Men han bemærkede ikke den lette rødmen i hendes kinder, og hvis han gjorde ville han formentlig tro det var temperaturen som gjorde det.
Et let smil var at finde på Phoebus læber som han nikkede i forståelse. "Desværre ikke." det var svært at danne bånd på tværs af hærens delinger, og med den tid han brugte til søs var det måske ikke så underligt det var begrænset hvor mange han kendte fra fodfolket.
Han blinkede et par gange og tog en dyb indånding inden smilet bredte sig lidt mere ud. "Jeg har ikke travlt." de skulle først ligge til kaj og derefter havde læsset nye forsyninger og taget sig af de sårede. Det ville trods alt tage et par dage, selvom han også skulle nå til havnen inden de sejlede igen. "Så, hvis du vil have lidt selskab?" spurgte han, men ville ikke være påtrængende hvis hun helst ville bruge tiden alene til at pleje den fortsatte hovedpine der plagede hende efter kampen.