Han så mod vagterne og fangede deres blikke. de virkede en anelse usikre ved tilstedeværelsen af Dagon og Azaic. Det var heller ikke ret tit man så en engel med vinger der mest lignede noget dæmonisk. Jeg glemte min le ved porten. sagde han roligt da han endelig kom i tanke om den. en hurtig tår af øllet tømte glasset. Det er nu en ganske ok øl. han kiggede kort ned i glasset.

Dagon rejste sig op mens han lyttede til Azaic og stillede kanden og glasset på bænken. Han kiggede kort rundt hvorefter han kiggede mod Azaic. Azaic, jeg tror jeg vil gå ind og finde ham. sagde han roligt og smilede. Han ventede kort på Azaic inden han vendte sig mod borgen igen.

Som Dagon havde nævnt at det var en god øl, kastede Azaic et blik ned på glasset han havde i hånden, det var fint nok med noget at drikke. Det havde også være tiltrængt, og eftersom han indimellem kiggede på hans slanger, nok mest den nærmeste han kunne se.

Slangen rundt om hans arm, som enlig bare slyngede sig lidt rundt, uden at bevæge sig op, eller ned. Han havde rejst sig, som han tog en stor tår af hans glas. Han lyttede til Dagons ord, før han gav et nik med hovedet"Det lyder som en fremragende idé"sagde han som svar til Dagons ord, som han kiggede på ham 

Da han havde nævnt, at han havde glemt hans le kiggede Azaic undrende på ham. Men han sendte ham så et bredt smil, det var ikke tit at han mødte væsner der havde en le, det var ikke lige noget han havde hørt om"Skal vi skilles"spurgte han med et løftet øjenbryn som han tog endnu en tår af glasset i hans hånd.

Dagon så kort mod Azaic og smilede. Det er jo nok ikke fordi vi ikke ser hinanden igen, men som sagt har jeg nogle ting at ordne. sagde han roligt og begyndte at bevæge sig rundt om bænken og ind mod slottet. Hans vinger strakte sig en anelse. Men det har hvertfald været en fornøjelse at møde dig Azaic. fortsatte han roligt, mens han holdte blikket rettet mod ham, og dine slanger. afsluttede han.

Han følte lidt at han havde meget at skulle nå, inden han kunne komme ordenligt i gang igen. Men listen var vel ikke så lang igen. Først en tur til kvartermesteren, derefter ned til porten og få sin le, for så at sørge for indkvartering.

Mens han gik begyndte han stille at nynne en af de gamle og sikkert glemte melodier han så ofte havde hørt i sine unge dage.

Som Dagon nævnte det var hyggeligt at møde ham, gav han et nik til ham og holdte blikket på ham. Han betragtede ham lidt nærmere, før han kunne se vingerne. Det var noget der til tider godt kunne fascinere ham, men det var aldrig noget han indrømmede eller sagde. 

"Det er ganske iorden, det var skam også hyggeligt at møde dig"Sagde han med en ærlig stemme, som han løftede en hånd op til hans slange der var rundt om halsen, strøg en finger hen over den lidt. Bare for at kærtegne den en smule.

Så lod han blikket falde hen på Dagon igen, og kunne godt mærke at det var på tide at komme videre. Så han lod fingeren kærtegne slangen lidt mere, og som det virkede til at Dagon var fløjet væk, vendte Azaic sit fokus, og opmærksomhed hen imod slottet igen. Han gik hen imod det med nogle lette skridt, sendte kort et blik hen imod vagterne, og smillede for sig selv.