Da smerten ikke kom, overvejede Lykke et lille øjeblik, hvad hun så skulle gøre. Hun nåede dog ikke mere end et lille øjeblik, da hun mærkede læber mod sine, og hun åbnede øjnene i overraskelse. I ren refleks havde hun nær pandet Yotul en på siden af hovedet med en knytnæve, men hun nåede at beherske sig, så lige nu stod hun bare med den ene arm hængende i luften. Så gav hendes krop efter hurtigere end hendes sind, som hun gengældte kysset. Begge hænder blev placeret på hver sin side af Yotuls hofter og lettere brutalt skubbede hun hende mod klippevæggen, som hun selv trykkede sig mere ind mod hende. Lige nu handlede hun mere instinktivt end tænkende, som neglene blev begravet i hofterne. Halen svirpede nu frem og tilbage, selvom hun forsøgte at holde den i ro.

Da kysset blev brudt, fjernede Lykke sig en anelse fra Yotul. Hænderne fandt vej til toppens kant, hvorefter de lettere aggressivt trak i den for at få den over hovedet på elveren. Så blev den ene hånd placeret på klippevæggen, mens den anden greb hårdt fat i det ene bryst, inden hun med et lystigt smil nærmest bed sig fast i halsen på Yotul. Hun blev dog ikke kun hængende et sted. Biddene fortsatte ned ad halsen og videre ned over kravebenet, indtil hun nåede det andet bryst. Her nappede hun temmelig hårdt ved brystvorten, mens neglene blev boret i det andet bryst. Lykke tog tydeligvis ikke hensyn til Yotuls smertetærskel, og hun var også komplet ligeglad med, om elveren fik sår af hendes behandling. Det ville kun gøre det bedre.

Det var svært at sige, hvad Yotul forventede af sig selv lige nu, for hun følte ikke at hun tænkte klart eller overhovedet holdt fokus på én ting. Hendes krop reagerede hurtigere end hvad hun måske havde ønsket, som deres læber atter mødtes. Denne gang var der dog ikke tale om et hurtigt kys, men i stedet et dybt og intens kys, som hun dog var sikker på at kunne få vejret, når Lykke afbrød kysset. Men hun formåede ikke at samle meget luft i kysset, da hun lige pludselig mærkede hænderne imod sine hofter og kort tid efter fik smadret ryggen ind i klippevæggen. De skarpe kanter borede sig nærmest igennem hendes trøje, som hun svajede i ryggen og udstødte et støn imod Lykkes læber. Hvad gik der af hende nu? Hun kunne umuligt få et svar, som hun mærkede neglene bore sig ind i hendes hud. Et hvin blev dæmpet imod Lykkes læber, som hun vred sig, men ikke gjorde tegn til at ville væk. Deres kroppe var presset tæt sammen og Yotul var ude af stand til at gøre modstand eller tage kontrollen over situationen. Hun havde taget første skridt, men de næste mange skridt lod til at være op til Lykke selv.

Yotul fik mulighed for at få en smule luft, da Lykke trak sig. Egentlig troede hun bare at Lykke havde sat hende en smule på plads, men snart mærkede hun hvordan stoffet strammede omkring hendes krop, da Lykke forsøgte at hive den af hende. Hvis ikke hun havde løftet armene for at hjælpe til, så havde Lykke sikkert flået toppen af hende. Grebet om hendes bryst fik hende til at gispe lettere overrasket, før at hun lænede hovedet tilbage og stønnede ud i luften, da Lykke valgte at bide hendes hals. Endnu et ustyrligt vrid bevægede sig ned igennem Yotuls krop, som Lykke bed hende i brystet. Hvad havde hun dog fremprovokeret? Og hvordan gjorde hun det igen en anden gang? Smerten opstod ikke kun et sted, men flere steder på hendes krop, som hun havde svært ved at styre sine lyde og måtte bide sig i læben for at det ikke tog overhånd. Hun kunne mærke varmen omkring hendes bryst, da Lykke formåede at bryde hul på huden, men det generede hende ikke at hun begyndte at bløde under hendes behandling.

Lykke smilede mod Yotuls bryst, som hun kunne høre, at elveren rent faktisk nød behandlingen. Det var sjældent, hun stødte på nogen, der rent faktisk nød, at hun var hårdhændet. Stønnene fik hende dog kun til at tage hårdere fat. Hun slap dog brystet med munden, som hun begyndte at bide hende opad igen, til hun nåede grænsen af halsen ved Yotuls underkæbe. Hånden slap brystet, og neglene kørte over over det og videre ned over siden af maven, til de nåede buksekanten. Hun ænsede dem dog ikke, som hun lod fingrene glide under kanten på dem, hvor neglene kørte over låret, mens hun nu lod sine læber finde vej til Yotuls igen.

I baghovedet havde Lykke prøvet at stoppe sig selv. Ønskede hun virkelig at være sammen med en elver på den måde? I det sidste stykke tid havde hun ikke været sikker, men hun kunne ikke mønstre selvkontrol nok til at stoppe sig selv. Stønnene og følelsen af at gøre skade havde gjort, at hendes lyster havde vundet, som hun kunne mærke varmen hele vejen gennem kroppen og ned i underlivet. Hvis hun stoppede nu, ville hun nok også bare ende med en pænt sur Yotul, der rent faktisk havde tænkt sig at spidde hende, hvis hun stoppede. På lydene at dømme vel at mærke.

Uden egentlig at tænke over det, greb Lykke fat i kanten på Yotuls bukser, da neglene rev opad på låret igen, og de nåede den. Så skubbede hun ned i dem for at få dem af elveren. Hun brød kysset og flyttede hovedet til siden, så hun kunne støtte panden op mod den rå klippemur, men i stedet for at tillade Yotul en pause, lod hun en finger finde vej til hendes underliv, hvor den kærtegnende begyndte at massere. Selvom hun havde skruet lidt ned for smerten, skulle elveren alligevel ikke føle sig for sikker. Tanken fik hende til at smile, som hun drejede hovedet for at nappe hende hårdt i øreflippen.

Hvor var det bare strengt at være fanget på denne måde, selvom Yotul egentlig ikke havde noget at beklage sig over, fordi hun jo nød det. Men hun følte ikke rigtig at hun fik et ben til jorden, men faktisk blev holdt imod væggen og ikke kunne gøre meget andet end at tage imod. Hendes støn var dybe og lange, som Lykke ikke gav hende meget plads til at tænke på andet. Hun kunne stadig ikke forstå, hvordan missionen havde udviklet sig til det her, hvis ikke de kom hjem med en forræder snart, så ville de uden tvivl havne i problemer. Men ærligt, så kunne Yotul ikke være mere ligeglad nu, hvor hun mærkede hvordan smerten bredte sig i hendes krop. Den varme, som blodet tilføjede var slet ikke nødvendig, da det hele var ved at blive en smule varmt, selv når væggen var kold.

Det sitrede en smule i hendes krop, som Lykke rev neglene over hendes lår og med vilje strammede stoffet om hendes krop, da der normalt ikke var så meget plads i bukserne og da slet ikke til Lykkes hånd. Men Lykke formåede alligevel at komme derned, som hun vred sig imod muren og den bare hud så smart var begyndt at rive sig på de skarpe kanter på klippevæggen. Tanken om at stoppe Lykke nåede hende slet ikke. Hun glemte alt om situationen og det faktum, at de kunne blive overfaldet af dragefødte, hvornår det skulle være. Særligt fordi de ikke længere var sjovt i hulen, eftersom at de stod ved indgangen. Udover det så kunne Yotul heller ikke lægge låg på sine lyde.

Bukserne forsvandt under hende, som hun havde rejst sig op på tæer for at undslippe bare en smule. Det var al for overvældende lige nu. Selv da Lykke valgte at gå knap så voldsomt frem kunne Yotul ikke slappe af. Hun længtes efter mere og havde en forventning om at det ville komme pludseligt, hvis ikke hun passede på. Derfor rettede hun blikket imod Lykkes bevægelser, så hun ikke ville reagere for voldsomt på hendes næste træk. Hun trak nu vejret dybt, da hun endelig kunne ånde ud og forventede en pause, men ikke fik den. Der forsøgte hun at gribe fat i Lykkes hånd, der straks vandrede imod hendes underliv. "Hmpfh" lød det lettere overrasket fra hende, som Lykke begyndte at lege med hendes underliv. Hun greb ud efter hendes arm og begyndte at rive neglene over den, både for at presse Lykkes hånd længere ind, men samtidig også for at komme ud med spændingen. Det gav et sæt i hende, da Yotul bed hende i øreflippen igen, som hendes hånd helt automatisk svang imod Lykkes kind. Det havde været en ren refleks fra hendes side af.

Lykke undrede sig over, at Yotul blot tog imod, da hun mærkede neglene mod sin arm. Endelig virkede det til, at elveren vågnede lidt op. Udbruddet tog hun sig ikke rigtigt af, som hun lod fingeren presse lidt hårdere mod underlivet. Hun nåede dog ikke at se hånden, før hun mærkede den svidende smerte mod kinden, inden kraften bankede hendes hoved ind i klippevæggen. Mere forskrækket end vred stoppede hun helt op. Kroppen trak sig en anelse væk, som hun nogle sekunder stod og stirrede på Yotul. Havde det været en refleks? Efter lydene at dømme, virkede det i al fald ikke til, at Yotul ville have, hun skulle holde op. På den anden side kunne hun heller ikke lade hende tro, at hun ville slippe godt fra at slå hende. Samtidig havde hun heller ikke ligefrem lyst til, at Yotul skulle miste lysten nu. Hun ville lade hende slippe billigt denne gang.

Som hun kom i tanke om, at de var temmelig udsat her, valgte Lykke at tage fat i armen på Yotul for at trække dem længere ind i grotten, så de ikke ville blive opdaget så nemt. Så stillede hun sig igen op ad elveren og lod atter tænderne begrave sig i det ene bryst, mens den ene hånd igen fandt vej til underlivet. Den frie hånd fandt vej til bagdelen, hvor hun borede neglene i.

Lykke havde forbavset hende en smule, samtidig med at hun ikke rigtig fik chancen for at give igen, da Lykke vandrede rundt over hele hendes krop. Hun formåede dog at sætte neglene i Lykkes arm, som hun rev hånden langs med denne og ned til Lykkes hånd. Bidet imod øreflippen var kommet fuldkommen bag på hende, som hun reagerede uden rigtig at tænke over det. Det gav dog et sæt i hende, da hun kunne fornemme at hun havde sendt Lykke ind i væggen med hovedet. Straks bed hun sig i underlæben, da hun ikke vidste hvordan Lykke reagerede på det. De stirrede på hinanden, som de begge gik i stå for et øjeblik og blot så afventende til, da de ikke vidste hvordan modparten reagerede på den anden. Hun var selv overbevist om at Lykke ville hævne sig og forventede det faktisk lidt. Måske hun endda længtes efter det. Der blev stille imellem dem, som Yotul ikke turde sige noget, men blot endte med at trække vejret en smule tungt, da hun endelig fik den pause, hun skulle bruge til at samle sig.

Da Lykke tog fat i hendes arm, forventede hun faktisk, at det var nu, at Lykke ville hævne sig, men i stedet blev hun trukket længere ind i mørket. Hun udnyttede pausen til at lappe de små sår hun havde fået på brystet, men også kun lige i tide før at Lykke atter angreb hendes bryst med tænderne. Hun vred sig let under det, som hun løftede hænderne op og greb ud efter hornene for at presse hende tættere på. Hun rev helt automatisk i hornene, da Lykke borede neglene ind i hendes bagdel, som hun dog skubbede kroppen imod Lykke, da hun mærkede hendes hånd imod sit underliv igen. Yotul slap det ene horn for at begrave fingrene i hendes hår.

Lykke havde væsentligt mere travlt med andre ting end at tænke på Yotuls straf lige nu. Hun ville nok få den, men lige nu havde hun mere fokus på sin egen nydelse. Smerten, hun havde påført elveren, havde i den grad tændt hende, og hun overvejede et øjeblik, hvordan hun skulle søge mere nydelse. Så mærkede hun, hvordan der blev taget fat i hornene og presset mod brystet. Det fik hende kun til at smile mod huden, som hun rykkede hovedet en anelse op, så hun kunne bide sig fast i huden lige over brystvorten. Hånden på bagdelen blev flyttet op til toppen af det ene skulderblad, hvor hun satte neglene i og lod dem flå hele vejen ned over ryggen. Da hun nåede toppen af bagdelen igen, tog hun denne gang fat i Yotuls trusser for at trække dem af hende. Hånden ved underlivet flyttede sig for at give plads til dette. Samtidig begyndte biddene ved brystet at flytte sig opad igen. Hun stoppede ved kanten af halsen og rettede sig op for at kigge på elveren et øjeblik med lysten malet i hele ansigtet. Så greb den ene hånd hårdt fat i nakken for at trække hende ind i et kys, mens den anden fandt vej tilbage til underlivet, hvor en finger temmelig voldsomt blev ført op i hende. Så lod Lykke sin tunge presse på for at skille Yotuls læber fra hinanden i kysset.

At der ville komme en straf senere, nåede Yotul overhovedet ikke at overveje, som hun var en smule fortabt i den nydelse, der strømmede over hendes krop. Aldrig havde hun troet at en omgang med en dæmon kunne føles så godt og voldsomt på samme tid. Hun var vild med grovheden i Lykkes bevægelser, som hun nærmest selv hev og sled en smule i hendes horn bare for at få hende til at fortsætte. Mere ville have mere. Hun havde lyst til at skrige i nydelse, men endte i stedet med at bide sig selv hårdt i læben samtidig med at Lykke bed hende over brystet.

Neglene der borede sig ind i hendes ryg, fik hele hendes væsen til at brænde. Smerten torpederede hendes krop, som den brændende fornemmelse strøg hele vejen ned over ryggen på hende. Hun kunne mærke hvordan blodet fik frit løb og langsomt begyndte at dryppe ned på gulvet bag hende. Hendes vejrtrækning var blevet tung og lettere ustyrlig, som hun skar en grimasse og vred sig under neglene. Yotul var ikke i fare for at dø, men den form for smerte havde hun aldrig oplevet før og da slet ikke samtidig med lysten bare farede ind over hendes krop. Hendes trusser var gennemblødt af blod og hendes egne væsker, som Lykke nemt kunne flå dem af hende. Hun trådte uden problemer ud af dem, som hun forsøgte at få vejret samtidig. Yotul mødte hendes blik, som hun fortsat holdt fat i hornene og rev let i dem. Mere.. Kysset blev næsten druknet i hendes støn, som hun vred sig igen og forsøgte at presse sit underliv imod Lykkes. Et skrig undslap endelig hendes læber, da Lykke skubbede fingeren hårdt op i hende. Hun havde nær bidt hende i tungen, men formåede at møde den med hendes egen. Tænderne fik dog lov til at rive let over Lykkes tunge samtidig.

Lykke var lettere imponeret over, at Yotul kunne holde sine skrig tilbage. Det gav hende dog kun lyst til at udfordre hende mere, og da hun endelig hørte skriget, smilede hun i kysset. Det gjorde hende bestemt ikke noget, at Yotul var begyndt at kræve mere, det betød bare, at hun var blevet mere aktiv. Hun overvejede dog, om hun skulle kræve mere af elveren, eller om hun blot skulle blive ved med at mishandle hende. Skriget fik hende dog imidlertid til at lade fingeren bevæge sig ind og ud i lidt hårde ryk. Tænderne mod hendes tunge var rart, men hun havde faktisk håbet på at modtage et nap. Som hun stadig holdt kysset, lod hun halen glide om ryggen på Yotul, så hun kunne trykke dem tættere sammen. Hun havde dog stadig lyst til at udfordre og pirre.

Da Lykke brød kysset, løsnede halens greb sig. Hun trak sig en anelse væk fra elveren, så der kom en smule luft imellem dem, og fingeren blev trukket ud af hende igen. Den anden hånd blev kørt en gang ned over ryggen, inden hun trådte en smule baglæns - mindre end et halvt skridt. Så stak hun fingeren i munden for at smage på blodet, mens hun sendte Yotul et både lystent og udfordrende blik. Det var tydeligt, at hun gav bolden over til elveren for at se, hvad hun havde tænkt sig at gøre.

Det var ikke med hendes gode vilje, at hun var tvunget til at give slip på et skrig, for det måtte da om nogen motivere Lykke til at fortsætte i samme omfang. Normalt ville hun selv tage styringen, men Lykkes styrke og hurtige bevægelser havde ikke givet hende plads nok til selv at angribe hende på nogen måde. Det var selvfølgelig klart at Lykke også gerne ville have noget retur, men så blev hun også nød til at lade Yotul være i stand til at gøre andet end bare at tage imod. Hun måtte flere gange trække vejret dybt for ikke at fortabe sig i nydelsen. For så ville hun i hvert fald komme til at glemme alt om Lykke og at give tilbage af samme skuffe. Hun vred sig en smule mere, da Lykke blev en smule mere grov ved hendes indre og hun kunne mærke hvordan smerten spredte sig nedefra også. Der var ikke noget sted på hendes krop, som ikke rigtig gjorde ondt mere. Halen rev en smule i hendes ryg, som hun ikke havde healet de åbne sår på hendes ryg efter Lykkes flåen.

Der kom lige pludselig luft imellem dem, som Yotul dog vaklede en smule på sine ben, før at hun genfandt sin balance og situationsfornemmelse. Hun mødte hurtigt Lykkes blik, som hun bed sig en smule i underlæben. Hun rystede sensationen af sig, som hun gik frem det sekund at Lykke trådte tilbage. Hurtigt blev hænderne placeret rundt om nakken på hende, som hun flyttede fingrene ind i håret på Lykke, som hun rev en anelse hårdt i hende for at få deres hoveder til at mødes på midten. Hun smilte skævt til hende, før at hun løftede blikket en smule op og bed hende i overlæben. Det ene ben snoede hun næsten rundt om Lykkes lår, før at hun spændte i det for at forsøge at vælte hende omkuld og følge med hende ned på gulvet. Yotul gik efter at lande øverst for at snave hende noget så grusomt.

Det kom bag på Lykke, at Yotul så hurtigt tog over. Hun havde ikke ligefrem regnet med, at elveren ikke lige skulle sunde sig lidt. Hun var noget sejere, end hun lige så ud. Derfor kom det også bag på hende, at hun lige pludselig blev fældet. Af ren refleks blev vingerne dog bredt ud på et splitsekund fra skulderbladene. De nåede dog kun at baske en enkelt gang, men det var nok til, at hun ikke slog sig mod stengulvet.

Vingerne blev dog pakket væk igen næsten med det samme; det havde ikke været meningen, at de skulle være fremme. Hun brugte den korte pause på at sende Yotul et lystent blik, og da deres læber mødtes, valgte hun at sætte neglene fra begge hænder i hendes bagdel. Hun holdt dem dog ikke længe; i stedet begyndte hun at massere dem i stedet, selvom hun alligevel tog en anelse hårdt fat. Det var egentlig mest for at pirre elveren. Halen strammede atter sit greb en smule, og hun lod begge sine ben snore sig rundt om Yotuls lår, så hun kunne trykke hendes underliv mod sit, mens hun løftede hofterne for at trykke sit eget mod Yotul. Samtidig løftede hun hovedet for at trykke sine læber hårdere mod elverens. Hendes vejrtrækning var blevet temmelig tung.

Nok brændte Yotuls ryg fortsat, men det forhindrede hende ikke i at give Lykke igen af samme skuffe, som blodet pulserede noget så voldsomt rundt i hendes krop. Det var knap så nemt at kontrollere, men også rart at mærke, at hendes evne også kunne komme ud af kontrol, når bare lysten var stor nok. Derfor var hun muligvis også en smule voldsom efter at få Lykke til at lægge sig på jorden. Det vindpust hun lige pludselig blev ramt af, fik hende til at stoppe op kortvarig. Det gik hurtigt, så Yotul nåede ikke rigtig at se hvordan vingerne så ud, men de afblødte deres fald imod jorden, som Yotul gik efter at lande ovenpå hende. Hun brummede imod Lykkes læber, som hun forsøgte at sprede hendes læber ad med tungen.

Yotul svajede let i ryggen, da hun mærkede Lykkes negle bore sig ind i hendes bagdel. Et støn blev presset imod Lykkes læber, som hun dog trak hovedet ganske let tilbage for at bide hende hårdt i underlæben. Hun holdt godt fast, før at hun begyndte at rive læben med sig i takt med at hun løftede hovedet. Så slap hun hendes læber, som hun flyttede kyssene ned over hendes hals og over kravebenet. Hun stoppede i nogle sekunder, før at møde Lykkes blik med et lystigt smil for at gengælde hendes blik. Så fortsatte hun ned til hendes bryst, hvor hun hurtigt bed hende i brystvorten og rev den lidt rundt i en mindre cirkel. Yotul placerede en hånd imod Lykkes brystkasse, for at holde en let afstand imellem deres kroppe, så Lykke ikke ville få for meget ud af deres nærvær. Dertil kom det også at hun drillende flyttede sit underliv fra hendes.

Lykke lod glædeligt læberne skille ad, men hun nappede alligevel drillende efter Yotuls tunge, inden hun lod sin egen møde hendes på halvvejen. Et stønd forlod hende, da hun mærkede nappet i læben, og hendes greb strammede sig uvilkårligt om bagdelen, da Yotul valgte at trække hende i underlæben med munden. Hun gjorde dog intet for at forhindre elveren i at skabe luft mellem dem. Hun havde tålmodighed nok.

Stønnene fortsatte, som hun mærkede kyssene over brystet, og hun sendte Yotul et smil, da hun kort kiggede på hende. Da hun mærkede tænderne mod brystvorten, spændte hun dog uvilkårligt i kroppen, og hendes ryg svajede kraftigt et øjeblik, mens hun trak neglene over hendes bagdel. Lige nu havde hun ikke styr på, hvor hårdt hun gjorde det, fordi det var som følge af, at hun et øjeblik spændte samtlige muskler i kroppen. Da hun havde fået lidt mere styr på sig selv, slap hun dog med den ene hånd for at gribe det hvide hår, så hun kunne "hjælpe" hende med at trække hovedet lidt mere ekstremt rundt i cirkler. Som modsvar til, at Yotul havde trukket sig lidt, blev neglene sat i bagdelen igen for at forsøge at få hende til at trykke sig mod Lykke igen.

Legen fortsatte, som Yotul ikke kunne lade vær med at trække på smilebåndet, da hun mærkede Lykkes tænder imod sin underlæben. Hun forsøgte faktisk at rive læben ud af hendes greb, i håbet om at Lykke holdt godt nok fast til at det ville skabe en flænge på hendes egen læbe. Så kunne de bagefter dele smagen af Yotuls blod, da deres tunger endte med at mødes på midten. Om Lykke havde noget imod smagen af blod, tvivlede hun faktisk på, men det kunne godt være, at hun ville være en smule mere forsigtig omkring at smage på Yotuls blod. Hun havde jo set, hvad hun kunne gøre med det tidligere, men det kunne sagtens være blevet glemt i 'kampens' hede.

Yotul svajede i ryggen og slap straks Lykkes bryster, da hun mærkede neglene over hendes balle. Det udløste et dybt og næsten dyrisk støn, som hun hurtigt vendte hovedet tilbage til Lykkes krop. Så bed hun hende en anelse hårdt i brystet og rev tænderne ned over maveskindet. Samtidig valgte hun også at trække sin krop længere væk fra Lykke, blot for at pirre hende yderligere. Der var et brændende ønske om at være tæt på Lykkes krop, men hun afholdt sig selv fra at opfylde det, lige indtil Lykke greb fat i hendes hår igen og valgte at sætte neglene i hendes bagdel. Igen? Hun fnøs lettere tungt, som hun forsøgte at spænde i benene, så hun kunne løfte sig fra Lykkes krop. Med den smule luft der var imellem dem, fandt en hånd vej ned over Lykkes bryst og til hendes underliv, hvor hun uden varsel pressede 3 fingre op i hendes indre.

Lige i øjeblikket var Lykke ikke nervøs for, at Yotul havde tænkt sig at bruge sit blod mod hende. Det ville være lidt selvdestruktivt, hvis hun ønskede, at Lykke skulle give hende mere nydelse. Derfor lod hun også tungen fjerne blodet fra sin underlæbe. Elverens dybe støn fik hende dog til at smile. Det var tydeligt, at pigen reagerede på smerte (det havde hun fundet ud af for et godt stykke tid siden), og jo mere desto bedre. Det var aldeles lige i Lykkes boldgade. Det næste bid resulterede også i, at Lykke begravede neglene dybt i begge baller med et ligeså dybt og dyrisk støn, som Yotul havde præsteret tidligere. Den største forskel var, at der nærmest også var en knurren over Lykkes lyd.

Det kom en smule bag på Lykke, da hun mærkede fingrene i sit indre, og det fik hende uvilkårligt til at spænde i hele kroppen et øjeblik. Begge hænder blev dog flyttet ned til midten af Yotuls baglår. Her satte hun neglene i og trak dem hele vejen op over bagdelen igen, denne gang med et direkte forsøg på at flå hende mere til blods. Hun havde dog ikke tænkt sig at lade Yotul overtage helt og med et udfordrende blik mod elveren (hun var ikke sikker på, om deres blikke overhovedet nåede at mødes) lod hun sin hale bevæge sig rundt, så den kunne trænge dybt op i hende.

Et lumsk smil gled over Yotuls læber, da hun mærkede Lykkes tunge på sin læbe. Hendes evne kunne altså ikke afholde dæmonen fra at smage hendes blod? Der var noget ganske særligt over dæmoner og deres lyst til blod. Lykke var tydeligvis ikke alene om lysten, men Yotul kunne ikke lade vær med at fryde sig bare en smule, som hun kunne fornemme hendes blod vandre ind i Lykkes system. Lige nu lod hun ikke til at ville udnytte det, som hun i stedet bed hende, men straks måtte slippe med tænderne, da hun mærkede neglene i sin hud igen. Svagt flyttede hun på hofterne for at få Lykke til at rive hende i bagdelen og ikke bare bore neglene ned i huden. Hun bed sig en smule ukontrolleret i læben og vred sig af nydelsen. Hun var efterhånden godt tændt af det hele og nød situationen til fulde. De havde tydeligvis begge glemt alt om de dragefødte..

Var hun gået for hurtigt frem? Hun kunne straks mærke Lykke spænde i hele kroppen, da hun stak fingrene ind i hende. Men det fik hende ikke til at trække sig, som hun vendte fingrene let for at rive neglene imod hendes indre. Yotul gispede efter vejret, da Lykke valgte at flå hendes bagdel og ryg på ny. Det sitrede i hele hendes krop, som hun var nød til at lukke øjnene, da hun lige pludselig mærkede noget i sit indre. Et ukontrolleret støn undslap hendes læber, som hun straks rettede blikket imod Lykke. Halen var en grov affære, men fornemmelsen var ikke til at tage fejl af. Det var fantastisk. "Mere" fremstammede hun, som hun nev Lykkes indre med fingrene.

Lykke havde haft ret. Yotul agtede ikke at bruge blodet lige nu. Hun var ikke sikker på, hvor længe blodet var i hendes system, men Lykke frygtede ikke ligefrem elveren. Som Yotul bevægede bagdelen, valgte Lykke at lade fingrene følge med blot for at pirre hende lidt ved ikke at gøre, som hun ville have. Blot for at gøre det hele mere uudholdeligt rettede hun også nakken op, så hun kunne bide Yotul hårdt i halsen.

Da Lykke mærkede neglene mod sit indre, spændte hun kort i underlivet omkring fingrene, som et dybere støn forlod hendes læber. Så hørte hun Yotul tale, og et udfordrende smil trådte frem på læberne. Det blev dog hurtigt skiftet ud med et nyt dybt støn, da hun blev nevet, men Lykke havde ikke glemt forespørgslen. Hun lod halen trække sig dybere op, mens den drejede i store cirkler. Så blev den ene hånd ført op til revnen mellem Yotuls baller, hvor to fingre blev ført op i det andet hul. Så lod hun huden skifte på sin anden hånd og strakte armen helt, så hun kunne placere kløerne helt nede ved knæhasen på elveren. Herfra trak hun nogle dybe rifter hele vejen op over låret og videre op over ballen. Hun stoppede dog ved lænden og lagde armen over, så hun kunne trække kløerne tværs over den anden balle mod hånden ved hullet. Samtidig lod hun sin hale skubbe sig længere op. Den var efterhånden nødt til at være ret brutal for at kunne komme længere, for hun havde allerede første gang nået det naturlige stop.

Skulle Yotul gå hen og miste fokus på den lille mængde af hendes eget blod, der befandt sig i Lykkes system, så ville Lykkes forsvar automatisk opsluge hendes blod og så ville der ikke være nogen chance for at Yotul kunne bruge det imod hende. Eller for at højne den nydelse de var i gang med at dele med hinanden. Men det var svært for Yotul ikke at fokusere bare en smule på blodet, netop fordi hun altid havde den aktiveret og det var lidt af en forsvarsmekanisme, hvis noget skulle gå helt galt. Ikke at hun regnede med det i denne situation. Hun kunne dog blive overrasket. Yotul brummede en smule, da Lykke lod til at følge med hendes bevægelser i stedet for at modarbejde hende.. Et drilsk smil gled dog over hendes læber, da Lykke valgte at bide hende i halsen. Hurtigt trak hun halsen til sig for at rive Lykkes tænder over halsen.

Måske Yotul skulle have tænkt sig mere om, da hun valgte næsten at tigge om mere smerten. For der gik ikke lang tid før at hendes ønske blev opfyldt og et dybt og langt støn forlod hendes læber. Hendes krop begyndte straks at ryste, som hun helt automatisk hev hånden til sig og derved rev neglen over Lykkes indre, da hun ved en hurtig bevægelse hev fingrene ud. Endnu et ryst strøg igennem hendes krop, som hun gispede let efter vejret, da halen begyndte at bevæge sig yderligere i hendes indre. Hun skød ryg det sekund at der blev presset yderligere fingere ind.. Denne gang i hendes røv, som hun automatisk spændte i hele kroppen og var tæt på blot at lægge sig over Lykke. Yotul fik dog ikke ét ben til jorden, da kløerne straks flåede hendes lår og balle. Varmen fra blodet der strømmede ud af rifterne fik hende til at vride sig ganske let. Hun åndede ud og trak hurtigt vejret ind igen. Så endte hun med at skubbe sig bort fra Lykke, som hun lænede hovedet tilbage og slap kontrollen, da et dyrisk støn undslap hendes læber og væskerne i hendes underliv tog over. Orgasmen strømmede ind over hendes krop, som hun placerede neglene imod Lykkes bryst og borede dem ned i hendes hud. Hele hendes krop brændte af smerte!

Lykke havde allerede glemt den smule blod, der flød i hendes indre. Lige nu var hun alt for fokuseret på nydelsen. Lige nu var hun heller ikke ligefrem nervøs for, at Yotul skulle gøre hende fortræd. Faktisk var hun mere opmærksom på, om elveren overhovedet kunne tåle flere sår. Lykke var allerede imponeret over, at hun kunne fortsætte med alle de rifter, også selvom det kun var de nyeste, der var forholdsvis dybe.

Som Yotul trak halsen væk, smilede Lykke for sig selv. Hun fulgte dog med og valgte at bide hende hårdt i brystvorten, da hun mærkede Yotuls klimaks komme. Hun fortsatte ufortrødent med at lade både fingre og hale bevæge sig i hendes indre, til hun var sikker på, at orgasmen var overstået. Et dybt støn forlod hende dog, da der igen blev revet i hendes indre. Som den elver dog kunne pirre! Så slap hun først med tænderne, trak så halen ud og til sidst fingrene. Så lod hun halen bevæge sig rundt, så hun kunne slikke spidsen ren for den smule blod, der var kommet på den. Lykke var tydeligt ligeglad med at få mere af Yotuls blod indenbords. Hun var nok nødt til at hele elveren for de skader, hun havde påført hende, senere.

Lykke lå tålmodigt og ventede på, at Yotul lige kom sig, men hendes lystne blik fortalte sit tydelige sprog om, at hun forventede, at Yotul gav hende lov til at få et klimaks også.

Den pludselig intensivitet af volden havde fuldkommen overvældet hende, som hun var en smule forblændet af smerten over store dele af sin krop. Yotul havde ikke længere kontrol over sig selv, som hun kunne mærke hvordan hendes krop rystede. Hun kunne faktisk se, hvordan hendes hænder rystede sammen med sit åndedrag. Egentlig følte hun lidt, at hendes krop måtte være dækket af blod, for andet kunne simpelthen ikke passe efter at Lykke havde brugt sine kløer imod hende. Det var ikke et problem, blot noget der skulle tages hånd om senere.

Bidet i brystvorten sendte en stråle af smerte igennem hendes krop, varmen strøg ned til hendes underliv, som hun lænede hovedet helt tilbage og slap nydelsen. Klippevæggen smed hendes støn tilbage i hovedet på hende, som den smalle sprække gjorde det til et stort ekko, der fortsatte et stykke tid, imens at Yotul forsøgte at finde kontrollen over sig selv igen. Det var efterhånden længe siden, at nogen havde presset hende så langt, hun var forblændet af lysten og det faktum, at hun straks søgte mere af den følelse. Yotul mødte Lykkes blik, da hun var i gang med at slikke halen ren for hendes blod. Hendes egen krop arbejdede på højtryk, som kroppen skreg efter hjælp på healing, men Yotul nikkede, som hun endte med at lægge sig over Lykke og bide hende hårdt i brystet. Hun flåede næsten tænderne over hendes hud, imens at blodet samlede sig i Lykkes indre.

Der gik noget tid, før at Yotul bevægede sig ned over Lykkes krop, rev tænderne på hendes hud undervejs, som hun bed sig fast i hendes læber, før at hun stak tungen ind i hendes indre. Nydelsen stod som malet på hendes ansigt lige nu. Hun kunne heller ikke lade vær med at vrikke let på røven, fordi hendes indre endnu brændte over situationen. Så bed hun sig selv i underlæben og lod blodet glide imod Lykkes røv, hvor hun lod det forme en næsten spids pind, som det pressede sig ind i røven på hende.