Relyua Dwin'erRelyua Dwin'er
Jæger

Neutral God
Race: Bjergelver
Alder: 190

Status: Aktiv
Godkendt: 04.12.2015
Antal posts: 215
Skaber: Timber

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Relyua Dwin'er
Kaldet: Rel
Køn: Mand
Alder: 190
Fødselsdag: 03-12-1829(år 175 f.m)
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Aladrios
Erhverv: Jæger
Race: Bjergelver

Udseende

Højde: 198 cm
Vægt: 76 kg
Hudfarve: Lys hud, men dog ikke bleg
Hårfarve: Lysebrunt hår, tiltider farvet i forhold til hvor han er henne.
Hårstil: Løst
Øjenfarve: Dyb blå
Kropsbygning: Atletisk, høj og veltrænet
Hverdagstøj: Bukser og kofte, samt kappe af elg-skind og støvler af sælskind.
Ar, permanente skader, el.lign.: Mangler et fingerled på ringefinger, mangler halvdelen af det ene øre
Særlige kendetegn: En tatovering over skulder og side der lige kan ses op af halsen.

Magi

Magisk evne (1): Body of Earth:
Relyua er i stand til at forvandle sig selv til jord og sten, han har også med tiden lært at bruge denne evne mens han har brugt sin anden evne til at skifte hans form.
Han har også med tiden lært at gøre det tildels med andre jordbundne mineraler såsom krystaller og metaller, men i disse tilfælde er det kun små dele af hans krop han kan forvandle, aldrig har han formået at forvandle mere end svarende til en hel arm.
Forvandlingen af hans krop tager tid, og det tager ham omkring et minut at forvandle hele hans krop.
Dygtighed til at kontrollere evne: 9

Magisk evne (2): Forvandling:
Han er også i stand til at forvandle sig til et dyr, en jærv. Han har altid været god til at holde sig i denne form længe ad gangen. Det tager ham næsten et helt minut at skifte form dog, men derimod kan han også nemt holde sig forvandlet i flere dage.
Dygtighed til at kontrollere evne: 9

Personlighed

Talenter: Han er dygtig jæger,
Svagheder: Kvinder, manipulation, magiske egenskaber
Interesser: Varulve, dyr, bjergklatring, andre racer.
Drømme/ønsker: At møde en varulv og blive venner med denne i varulveform.
Elsker: Dyr, bjergene, havet
Hader: Fratagelse af frihed, Dårlig udnyttelse af dræbte dyr.
Helhedsindtryk af personlighed: Han virker meget frisk, interesseret i det meste der preæsenteres til ham, modsat mange andre elvere tager han ikke afstand til andres problemer.

Baggrundshistorie

Barndom:
Relyua havde en meget almindelig barndom, født og opvokset i en mindre klan af elvere i bjergene. Han som så mange andre unge drengebørn blev taget med ud for at se til fælder og hjælpe med at jage vildt. Det var simpelt som børnene hjalp med, blot at skabe larm og skræmme dyret eller dyrene i den rigtige retning så jægerne kunne tage sig af resten, men det var hårdt og var med til at styrke dem samt vænne dem til dyrene og bjergene i en tidlig alder.
Fortid frem til nu:
Han har det meste af sit liv levet i klanens område, hjulpet med at fange diverse former for dyr enten i bjergene, omkring bjergene eller ved klippestranden tæt ved. I en relativ ung alder omkring da han var 19 år, og endnu ikke havde styr over hans medfødte magier, havde han forvandlet sig til sit dyr, og var stukket af ud i bjergene for at gå på eventyr. Dette endte dog nært forfærdeligt for ham da han endte i et stenskred, efter at han var blevet sit elviske jeg igen. Han blev fanget og lave klemt mellem sten, han havde hans arm og ene ben under flere småsten, samt hans ene øre var fanget under en stor flad sten der var nær landet på hans hoved.
Efter at have lagt der og skreget det meste af dagen efter hjælp men ingen kom, begyndte han at blive nervøs da han vidste det kunne bringe dyr til. Smerten i armen, benet og øret var dog ved at være forsvundet, men han sad fast. Han forsøgte først at bruge sin jord magi, men til ingen nytte han kunne ikke fokusere nok på det. Så med den frie hånd fik han trukket sin kniv, og fik skåret sit øre over hvilket fik tåre til at trille ned af hans kinder som han skreg over den brændende smerte. Nu var det kun armen og benet der var tilbage. Han vidste at skar han dem af ville han dø af blodmangel, men blev han liggende ville han dø af sult eller blive spist af dyrene. Han så kun en mulighed, han måtte med sin frie hånd begynde at skubbe de mange sten væk. Han brugte hele natten på at skubbe til stenene indtil han endeligt fik sit ben fri, men da blodet igen begyndte at strømme ned gennem hans åre i benet kom smerten tilbage. Hans ben blødte som han med rå styrke fik sin arm revet fri mellem stenene, hvilket dog rev lange flænger langs hans arm. Han blødte og var kvæstet og turen hjem var ikke kort.
Han sank sammen, og begyndte at fokusere på stenene omkring sig, fokuserede på deres konstruktion, deres styrke, deres holdbarhed og langsomt begyndte hans krop at forvandle sig til sten, og med alle sår lukket midlertidigt, begyndte han på turen hjemad. Han vidste ikke hvor længe han kunne holde denne form så han måtte skynde sig.

Oplevelsen i det stenskred gjorde ham både stærkere, mere udholdende og lærte ham om hans magier, men det gav ham også lysten til at blive stærkere, mere udholdende, mere smidig og lære sine magier bedre. Hvis han samtidigt med kunne være i bjergene og hjælpe andre der kunne komme ud for det samme ville han også det. Han brugte de næste mange år på at træne sin krop, hjalp med at bære dyrene fra stranden og op af bjergene til deres klan. Gøre det selvom han var træt, og samtidigt med tog han de besværlige veje blot for at træne hans smidighed mere, så han skulle strække sig mere, især da hans ben havde taget en smule skade af stenskredet.

Først da han var fyldt 30 år kunne han få lov til at tage ud i bjergene for sig selv, han begyndte at leve og studere sig selv, sin krop, sine magier og bjergene omkring sig i et forsøg på at forstå det hele. Han vendte hjem til klanen to gange om året, men ellers klarede han sig selv ude i bjergene, bevægede sig rundt og levede af og med dyrene. Der var ikke mange plante at spise i bjergene. Sin tid i bjergene blev brugt på at træne sig selv, hård meditation, under hård fysisk pres, hvilket styrkede hans krop, men langsomt også tog en hvis pris på hans mentalitet og især hans mentale udholdendhed, han er grundet den mangle sociale interaktion blevet nem at påvirke og manipulere med, da han ikke helt forstår andre, men stadig er åben og er vant til dyrenes måde at gøre ting på, og ikke de sleske ord som de civiliserede væsner bruger.

Efter at have levet i bjergene i mere end 150 vendte han tilbage til hans klan for endeligt at forene sig med dem permanent igen. Han følte ikke længere han kunne lære mere fra bjergene der. Han blev igen i klanen i omkring 5 år, inden han ikke kunne klare det mere, hans tid i bjergene havde han rejst rundt fra sted til sted, hvilket gjorde det ubehageligt for ham at være fanget i dette ene sted, og han besluttede sig derfor at rejse ud i krystallandet, se hvad det ellers havde at byde på, møde de andre elementer og se hvad han ville være i stand til at lære af dem, hvordan de ville kunne lære ham at bruge hans krop bedre. Nu havde han styrke og udholdenheden fra sten, og en smule af vandet smidighed, nu ville han mærke og lære af ildens Agressivitet, passion og skønhed, samt virkeligt lære vindens viden at kende dybt i ham selv, lære at forstå dens hvisken.

Værste minde: Stenskredet hvor han mistede det meste af hans ene øre.
Bedste minde: Valget at rejse ud i verden, med et klart mål for øjnene.
Barndomshjem: En bjergelver klan i bjergene

Familie: Begge hans forældre er i live, samt 3 søstre og 2 brødre.
Far: Drenes Dwin'ari 876 år
Mor: Daehel Eyther'er 762 år
Bror: Kynisua Dwin'er 103 år
Bror: Maltiaua Dwin'er 315 år
Søster: Yafius Dwin'er 324 år
Søster: Marahuus Dwin'er 375 år
Søster: Fihaus Dwin'er 99 år
Nuværende levested: Han rejser rundt i krystallandet, hovedsageligt i rubinien lige nu.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 7
Kampteknik: 5
Smidighed: 7
Fysisk udholdenhed: 8
Kløgt: 5
Intelligens: 4
Kreativitet: 4
Mental Udholdenhed: 4
Chakra: 6

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat