Og mere, hvorfor jeg elsker dig?
… elsker dig.
Pax sank en klump og bed end ikke mærke i den smørblomst, Juno ikke havde sikret ordentligt i hans hårpragt og som faldt til jorden, ned langs hans indsunkne kind. Han kunne ikke sige hvorfor, men Pax forsøgte ihærdigt, at finde på en grund til hvorfor, at Juno kunne elske ham, for det kunne ikke –
Ulvens stærke hænder forlod den andens bløde kind og bryst, for at glide rundt omkring Junos’ liv og trække ham nærmere ind til sig; som for at forsikre ham om, at han ikke var på vej væk, men forblev der, sammen med ham. Juno havde trods alt snakket om en forbandelse, men Pax havde antaget, indtil nu, at det var…
Hvad havde han tænkt? Fascination for den storebror, den beskytter Pax havde været igennem alle de år?
”Hvordan elsker du mig?” Han var nødt til at vide det. Trangen efter svar var så stærk, at Pax ikke kunne se væk fra Junos’ øjne, ikke løsne sit tag i ham men blot afvente, stiv i kroppen og med bankende hjerte.