Tara fulgte irriteret med i kampen, et eller andet sted følte hun sig mere eller mindre ubrugelig, hendes angreb havde tydeligvis ingen effekt på Denaro overhovedet, og hér lå hun med en arm af led, bundet til sandet og dybt demoraliseret af Denaros ubrydelighed. En af de mange Kravenoh-kloner dukkede op ved hendes side, hun kunne ikke rigtigt andet end sende ham et skæptisk og afvisende blik da ham begyndte at .... varme sandet? I en hurtig vending trak hun det ene sværd, med den ene arm der endnu virkede og svang klingen i en let bue mod klonen, der forsvandt, da hun igen måtte give et hadefuldt hvæs fra sig, som egentligt slet ikke passede sig til en elver. Sandet der havde bundet hende til jorden var mere eller mindre smeltet ind i huden på hende, hvilket fik en enkelt tåre til at løbe ned ad kinden på hende, hun kunne ikke rigtigt vurdere hvad der var værst. Armen eller benet, hvor sårvæske stille begyndte at løbe fra.
Hurtigt rejste hun sig op, og så med det mest dømmende blik hun overhovedet kunne præstere på Denaro der var dkket op forean hende, hun havde regnet hans næste træk ud, og hun skulle ikke nyde noget af at blive begravet levende, slet ikke med hendes voldsomme klaustrofobi. Aldrig i livet!
Idét sand begyndte at skyde op omkring dem, satte hun af fra jorden og baskede hurtigt flere meter op i luften, hvor hun gav sig til at inspicere sin nyerhvervede skade. Flot sorte, virkelig flot!
Det var nærmest et bånd af glas der havde smeltet huden væk og var nærmest smeltet fast til huden omkring båndet, hun skar en grimasse af smerte, men besluttede at prøve at tænke på noget andet.

da denaro går efter klonen ved at sætte et spyd lige igennem maven på den forsvinder den op i røg, da den rigtige kravenoh angreb ikke rigtig rammer hvilke han blev meget overrasket over da han angreb ham så tæt på, et overraskene blik kunne ses på hans ansigt hvis man så efter.

ide denaro dukker op over ved tara og begynder stortset at angribe hende, men da han ikke rigtig for ramt på hende smiler kravenoh blot og i stedet for at angribe står kravenoh og samler sig lidt da det tager meget på krafterne når man heller ikke rammer noget som stortset var umuligt ikke at ramme, så vil alt energien bare være spild, kravenoh ser på tara som flyver op i luften " ja ja flyv du bare blege " mumlede han selvom hvis hun nu bare tænkte sig om så kunne hun gør gavn for kravenoh, men det vil kreve et dårligt træk fra denaro og det virkede ikke rigtig som om at han dummede sig rigtig.

kravenoh står helt afslappet og ser på denaro og tara og for den sags skyld også på samson som stadigvæk var til stede men blot kiggede på kampens forløb, og ikke rigtig havde gjordt andet ind at give tara lidt vand.

"Og som du ved lader jeg ikke mit bytte undslippe" Lød det en smule hæst fra Denaro idet hun prøvede at flygte opad.
Hver af hans tre former havde hver sin styrke, den første var energibesparende samtidig med at den havde en god kombination af fysisk og magisk kraft at gøre med, denne form var ikke fysisk svag, men motorikken var dårligere og tempoet lavere, særligt på jorden, men tilgengæld var psyken og magien for fuld kraft, mens den sidste var hans døgnflue. Tempo og magi ville skyde til vejrs ved forvandlingen, men til gengæld ville han snart løbe træt, netop derfor han normalt holdt sig til de to første.
Vingerne slog ud og et bask sendte ham et par meter til vejrs. dette burde få ham udenfor Kravenohs sværds rækkevide, han måtte dog stadig holde øje med de hede flammer, der fra tid til anden skød op.

Armene skød frem foran kroppen og fra en lille pose ved hans side fløj små sandkugler op, de havde en mat overflade og så ud til at være presset sammen med sådan et tryk, at der skulle mere end et hug til at flække dem. Dette var dog kun sagen med enkelte af dem.
Fingrene strakte sig ud og kuglerne fløj elegant rundt om hans hænder, som en patronerne i en ladt pistol, der blot ventede på at flyve afsted.
"Jeg giver dig et tip. Dette angreb er før blevet betegnet som marionetspillet"
Med et satte han sin magi i spil. et tryk af magisk kraft skød ud fra hans fingre og ramte sandkuglerne, der straks reagerede og skød afsted imod Tara.

Angrebet bestod af 3 dele.
1. den fysiske, en lille del af sandkuglerne var sammenpresset så de ikke blev knust ved kontakt, men i stedet kunne slå hårdt imod fjenden. Et angreb han brugte til at aflede opmærksomheden på de resterende kugler.
2. den ætsende, en større del af kuglerne var presset hårdt sammen, men i centrum var et hulrum placeret, hvor en stærkt ætsende væske blev lagret. Ved kontakt ville disse kugler flække og syren plaske ud på huden, hvor smerten ville aflede for tredje trin.
3. den bindende. Hele angrebets formål. De sidste ca. 5 kugler var af type 1, men blev ikke brugt til at slå modstanderen rundt, i stedet var de spændt fast om tynde ståltråde. Disse kugler ville flyve rundt om ofret to gange, før de flyver tilbage til Denaro og strammer nettet til. Bundet fast er der sjældent noget at gøre og i Taras tilfælde vil vingerne være målet for trådene.
Kuglerne var forberedt på forhånd, men den eneste form, der havde magisk kontrol nok til at kontrollere dem perfekt var stadie 2.

Tara lod hurtigt en finger glide henover det brede bånd af glas der havde smeltet sig til hendes knæhase, det brændte som bare fanden, og hun vidste at den slags skader helst skulle køles hurtigst muligt, men det lod til, at det måtte vente, selvom hun allerhelst havde lyst til at melde sig ud af kampen, hun havde i virkeligheden aldrig haft lyst til at ende her, i ørkenen, og slet ikke med dem idiot af en sortelver, og en kold gemen morder.
Denaro lettede, han havde ret, han lod ikke et offer gå, det havde hun selv set.
"Du har ret Denaro, du lader ikke et bytte slippe, ikke engang hjælpeløse mennesker, du myrdede grundet den sorg du selv var grundlag for!" snærrede hun imod ham, inden hun igen måtte holde inde, smerten var overvældende.
Tara slog med vingerne for at lægge yderligere afstand mellem hende og Denaro, hun brød sig ikke om at han var så tæt på, og slet ikke da hun opdagede hvilket lille trick han havde i ærmet. Flere sandkugler var ikke just hvad hun havde brug for, og dem som Denaro havde gang i virkedeikke ligefrem mere venligtsindede ud end dem han før havde haft fat i, der måtte dog være noget bestemt ved disse kugler, da de ikke blot kom fra ørkenens sand, men fra en pose han havde haft på sig hele tiden. Tara tog ingen chancer og fløj så hurtigt hun kunne for at lægge afstand til Denaro, dog nåede hun ikke langt, da hans træk kom kort efter.
Hårde kugler hamrede umæmmet imod hendes krop, hvilket fik hende til at stoppe op, skærme ansigtet med armskinnerne slået imod hinanden, dog fik en sydende lyd hurtigt fanget hendes opmærksomhed, kuglerne var ganske rigtigt holdt op med at slå imod hendes krop, hvilket gav hende en pause til at ånde lettet op, dog var en mistænkelig væske begyndt at gnave sig igennem hendes rustning, og der ville ikke gå længe før det nåede huden.
Opgivende måtte hun tage sig tiden til at åbne både brystplade, og benskinner som hun lod falde til jorden, hvilket for hende var alt andet end godt, det tykke stærke naturmateriale havde været dét der havde holde hende i live indtil nu, og nu lå det et sted i ørkenens sand. Under rustningen havde Tara ikke andet end et solidt grønt stofbånd om barmen, hun havde med vilje fravalgt for meget tøj, da det havde været mere ulideligt end det nu engang var i den hede ørken, og den blottede hud afslørredeu samtidigt de begyndende blå og sorte mærker, der prydede hendes torso især.
Distraktionen forårsagede dog ligeledes, at de tynde metaltråde snoede sig om den spinkle krop, og uanset hvor meget Tara sprællede, vred sig eller slog med de store vinger, hjalp det ikke meget, slet ikke da de begyndte at stramme til, og dermed forhindrede hende i at holde sig i luften, navnet på hans angreb var vel givet, måtte hun nok indrømme, uanset hvor lidt det huede hende. Hun gav et utilfredst fnys fra sig, da hun vendte blikket mod Denaro "Morder!" var det eneste hun kunne vriste frem fra de røde læber, hendes energi var snart brugt, men hun skulle satme sørge for at give ham alt den dårlige samvittighed i verdenen, at hans minder ville forfølge ham i tanker og drømme lang tid efter

selvom denaro angiber tara og man kan fornemme at det vil gå skidt for tara var kravenoh nød til at slappe lidt af hvis han skulle kæmpe imod denaro noget mere, så det eneste kravenoh gør var at sætte sig ned i det varme og samler benene og på en eller anden måde for opsuberet varmen fra sandet op i sig selv så for kravenoh vil det føles som et bust eller en slags form for kick, men han vidste osse med sig selv at denaro kunne ikke blive med at angribe han vil sikkert osse på et tidspunkt løbe tør for energi og når den tid kom så vil kravenoh være der.

kravenoh sidder rolig i sandet med lukkede øjne imens han stadig følger nogenlunde med i kampen der nu forgår mellem tara og denaro. selvom kravenoh nok burde hjælpe tara da de nu var i bande sammen gjord han det ikke også var han ligeglad med hvad samson sagde, for kravenoh tænker altid på sig selv frem for andre.

da tara blev ramt åbnede kravenoh sine øjne og ser direkte på denaro "hvis bare..." han trækker en af hans lammelse nåle frem og kaster den efter denaro venstre arm, selvom de var højt oppe vil kravenoh stadigvæk kunne ramme ham og hvis han ramte denaro vil hans arm været lammet og ikke vil kunne bruges i en times tid.

efter kastet af nålen rejser kravenoh sig på og ser afvente op for at se om nålen rammer, imens han bag hånden går klar til hans næste angreb hvis han ikke skulle ramme denaro hvilke nok kom til at ske da denaro altid på en eller anden måde kunne undvige hans angreb.

Hans angreb fik fat. Perfekt! med et ryk strammede han snorene så hun ville falde ned i sandet, der straks ville skyde op og ligge sig som en puppe omkring hendes krop. Det var på tide han fik afsluttet hende så han kunne komme videre med sortelveren.
"Morder!"
Ordet skar gennem luften som en varm kniv gennem smør og ekkoet genlød i hans kranie idet nålen borede sig godt gennem Denaros hud og den sitrende følelse nåede hans nervecenter for sent. Armen hang allerede slapt ned langs kroppen og var tydeligvis ubruglig. Et blik af overraskelse skød henover det ellers helt kontrollerede ansigt og blikket faldt på nålen Højre hånd skød nærmest panisk frem og greb nålen, der øjeblikket efter fløj ned i sandet.
Hans venstre vinge slog et ukontrolleret slag og hans balance blev brudt idet han pludselig styrtede imod sandet, mens han med vingerne prøvede at genfinde balancen.
Sandet skød op omkring ham, som var det vand idet han fik kontakt med ørkengrunden og hvad der ville ligne et mindre krater dannede sig omkring ham. Han havde dog ikke taget skade, sandet afblødede ham ufattelig godt.

Han rejste sig op og svang vinget et par gange, der var stadig liv i det, men den var blevet sværre at kontrollere, der ville dog ikke gå længe før han kunne flyve igen.
Omkring hans arm var ståltrådene stadig spændte, de var trodsalt spændt fast om ham og faldt ikke ned så let.
Med et hurtigt afsæt sprang han op fra krateret, der dækkede sig selv til bag ham. Blikket hang på Kravenoh. Han kunne åbenbart ikke fjerne opmærksomheden fra ham uden det gav bagslag, og nu var det anden gang han havde brudt igennem huden. Tankerne på Tara var dog stadig aktive i hans hovede. Hendes ord havde bragt noget frem, lyden, stemmen og hele scenariet havde åbnet en låge han ellers kun lod stå på klem. Almindelig provokation var normalt, den slags havde forfulgt ham i utallige år, men en genskabelse var anderledes. Nærmest ubærlig. Han kunne dog ikke holde sig tilbage af det og måtte kæmpe videre.

De tynde metaltråde strammede yderligere, og gav til sidst et ordentligt ryk, der fik Taras ene vinge til at snøre sig tæt til kroppen, og nogenlunde samtidig med at Denaro faldt, gjorde Tara det også, da de nu var forbundet til hinanden, ærgeligt for Denaro, for på den måde havde de en tættere mental forbindelse, end han overhovedet kunne forestille sig.
Tara landede tungt i sandet, med et tungt støn, da hun fik slået luften ud af lungerne.
Sandet begyndte langsomt at omkrense hende, men det skule hun bestemt ikke nyde noget af, hun vred sig som aldrig før, og prøvede ihærdigt at rulle væk fra den pubbe som Denaro tilsyneladene havde tiltænkt sig hende, også selvom det betød, at trådene, langsomt begyndte at skære sig igennem den fine lyse hud, hun skulle ikke begraves levende.
Med den endnu raske arm, greb hun omså mange metalsnore hun kunne få fat i, inden hun begyndte at sende en storm at minder og billeder imod Denaro og samtidigt forsøgte at kæmpe sig på benene, på trods af sandets modstridende mening, hendes træthed og Kravenohs tendens til ikke at lette røven.

[Kort sry, jeg skal på arbejde]

et smil kommer frem på kravenoh læber da han rammer denaro med nålen og at denaro mister balancen og falder ned til jorden men dog ikke slår sig på grund af sandets hjælp, " hmm det er vel okay " mumlede han til sig selv selvom han gerne vil have ramt ham i nakken for så vil denaro have været lam fra hals og ned men arm var osse fint for kravenoh, for så var det et bevis på at han ikke var usårlig.

kravenoh ser kort på tara som så ud til at ha problemer, kravenoh vil gerne hjælpe hende men hun var jo elver og han vidste at hun enlig ikke rigtig vil ha hans hjælp og hvis han skulle hjælpe hende så kunne denaro jo gør skade på ham når han var opmærksom på tara, han ryster lidt på hovedet af det hele og ser så igen på denaro " nåh hvad så nu kan du lade bleg elver være lidt og vende fokuset på mig i stedet for " kravenoh havde fået noget mere energi og var klar til et par omgange mere hvis denaro osse var klar.

kravenoh trak sit sværd og så på denaro " hvad med noget nærkamp uden magi?" han laver en cirkel rundt om ham selv og ser så på denaro " inde for denne cirkel vil det hele ske og kun inde for den " han sætter sværdet lige foran ham og vender blikket afventene på denaro.

kravenoh blik går rigtig kort over på samson. * og der sidder du bare og nyder det hele, og plus du vil ha denne modstander i din gruppe tsk...* tænkte han hvor efter hans blik vender fuldt fokuseret på denaro

Billederne strømmede gennem Denaros hovede og et ryk gik igennem hans krop, uvilkårligt trak han hårdere i trådene samtidig med hans åndedræt steg, hun var kommet igennem hans mentale barriere og slog nu direkte på hans psyke. Han kunne ikke acceptere det!
Med et ryk greb han spydet ved sine fødder og sendte det i en knivskarp linje imod Tara. Den sylespidse klinge ville med lethed kunne gennembore hendes krop og efterlade den livløs i sandet, men blot få mm før hendes bryst ville den stoppe. Lykkedes dette vil han forme gire ord til hende.
"Bang! Du er død" Øjeblikket efter skulle sandet helst springe op og dække hende til indtil hun nåede det punkt, hvor hun ikke længere anså sig selv som en del af kampen. Lykkedes dette ville snorene også blive sluppet så forbindelsen kunne brydes.

han havde indset at 2 imod 1 var en stor mundfuld, selv i ørkenen, så han prøvede at elimenere den ene så han ville stå i sin favorable 1 vs 1 position. Dette krævede dog blot at Tara accepterede sit nederlag i håb om at Krave kunne færdiggøre arbejdet.

Kravenohs udfordring faldt dog ikke i god jord hos Denaro. Hans krop virkede ganske vist muskuløs, men den besad ikke evnerne til nærkamp. Det ville kræve et stadie skift.
"Ligesom du ikke spørger en hund om at svømme om kamp med en fisk, så spørger du ikke en magisk kæmper om at fægte med en fodkriger." Svarede han, stadig stakåndet. "Men en imod en med alle tricks, vil jeg sagtens kæmpe imod dig i din lille cirkel."
Denaro smilede. Selv hvis Tara skulle klare sig fri uden at opgive, så ville den udfordring give ham alle de fordele han ønskede.

Tara der med hendes angreb som afledning, havde formået at kæmpe sig på benene, prøvede ihærdigt at vikle sig ud af metalsnorene, nogle af dem var begyndt at skære i huden grundet Taras modstridende bevægelser kontra snorenes styrke og slanke form. Hun nåede dog ikke så langt før Denaro lavede en bevægelse der fik hendes opmærksomhed, heldigvis for hende, var hendes smidighed væsentligt overlegen i forhold til Denaros færdigheder inden for våbenbrug på hans andet stadie, og det var derfor en smal sag at undgå spydets ellers drabelige udfald, på trods af, at Denaro ikke havde i sinde at spide hende med det ellers stærke våben.
Denne gang så Tara sit snit til at lave et fysisk udfald, om det så blev det sidste hun gjorde, var hendes odds for gode til at lade den passere, for med Denaros krop udstrakt for at støde spydet, var han alt for blottet, når hun var så tæt på. Tara trak det ene kortsværd med den frie arm, hvilket til hendes fordel var den der endnu virkede, og trak det fra sin plads ved hendes hofte og lod det skære gennem luften med en let bue imod Denaros brystkasse, lige ved den ene lunge. Skaden ville ikke være dødelig, med mindre han lod sig kæmpe videre uden at skifte form, en punkteret lunge kunne behandles, men det krævede offrets fulde opmærksomhed og at vedkommende lå totalt stille, derfor fandt Tara det noget så genialt.
Dog krævede udfaldet af hende ligeledes, at hun lagde vægten over på det andet ben, hvor det lede brændsår havde fundet vej og sårvæske var begyndt at løbe ned ad skinnebenet, hvilket fik hende til at synke sammen på knæ med et tungt gisp. Her stødte hun i en sidste kraftanstrengelse sværdet imod Denaros vene i låret. Nok havde udfaldet kostet hende deltagelsen i kampen, men hvis det lykkeds og Denaro måtte skifte stadie til det tredje og sidste, ville det være det hele værd, og ikke nok med det, så ville hun kunne komme væk, og så plejet hendes sår, og få sat armen på plads, der endnu sad i en forkert vinkel i forhold til resten af kroppen.

et smil ses på kravenoh's læber " en kamp i denne lille cirkel med magi, tsk.... som du selv sagde det er som at bede en hund om at svømme om kap med en fisk" siger han med et lille smil på læben men stadig alvorligt. kravenoh vidste godt at i denne ørken vil denaro være på hjemmebane og helt klart vinde slaget i cirklen hvis de måtte bruge magi i den, men det var jo osse derfor kravenoh vil have en nærkamp med våben og ikke magi.

kravenoh ser denaro angribe tara men tara bliver ikke ramt af angrebet som vil betyde døden hvis det ramte hende. en aftale som ikke vil have blevet overholdt hvis det skete, kravenoh ser på denaro med et overrasket blik " du kunne jo have dræbt bleg elveren, ikke fordi det gør noget men var aftalen ikke at ingen skulle dø? " siger han undrende, men osse glad på en måde for så havde kravenoh en undskyldning for at dræbe denaro.
kravenoh stod stadigvæk i cirklen og så lidt på denaro, skulle han angribe ham eller skulle han bare stå og vente på at han kom til ham, men det kunne også gå ud over tara i sidste ende hvis det var.
men i sidste ende så stod han bare afventene og klar, hvis denaro skulle angribe ham med en eller anden form for magi, hvilke nok vil ske da han kunne forstå at denaro var mere magiker typen ind kriger.


(( sorry det blev kort))

Denaro mærker impulsen da hun springer imod ham, overrasket over hendes evne til at kæmpe videre lander han vægten skyde bagud og mærker hvordan sværdet rammer hans brystplade, som får et dybt mærke. Var han ikke sprunget bagud havde det været farligt!
Han får dog ikke meget tid til at overveje, for straks efter følger næste angreb imod hans lår.
God ide, men for tæt på sandet!
En lille søjle skyder op og blokkerer hendes hug samtidig med at Denaro springer frem og hugger et voldsomt slag imod hendes ansigt. Kroppen er ikke kampdygtig, men fysisk styrke har den dog og i hendes tilstand burde der være en mulighed for at få kontakt.
Han kan dog ikke risikere en kontra og vinger slår derfor øjeblikkeligt et slag, hvilket sender han bagud og op. Han flyver et par meter inden han lander på jorden.
"Bliv skovelver, din krop vil ikke holde til at forsætte længere. Forlad kampen og få dine sår tilset og renset. Ja ønsker ikke flere uskyldiges liv på min samvittighed."
Spydet rejser sig fra sandet ved siden af ham og han griber det straks med den ene hånd. Endnu engang kampklar. Han brød sig ikke om at angribe hende i en træningskamp så længe hun var i den tilstand, så det var lige så meget for hans egen skyld, som for hendes at han foreslog det.
Solen skinnede stadig kraftigt ned på dem, men spydets skygge faldt ikke længere lige ned, nej den var allerede begyndt at tage en lang form. Dette havde ikke været en kort kamp, hvilket Denaros krop fortalte ham glimrende. Der var ikke mange øjeblikkes pause i kampen og han var konstant tvunget til enten at anvende fysisk styrke eller magisk kraft. Han risikerede rent faktisk at skulle skifte til tredje, hvis han ikke snart fandt en måde at afslutte på.

Tara smilede en smule, faktisk næsten manisk idét hun mærkede hvordan hendes sværdspids hamrede imod Denaros brystplade, havde hun været et par milisekundter hurtigere, havde han måske ligget hårdt såret på jorden og blødt ihjel foran hende. Hendes røde hår havde revet sig løs flere steder, og den ualmindeligt lange fletning var gået op. Hun brød ud i en lille latter inden hun hævede blikket imod Denaro, der tårnede sig op foran hende, sveden piblede frem på hene hendes blottede krop, der efterhånden sitrede af afkræftelse, hendes sidste udfald havde kostet hende den allersidse smule energi hun havde i kroppen.
"Denaro. Din syge morder!" lo hun med en hæs stemme, hendes hals var tør, og hun følte ærlig talt, at hun var ved at tørre fuldstændig ud i den bagende sol. Settingen var hård, når hun var vant til at komme fra de dybe skove, hvor de store træer skærmede for det meste sol, og hvor skovbunden altid var fugtig.
Idét Denaro sprang frem imod hende, for at hamre hånden (?) imod hendes ansigt sad hun bare helt stille, ikke engang en afværgende hånd orkede hun at rejse, for hun vidste udemærket godt, at uanset hvor meget hun kæmpede imod, så var hun færdig nu, dog ville hendes påvirkning kæmpe videre i hans sind, uanset hvor meget Tara forsvandt ud af hens verden, ville hans næste måneder blive ulidelige, mareridt og minder ville plage ham dagligt, og selvom at Kravenoh og Tara ville tabe kampen nu, ville Tara vinde den på lang sigt. Dette fremkaldte det syge blik i hendes øjne, lige til han ramte hende i ansigtet hvor hun gik ud som et lys. Hun orkede ikke engang at kæmpe for at holde bevidstheden, dette var tidspunktet hvor hun kunne tillade sig at slappe af, og med et hådt slag i tendingen forsvandt smerten fra sårene og den klaustrofobiske fornemmelse af de tynde metalsnore forlod hende mens solens bagen forsvandt som dug for solen.

Samson havde tænkt op til flere gange, om han var nødsaget til at bryde ind, men det havde alligevel ikke endt med noget mord. Der var gange hvor der kom nogen rynker frem på hans næse, mens de meget, næsten usandsynlige blå øjne fulgte intenst med i kampen. Der skulle jo helst ikke ske noget med nogen af dem. Det var jo trods alt ikke en kamp på liv og død, men samtidig måtte han heller ikke blande sig i kampen. Der var gange hvor han virkelig havde lyst til at blande sig, hvor han begyndte at hungre efter kampens sveddråber og adrenalinen der pumpede i årene. Det var en helt speciel følelse, som han kendte ufatteligt godt til.
I den sidste del af kampen han havde set indtil nu, havde hans øjne hvilet meget på Tara. Han kunne læse hendes kropssprog som en åben bog, og dette var specielt vigtigt. Det skulle være med til at bedømme, hvornår han trak hende tilbage. Spørgsmålet var, hvor længe Kravenoh og Denaro kunne holde ud endnu. Det kunne ikke være meget, og dette måtte gælde for begge af dem. Man havde kun en bestemt energi og ikke mere udover det.

Samson rejste sig fra Brutus da Tara faldt. Han var hurtig. Der måtte ikke ske noget med hende, så han trak straks i "trådene" med sin magnetisme, for at få Tara hen til sig i høj fart, indtil hun lå stille foran ham (?). Hvis dette skete, hældte han lidt vand udover hende, bøjede sig ned for at holde fast i hendes arm og her skubbe den på plads så den ikke sad så malplaceret.
Han lagde noget salve hen over de værste sår, tog noget bandage til at holde det på plads med. Dette gik meget stærkt, for han måtte også holde øje med Kravenoh og Denaro samtidigt. Så når han kiggede væk kom der en kort pause for binderiet, men da han så slap blikket igen fra dem, måtte det gå stærkt.

ide karvenoh ser at denaro er i fukd gang med at tag livet af tara smiler han lidt, det var hans store chance for at slappe af og få noget mere energi sådan han kunne slå denaro ihjel selvom aftalen var at der ikke var nogen der skulle dø, men det vidste ingen kun kravenoh.
på et tidspunkt vidste kravenoh at denaro også vil løbe tør for energi også vil kravenoh nok have en masse energi eller mere ind denaro også kunne han gør det af med denaro engang for alle dog var samson der osse og kravenoh vidste at han måtte bare lige få samson til at hjælpe tara sådan han glemte alt om ham og denaro.

kravenoh står helt varm i den bankede hede og ser på at denaro bliver ved med at angribe tara fordu hun åbenbart er trækket ind i hans hovede på en eller anden måde og det more blot kravenoh at den blege elver kunne det.
han haved ikke troet at hun kunne påvirke ham på den måde.

kravenoh ser på denaro og smiler " kom nu sandmand vis hende hvad du kan, vis hende at hun ikke skal sige sådan nogle ting til dig vis hende at du bestemmer " siger han på en hående måde

Tara var væk og kun en modstander stod tilbage mellem ham og sejren, han tog en dyb indånding og vendte sig imod Kravenoh, der ikke havde gjort noget for at beskytte sin krigsfælle.
Fra sandet fløj hans spyd op og han greb det let og elegant idet han betragte sin modstander.
"Det hjælper dig intet at hvile" Sagde Denaro pludselig med et monotont udtryk i ansigtet. "Selv hvis du når at genoplade din magiske kraft vil den stadig være begrænset. Et problem jeg ikke står med" Et smil gled over de blege læber.
"Så længe der er sand i ørkenen har jeg magi i kroppen" Hans ord var rolige og velovervejede. En trussel. "At hive energien direkte ud af sandet er min mindste kunst. Det har dog endnu ikke vist sig nødvendigt."

Denaro stod roligt og afventende. han vidste fyren kun brugte sine skygger når han kiggede væk og havde derfor besluttet sig for at afvente muligheden for et kontra.
Selve talen om den ubegrænsede energi var dog ikke ægte, godt nok styrkede omgivelserne ham, men han var langt fra ubegrænset.
"Men lad os se dit næste træk." Han svang spydet over skulderen og afventede.

Tara havde begivet sig ind i en drømmeverden, hvor alle andre ting kunne rende hende et vist sted. Hun ænsede ikke engang, at Samson trak hende over til sig med sin telekinese evne, og da han plaskede vand på hende fremkaldte det blot et lille smil, på læberne, der ellers ikke vidste andet end at de sikkert befandt sig i en lille verden, hvor man fløj afsted, og på trods af varmen blev man dejlig kølet ned.
Det var dog kun lige indtil at det store menneske, satte den forvredede arm på plads, dette fik hende til at slå øjnene op, og give et utilfredst støn fra sig. Kort efter prøvede hun at fokusere på Samson der var en stor sløret plamage foran hende, det eneste hun sådan kunne konstantere var, at han stod i voldsom kontrast til den blå slørede himmel et sted over dem. Langsomt vendte den svidende smerte tilbage fra alle sårene hun havde fået fra de tynde metaltråde, som Samson havde viklet hende ud af, og nu var i færd med at salve og forbinde. Hvad var der egentlig sket? Hvor længe var der gået? For Tara havde de få minutter hun ikke havde været ved bevidsthed føltes som en evighed, selvom hun svor, at hun et sted, stadig kunne høre Denaros stemme.
Efter at have stiret et par minutter på Samsons store skikkelse kunne hun endelig fokusere ordentligt på ham, da en tanke slog ned i hende, der fik hende til at knibe øjnene sammen mod ham i en anklagende mine "Dig!" brummede hun i en grødet og anklagende tone "... Du... Du skylder mig en ny rustning!" knurrede hun, som tanken kom til hende, at Denaros ætsende væske havde ødelagt den ellers sjældne type rustning, hvilket blot frembragte lysten til mord. Dog måtte hun nok indse, at hun ikke just var parat til at kæmpe videre, og efter at Samson havde hjulpet hende måtte hun nok være dømt ude, et øjeblik brød et lille smil frem på hendes læber, nok var hun ude af kampen, men i og med at hun havde nået et bryde igennem hos Denaro, ville hun ikke forlade hans hjerne foreløbig, stakkels dreng, hun havde måske formået at ødelægge ham psykisk.
Hun gav en lille latter fra sig, men stoppede øjeblikkeligt, sandet brændte imod hendes nøgne ryg og ben, hvilket fik hende til at kæmpe sig og og sidde, normalt havde hun ikke brudt sig om at sidde så tæt på Brutus, da hun ikke kunne fordrage det store bæst, men lige nu var hun parat til at bruge ham son rygstøtte hvis det skulle være.

Samson havde et stift udtryk hen på kampen. Han kunne ikke helt afgøre Kravenohs udtryk. Han kunne jo meget nemt blive lidt for ivrig i kamp efter døden selv, det havde han jo set før. Øjnene gled hen på Denaro, som tydeligvis var klar til mere kamp. Det var svært at bedømme hvor meget han kunne holde ud endnu, og hvad Kravenoh kunne holde ud til. Dog var Samson ret sikker på at den snart måtte stoppe, da kampen efterhånden havde taget en hel del tid efterhånden. Tiden havde han ikke styr på, men han kunne se hvordan omgivelserne havde forandret sig, i så fald på himlen, i den tid han havde siddet og overværet tingene i.
En hånd fra den store bredskuldrede mand fjernede sit lange sorte hår fra ansigtet og om på ryggen, sådan så håret ikke kom ned i Taras ansigt, nu da hendes hoved lå på skødet af Samson. Det ville ikke være den mest behagelige måde at vågne på - altså med hår i hovedet. Ikke lige dét man foretrak, og egentlig så var Samsons hår heller ikke helt nyvasket altid, hvilket mindede ham om at han snart bude tage sig et bad.
Samson så ned på Tara igen, idét hun begyndte at snakke til ham. Først så han en anelse kølig på ham, da det lød som om at hun hadede ham. Meningen blev dog hurtigt ændret, i forhold til den mening han havde fået ud af hendes anklage.
Samsons ansigtsudtryk fortrak sig. Han fik et lille smil på læben, som om han bare sagde 'var det bare det?', selvom han godt vidste, at hendes udstyr ikke var noget man bare lige fik fat i. Mon ikke at han alligevel ville kunne få fat i noget tilsvarende, eller måske... næsten bedre, hvis det overhovedet var muligt? Nogen skyldte ham efterhånden et par tjenester ved tilfældige lejligheder, så mon ikke at der kunne slås en handel af, eller blot et par trusler af? En bande havde alligevel nogen magt i landet, og ville kunne slå handler af med folk hvis det var nødvendigt.

"Udmærket, jeg skaffer dig en ny rustning. Mindst en tilsvarende.." Brummede Samson og satte en dunk op for munden af Tara, og herefter at tippe dunken en anelse så vandet i den kunne løbe ud fra tuden og videre ned i munden på hende. Det skulle vel gerne hjælpe hendes krop lidt for at få lidt energi tilbage, så hun ikke ville falde om igen.

kravenoh ved at denne her kamp vil blive vundet på fejl fra ham eller denaro og lige nu så det ikke ud til at denaro vil lave nogen fejl så kravenoh var nød til at tænke over hvilke træk han vil begå.
et smil kommer frem på kravenoh's læber selvom der ikke rigtig var noget at smile af, kravenoh kan godt mærke jo mere de kæmper jo mere vil udmattelsen melde sig, men kravenoh gjord alt for ikke at visse at han var træt til hans modstander. kravenoh ser på denaro "okay som du vil, her kommer det".

kravenoh kigger med et fast blik på denaro, hvorefter han danner 3 kloner som dukker op lige ved siden af den rigtige kravenoh, " er ikke færdig endnu " han lukker øjne og en mørk form tyk tåge som gør man ikke kan se noget som helst, man kan kun se maks 1 meter frem. tågen bliver dannet meget hurtigt da kravenoh ikke rigtig vil spilde mere tid på denne kamp. kravenoh åbner øjne og ser direkte over på denaro og trækker hurtigt 4 lammelses nåle og kaster dem imod ham 2 af dem har retning imod begge hans ben, sådan hvis de rammer vil han ikke kunne gå på dem. og de andre 2 retning imod begge hans arme, ide kravenoh trækkede hans nåle var 2 af hans kloner dukket op bag denaro og kastede 2 nåle imod hans ryg, som vil lamme ham hvis de ramte, og hvis de ramte vil kampen være slut for hans vedkommende.

Da Krave laver tågen slår Denaro kontra ved at sende en impuls gennem sandet. Øjeblikeligt skyder et hav af løse sandkorn op i luften og hænger frit. På den måde får han et mentalt overblik over hele området.
Der når ikke at gå mange splitsekunder før han priser sig glad for dette træk. Nålene der flyver imod ham kan han ikke se, men han føler dem og reaktionen sker næsten automatisk. Sand klumper samler sig i nålenes bane og lader dem hamre sig fast inden klumperne forsvinder ned i sandet igen.
"Min tur" Lød det roligt fra Denaro, der straks hamrer den ene fod i jorden. Øjeblikkeligt skyder 4 søjler af sand op, en bag hver Kravenoh. Søjlerne er aflange og runde og vil uden problemer sende deres mål flyvende hvis de får kontant. Slagkraften svarer nogenlunde til at blive slået af en velsvunget forehammer og er man uheldig kan en knogle eller to flække under angrebet.
Tågen skjuler den bagende sol og en af de værste trusler er derfor fjernet fra kampen. Denaro kan dog ikke juble over dette, da det ikke kun gælder ham selv.
Kan fyren mon selv se gennem tågen?
Spørgsmålet stiller Denaro sig selv og beslutter sig for at teste det. Et hurtigt skridt imod højre vil afslørre dette.