen til køkkenet. Pharos kunne ikke lade være med at smile bredt for han vidste at krofatter helt sikkert ville komme tilbage med noget lækkert, og sikkert også nogle overraskelser. Han vidste godt at krofatter sagtens kunne finde på det, det ville ikke undre ham. Desuden vidste han at maden var god herinde, og det var ligegyldigt om at det kød eller frugter så var maden herinde utrolig lækker.

"Skal jeg holde øje med at du ikke får alt for meget vin"drillede han imens han blinkede til hende. Han lod han øjne hvile sig på det levende lys foran dem, det var rigtig blevet gjort fint det bord de sad ved. Det var ikke engang planlagt, men fordi Pharos havde så godt kendskab til krofatter så vidste han at bordet og opdækningen ville være flot, og helt klart lidt flottere end de andre borde herinde. Han betragtede det levende foran ham, og løftede en hånd op til hans kind, for at ændre måden han sad på. Han lod hans blik falde hen på hende, hvor hans øjne mødte hendes, og han kunne så høre nogle fodtrin efter lidt tid, det var krofatter som var kommet tilbage.

Han satte maden foran dem, og også deres drikkelse. Pharos havde valgt et krus mjød for det var sjældent han drak andet end det, og vand. Man så ham sjældent drikke vin, selvom han godt kunne lide smagen af det"Jeg håber maden vil overraske dig"sagde han som han sendte Malika et bredt smil, og sendte hende et blik, hvorefter han drejede hovedet hen imod krofatter. Han takkede til ham, og krofatter bukkede for dem, og bagefter gik tilbage til at servere for andre, og tage imod andre bestillinger. 

Malika fulgte krofatteren med sit blik, som han gik ind i køkkenet. Som han forsvandt faldt hendes blik tilbage på Pharos. Hun blev dog hurtigt mødt af en drillende kommentar, som straks gik hende lidt på nerverne.

”Jeg ved godt hvor meget vin jeg kan drikke,” pointerede hun. Hun havde i hvert fald drukket et par gange, og kendte umiddelbart sin grænse. Hun viftede en gang med sin hånd, for at symbolisere hun ikke ville snakke mere om det. Hendes blik var også ude på resten af kroen. Hele stedet så hyggeligt ud, men der var bare lidt mere over lige præcis det her bord, hvilket undrede Malika lidt. For umiddelbart havde Pharos ikke planlagt at hun skulle med ind at spise… Hans plan måtte jo have været at aflevere hende til Giovanni. Gad vide om der altid var pænt dækket op, selvom Pharos ikke kom på besøg? Hun lod sit blik falde tilbage på ham igen, hvor hun så studerede hans øjne et øjeblik i stilhed. Det blev dog brudt af krofatteren som nærmede sig med deres mad. Maden blev selvfølgelig placeret foran hende først, og hun gav et lille nik med hovedet som en tak på forhånd. Efter han havde placeret maden hos Pharos, takkede hun krofatteren og sendte ham et blidt smil, før hun vendte sin opmærksom ned på maden og bagefter op til Pharos. ”Det ser lækkert ud,” svarede hun ham så, som hun kunne mærke hendes tænder løb lidt i vand. Hun samlede sit glas fyldte glas op og sendte Pharos et smil. ”Skål?” spurgte hun så mens hun afventede en reaktion, ved at holde sit glas oppe.

Med et smil på læben satte hun sit glas ned. Vinen var god. Hun samlede sit bestik op, og startede med den fisk hun havde fået på sin tallerken. Den var virkelig lækkert krydret, og Malika ville gætte sig til at den var grillet.

Hans orange øjne hvilede sig på hende før han kunne se at hun gjorde klar til at skåle med ham. Han greb fat rundt om hans krus og løftede det op imod hendes glas, slog blidt det ind imod hendes glas så de skålede med hinanden. Før han løftede kruset op til hans mund sendte han hende et bredt smil"Skål for et glimrende selskab, og en god dag"sagde han med en venlig og blid stemme før hans krus rørte hans læber, og han drak lidt af mjøden. Derefter satte han kruset ned på bordet, og nød smagen som det helt bestemt havde smagt godt. Hans øjne faldt så ned på maden foran dem, det så virkelig godt ud, og han glædede sig til at smage det. Enlig frygtede han slet ikke for det ville smage dårligt, for han var sikker på at det var god mad, for det var det altid herinde på kroen.

Så tog han nogle bider af hans mad foran sig, og smagte lidt på det. Et tilfreds smil bredte sig på hans ansigt, og han nød det allerede for det smagte utrolig godt. Det var nærmest endnu bedre at han havde smagt på maden efter at have smagt på mjøden. Det gav en ekstra nydelse til den gode mad, og efter at have spist lidt tog han fat rundt om hans krus, løftede det op til munden igen og han drak lidt af det før det igen blev sat på bordt"Det glæder mig at høre, ellers ville jeg blive nød til at holde øje med dig"drillede han som han blinkede til hende med et kækt smil. Lige nu fjernede han ikke blikket fra hende men bare sad og nærmest beundrede synet af hende, men det var dog meget upassende at stirre på hende som hun var igang med at spise.

Han havde set at hans dyr havde fået noget at spise, og var godt igang med det. Pharos havde heller ikke glemt Malika's frugter som de var nød til at give til Giovanni, men det ville ikke være godt at møde den mand igen. Hvad kunne der ikke ske, hvis de stødte ind i ham igen eller mødte ham igen. Han kunne sikkert godt finde på at gøre noget slemt ved enten ham, eller Malika. Han ville aldrig tilgive sig selv hvis der skete hende noget, og han tænkte lidt"Frugterne ved jeg ikke om vi bare kan sætte foran hans hytte, for så slipper vi for at støde på Giovanni"sagde han som han tænkte lidt. 

Et skævt smil bredte sig på hendes læber. ”Til et god selskab,” gentog hun efter ham. Hvorefter hun tog en tår. Maden var simpelthen lækker, med forsmagen af vinen. ”Maden er virkelig smagfuld,” kommenterede hun med et bredt smil. Hun gad ikke rigtig lytte på ham og hans ’holde øje med hende hvis hun nu blev fuld’, for hun vidste jo udmærket hvor meget hun kunne klare at drikke. Hun valgte derfor at rulle lidt med øjnene af ham og gengældte hans kække smil. Hun tog en tår mere af sin vin, da hun klart syntes det passede for perfekt sammen til ikke at være sammen hver gang, derfor gik der ikke længe før hun havde brug for et glas mere.

Malika nikkede med munden fuld af mad. Hun var helt enig i at hun ikke havde lyst til at støde på Giovanni igen, og det klart ville være smartest at sætte frugterne i nærheden af hans hytte, så det forhåbentlig kunne undgå flere konflikter. Hvem vidste hvad han kunne finde på. Hun fik slugt sin mad og rømmede sig lidt. ”Det lyder som en rigtig god ide, Pharos,” hun nikkede igen og smilte stort til ham. Hun skævede så hen til sit glas for at tage noget mere at drikke, men den var tom igen. Der gik et øjeblik før glasset var fyldt op igen.

Og et glas mere blev hældt op…

Malikas kinder var blevet lidt røde, og et stort smil var smørret hen over hendes ansigt, mens hun smågrinede lidt over noget hun havde sagt om hendes brødre. Hun kiggede ned på sin tallerken, hvor der kun var to druer tilbage. Hun tog en i munden og lænede sig tilbage i stolen med et afslappet blik. Hun var i hvert fald blevet meget mindre anspændt og angst af alkoholen. Det var ikke ligefrem nemt at komme over en kidnapning og næsten at blive solgt som sexslave eller lignende. Som hun havde fået spist druen gik det lidt op for hende hvor fuld hun faktisk var blevet. Hendes øjne spærrede lidt op og kiggede op på Pharos, ”Jeg kan ikke tage hjem sådan her,” sagde hun hurtigt. Hun var ikke helt sikker på om hun havde fået sagt ordene i den rigtige rækkefølge eller generelt udtalt ordenligt. Dog kørte hjernen et øjeblik på hvad hendes brødre ville sige, og om de ville sladre til hendes far. Ville Malika overhovedet kunne holde sin mund hvis hun kom hjem fuld? Et lille øjeblik var hendes blik fastlåst på Pharos øjne før hun begyndte at smågrine lidt igen. Pharos var i den grad godt selskab, og hun ville ikke have det blev taget fra hende, som så meget andet.

Det var godt at hun var med på idéen på den måde behøvede de slet ikke møde Giovanni, eller støde ind i ham. Han var heller ikke en mand Pharos havde lyst til at møde lige nu, faktisk gad han slet ikke se på mande for i hans øjne var han slet ikke værd at bruge tiden på. Som Malika var godt igang med at drikke lagde han mærke til den røde farve på hendes kinder, og han greb fat rundt om hans krus. Løftede det op til hans mund, og drak en stor tår af kruset. Hans øjne hvilede sig på hende, og han satte kruset ned igen. Som han hørte hendes latter kunne han ikke lade være med at smile lidt og grinede en smule, hendes latter smittede men det undrede ham hvorfor hun pludselig fik så røde kinder, var det pågrund af ham? Han blev nysgerrig"Har du det varmt, eller får du røde kinder pågrund af mig"drillede han med et glimt i øjet.

Så lod han hans blik glide hen på dyrene, og tilbage på Malika, han lagde hovedet lidt på skrå og gav til at krofatter skulle komme hen til dem. Da han endelig kom hen til deres bord fik Pharos fortalt ham at de gerne ville have noget med hjem, og krofatter nikkede hvorefter han begyndte at gøre det hele klar. Phaos gav et nik fra sig, hvorefter han rejste sig op fra stolen. Han gik hen til Malika, og overvejede at række en hånd frem imod hende så hun kunen komme op at stå men hun var hvist blevet lidt fuld. Så han sendte hende et bredt smil"Nej det kan du ikke, derfor foreslår jeg at vi lejer et værelse på kroen jeg er sikker på det vil være okay med krofatter"sagde han med en blid stemme, hvorefter han løftede hende op i hans favn, og kiggede hen imod krofatter. Han kom hen til Pharos som stod med Malika i favnen, og sendte ham et skævt smil, han tog imod maden, som han gik med krofatter hen til disken, hvor han stak en hånd ned i den ene bukselomme. Han fik fat i pungen og lagde den op på disken, hvor han tog nogle jade stykker og rav stykker op, og puffede dem hen til krofatter,

"Et værelse for natten, og du beholder bare resten, lad det være min tak for alt du gør og har gjort"sagde han med en høflig og venlig stemme. Han kunne se at hans dyr var med, for de stod ved hans side, og Pharos kiggede ned på Malika, han sendte hende et smil før han kiggede op på krofatter og tog imod nøglen. Så gik han hen imod trappen, og gik ovenpå og som han nåede derop satte han nøglen i døren til værelset, og gik indenfor med hende. Han låste døren, og gik hen til sengen med hende, hvor han satte hende ned på kanten af sengen"Du har måske fået for meget at drikke"drillede han med et blidt grin, hvorefter han fik sat deres mad ned på bordet, og lod hans blik hvile sig på hende. Hans dyr satte sig på gulvet ved sengen, lagde sig godt tilrette imens Pharos lod et smil brede sig på hans ansigt.

Malika havde tømt sit glas endnu en gang og smågrinede. Hun viftede lidt med hånden foran sit ansigt for at signalere at det var varm, ”Det nok lidt at begge dele,” svarede hun ham lettere flirtende tilbage.  På hvad der syntes at være et øjeblik for Malika, stod Pharos pludselig ved siden af hendes stol, ”Tror du virkelig han vil være okay med det?” spurgte hun lidt tåget. Hun tænkte slet ikke over at det var penge i kassen, og at det måske endda drev biksen. Selvom hun var overbevist om at maden i sig selv burde kunne holde krofatteren kørende. Som Pharos løftede hende op i sin favn, gav hun en lille overrasket lyd fra sig, efterfulgt af latter. Hun regnede med hun godt selv ville kunne gå, men Pharos havde noget fat i noget. Hun valgte at svinge den inderste arm om hans nakke, for at være sikker på at hvis han tabte hende, ville hun måske kunne have en chance for at komme op og stå inden.

Turen gik nu hen til disken, og inden hun kunne nå at protestere om hvem der skulle betale, havde han allerede modtaget mad, betalt, fået nøglen og var på vej væk. Hun skævede op til ham med et skævt drillende smil, ”Var det også sådan her du bar’ mig hen til Giovan…” lød det fra hende, som hun prikkede ham på brystkassen. Lidt ligesom at prikke til ilden. Hvordan hun var blevet så fuld, kunne hun ikke helt få til at hænge sammen. Måske var procenten i vinen meget højere end hvad hun var vant til, måske var det kombinationen af maden og vinen eller måske var det bare det faktum at hun nød Pharos selskab, som havde resulteret i at hun ikke havde tænkt over hvor meget hun havde fået drukket. Malika var også imponeret over hvordan han både kunne modtage mad, betale, modtage nøgle, gå på trapper, åbne, lukke og låse døre ned hende i favnen.

Forsigtigt og kontrolleret blev hun placeret ved sengekanten. Hun fangede hans blik, og prøvede at holde et fast blik på ham. ”Ja… Det beklager jeg,” undskyldte hun og lod sit blik falde ned på sine lår, eftersom hendes hænder havde søgt støtte ud til siden for hende. Da han gik væk fra hende, fløj armene glædeligt op i luften som hun lænede sig helt tilbage, ned og ligge, i sengen. Det varede kun et øjeblik. For det flotte guldbælte om hendes mave strammede om hendes ribben. Hendes hænder valgte derfor at søge til bæltet, og åbne det op. Da det blev åbnet svang hun lettet hænderne tilbage hen over hovedet, til de stoppede på lagnerne. Helt automatisk fik hendes fingre fat i lagnerne, mens de undersøgte kvaliteten af stoffet. Det var på ingen måde det samme som på paladset, men det havde hun heller ikke regnet med. Pludselig så hun op, ”Hvor skal du sove henne?” spurgte hun pludselig lidt mere klart end hendes tidligere sætninger. Hendes hænder var stadig hen over hovedet på hende, men hendes hoved var løftet en smule, for at finde Pharos blik.

Hans orange øjne fulgte hende og hendes bevægelser, og han kunne se hvordan hun prøvede at få fanget hans blik, og det fik ham til at smile. Han gik langsomt hen til sengen, lod en hånd stryge lidt hen over lagnet. Han kunne kort skule ned til hans dyr som så ud til at ligge afslappet ved hinanden, så de ville sikkert ikke røre sig, men bare blive liggende. Han lod hånden stryge lidt mere hen over lagnet før han drejede hans hoved hen imod hende, og lod hans blik møde hendes. Selv som hun bare lå der med hænderne op over hovedet og var fuld fandt han hende stadigvæk smuk. Han ville ikke stirre på hende for det var uhøfligt, men det var svært at holde blikket væk fra hende. "Det var det, jeg kunne næppe tvinge mig selv til at slæbe dig hen ad jorden eller andet, for du fortjener at blive behandlet ordenligt"sagde han med et bredt smil som han holdte blikket på hende. Han kravlede så hen over hende, med et ben på hver side af hende. Holdte sig oppe ved brug af hans hænder, og han lagde hovedet på skrå. Han kunne virkelig ikke få sig selv til at have gjort andet end at have båret hende, for selvom hun var adelig, så behandlede han generelt kvinder godt. På nær når han ikke lige kidnappede dem, men det var en mindre detalje. Han lod hans øjne glide ned over hendes ansigt, og løftede en hånd op til hendes hår, hvor han fik snoet lidt af hendes hår rundt om hans pegefinger"Men jeg fornemmer ikke at du klager over at blive båret sådan"drillede han imens han sendte hende et kækt smil.

Pharos sørgede for at løfte sig lidt op så deres kroppe ikke mødte hinanden, ikke fordi han ikke ville men fordi han bedre kunne se på hende i den position de lå i. Han lod hans hoved forsat være på skrå, og fortsatte med at lade hårtotten sno sig rundt om hans finger. Men efter få sekunder stoppede han, og lod hånden finde vej hen til hendes ansigt. Han havde helt glemt forbindingen på armen, og nærmest alt der var sket tidligere, for lige nu var hans fokus og opmærksomhed kun på Malika. Som hun beklagede overfor ham lod han hånden hvile sig på hendes kind, imens han lagde hans pande imod hendes. Han sagde ikke noget lige med det samme, for han nød bare synet af hende, og endnu bedre hendes flotte øjne som han bare forsvandt ind i. Han lod hånden kærtegne hendes kind en smule, og sendte hende et smil"Du skal ikke beklage dig"sagde han med en blid tone, og lod så hånden glide ned imod hendes hage, hvor han lagde to fingre under, og trak sig lidt tilbage så deres pander ikke rørte hinanden længere

Han havde ikke tænkt sig at fjerne hans øjne fra hende, og lyden af hendes spørgsmål fik ham til at blinke til hende, før han lod hans ansigt nærme sig hendes igen. Der var kun en seng herinde på værelset, så de blev nok nød til at sove sammen. Han var på en måde glad for at hendes familie ikke vidste hvad hun lavede. Han kunne da hellere ikke sende farens prinsesse hjem fuld, så han havde vel også bare gjort det der var bedst. Desuden havde han ikke tænkt sig at lade hende gå, så at tilbringe lidt mere tid med hende, var helt klart det han var ude på"Sammen med dig medmindre du vil have jeg sover et andet sted"lød det lavt fra hans mund som han lod hans ansigt nærme sig en lille smule mere, og som han fortsat havde hans fingre under hendes hage blinkede han til hende før han pressede hans læber blidt imod hendes i et nærmest krævende men alligevel intens kys.

Malika fulgte hans bevægelser som han nærmede sig. Da deres blik mødtes, gav hun ham et lille smil. ”Tak,” smågrinede hun. Billedet af ham der trak hende, bevidstløs, i håndleddene i hele vejen hen til hytten morede hende. Med rolige bevægelser havde var Pharos pludselig hen over hende på alle fire. Hun blinkede et par gange. Hun sænkede sine arme lidt, så hænderne lå på lagnet hen over hovedet på hende, men albuerne var ud til siden. Hun kiggede skiftevis på hans mund og øjne, som han snakkede til hende. Hun bemærkede ikke rigtig at der blev pillet ved hendes hår. Hun var så vant til at blive hevet i det da hun var yngre, både fordi hun ikke lignede sine søskende, og da de fleste af hendes søskende var af det modsatte køn. Typisk. ”Åh nej, jeg er blevet opdaget,” grinede hun lidt og lod hendes øjne flygte væk fra ham.

Hendes blik søgte tilbage til hans øjne, som hun undskyldte for at være blevet for fuld. Et øjeblik efter, havde han placeret sin hånd blidt på hendes kind. Nærmest kærtegnende. Som Pharos lod sin pande nærme sig hendes langsomt, kiggede hendes øjne ind i hans. Hans gyldne øjne var bare umenneskeligt smukke. Hun gav ham et lille usikkert smil tilbage. Hun kunne godt mærke lidt på sig selv at hun både ville skubbe ham væk, men samtidig bare svinge armene om ham. Hun lukkede hun øjnene som hans hånd kærtegnede hendes kind. Hun kunne mærke at hele rummet snurrede når hun havde lukkede øjne. Hun valgte derfor at lade sin ene arm glide ud til siden, med spredte fingre. Hun følte det gav hende noget støtte så hun ikke kunne vælte… Selvom hun i forvejen lå ned… Hun var vel fuld…

Hendes øjne åbnede sig dog hurtigt igen, for at få styr på at rummet ikke snurrede. Hans pande efterlod hendes. Som han blinkede af hende, efter hun havde spurgt hvor han skulle sove henne, kunne hun mærke kuldegysningerne op ad armene og langs ryggen. Som han nærmede sig hendes ansigt sank hun en lille klump i halsen. Inden hun kunne nå at protestere omkring hvor han skulle sove, fik han med et blink gjort hende stum, og med et kys sendt hendes fornuft til bjergene i norden. Den ene arm svang sig om nakken på ham, som hun gengældte kysset. Hendes far, brødre, tjenestepiger og slave var på ingen måde i hendes tanker. Hun nød faktisk bare at kunne slappe af efter den lidt traumatiske oplevelse hun havde været ude for. Hvis hun havde været hjemme, skulle hun sikkert have fortalt historien igen og igen til samtlige væsner på paladset. Hendes frie arm begyndte at støtte hende lidt, så hun kunne hvile på sin ene albue. Hendes åndedrag var nærmest med det samme blevet tungere og mere lidenskabelige.

Som hun havde svunget en arm rundt om hans nakke og gengældte kysset, holdte han det lidt før han lod deres læber skilles. Han kunne godt mærke at hun var blevet meget fuld, og det var enlig lidt morsomt. Dog var det ikke noget han måske burde drille hende med, selvom han var fristet til det. Han kravlede så af hende, og rejste sig op fra sengen. Han gik hen imod badeværelset, og fandt en spand frem, og gik tilbage hen til sengen. Han satte sig ned på kanten af den, som han kiggede på Malika imens han satte spanden ned på gulvet. Det var ikke til at vide, om hun pludselig skulle kaste op eller noget, så han måtte hellere være forberedt. Derfor havde han valgt at hente en spand, og han var dog også fristet til at hente en klud eller andet han kunne ligge på hendes pande, hvis hun fik det alt for varmt.

"Tydeligt opdaget"drillede han som han ikke kunne lade være med at grine lidt. Han lod hans øjne hvile sig på hende, før han kiggede ned imod hans dyr, hvor han kunne mærke hans ræv begyndte at vifte med halerne imod hans ben. Det var da typisk hende at ville have opmærksomhed, og røre hans ben med de haler. Men det var nu også ganske sødt, Pharos havde bestemt ikke noget imod det, tværtimod så var det helt fint med ham. Han skubbede en smule til spanden på gulvet, bare så han ikke ville ende med at vælte den eller sparke til den. Dog var han også sikker på at hans dyr heller ikke ville vælte den eller røre den, hvis de endelig ville røre den var det nok meget lidt, og ikke særlig hårdt. Han drejede kroppen en smule og rakte en hånd frem imod Malika med et bredt smil"Brug for hjælp til at komme op"han kunne ikke lade være med at grine med et glimt i øjet. Han fandt det morsomt at hun var blevet så fuld, for det havde han slet ikke regnet med.

Som han trak sig tilbage fra kysset, åbnede hun sine øjne og lod sit blik følge ham, som han gik ud på badeværelset.  Sikke en lyseslukker… Nu fik han jo hvad han ville, og så gik han bare? Malika løftede et bryn som hun så han kom tilbage med en spand. Hun vidste udmærket godt hvad dens formål skulle være til for. Opkast. Men Malika var jo aldrig blevet så fuld at hun skulle kaste op…

Malika gav ham et skævt smil, som han kommenterede på at hun ikke havde noget i mod at blive båret i hans favn. Hun lå nu og hvilede på sine underarme, og hendes bælte lå fladt, efterladt på sengen under hende. Hun prøvede at sætte sig lidt op, men det lykkedes ikke rigtig. Der gik kun et øjeblik før Pharos tilbød sin hånd. Hun skævede lettere utilfredst op på ham. Hun kunne da godt selv komme op!

Hun så lige frem for sig og satte af med arme og ben. Det gik lidt hurtigt, så hun måtte fægte lidt med armene samt bukke sig lidt for ikke at miste balancen. Hun rettede sig hurtigt op og sikrede sig at dyrene var rolige. Hun kiggede sig over skulderen til Pharos. ”Jeg kan selv,” protesterede hun og gik mod ham med langsomme, forholdsvis kontrollerede skridt. Med lette og forførende bevægelser førte hun sit store lyse hår over på den ene skulder. Hun valgte at gå udenom Ziwa. Lette hænder placerede hun blidt på Pharos skuldre, hvorefter hun lod et ben hvile på hver side af ham på sengen, hvorefter hun satte sig på hans skød. Hendes øjne kiggede nu oftere på hans mund end hans øjne ”Eller tror du ikke på jeg selv kan?” spurgte hun så næsten hviskende.

Pharos fulgte hende som hun fik sat sig op, og han kunne virkelig slet ikke lade være med at smile. At han så også var tæt på at grine over situationen var en mindre god detalje.Men han opførte sig pænt, for det ville være lidt ondt og drille hende. Han var ikke helt sikker på, hvor fuld hun var blevet men hun havde da fået noget at drikke ihvertifald. Måske det bare havde ramt hård, uden at han eller hende vidste det. Som hans øjne fulgte hende, og hun pludselig havde sat sig på hans skød.

Hun var godt nok noget for sig selv, aldrig havde han mødt en kvinde der var som hende. Men det var intet dårligt, og han kiggede på hende. Lagde en arm rundt om hende, som han lod hånden hvile sig på hendes ryg. Bare så han kunne holde fast om hende, så han også var sikker på at han ikke ville tabe hende, eller at hun ville vippe dem begge forover. Ikke at han var sikker på at det ville ske, mest fordi han sad meget fast på sengen, og lod hans øjne hvile sig på hende. Han lagde mærke til, hvordan hun kiggede på hans mund, og han undrede sig lidt. Men valgte blot at sende hende et kækt smil som han lod den frie hånd finde vej op til hendes læber"Det er jo et glimrende spørgsmål"drillede han som han blinkede til hende.

Han kunne godt lide at drille hende lige nu, og han var da heldig at hans dyr lå afslappet på gulvet ved sengen. De virkede slet ikke til at ville forstyrre, og det virkede mere til at de gerne ville sove snart. De var helt afslappet, og Pharos skævede kort ned til spanden og lod hans opmærksomhed og blik falde op på hendes ansigt igen. Han lagde hovedet lidt på skrå, og lod hånden stryge hende lidt ned over ryggen"Den vin ramte måske lidt for hårdt"spurgte han og kunne ikke lade være med at grine lidt, selvom han burde holde sig seriøs.

Malika smilte en smule som han lagde en arm rundt om hende. Hendes fulde-jeg tænkte ikke over at det nok mest af alt var for sikkerhedsmæssige årsager. Hans smil skabte lidt glæde i hende, og hun kiggede nu mere på hans øjne. Igen var hun totalt opdaget, at hun havde kigget på hans mund. Hans selskab var i den grad hyggeligere end hun havde forventet. Hun længdes allerede efter mere.

Som hans hånd fandt vej til hendes læber, gav hun en af hans fingre et blidt kys, ”Mhm,” lød det fra hende, før hun forsigtigt og blidt nappede i fingeren med tænderne. Hendes øjne fikseret på hans.

Hun gav trak lidt på smilebåndet, som han kommenterede på vinen. ”Det kan godt være,” hun prøvede lidt at børste emnet af vejen, selvom hun godt kunne se det sjove i det. Hun havde lovet ham at hun ikke blev fuld, så han ikke skulle se efter hende. Nu havde han jo så både båret hende ind i et værelse, så hun kunne sove alkoholen ud, og hentet en spand til hende, hvis hun skulle få det dårligere. Hun var nået til et punkt hvor hun bare havde brug for ikke at være prinsesse længere for i dag. Hun håbede lidt at Pharos ville kunne forstå det, men først skulle hun finde ud af hvordan hun kunne få det formuleret til ham. Hun kunne vel ikke bare sige ’Jeg er ikke prinsesse længere for i dag’. Eller kunne hun? Måske kunne hun bare vise det?

Skulderen, som var fri for hendes hår, trak hun lidt ind mod sig selv, hvilket resulterede at stroppen til hendes kjole gled ned. Den dækkede stadig hendes overkrop, men måske Pharos ville forstå et hint. Hendes åndedræt var langsom og tung, samt udvidet pupiler. ”Ups,” hviskede hun, hvorefter hun langsomt lænede sig frem for at kysse ham.

Som han holdte kysset kunne han pludselig mærke noget imod hans fødder, og han hørte noget. Men først var han ikke sikker på, hvad det var han hørte. Han undrede sig, som han løftede et øjenbryn og kiggede rundt lidt mere. Hvad var det? det kunne da ikke være Giovanni, kunne det? Han håbede det ikke, og måtte stoppe kysset som han fik et chok da han kunne høre en høj knurren og nogle kradse lyde. Han kiggede lidt væk fra Malika, kun for at se hans dyr var godt igang med at prøve at få døren op. Det var ikke nemt for hans ræv, men hans hund/ulv havde hvist ingen problemer med at få fat i håndtaget.

Pharos sukkede dog lidt for hvordan kunne de overhovedet åbne døren, men før han nåede at tænke mere om den tanke havde Zion åbnet døren, hvorefter ha knurrende løb ud ad døren. Ziwa fulgte efter, og Pharos vidste de havde fået færten af et eller andet. Dog vidste han ikke lige hvad de havde fået færten af, men han var nød til at fange dem. Hvad hvis der ville ske dem noget, så han kiggede på Malika, strøg en hånd ned over hendes kind, hvorefter han placerede hende ved siden af sig, og rejste sig op fra sengen. Bukkede sig foran hende, hvorefter han rakte ud efter hendes hånd, plantede et kys på hendes håndryg"Jeg beklager min uanstændigt opførsel, men jeg er nød til at forlade dem"sagde han 

Så gik han langsomt hen imod døren, og placerede en hånd på dørkarmen, hvorefter han lod hans øjne hvile sig på hende med et lille bredt smil"Husk nu at passe på dem selv"lød det kækt fra ham imens han blinkede til hende. Derfra var han løbet efter hans dyr, men havde lukket døren for at være lidt højflig, for han mente bestemt ikke det var helt okay at han var nød til at forlade hende. Men hans dyr var da godt nok hurtig ude ad værelset, så der måtte nok have været et eller andet. Om det var Giovanni eller hvad det kunne være, vidste han ikke.

Malika kunne mærke noget ikke var som det skulle være, men inden hun selv kunne nå at afbryde kysset, gjorde Pharos det selv. Hun så undrende på ham og fulgte derefter hans blik, som landede på dyrene som var i gang med at få døren op. Kloge dyr. Men hvad skulle de? Der gik kun et øjeblik før de begge var stukket af ud igennem døren og ned af gangen. Malika så hurtigt tilbage til Pharos, men han var allerede to skridt foran hende. En blid kærtegnende hånd på hendes kind, som hun næsten kunne fornemme var en afsked. Det hang tungt i maven. Eller var det alkohollen?

Han fik med lethed rykket hende væk og ned på sengen, hvorefter han høfligt bukkede for hende, kyssede hendes håndryg og undskyldte. Han gik derefter langsomt hen mod døren. Det trak i hende. Hun ville med, men hun var i den grad for fuld til at kunne følge med. Hun vidste dyrene kunne være ret så intimiderende, og vidste de måtte findes inden der var ballade. ”Vi må mødes igen Pharos,” lød det fra hende i en blid stemme. Som han stoppede i døråbningen så hun forhåbningsfuldt på ham. Hun trak let på smilebåndet som han fortalte hende hun skulle passe på sig selv, ”Jeg skal prøve. Kom nu ikke i problemer,” svarede hun ham så, en anelse bekymret. Han lukkede så døren og hun kunne høre hans skridt, da han begyndte at løbe efter dyrene. Hun kunne mærke hjertet sank en smule og hendes blik faldt ned på spanden han havde sat ved sengen. Hun kunne mærke vand begyndte at fylde hendes mund. Hun prøvede at ignorere det, men til sidst var det som en ukontroleret savl. Med et kastede hun sig hen over spanden og begyndte at kaste op. Nu ville hendes krop ikke den alkohol længere. Hun jamrede lidt som hun regnede med hun var færdig, og trak spanden hen til kanten af sengen, og kravlede op i sengen for at falde i søvn under dynen.

// Oneshot som efterfølge af denne tråd!