Hendes opmærksomhed og fokus lå på ham, som hun lod nogle fingre stryge hen over hendes bue hun stod med. Hun stod meget afslappet med hånden på disken og lyttede til det han sagde, hun følte sig ikke træt heller. Hun trængte nok bare til et bad, men det kunne hun sagtens vente lidt med. Eftersom mørket havde sænket sig, og der nok snart ville blive nat tænkte hun på noget. Hun holdte buen op foran sig, og pegede den så hen imod ham med et bredt smil.

"Måske du kunne tage en kamp imod mig, det vil give god træning"sagde hun som hun gik lidt væk fra disken, og tænkte lidt som hun lod hendes blik glide rundt. Det var nok en god idé at tage kampen udenfor, fordi ellers ville de folk der sad herinde blive enten såret, skadet eller frygte at der ville ske kroens omgivelser noget. Leah vidste dog ikke hvad Relyua havde i tankerne, men det var da en mulighed at træne lidt eftersom de begge to ikke var trætte.

Hun rystede på hovedet over at hun ingen planer havde. Men hun ville få brug for hans hjælp, eller ville hun også det. Hun tænkte lidt over det som hun stod og betragtede nogle af de få folk der sad herinde. Måske hun godt kunne klare det selv, eller måske hun bare skulle tage chancen og spørge ham om hjælp bare så hun ikke ville glemme det. Det var en god idé især at få hjælp til skæftet til spydet, resten kunne hun sikkert godt finde ud ad, så det var nok kun skæftet"Jeg vil gerne have din hjælp til at ordne skæftet til spydet"sagde hun imens hun drejede hovedet hen imod ham, og løftede hende bue lidt ned, så hun ikke pegede på ham med den. 

Han blev ret overrasket over hendes foreslag. For det første havde hun ikke nogen reelle våben hun kunne bruge, medmindre hun selvfølgelig bare ville skyde om kap med bue og pil. Han tænkte dog ikke det var hendes plan. "Tror du at det er en god ide, jeg har ingen våben du kan låne, og du lader ikke til at have nogen våben med dig?" Han kiggede ned af hendes udstyr og som tidligere så han ikke nogen nærkamps våben, selvfølgelig kunne det være hun ville have en nævekamp? Han sendte hende et skeptisk og spørgende blik.

Han nikkede som svar på at hun gerne ville have hans hjælp med spyddet den næste dag, derfor stillede han bare sine ting på jorden da han nu var sikker på at han ikke skulle til at videre, da det jo kun ville være til besvær hvis hun skulle forsøge at finde ham efterfølgende.
"Jamen så har jeg da ingen grund til at smutte, det ville jo kun skabe besvær med at finde mig." Han sendte hende et smil, og eftersom at de lige nu bare stod og snakkede. Bestilte og betalte han for noget mere at drikke. Han kunne lige så godt gøre sit bedste for at holde halsen smurt så samtalen ikke gjorde ham alt for hæs.

"Men er du virkeligt sikker på du vil have en kamp?" Han virkede stadig meget skeptisk, han var nok også lidt nervøs for at hun ikke kunne holde til det. Han havde som sådan ingen anelse om hendes kampevner, men hun slog ham ikke som en der havde været oppe at slås ofte med andre. Hvis hun virkeligt var interesseret tog han dog sine ting og gik udenfor sammen med hende for at finde en åben plads.

Hans spørgsmål om det var en god idé fik hende til at skule ned imod hendes taske der hang hen over skulderen. Hun havde jo også hendes kniv, men måske det ville være en god udfordring at kampe imod ham selvom han havde nogle bedre fordele end hende. Men det ville da også være god træning enlig, og hun lagde hovedet lidt på skrå og tænkte lidt over det, for var det enlig så god en idé. Hvad hvis det bare ville vise sig at være alt for dårligt. Men på den anden side var træning jo altid godt, selvom hun slet ikke havde været vant til det. Hendes bue kunne hun altid tage med udenfor, hun ville nok ikke få brug for den i kampen, for så ville hun skade ham og det var ikke noget hun ønskede at gøre.

Selvom hun ikke kendte ham, så havde hun ikke lyst til at skade ham med hendes bue, tænk hvis hun ville komme til at ramme ham med en pil. Det var ikke en god idé, også selvom hun havde forbindinger med i tasken. Så var hun nok nød til at lade være"Jeg har min kniv som nærvåben, jeg har intet imod en udfordring"sagde hun med en bestemt tone efterfulgt af et smil. Så fik hun hurtigt bedt krofatter om noget at drikke, bare så hun lige kunne få slukket hendes tørst. Hun havde følt trangen til at få noget at drikke i nogle minutter nu. De stod jo også kun og snakkede, så der var brug for noget at drikke, og som hun fik drukket det meste af kruset hun havde fået holdte hun hendes blik på Relyua igen.

"Er du sikker på det vil blive svært at finde dig"grinede hun lidt, som hun fik drukket resten af vandet i kruset, og derefter begyndte at gå hen imod døren til kroen. Der var sikkert mørkt udenfor, og det var vel også snart nat. Men det gjorde ikke hende noget, selvom hun ikke havde det bedste syn i mørket. Hun lænede sig op ad dørkarmen imens hun holdte om hendes bue med begge hænder. Hendes blik var rettet på ham som hun også fik sendt ham et bredt smil"Jeg er sikker, det vil give en god udfordring selvom du nok vinder"sagde hun med en venlig stemme.

Hun lod til at have sat sig for at det ikke var en dårlig ide at tage en kamp, så han acceptere at det var hendes holdning. Han kiggede lidt på hende som de forlod kroen og han nikkede så bare til at hun godt kunne lide sig en udfordring, og hvis hun virkeligt havde det på den måde så ville han da ikke være den der fratog hende muligheden for at udfordre sig selv på den måde.
"Jamen så lad da gå, men så må vi nok hellere holde vores våben i skederne." Han nikkede i retning af hendes kniv. Samtidigt med at de gik udenfor begyndte han at vikle noget læder og stof omkring spidsen på hans spyd, selvfølgelig kunne det være at den stak igennem hvis han brugte for mange kræfter, eller hvis hun gjorde.

"Ja det ville jeg da tænke, da hvis jeg drog videre ikke længere ville være i nærheden af nogen af byerne og nok nærmere slog mig ned et eller andet sted i en skov." Han grinede, måske han var en relativt stor og høj mand så var det ikke nemt at finde nogen i en skov hvis man ikke var meget vant til at lede efter og følge spor på den måde.
Han nikkede bare til hendes kommentar fra dørkarmen, og fortsatte længere væk fra kroen, med en forventning om at hun havde tænkt sig at følge med ham for at finde et sted hvor de kunne sparre med hinanden.
"Så hvordan vil du gøre det?" Han kiggede på hende spørgende, han vidste jo ikke om hun ønskede nogen regler for deres kamp, eller om hun bare havde tænkt sig at kæmpe indtil en af dem blev for træt til at fortsætte.

Hun gik udenfor sammen med ham, og lagde hendes bue med pilen ned på jorden, hvor hun også valgte at sætte hendes taske ved siden af. Bare så begge ting ville være et sted, hvor hun altid kunne finde den, hvis hun ville få brug for den i kampen. Det var nok ikke den bedste idé men hun var ligeglad, for det var bestemte en god udfordring. Hun ville sikkert også møde udfordringer på hendes vej, så hun kunne måske bare vænne sig lidt til det. Det var en mulighed at holde deres våben i skederne, så de ikke ville bruge dem, for måske det bare ville ende med de ville skade hinanden.

"Jeg kunne ikke finde på at følge efter dig"drillede hun med et bredt smil som hun stod udenfor overfor ham. Hans spørgsmål fik hende til at tænke hvad der var lettest, hun havde fået lagt hendes bue og pil fra sig, og de ville ikke gøre brug af deres knive. Så måske de bare skulle bruge hænderne, og fødderne bare generelt kæmpe uden brug af våben. Eller medmindre de måske kunne bruge nogle tykke grene. Leah lod hendes blik glide lidt rundt, og hun overvejede den ene mulighed efter den anden.

Så vendte hun blikket tilbage på ham, og tog et skridt tættere på men der var stadigvæk noget afstand imellem dem. Hun ville ikke gå alt for tæt på ham"Enten uden våben, eller måske vi kan hugge nogle grene af som vi kan bruge"sagde hun med et bredt smil.

"Det er godt at vide, tror også jeg ville føle jeg havde fået mig et kæledyr skulle du finde på at følge efter mig." Han forsøgte sig med at svare hende drillende tilbage. Måske hans humor ikke gav den bedste mening, men han havde da gjort et forsøg så forhåbentligt kunne det få hende til at grine bare en lille smule.

Han blev en smule overrasket over at hun ville forsøge at tage kampen uden våben, men det var måske for det bedste alligevel så han stillede sit spyd fra sig. Han kiggede sig også omkring men der var ikke nogen døde træer at se eller gode grene at gøre brug af så han konkluderede at det nok var bedst hvis de bare tog det uden at gøre brug af nogen våben overhovedet.

"Jeg kan ikke rigtigt se nogle gode nedfaldne grene eller døde træer, så tænker at det nok er en bedre ide hvis vi bare tager det uden våben?"
Han kunne ikke ligefrem påstå at han havde gjort super meget i kamp uden våben, men alligevel følte han sig ganske godt tilpas grundet hans højde og vægt fordel samt han nok var stærkere end hende.

Han stillede sig klar med armene foran sig, ikke som en bokser men med åbne hænder som var han klar til at gribe fast i hende skulle hun komme i nærheden af ham. Han han følte også at hans længere rækkevidde i forhold til hende burde give ham en ret stor fordel, men han vidste jo ikke om hun var unaturligt god til at bruge hendes krop.

Om de ville kæmpe til en af dem var træt var nok, det som det ville ende med. Men hun kunne ikke se i fremtiden, så hun vidste det slet ikke. Men hun var spændt på at finde ud ad det, og kiggede på nogle af træerne. Måske han havde ret i at det var nød til at blive med hænderne og fødder. Generelt deres kroppe, men det gjorde ikke hende noget. Selvom han var stærkere end hende, det var hun sikker på, men hun ville da ikke give op endnu. Kampen var ikke engang startet endnu, og hun valgte at ignorere kulden som hun stod klar foran ham, hun valgte at stå som ham. 

"Hvis du får skrammer eller sår kan jeg altid hele dig"drillede hun og kunne ikke lade være med at grine over hendes egne ord. Hun var jo en healer så hun kunne sagtens redde nogle skader hun ville få, men hun var dog sikker på at hun ville tabe. Men det ville alligevel blive en god træning, hun grinede lidt mere over det han havde sagt. Det ville nok også være lidt skræmmende hvis hun skulle følge efter ham, det var hvist heller ikke noget hun ville kunne finde på at gøre. 

Hun løb så hen imod ham imens hun sendte ham et bredt smil og lod hendes øjne fange hans, lige i det samme øjeblik som hun gjorde klar til at angribe ham, selvom det nok ville blive et skub frem for et angreb. Men det var da en start hvertifald. Hun havde aldrig prøvet at angribe nogen før, hun havde heller ikke haft en kamp imod nogen før, så det var meget nyt for hende.

Det var i hvert fald en god ting at hun kunne helbrede ham hvis han skulle få nogle skrammer. Han kunne dog ikke lade være med at grine en smule og tænke at der måske var større chance for at hun fik nogen. Selvfølgelig var det hans ansvar at hun ikke fik nogen. "Kan du helbrede dig selv også?" Han spurgte hende bare roligt og nysggerigt. "Men uanset hvad så kan du jo i hvert fald give den alt du har!" Han kunne nok godt klare hvad end hun kunne smide efter ham hvis hun kunne helbrede ham bagefter.

Han sørgede også for at han fik sin kappe taget af, det var farligt at have den slags på da den kunne blive fanget i noget og derved komme til at kunne kvæle ham, hvilket ret hurtigt ville kunne blive et problem for ham.

Han var overrasket over at hun valgte at angribe først. Han stod derfor også bare fast på stedet som hun kom ind for at give ham et skub. Hendes første forsøg undveg han nemt og gav samtidigt med hendes skulder et puf med den ene hånd som for at opildne hende til at forsøge igen og igen.
"Kom nu, hurtigere! Hvis du starter et angreb så bliv ved"
Han kunne jo lige så godt give den lille smule viden han havde. Hendes bedste mulighed var nok bare at blive ved med angreb og derved tvinge ham lidt tilbage. Det var derfor også bedst mente han at han bare lod hende stå for angrebet.

Det ville sikkert ende med at hun ville få nogle skrammer selv, det skulle ikke undre hende. Men det var praktisk at hun selv kunne heale dem, så det var ikke noget problem. Hvis hun også var lidt lusket kunne hun måske også bruge hendes evner på ham. Den ene ville sikkert virke, sådan nogenlunde for den anden kunne hun ikke bruge til noget. Hendes forsøg på at skubbe ham lidt hjalp ikke særlig meget, og hun kunne mærke hans puf imod hendes skulder. Hun havde bestemt tænkt sig at fortsætte, hun var slet ikke færdig endnu. Et bredt smil bredte sig over hendes ansigt, og hun drejede sig en smule så hun var vendt imod ham.

"Det kan jeg, så det er okay hvis du giver mig nogle skader, jeg har i forvejen ar rundt omkring på min krop fra min tid som skøge"sagde hun lidt trist men fik hurtigt rystet det af sig, for der var slet ikke tid til at være trist. Hun holdte øje med ham, og måtte tænke hurtigt for han virkede til allerede at være klar på hendes næste angreb. Så hun nærmede sig ham igen, hvorefter hun trak hendes hånd lidt tilbage og derefter lod den derefter nærme sig hans skulder med så hurtig en kraft hun lige kunne. Det var sikkert ikke helt vildt meget, men det var vel bedre end ingenting. 

Hun var slet ikke fysisk stærk nok, men hun ville ikke give op. Slet ikke, og det var ikke til at vide om hun ville ramme ham. Hun håbede på det, men selv hvis hun skulle ende med at ramme ham ville det sikkert ikke give ham særlig meget skade"Så du siger bare til hvis du har brug for at blive healet"drillede hun som hun kunne se og mærke hendes hånd nærmede sig hans skulder. Slaget håbede hun ville ramme men det var ikke til at vide.

Han blev ret så overrasket da hun pludseligt fortalte ham at hun havde arbejdet som skøge. Det var ikke fordi det chokerede ham eller gjorde at han ikke ville have noget med hende at gøre, det var nok mere bare chokket af den meget pludselige information som han ikk havde været forberedt på hvordan han skulle håndtere. Så han valgte derfor bare at han ikke havde nogen grund til at kommentere på det. Han tænkte også lidt at hun nok heller ikke ønskede at han kommenterede på det at dømme ud fra hendes lidt triste blik.

Da hun slog ud efter hans skulder, denne gang med lidt mere af hendes krop bag ved det løftede han den ene hånd op for at gribe hendes hånd. Han fangede hendes hånd og hev i hendes arm før han slap hends hånd.
"Ikke så store bevægelser det er for nemt at se hvad du vil."
Han håbede det gav mening for hende, og for at viste hende en anden teknik gik han frem mod hende, først et langt skridt og så et mere og samtidigt med at han trådte frem mod hende lavede han et hårdt og hurtigt stød ligeud med en knyttet næve hvor hans slag startede med hånden lige lidt foran hans bryst, men til gengæld havde han hans krop med i slaget.

Det virkede ikke, hun havde lige troet at hendes angreb havde virket. Men hvad havde hun regnet med han var jo stærkere end hende, dog gjorde det ikke noget at hun havde haft håbet om at få et angreb ind på ham. Som han havde grebet hendes hånd kiggede hun på ham, hun var ikke overrasket for hun burde have set det komme at han ville gøre det. Hun lyttede så til hans ord om at hun ikke skulle lave så store bevægelser, og hun tænkte lidt. Hun var nød til at lave nogle små så, siden de store ikke ville virke, spørgsmålet var bare hvilke hun skulle starte med.

Som han demonstrerede hvad han mente nikkede hun til ham, og hurtigt løb hen imod ham hvorefter hun stoppede op foran ham, og sendte ham et bredt smil. Hun trak så hendes hånd lidt tilbage, knyttede den og sendte den afsted imod hans bryst. Dog stoppede hun pludselig midt i hendes angreb som hun i stedenfor slappede af i hånden og som hendes hånd ramte hans bryst knyttede hun igen hånden sammen, som hun godt kunne mærke at hun ramte. Men det var ikke sikkert han ville tage skade af det, eller bakke tilbage ved slaget"Sådan der"spurgte hun undrende som hun slet ikke var sikker på, om hun overhovedet havde gjort det rigtigt.

Hun lod hendes blik være på hendes hånd som hun godt kunne mærke at hun havde ramt hans brystkasse og efter nogle få sekunder trak hun hånden til sig. Hun vendte også ryggen til ham for at gå nogle skridt væk fra ham. Selvom det nok ikke var en særlig god idé at vende ryggen til sin fjende eller ikke fjende men modstander"Ellers må jeg prøve at sende et hårdere slag afsted"sagde hun med et bredt smil som hun skulle til at vende sig rundt imod ham uden at vide hvad han kunne finde på.

Han havde ikke rigtigt tænkt over at han måske mere opførte sig som en læremester lige nu end en sparringspartner, men det var nok også ret godt at han ikke bare gik amok på hende. Det var jo lige så meget for at hun kunne lære noget af det, så det var jo nok bedre at hun om ikke andet fik nogle basale og grundlæggende egenskaber indenbors før han begyndte at gøre rigtig modstand mod hende.

Han stod og afventede hendes slag som hun ændrede hendes stilling en smule og da hendes hånd ramte hans bryst blev han blot stående. Hun havde ikke nok af hendes krop med i slaget. Han vidste ikke helt hvordan han skulle forklare hende det. "Bedre, men du skal have både skuldrende og hofterne med, og også gerne selve skridtet du tager." Han håbede det gav lidt mere mening for hende og at hun kunne bruge hans forklaring til lidt.

Han lod hende blot vende sig rundt, og det eneste han gjorde var at han skubbede til hende med foden. Ikke noget voldsomt men bare nok til at han lige påpegede at hun ikke burde vende ryggen til en modstander. Selvfølgelig var det okay når man ikke kæmpede med våben. Da hun vendte sig rundt stod han bare stadig hvor han havde ført. Han havde ikke gjort eller tænkt sig at gøre noget fordi han ville se hvor meget hun kunne først.

Som han havde prikket til hendes fod havde hun vendt sig rundt, og hun stod og kiggede på ham. Hun havde fortsat et smil på hendes ansigt for lige nu fandt hun enlig denne kamp hyggelig, det var ikke noget hun havde noget imod. Hun lod sig huske på de ting han havde sagt, og havde også nikket til ham. Det var da værd at prøve, i håb om at det måske ville virke.

Med fronten imod ham kiggede hun på ham, og gad ikke bruge for meget tid på at stå og kigge på ham for at overveje det ene efter det andet. Men det ville måske ikke hjælpe så meget hvis hun løb hen imod ham, medmindre hun ville kunne sætte et angreb ind som ville ramme ham. Hun fortrød hurtigt at hun havde foreslået den kamp her, for hun vidste hun ikke kunne vinde. Hun havde aldrig været typen der slås, så måske hun skulle give op.

Leah gik lidt tættere på ham, men besluttede sig for at løbe det sidste stykke imens hun løftede hendes hånd lidt, og denne her gang valgte hun at gøre som han havde nævnt. Så hun brugte skulderen og sørgede for hendes hofter var med, som hun prøvede at sende et slag ind imod hans skulder med så meget kraft hun lige kunne.

Han forsøgte jo på at lære hende så meget han kunne, så da hun kom imod ham med en tydelig intention om at slå ham igen stillede han sig klar til at tage imod hende. Han stod og afventede hendes slag mod hans skulder så han kunne gøre sig selv så rigid som muligt så han ikke vaklede for meget. Han placerede sin ene fod et stykke bag sig så han ikke ville blive tvunget bagud af hendes slag.
Hans overkrop fulgte med bagud lidt som hendes næve ramte hans skulder så han ikke tog det fulde slag unødvendigt.

"Bedre" Han regnede dog godt med at hun kunne se hvor nemt han havde haft ved at gøre sig klar til hendes angreb. Han havde haft massere af tid til at forberede sig selv på at gøre et eller andet, han havde valgt at tage slaget for bedre at kunne bedømme det.
Som modsvar gav han hende et slag i siden. Han slog ikke så hårdt han kunne, men alligevel ret hårdt for at så at sige straffe hende for at være for nem at læse.

Han vidste dog også godt at det kunne være svært at skjule sine intentioner. Han slog efter hendes anden side med hans den anden arm. Hans slag var kompakte og korte slag uden nogen voldsomme armbevægelser. Hvis man så efter kunne man dog se han drejede lidt i hans skuldre lige inden han slog.

Da han nævnte at det var bedre fik hun et smil frem på ansigtet, for det var da altid rart at høre det. Som hun skulle til at sige noget kunne hun mærke slaget i siden, det var heldigvis ikke hårdt og hun holdte fodfæstet. Hun kunne godt mærke slaget selvom det ikke var særlig hårdt, og hun begyndte allerede at overveje det næste angreb. Men hun var måske alt for nem at regne ud, så måske hun skulle gøre noget andet. Måske hun skulle finde en anden strategi. 

Hun stod lidt og kiggede på ham uden at gøre noget, slaget var ikke hårdt. Men nok til at hun kunne mærke det, hun behøvede ikke heale sig selv. Hun kunne sagtens holde til at kæmpe lidt mere, selvom hun pludselig fik øje på nogle krukker der stod lidt væk fra dem. Det var måske en mulighed at bruge dem også, men om hun skulle gøre det lige nu var hun lidt usikker på. Dog efter at have tænkt lidt besluttede hun sig for at lade være. 

Det kunne sagtens vente lidt, så hun løb endnu engang hen imod ham, og valgte denne gang at bukke sig lidt ned så hun var i øjenhøjde med hans mave. Hvor hun knyttede den ene hånd, og sendte et slag afsted imod det øverste område af maven.

Han gengældte hendes smil fordi det var godt at hun lærte lidt. Han var faktisk en smule overrasket over at hun blev stående ordentligt som hun tog hans ene slag. Det var endnu mere overraskende efter det andet slag, han havde ikke slået igennem, men alligevel var det ret imponenrende. Han gav hende derfor også et nik som tegn på at han var imponeret over det.

Han fulgte hendes øjne som hun kiggede rundt. Vurderede hvad det var hun kiggede på, og var overrasket da han lagde mærke til at hun kiggede på noget som ikke var ham. Han kunne dog ikke rigtigt bedømme præcis hvad det var hun rent faktisk kiggede på. Han forsøgte at spotte og regne ud præcis hvad hun havde kigget på, men han kunne jo ikke slippe hende med øjnene fordi han ikke vidste hvad hun havde gang i.

Da hun kom imod ham og pludseligt sank ned noget lavere end normalt reagerede han relativt hurtigt ved at rykke tættere på hende. Det betød at han tog imod slaget men gav hende mindre afstand så hun ikke burde kunne ramme så hårdt. Han havde spændt maven og samtidigt med at han gik tæt på hende løftede han knæet hurtigt og gik efter at ramme hende i kæben eller hovedet med knæet.

Smilet voksede som hun havde mærket at hun havde ramt ham, men dog kiggede hun overrasket på ham som hun ret hurtigt kunne mærke hans knæ imod hendes kæbe, hvilket fik skubbet hende bagover, overraskende nok så meget at hun gik ned på det ene knæ. Hun løftede en hånd op til hendes ansigt, og lod den hvile sig på hendes kæbe. Det var som om den smerte var værre end smerten fra hans slag i hendes side, for hun var overhovedet ikke særlig fysisk stærk, eller robust. 

Hun havde hendes blik vendt imod jorden, som hun overvejede om hun skulle skynde sig at angribe ham igen. Men hun lod være, hun lod nogle fingre stryge hen over hendes kæbe, og løftede en fri hånd op til ansigtet for at stryge lidt af håret væk fra hendes ansigt. Det var ikke fordi hun havde noget imod hans slag, slet ikke. Hun kunne da heller ikke lade være med at smile en smule over kampen indtil videre. Han overraskede hende positivt, så mon ikke det var tid til at hun skulle overraske ham.

Hun valgte slet ikke at sige noget, som hun rettede sig en smule op, og lod hendes øjne falde hen på en af krukkerne der stod, men ved siden af krukken lå der en pind. En lidt tyk en af slagsne. Det gav hende en idé, den kunne hun bruge først. Hun holdte hendes øjne rettet på pinden, og koncentrerede sig utrolig meget, var fokuset på netop den pind. Om han ville tro at hun var skør eller andet tænkte hun ikke på, og hun var ligeglad med hvad han enlig ville tænke om det. Hun fastholde blikket, før hendes sind var fuldt rettet på den. Lidt efter lidt løftede pinden sig fra jorden, og Leah smillede lidt mere som hun på intet tidspunkt slap blikket fra pinden. Hun løftede den så hen imod Relyua med en hurtig fart uden at røre den med andet end hendes sind, og tanker. Det var blot hendes ene evne, telekinese var altid praktisk til tider. Hun sigtede efter at ramme ham i ansigtet med pinden, men var ikke sikker på om den ville ramme. Men hu håbede for hun havde sendt den igennem luften så hurtigt hun kunne ved brug af sindet og tanker.

Det var ikke underligt at hun syntes det gjorde mere ondt, og at hun var blevet tvunget bagover da han havde brugt en del flere krafter på det stød med knæet end hans slag. Han holdte øje med hende istedet for at angribe igen, fordi han skulle være sikker på at hun ikke havde problemer med det, at hun ikke havde fået for ondt eller lignende, men hun lod til at være frisk nok til at fortsætte.

Da Relyua fokusede på at holde øje med Leah var han ikke opmærksom på hvad hun havde gang i. Han havde dog derfor også øjnene på hende, og derved hans ansigt i hendes retning. Han kunne derfor ikke undgå pinden som den kom flyvende. Og ramte ham i nakken og baghovedet. Han blev ramt hårdt nok til at han blev nød til at samle balancen igen og trådte derfor frem igen. Han konkluderede derfor at han ikke kunne lade hende få for meget tid mere når hun brugte den slags tricks. Han smilede dog stadig.

"Så det er med den på nu?" Han grinede lidt af det, og han lukkede hurtigt afstanden melem dem, så der kun var afstanden der svarede til hans armlængde mellem dem. Han gnubbede sig selv i nakken mens han bevægede sig over til hende, og derefter gik han så til angreb. Han startede ud med at sparke ud efter hendes ene side med hans ene fod, og han fulgte så efter ved at lave et slag mod hendes skulder med hans arm oppe fra, han forsøgte at gøre brug af hans længere arme og ben, og fortsatte derfor hans angreb. Han sendte slags efter slag mod hende, ikke voldsomt hurtige eller hårde, men mange og igen og igen for at presse hende.

Som afstanden blev mindre kiggede hun på ham, hun var glad for at hendes angreb havde virket på ham. Men det virkede til at han ret hurtigt overvejede at angribe hende igen, det gjorde hende dog ikke så overrasket. Men da han begyndte at sparke ud efter side var hun hurtig til at flytte sig så han ikke ville ramme hende. Men hun havde slet ikke regnet med at han ville bruge flere og flere slag. Hans slag imod hendes skulder ramte hende, og som hun prøvede at få styr på balancen nåede hun slet ikke at angribe ham før hun faldt bagover. 

Hun holdte en hånd op imod hendes skulder han havde ramt, og ømmede sig en smule. Hun kunne stadigvæk mærke lidt smerter fra slaget imod hendes kæbe, men nu var smerten i skulderen begyndt at komme. Hun vidste snart ikke, hvad der var værst det var som om begge dele gjorde utrolig ondt.  Men efter nogle sekunder satte hun sig op, og kiggede på hendes skulder som hun lod en hånd stryge hen over den"Overraskelser er altid gode"grinede hun så imens hun fortsat sad og lod hånden kærtegne hen over hendes skulder. Det slag havde overraskende nok gjort mere ondt på hende end slaget på hendes kæbe.

Hovedet lagde hun på skrå, og overvejede at komme op på benene igen, men hun havde pludselig en anden idé, som hun kiggede op på ham, og hurtigt fik fat i en gren der lå i nærheden. Hun havde ikke tænkt sig at angribe ham med den, men enlig bare bruge den til at vælte ham hvilket hun også gjorde. Som hun svang grenen imod hans ben, så hun kunne vælte ham ned at ligge uden at røre ham. Hun var dog nød til at holde lidt mere rundt om skulderne som den fortsat gjorde ondt"Uurg"lød det lavt fra hende som hun bed sig i underlæben. 

Han sendte hende et undskyldende smil da han kunne se at hun havde fået en smule ondt over hans angreb på hende. Han vidste selvfølgelig at nogle knubs ikke ville kunne udngås men han havde stadig det i baghovedet at han ikke skulle være for voldsom ved hende grundet de forskelle der var mellem dem. Dog da hun sagde at overraskelser altid var godt, kunne han ikke lade være med at tænke på om hun virkeligt mente det. "Nååå, jamen så må jeg hellere vise dig en overraske også." Han grinede lidt.

Han stod bare helt stille og ventede på hendes angreb, som han tog hans egen magi i brug. Det startede med hans fødder og ben som han begyndte at forvandle hans krop til sten. Hans ben blev ret hurtigt forstenede samtidigt med at hends gren ramte hans ben bagfra, og den knækkede så bare som den kolliderede med de nu bogstaveligt talte stenhårde ben. På trods af at grenen knækkede var det dog nok til at han begyndte at vakle, og han fik ikke genvundet balancen ordentligt som han væltede ned på jorden. Hans forstening havde nu bredt sig op af hans krop og ud over hans arme og var på vej til hænderne.
Der var ikke noget synligt sten at se endnu. "Er du okay?" Han spurgte hende grundet hun lød som om hun var i smerte.