Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Azaic Blanc Cortez
Kaldet: Azaic
Køn: Mand
Alder: 40
Fødselsdag: 15. April
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Vides ikke - Dog hvis han skulle tro på en gud ville det være Zaladin
Erhverv: Torturmester For Mørket
Nuværende levested: Omrejsende - Kzar Dün - Beboelsesfløjen
Race: Menneske

Udseende

Højde: 180 cm
Vægt: 70 kg
Hudfarve:En lys mørk farve - fin blanding mellem Solbrun og normal menneske hudfarve.
Hårfarve:Sort - that's pretty much it
Hårstil:Kort, strittende, hanekam
Øjenfarve:Blå/grå - lyse nuancer begge dele, og kigger man nærmere på kan det godt ligne, at han har bleg farvet øjne, rettere sagt hvide øjne.
Kropsbygning:Bredskuldret & muskuløs.
Hverdagstøj:Sort langærmet jakke, t-shirt i enten en grå eller mørk farve, og nogle bukser der enten er slidte, løse eller syet så de passer hans krop.
Ar, permanente skader, el.lign.:Næsten hele hans ene side af ansigtet er dækket med ar, skader fra slåskampe, tidligere ar og skader fra hans barndom og teenager år. Azaic har dog også et ar ved hans læbe, som han fik ved at være for intim og være utro mod en vampyr kvinde, denne kvinde valgte at bide ham så hårdt i læben at han endte med at få et ar(det skete i hans teenager år) Udover hans mange ar og skader, er det meste af Azaics ryg også dækket med ar, skader som han har fået fra kampe, flygtet fra ildebrande, brændmærker, skader fra våben og en helt masse andre grunde til han har de mange skader, ar og mærker på hans krop.
Særlige kendetegn:Hans status som torturmester for mørkets hær & hans evigt kolde udtryk i ansigtet.
Race:Menneske.

Magi

Magisk evne (1): Venom Kiss:Hvis en af Azaic s slanger bider ham et sted på hans krop, og sender deres gift ind i ham, har han faktisk mulighed for at kunne høre folk langt væk fra ham, og mulighed for at kunne se folk som normale mennesker ikke kan. Hans sanser han normalt havde, bliver forhøjet med en enorm kraft pågrund af den gift der kommer ind i hans krop, så snart bidet er sket, bliver han kort svækket, føler sig blind, men derefter opdager han hurtigt hans sanser er forhøjet. Han har nu mulighed for de samme ting som hans slanger har angående syn, hurtighed, sanser. Virkningen sker ca op til 2,3 timer alt efter hvor stærk giften er, og hvor dybt og stort bidet er.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Venom Poison:Fordi han har så meget gift i hans krop fra teenager år, og igennem de mange år, er hans blod ikke det reneste, og det vil sige han faktisk har mulighed for at bruge hans gift i kroppen til at sælge på markeder, og forgifte andre. Når han først har forgiftet andre er virkningen stærk og kan vare op til 1 time ca, ligeså lang tid vil det tage for giften at komme ud ad kroppen, dog kan det være muligt at man er nød til at blive healet, hvis giften får lov at være i kroppen i for lang tid.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Talenter:Håndtering af våben - God til at gennemskue andre - Kan kommunikere med de fleste dyr(primært slanger)
Styrker:Logisk - Taktisk - Direkte(bemærk han har flere men det nævnes ikke)
Svagheder:Stædig - Temperament - Hemmelighedsfuld(bemærk han har flere men det nævnes ikke)
Interesser:Tortur - Magt - Ondskab(der findes flere interesser, men dem nævner han ikke)
Drømme/ønsker:Begge dele siger ham faktisk ikke noget, i følge ham gør begge dele ikke noget godt for nogen
Elsker:At torture andre - At være ond - At have magt(der er flere ting men dem nævner han ikke)
Hader:Modstand - Ikke at blive respekteret - U lydighed(vil sige når folk ikke hører efter)
Vaner:Træner rigtig meget - Følger tit med i det sidste nye indenfor tortur, magt og handel - Sover næsten altid med enten en kniv eller kæde(sker til tider at det er andet våben)

Baggrundshistorie

Barndom:Azaic s barndom var meget præget af vold fra hans forældre specielt fra hans far, og det var næsten hele tiden at han fik et slag enten i ansigtet, eller på hans krop. Han var ikke særlig gammel så han vidste intet om hvorfor hans far gjorde som han gjorde, og han vidste slet ikke hvad der gik af ham. Moren derimod var ikke en tand bedre, hun gav Azaic lussinger bare for de små ting, ja tit var det ligegyldige ting. Hvergang hans forældre var voldelig mod ham, tog han imod det, hans hjerne havde ikke opfanget hvad der lige var sket, og hvad der foregik, det eneste hans hjerne opfangede var den smerte han fik, og hvor knust og ked af det han var, og blev hver gang. Han turde ikke svare dem igen, han turde slet ikke spørge ind til hvorfor de gjorde som de gjorde, han var jo bare en lille knægt han vidste slet ikke om det var normalt, eller om hans forældre gjorde det fordi de elskede ham. Der var så mange uklare ting, så mange uforstående spørgsmål, han ikke fik svar på, men inderst inde ville han gerne vide, hvad hans forældre tænkte på, og hvad der foregik siden han skulle udsættes for så meget vold. Barndommen blev ved med at være præget af vold, og han endte mere og mere med at få mærker rundt på hans krop, ikke nok med de mærker fra hans far og mor, så fik han også slemme sår rundt omkring dog ikke så mange steder men tit det samme sted, så det til sidst blev til ar. Hans forældre havde altid et smil på læben hvergang de var voldelig imod Azaic, og hvergang grinede de og tog en drink sammen, de morede sig over at se hvor meget skade de gjorde mod deres søn, og selvom han ikke var særlig gammel, kunne han godt opfange at det var ham de grinede af, ham de morede sig over at have været voldelig imod, det knuste blot Azaic mere og mere, og i mange uger og perioder havde han faktisk gemt sig inde på hans værelse, fordi han både var bange, og ikke ville udsættes for mere vold.

Dog en dag havde hans far sparket døren ind til hans værelse, og taget fat i Azaic s arm hårdt og dermed simpelthen slæbet ham ud fra hans værelse, og det var endda imod hans søns vilje. Dog prøvede Azaic alt hvad han kunne for at komme fri, dog var han ikke særlig stærk i forhold til hans far, så det endte blot med at han mens han var grædefærdig, og bange måtte slæbes ud fra værelset, hvorefter hans far slæbt ham med udenfor han smed så Azaic på jorden, og spyttede på ham, derefter stod han med et ligegyldigt blik og grinede hånligt af hans søn som bare lå grædefærdig, rystende og bange på jorden. Moren kom så lidt efter lidt ud, først kiggede hun ned på sin søn og op på hendes mand, og Azaic kunne godt høre at hans mor sagde at nu gik han over stregen med at smide deres søn på jorden, og have slæbt ham ud fra hans værelse imod hans vilje. Azaic var efterhånden mere og mere bange, og stadigvæk ikke rigtigt kunne finde rundt i det hele. Så lagde han mærke til at hans mor holdte noget i hånden, han vidste godt hvad det var det var en kobber stang, med noget for enden der lignede det man brugte til at brænde køer og grise og andre dyr. Det gik ham til at gispe og få store øjne, havde hans far seriøst tænkt sig at brænde ham, efterlade brandmærker på ham, det var løgn, og hans mor stod bare stille hun sagde ikke noget, men vendte dog ryggen til efter at hun havde givet ham stangen, men så greb faren fat i moren s arme, og træk hende med hen til deres søn, hvorefter han bad hende holde deres søn s arme, hvilket blot fik Azaic til at være endnu mere bange, og skræmt, han kunne ikke forstille sig alt det her skulle ske, men han kunne ikke stå imod han skreg og vred sig men intet hjalp, han mærkede tårene pressede mere og mere på, han var virkelig grædefærdig. Hans mor holdte hans arme, og han vidste det ike hjalp noget at prøve at komme fri, hans far havde låst hans ben fast i den sidde stilling han sad i, og han trak hans søn s trøje op så noget af hans ryg var blottet, han var bange Azaic rigtig meget, hans far grinede blot, og havde gjort kobberet varmt, så det var klar til at brand mærke Azaic s ryg. Og langsomt med vilje, for at han skulle mærke smerten, påførte hans far den varme plade mod hans ryg, det brændte og gjorde ondt, og fik Azaic til at græde, skrige, og vride sig endnu mere, men hans far bad blot hans mor holde ham fast endnu, fordi hans far var langt fra færdig. Efter at have påført den varme plade fjernede han den lidt, hvorefter han spyttede på sin søn igen, og lidt efter lidt igen påførte den varme og glødende plade på hans søn s ryg, det fik igen Azaic til at skrige, råbe efter hjælp, og græde. Hvad var det her, hvorfor ham, hvorfor var hans far sådan, hans mor kunne han se kunne ikke lide synet hvilket var overraskende for ham, men hun gjorde ikke noget andet end at holde Azaic fast til jorden.

Efter lidt tid med at blive brændt med den varme plade rejste hans far sig op, og tog stangen med indenfor, hvorefter han ikke skænkede hans søn en tanke eller blik. Moren fulgte med
indenfor, dog sendte hun sin søn et bekymret blik, og næsten ked af det ansigts udtryk. Hun sagde ikke noget, og da forældrene så var gået indenfor, lå Azaic blot på jorden, og ikke havde kræfter til at rejse sig op, han havde ondt, smerten fra frygteligt, hans egen far havde brugt det brandmærke våben man bruger til køer, grise, på ham, ja på hans ryg, han forstod det ikke. Han var mere og mere bange og endnu mere grædefærdig. Han følte ikke han kunne komme op på benene, han havde mest af alt lyst til at flygte, ja bare at løbe væk, han turde ikke være her mere, og der gik så mange tanker igennem ham, ønskede hans far ham overhovedet, fordi for Azaic var det langsomt begyndt at gå op for ham at hans far måske ikke ønskede ham, eller elskede ham. Efter at have lagt på jorden i lidt tid begyndte det at regne, og hans forældre kunne han ikke se, de var indenfor, han kunne høre de grinede og morede sig, og Azaic vidste at han måtte rejse sig, men det var hårdt, smerten var der stadigvæk hele hans ryg brændte, han havde lyst til at flå huden af så slemt var det, bare den følelse det var frygteligt. Med et næsten held og motivation og styrke kom han op at stå på benene, og vaklende vandrede ind mod døren til deres hjem, han trådte indenfor, sagde ikke noget, gik direkte ind på hans værelse. Han følte sig svag, uønsket, bange, skræmt ja der var bare så mange følelser, så mange tanker. Hans mor havde nået at se de slemme næsten grimme brandmærker hans far havde lavet på hans ryg, og det endte med at hun tog en snak med faren om det, og fortalte ham at det ikke var iorden, det gik over stregen, det var deres søn, sådan burde han slet ikke blive behandlet. Dog vidste både moren og faren godt at de var onde imod deres søn, og moren vidste godt hun selv havde været med til vold imod deres søn, men at se deres søn så svag, og knust gjorde helt ondt på hende, han var jo ikke særlig gammel. Dog var faren kold og ligeglad, han skænkede ikke hans søn en tanke, overhovedet, han sagde flere gange til moren at han slet ikke ønskede ham, han ville ønske han aldrig var blevet født. Barndommen fortsatte dog med de samme ting, der var ingen hjælp at hente, vold, totur, brandmærker, sår, skader, alt der altid havde været der blev ved med at være der, han vidste det ikke hjalp at gøre noget, han kunne ikke gøre noget.


Teenager:I hans teenager år ændrede mange ting sig lige pludselig, godt nok var der stadigvæk meget vold, og totur mod ham, men Azaic var blevet mere klogere, og hans hjerne opfangede alle de ting som skete og havde sket, som hans hjerne slet ikke havde opfanget da han var barn. Han var blevet mere forstående overfor mange ting, og var blevet træt af at hans forældre skulle være sådan overfor ham som de var, han var gal, og rasende dog vidste han stadigvæk godt at hans far var stærkere end ham, og hans mor sagde ham ikke rigtigt noget eftersom hun aldrig rigtigt hjalp ham, hun var der bare, stod tit og bare så på at hans far torturede ham, og gjorde skade på ham. Brandmærkerne han havde fået, og alle de andre skader var blevet til ar, og han havde ikke nær så ondt som dengang i barndommen, han turde også svare hans forældre igen, han gad kort sagt ikke finde sig i noget mere, men desværre endte det med at hans far havde andre tanker og planer, og igen var hans mor med og ikke sagde noget til det, udover at hun gjorde som hendes mand bad hende om. Det forstod Azaic intet af, og der var da nogle tanker der gik på, hvad hans mor så i hans far, det hele var mærkeligt, og underligt. Dog skete der noget af en forandring, en helt normal dag næsten, havde Azaic besluttet sig for at gå på jagt i marker, og skove efter en slange, eftersom hasn forældre altid havde slået hånden af ham da han kom med det tilbud, og ønske om at få en slange som kæledyr, dog havde hans forældre sagt det samme som altid at slanger havde man altså ikke som kæledyr, men at tage ud og jage efter en slange, var blevet til en såkaldt dum idé, som først ramte Azaic da hanpludselig blev bidt af en giftig slange, han vidste den var giftig han havde da en helt masse viden omkring slanger. Men end ikke det kunne slå Azaic s drømme og håb om at få en slange væk, så han fik faktisk jagtet nogle slange, og havde lavet fælder for at fange nogle. Efter at have siddet og brugt meget tid på det, virkede det, hans fælder virkede, og ikke nok med at han havde fanget en slange nej fælden(i form af en kasse) var fyldt med slanger, han kunne slet ikke tælle hvor mange der var. Han fik lagt et låg derpå, og valgte self at bringe kassen med slangerne hjem til hans forældre, og tja det endte galt lad os bare sige det sådan. Fordi hans forældre blev for det første meget bange over at se det deres søn havde med, men pludselig endte det faktisk med at Azaic tabte kassen med slangerne i, så det første de slanger gjorde var at angribe forældrene, ja det endte så galt at der blev tabt sterinlys, og gjorde at der gik ild i møbler, køkken, ikke nok med deres hjem var begyndt at gå i flammer, så havde slangerne også bidt sig fast i Azaic s forældre, og det endte med de døde af både gift, og bid fra slangerne. Overraskende nok gik de ikke efter Azaic måske fordi de kunne fornemme noget i ham, han var blevet bidt så han havde fået gift i sig, og havde ikke rigtigt reageret på det. Men han kunne overraskende nok kommunikere med slangerne, og tja hans forældre lå døde på jorden oveni hinanden, og ilden var blevet slem, han løb ikke ud fra deres hjem, men havde kun en ting i hovedet og det var at redde de slanger her, der var specielt to slanger der havde fanget hans interesse og opmærksomhed. Så mens han mærkede ilden mod sig, varmen greb faktisk fat i hans hud, og han fik puttet slangerne ned i kassen og lagt låget på, og inden han tog dem med væk og udenfor, kunne han mærke hvor varmt der var blevet, hvor meget ilden begyndte at brænde ham, hans hud havde fået flere mærker, og ansigtet var begyndt også, han mærkede smerten og havde efterhånden det svært ved at slæbe kassen med slangerne udenfor, ilden var slem, og hele hans krop var begyndt at efterlade mærker fra varmen og ilden. Det ville blot efterlade nogle slemme ar, og hans hud ville sikkert aldrig blive så pæn som før men det tænkte han ikke over, det var han ligeglad med, og han satte sig kassen udenfor, han havde endelig fået taget sig sammen til at bære kassen udenfor, han satte den ned på jorden. Og uden helt at tænke sig om, gik han indenfor i det brændende hus igen, han mærkede ilden igen tog fat i hans hud, og han havde enlig kun en ting i hovedet nemlig at smide hans forældre hen til de største flammer der var inde i huset. Han fik med et held skubbet og hevet hans forældre derhen og godt nok tog ilden også fat i Azaic, og gjorde mere og mere skade på ham, men det var han ligeglad med, og mens han stod og så hans forældre blive brændt sendte han et smil til hans far, hvorefter han tog stangen med en varme plade og stak hårdt ned i hans far s bryst"Det her er hævn fader, du har ødelagt mig, nu er det kun min tur til at ødelægge dig"var de eneste kolde ord han gav hans far, hvorefter han gik ned på knæ og prøvede at skjule at han græd, men lidt efter lidt rejste han sig op, og gik væk fra dem, han trådte udenfor, og gad ikke kigge sig tilbage. Så tog han kassen op med slangerne og havde et skævt smil på læben, han kunne mærke hvordan hele hans krop brændte, hvordan alle de ar og skader han havde fået begyndte at gøre ham svag. Dog med næsten vaklende skridt gik han væk fra det brændende hus, og valgte at gå imod skoven for at se hvor han ville ende hen. Siden den dag, havde Azaic fået sig to trofaste slanger, en kobra og en hugorm, dog havde han stadigvæk tanker og planer om en tredje slange som skulle være en snog. Han vidste skam godt de var giftige og jo mere de var det, desto mere interesse fik han i dem. Men nu havde han en lille følelse af at han ikke var alene, selvom han var ødelagt, traumatiseret, og fyldt med tanker og spørgsmål, så var han fri fra hans forældre, hvilket kun var en glæde for ham. Dog var de selv ude om det de havde skabt, den søn de havde ødelagt var ødelagt, om det nogensinde ville ændre sig var der ingen der ville vide, dog var det starten på noget grusomt, og frygteligt.



Voksen:Det meste var efterhånden også ændret i disse år, han boede for sig selv, sammen med hans to trofaste slanger. Der var sket så mange ting, han havde slet ikke tænkt sig at begrave hans forældre, han så ingen grund til det, og havde bare efterladt dem brændte i deres hjem, han så virkelig ingen grund til at bekymre sig om dem, desuden var han rasende og fyldt med had og ondskab fra alt det de udsatte ham for, og alt det de udsatte ham for. Han var ødelagt, han havde så meget had, gift indeni sig, at de fleste frygtede synet af ham, ja de fleste rystede over hele kroppen ved bare et lille glimt af ham. Dog havde han også oplevet mange ting, udover at have været meget grusom, og ondsindet så var han vild med alle de ting han havde gjort, både som barn men også i hans teenager år. Han kunne tydeligt huske alle de ting han havde gjort, både tortur, mord, hævn, smerte, der var alt for meget ondskab, hvilket han ikke havde noget imod, det var næsten hans rette element. Om det var kvinder, mænd var ligegyldigt, han vidste altid lige hvad han skulle gøre, og hvordan han skulle gøre, han var lusket, snedig, grusom, og farlig. Han var ikke typen man kunne sætte venlige ord på, ja han var ikke den type man inviterede med hjem, fordi man tit godt kunne gætte hvad der ville ske, og hvordan det ville blive. Det var meget få der faktisk turde at komme tæt på ham, men de fleste vidste godt hvor farlig han var, hvor dårligt selskab han var, alt det smerte, og tortur han havde været udsat for fra hans forældre, mest hans far men det var frygteligt, og havde bare sat mange spor indeni ham, og desværre havde han fra barn fået øjnene op for tortur beundringen, han var vild med det, hvordan han kunne gøre lige hvad han ville for at straffe andre, og hvordan han kunne få andre til at ønske de ikke havde mødt hans blik. Han kunne bruge det til mange ting, og der var mange muligheder. Han kunne takke hans far for denne kærlighed til at volde andre smerte, og udøve tortur metoder på andre.



En Torturmester er født:Efter alt det Azaic havde oplevet, og alt den smerte og grusom barndom han havde haft, var det næsten oplagt at han før eller siden ville få øjnene op for tortur kærligheden, og næsten gå i hans fader s fodspor. Dog sagde tortur ham ikke særlig meget som barn, han så ingen grund til at elske det, selvom der havde været øjeblikke i hans barndom hvor han faktisk kunne se muligheder ved det, han så muligheder og ideer til hvordan han kunne straffe hans far. Som teenager voksede lysten for alvor for tortur kærligheden, han havde straffet flere og flere han havde mødt, kvinder samt mænd, han havde fået sig et slemt rygte igennem de teenager år, alle vidste hvem han var, og med god grund.. Alle vidste at de ikke skulle prøve på noget ved ham, da det kun ville ende galt, og galt havde det endt ved nogle stykker der troede de enten havde en chance hos ham, eller troede de kunne fange ham og derefter dræbe ham, det kunne de ikke, det endte med de mistede livet i deres forsøg. Han var blevet enig med sig selv, at denne kærlighed for tortur ville tjene godt i mørkets hær, og han var sikker på at hans onde sind, og grusomhed, samt ideer kunne blive brugt som han ønskede. Derfor var det ret tydeligt for Azaic at det var det han skulle, det var det han havde drømt om, han ville være torturmester for mørkets hær, og med alt hans erfaring, viden, kræfter var det også det han blev. Det skete i hans voksne år, dog havde han haft drømme og ideer om at være mester indenfor tortur fra hans teenager år, men det blev først gået i opfyldt i starten af hans voksne år. Og således blev torturmesteren Azaic Blanc Cortez født, og enhver der trodser denne mester vil føle en grusom smerte, og frygt, hans rygte bredes stadigvæk, og flere og flere vil kende hans navn, og vide hvem han er, hvad han står for, og hvorfor han giver andre den rystende, bange, frygtindgydende og svage påvirkning.





Værste minde:Selvom han ikke vil indrømme det, så er det dengang hans forældre døde.
Bedste minde:Da han fandt sine trofaste slanger Zith og Zap.
Barndomshjem:Skumringskvarteret.
Levested i øjeblikket:Han holder mest til på Fæstningen Kzar Dûn i Fangekælderen, primært for den status han har som torturmester, han er dog også bosat i Beboelsesfløjen på Kzar Dûn på hans eget værelse. For Azaic er det passende eftersom han er tæt på borgens kælder, hvor han holder styr på fanger, og torture dem der skal straffes, og hvad der ellers måtte være af ting og sager.

Familie: Mor:Nicia Cortez, en kvinde med kort fladt blond hår(død)

Far:Akil Cortez, en mand med kort sort hår(død)

Andet

Azaic's slanger:Siden han blot var en lille dreng, har slanger altid fascineret ham, de har altid på den ene eller anden måde stjålet hans opmærksomhed. I flere år havde han selv tilbedt hans forældre om at få en slange men de slog altid hånden af ham, og fortalte ham at slanger kunne man altså ikke have som kæledyr. I hans teenager år ændrede det sig, og han havde valgt at gå på jagt i marker, og skove efter en slange, at det var en såkaldt dum idé havde slet ikke ramt ham før han pludselig blev bidt af en giftig slange. Men end ikke det kunne slå Azaic s drømme og håb om at få en slange væk, så han fik faktisk jagtet nogle slange, og havde lavet fælder for at fange nogle. Efter at have siddet og brugt meget tid på det, virkede det, hans fælder virkede, og ikke nok med at han havde fanget en slange nej fælden(i form af en kasse) var fyldt med slanger, han kunne slet ikke tælle hvor mange der var.

Han fik lagt et låg derpå, og valgte self at bringe kassen med slangerne hjem til hans forældre, og tja det endte galt lad os bare sige det sådan(kan læses om i baggrundshistorien kapitlet omkring hans teenager år). Nå men siden den dag havde Azaic fået sig to trofaste slanger, en kobra og en hugorm, dog havde han stadigvæk tanker og planer om en tredje slange som skulle være en snog. Han vidste skam godt de var giftige og jo mere de var det, desto mere interesse fik han i dem.



Zith(han køn):Zith som er Azaic s hugorm har et siksak formet rygmønster som er sort. Zith kan måle ca de 60-80 cm, hvis temperaturer er under ca. ti grader er Zith for sløv om at hugge, dog sker det til tider alligevel(hurra for temperament) Zith kan hurtigt regulere dens egen kropstemperatur, hvis den gider - hentydet til sol og skygge. Zith bruger først og fremmest sin gift til at nedlægge sit bytte, og bringe sin gift ind i andre. Giften er forholdsvist stærk, endda rigtig meget, mængden af gift, som Zith sprøjter ind ved et bid, er meget lille. Som regel vil en hugorm forsøge at undgå mennesker men ikke Zith, nej hvis han finder lysten og føler sig truet, eller hvis han har fået en ordre fra Azaic, så kan han sagtens bide. Zith's gifttænder er bagudrettet som er typisk kendetegn for hugorme, og det betyder at den må hugge med vidt åbent gab for at tænderne kan trænge ind i byttet.




Zap(han køn):Zap som er Azaic s kobra den har en lang og spredt/udspilet nakke. Zap kan bliver op til ca 3 m lang, og det typiske kendetegn for Zap er at den har evne til at rejse den forreste fjerdedel af deres kroppe over jorden og udbrede deres hals så de virker større over for en mulig angriber. Zap har en dødelig gift, og især netop Azaic s slang her har en stærk nervegift som angriber nervesystemet og forårsager lammelse. Derfor er Zap ligesom Zith meget farlig, og dræbende, så man skal helst passe på. Zap har dog også mulighed for at kunne spytte gift ud af munden, og afstanden og præcisionen for afskydningen af giften varierer fra art til art og fra person til person, det kommer også an på om Azaic har givet ordrer, eller bedt Zap om at gøre det. Når giften er sprøjtet på et offers hud, virker den stærkt irriterende. Hvis giften rammer øjnene, giver det en stærk brændende følelse og blindhed, som kan blive permanent hvis øjet ikke renses hurtigt. Og modsat Zith har Zap hule gifttænder, der sidder langt fremme i overkæben.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Elendig
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Fantastisk
Chakra: Fantastisk