Havde hun haft intentionen om at provokere ham yderligere, så havde Yotul nok valgt at gøre mere modstand, men samtidig så var hun virkelig spændt på at finde ud af, hvad han havde at byde på. Så der var faktisk ingen grund til at trække den længere ud, end hun allerede havde gjort. Så var spørgsmålet mere om det ville være det hele værd eller om han ville ende med at skuffe hende. Forhåbentlig ikke for han havde fået det til at lyde så godt, så det kunne da ikke være dårligt? Yotul bed sig lystigt i underlæben, som hun fik fjernet rustningen for alvor og strak maven ud for ham. Han havde fri adgang.

Der var intet i vejen med, at han lod til at tjekke hende ud, hun vidste godt hvor hans fokus lå, så hun var ikke i tvivl om hvor hans fokus ville ende. Nu hvor hun vidste hvor han havde sit fokus, var det meget nemmere for hende at gøre sig så tilgængelig, som hovedet muligt. Yotul tog en dyb indånding før at hun valgte at slappe af i maven og lod blikket hvile på ham. Hun smilte let af hans ord, før at hun lukkede øjnene i, som han førte fingrene over hendes mave. Hun holdt dem lukket, som hun ikke ønskede at forberede sig på slaget, det skulle helst komme bag på hende..

Slaget.. det sendte rystelserne igennem hendes krop, som en kølig latter slap fri af hendes læber. Hun spændte kort op i maven igen for at presse smerten udover hele maveregionen, før at hun slappede af endnu engang. Denne gang med et let suk og en dybere vejrtrækning end tidligere. Øjnene blev åbnet og rettet direkte mod ham, som hun flyttede let på sine hænder for at flytte fingrene over hans hænder og rive neglene over hans håndryg. "Igen" tiggede hun næsten, som hun borede neglene ind i hans hånd.

Til hans overraskelse, spændte hun ikke i maven - hvilket resulterede i et langt mere dybt, og intenst, slag.
Han elskede følelsen af hendes bare mave, der forsvarsløst gav efter for hans næve, og da hun åbnede øjnene og så på ham, var det meget tydeligt i hans øjne.

Denne sadistiske gerning var nærmest bedre end noget andet.

Han smilede let, men lystigt, da hun nærmest tiggede om endnu et slag.
Neglene mod hans hånd gjorde ikke noget... det gjorde faktisk bare det hele en anelse mere intenst.

"Åh, bare rolig... vi er slet ikke færdige." sagde han og lagde blidt næven imod hendes mave igen, samme sted som før.
Denne gang pressede han den langsomt ind i det bløde, sårbare område... dybere og dybere, indtil hun enten viste ubehag, eller han nåede så langt han kunne komme.

Dette var naturligvis direkte efterfulgt af et slag - samme styrke, men denne gang imod den øvre del af hendes mave, hvor følelsen, og smerten, ville være endnu mere intens.

Det var svært ikke at spænde op i maven, specielt da slaget først ramte hendes mave. Yotul kunne stadig mærke slaget og trak maven let tilbage, som han ikke slap hendes mave endnu. Der hvilede dog et lystigt glimt i hendes øjne, som hun mødte hans. At han nød det som han gjorde, var yderst tilfredsstillende, som hun hev let i sine arme. Hun hev ikke nok til at give ham modstand, men blot som indikation på at hun stadig kunne fornemme slaget. Hun slap et svagt suk, som hun endnu forsøgte at slappe af i maven, imens at hun rev ham over hånden, både for at distribuere sig selv, men også for at give ham fornemmelsen af de lange negle over hans mørke hud.

Zane forsikrede hende om, at de langt fra var færdige, hvortil hun blot sendte ham et opmuntrende blik. Hun var klar til hvad end han ville komme med. Hun gispede stille, som han lagde hånden mod maven igen. Hun kunne tydeligt mærke, at området var ømt. Yotul bed sig i underlæben, som han langsomt pressede hånden ind i maven igen. Til at begynde med følte hun ikke ubehag, men man kunne langsomt fornemme en grimasse, som han mødte mere modstand, da hun følte sig tvunget til at spænde op. Hænderne borede sig ind i hans, som hun holdt fast i ham.

Slaget var forventet, men selvom hun havde regnet med det, så var hendes krop langt fra klar til det. Slaget skubbede luften ud af hende, som hun endte med at hoste. Det var ikke fordi hun ikke kunne håndtere det, men den tidligere flyvetur mod træet med ryggen og slaget mod maven fik hende til at hoste blod op. Men der hvilede endnu et smil på hendes læbe. Yotul løftede den ene arm let for at tørre blodet væk fra hendes mundvig. Der var ingen grund til at bruge hendes evne, for den slags småting. "Ikke dårligt" lo hun stille, som hendes blik søgte hans.

Det kunne tælles på en halv hånd, hvor mange gange Zane var stødt på nogen, som faktisk kunne lide det han gjorde imod dem.
Hans lille afhængighed faldt meget sjældent i god jord hos pigerne, og det var umådeligt forfriskende at møde en som Yotul.

Og selv hun var anderledes end de meget få andre...

Det imponerede ham at hun ikke spændte, men holdt maven blød og sårbar - og naturligvis var det også enormt ophidsende!
Han smilede let da hun hostede lidt blod op efter slag nummer to.
Han havde vel været en anelse hård ved hende...

"Kom dig lidt," sagde han,
"Jeg er ikke færdig med din mave endnu. Langt fra... "

Han lænede sig ind imod hende, mens han lod hånden glide kærtegnende hen over hendes mave.
"Og hvem ved...? Måske finder jeg endda din grænse."

Det var sjældent at mænd kunne give hende nok. Hun havde endnu ikke fundet sin grænse, men var samtidig villig til at gå langt, før at hun følte sig rigtig presset. Alligevel kunne hun have sagt sig selv, at hun skulle have fundet en mørket for at få den rette indstilling til en situation, som denne. Men Zane virkede alligevel bare en smule anderledes. Det var faktisk sjovt at opleve og Yotul skjulte ikke sine smil. Hun nød det tydeligvis, men formåede at holde de fleste lyde inde, blot for at presse ham længere ud.

Yotul kendte sin krop ud og ind efterhånden. Hun vidste godt, hvad kroppen kunne holde til og hvor langt den kunne presses. Meget bevidst om sin krop havde hun heller ikke store udfordringer med at holde igen.. ikke når hun først havde taget beslutningen. Hun var villig til at give Zane chancen, ellers måtte hun lede videre. Ikke at det var nødvendigt endnu. For at hoste blod op, var et skridt videre end hvad hun var kommet før. Hun slikkede dog langsomt blodet væk igen, som var hun klar til et nyt slag. Zane ønskede at give hende en pause, hvilket fik hende til at rynke på brynene. "Har du fået ondt i hånden?" Spurgte hun lettere provokerende, som hun borede neglene ind i hans hånd. Det var ikke et problem at være låst til træet, men måske han skulle bruge begge hænder?

Den kærtegnende fornemmelse over maven, fik hende til at spænde op, som hun rystede let under berøringen. Hendes vejrtrækning var blevet tungere, men intet voldsomt. "Hvorfor ikke skubbe den?" spurgte hun lystigt, som hun rettede ansigtet mod hans. Yotul løftede let det ene ben op, som hun strøg foden op af hans ben. "Hvis du kan finde den.."

Hun havde hostet blod op... og alligevel var hun ikke interesseret i at tage den chance han gav hende, så hun kunne komme sig.

Imponerende.

Han smilede lidt over hendes drillende ord, og så igen lidt bredere ved det næste hun sagde.
"Åh, det er skam også planen. Hvorfor finde en grænse, hvis ikke man kan skubbe den - eller endda overskride den?"
Hun var klart tilhænger af smerten, og det var en helt speciel, intens smerte at blive slået i maven.

Det var ikke lige det, de fleste med sadistiske tendenser fokuserede mest på.
Så det måtte være nyt for hende.

"Lad os se hvor hård du er..." sagde han så, og knyttede næven hårdt.

Så slog han hende tre gange.
Første mål var den nederste del af maven, andet mål var lige i midten, og det sidste var den øvre del, lige under brystkassen.
Alle tre slag kom hurtigt efter hinanden, og de var både dybe og intense...

Han havde absolut tænkt sig at nyde denne chance.

Det var kedeligt at tage den nemme udvej, desuden så var det lige begyndt at føles godt, så hvorfor skulle hun få ham til at tage en pause nu? Yotul var allerede igang med at håndtere den indre smerte, som Zane ikke kunne se. Men han burde vide det, som hun ikke havde i sinde at tage permanent skade af dette. Uanset hvor godt det ville føles. Alligevel forventede hun, at Zane havde i sinde at fortsætte, ellers ville hun blive slemt skuffet.

Zane's ord bragte et smil over hendes læber, som hun lyttede til hans ord og stille valgte at nikke. Hun var enig, men i tvivl om hvorvidt han havde tænkt sig at gøre det. Slagene var uden tvivl smertefulde, men hvis han bekymrede sig om hende, hvordan ville han så finde hendes grænse? Yotul måtte indrømme at slagene i maven var intens og interessant. Ofte var der tale om flænger og lignende skader, men denne var mere vedholdende. "Lad os" svarede hun stadig smilende, som hun kunne mærke hans hånd knytte sig sammen. Slaget var på vej..

Der var ikke blot tale om et slag, men hele tre og allerede efter det andet slag havde Yotul problemer med at slappe af i maven, fordi smerten spredte sig over hele maveregionen. Hun gispede efter vejret, da det tredje slag ramte hende. Endnu en gang hostede hun blod op, denne gang skar hun dog en grimasse af ubehag før at hun udstødte et nydende støn og slap grebet om hans hånd. Hun lod foden falde tilbage mod jorden, lykkelig over at han holdt hende oppe, så hun ikke skulle bruge mange kræfter på det selv.

Han fandt det imponerende, at hun formåede at holde maven afslappet og sårbar ved de første to slag.
Begge slag var intense og dybe, og smerten ville være noget helt andet end det han regnede med, at hun var vant til.

Det tredje slag forsøgte hun at dæmpe ved at spænde, men det hjalp ikke meget; hun havde ikke de stærkeste muskler, og det var et sårbart område.

Og Zane? 
Han nød det til fulde! Hver gang hans næve ramte hendes bare mave, skyllede en intens følelse af sadistisk begær igennem ham, og det gjorde det kun bedre at hun var så villig til at tage imod.
"Var det grænsen...?" kom det lettere drillende fra ham.
"Jeg kan mærke at du går i knæ hvis jeg slipper dig."

Det var ikke fordi slagene kom bag på hende, hvilket nok også var grunden til at hun klarede sig igennem de første to uden at spænde for meget i kroppen. Yotul var dog allerede godt øm i kroppen af de slag han allerede havde givet hende, så det tredje slag følte hun sig tvunget til at kæmpe imod for ikke at miste pusten fuldkommen. Smerten strømmede over hende og hun vred sig let i hans greb, ikke i et forsøg på at komme fri af hans hænder, mere fordi hun nød det og ikke følte at hun bare kunne blive stående stille. Selvfølgelig havde hun ingen planer om at undvige hans næste slag, men hendes krop dirrede allerede, hendes vejrtrækning var blevet tung og hyppige. Hver gang hun valgte at trække vejret blev hun mindet om smerten i hendes mave. Følelsen var så meget anderledes end noget hun tidligere havde prøvet og hun var ikke i stand til at lægge en dæmper på sit begær og den lyst, som voksede.

Kræften lå i hendes arm og ben, men ikke i hendes mave, hvilket Yotul tydeligvis kunne mærke nu, hvor hun ikke var i stand til at blokere hans slag. Hun spændte i de øvrige muskelgrupper for at holde sig selv på benene. Blikket blev vendt mod ham, som han så noget så tilfreds ud med sin egen præsentation. Hun fnøs køligt af hans ord, som hun bestemt ikke så sig selv slået allerede. Derfor flyttede hun også let på fødderne for bedre at kunne støtte sig selv. Træet var hårdt imod hendes ryg, hun kunne mærke hvordan barken var begyndt at rive i hendes hud, men hun flyttede sig ikke. Smerten fra ryggen overdøvede endnu ikke smerten i maven. ”Ikke tale om” lød det stædigt fra hende, som hun rettede på hænderne igen og greb ud efter hans hånd. Hun lænede hovedet tilbage mod træet. ”Det overraskede mig… intet andet” bortforklarede hun med et køligt smil på læben. Hun følte sig klar igen.

"Jeg er vild med din gåpåmod." sagde han ærligt, og med et udfordrende smil og glimt i øjet.
Han havde aldrig mødt nogen der nød det på denne måde.

Og han var godt klar over, at hans lille lyst ikke ligefrem var normal.

"Så er der jo ingen grund til at stoppe." sagde han og lagde næven imod hendes mave igen.
Han kørte den drillende, næsten kærtegnende op og ned over det bløde område, langsomt...
"Det er en intens, anderledes og sød smerte... ikke sandt?" hvislede han roligt, og pressede næven lidt ind i hende, men kun lige så det kunne mærkes.

Han havde en fornemmelse af at hun gerne ville udfordres... og han var jo også kun lige begyndt.
"Træk maven lidt ind. Det vil gøre dig ude af stand til at stå imod. Med mindre en ny position er at foretrække..."

Så længe hun kunne holde ud, havde hun tænkt sig at holde ud, for hun havde ingen planer om at overgive sig så hurtigt. Ikke med det tilfredse og drillende blik, der kom fra ham. Yotul havde ikke planer om at lade ham sejre så hurtigt. Hun var overbevist om at han havde meget mere at give af og hun ville gerne se hvor dybt hans sadistiske lyster lå i ham. "Jeg er vild med styrken i dit slag.." hendes ord formede en sætning, men der var ikke meget kontrol over stemmen, den var tung og påvirket. Af en underlig rus, som hun ikke havde følt før.

Yotul smilte af hans ord, nikkede eftersom at hun var enig i hans udtalelse om at fortsætte. De var jo kun lige begyndt. Hendes blik dalede mod hans hånd, som han atter placerede den imod hendes mave. Det resulterede i et kort gisp, som hun holdt vejret i et øjeblik, før hun atter slappede af i maveregionen sammen med sin udånding. "Den er anderledes.. næsten vanedannende" hun stemmede roligt i hans forklaring, som de grønne øjne blev vendt mod hans igen. Ville der komme flere slag nu eller hvad havde han i tankerne?

Zane kom med råd om, hvordan hun ville få en bedre fornemmelse af smerten. Der var intet i vejen med at følge hans råd, som hun bed sig svagt i læben og trak maven let ind. "Hvad vil du foretrække?" Spurgte hun lettere udfordrende, som hun svajede let i ryggen for at presse hans hånd yderligere imod hendes mave.

Alt ved hende var pirrende... alt!
De ting hun sagde, hendes påklædning, hendes udseende, hendes lyst til at føle smerte.

Det grænsede sig lige op ad 'perfekt'.

Det bedste var dog, at hun frivilligt gav sig til ham på denne måde, og tilmed gjorde hvad hun kunne for, at hun selv følte mere smerte ved slagende.
Det ville være meget interessant at se, om han kunne finde hendes grænse...

Jo flere gange han slog hende i maven, jo mere ville hun kunne mærke det; sådan var kroppen nu engang skruet sammen.
Men lige nu var han ikke helt sikker på, at det ville drive hende over kanten.

"Vanedannende... det må jeg give dig ret i." sagde han roligt.
Han smilede da hun trak maven lidt ind, og buede i ryggen for at presse sig ind imod hans næve.

"Læg dig på ryggen... lad mig se hvor blød og sårbar du kan være... hvor indbydende du kan gøre din mave..."

Ikke at hun bare fik lov at smide sig helt frivilligt.
Nej, i stedet slog han hende igen - denne gang hårdt og dybt, i den øverste del af maven. Et slag der ville være nok til at få en stærk mand i knæ.

Samtidig slap han hende, og trådte et skridt tilbage.

Aldrig havde hun prøvet noget lignende. Smerten var en ting, hun nød, men det var sjældent at hun måtte nogen, som kunne blive ved lige så længe som han kunne. Mange ønskede ikke at fortsætte, så snart at hun overgav sig til dem. Så ville de langt hellere tage skridtet videre og fuldbyrde det, men hun kunne tydeligt mærke på, at han ikke havde det samme planer. Det var meningen, at Yotul skulle få lov til at mærke det hele og hun så frem til det! Det var virkelig vanedannende. Hendes blik var sløret af nydelsen, som smerten havde bidt sig fast i hendes krop. Den lod ikke til at give slip lige med det samme, hun ønskede ikke den skulle give slip. I stedet pressede hun mere på, for at presse hans næve dybt ind i hendes mave. Zane vidste uden tvivl, hvad han lavede, men hun følte sig også klar til hvad end, han skulle komme med. Nok ville hendes krop give op, men så havde hun altid chancen for at reparere det, så han kunne starte forfra..

Yotuls vejrtrækning var tung og langsom, som hun anstrengte sig for ikke at spænde for meget i maven. Hun havde stadig planer om at mærke det hele. Ordene havde givet hende et indtryk af, at hun fik chancen for at ligge sig ned, så slaget kom fuldkommen bag på hende, som hun automatisk bukkede forover, tog sig til maven og endte med en hånd imod jorden. Hun faldt forover og hostede endnu en gang, som hun lige var nødt til at bruge noget tid på at sunde sig. Med den ene hånd strøg hun håndryggen forbi mundvigen og tørrede det lidt blod af, som hun havde hostet op. Yotul havde knæene i jorden, som hun greb fat om græsset og trillede om på ryggen. Hænderne hvilede over hendes hoved, som hun kort løftede den ene op mod hendes pande. Hun trak vejret dybt, kiggede op på ham med lystige øjne, hun slikkede let sin læbe igen. Yotul rettede ryggen igen, som hun bevist skød brystet frem og stræk maven ud. Hendes ryg svajede let, imens at hun stille førte fingrene over maven. De svage berøringer var nok til at få hende til at mindes den smerte, som havde bosat sig i hendes mave. ”Uventet” kommenterede hun tydeligvis påvirket af smerten i maveregionen.

Et sus af nydelse... det var hvad det gav ham, da hans næve borede sig dybt ind i hendes bare mave og sendte hende imod jorden.
Han smilede køligt og så til, mens hun om sig.

Da hun så trillede om på ryggen og blottede maven på den måde hun nu gjorde, gik han langsomt på knæ ved siden af hende.
Han mødte hendes blik, før han betragtede hvordan hendes fingre blidt strøg hen over den sårbare mave - en lille ting som kun pustede positivt til den ild, der brændte i ham lige nu.

Hun var klar til at fortsætte...

"Du kom dig imponerende hurtigt." sagde han, og lagde sin ene hånd fladt på det nederste af hendes mave, før han roligt, kærtegnende lod den glide op langs den bløde hud, op til lige under brysterne.
Det var tydeligt at det også gjorde meget for ham bare at røre hende der...

"Luk øjnene. Og lad os se om vi kan finde din grænse..."

Det var en anelse uventet at havne på jorden på den måde. Smerten var ikke til at skubbe bort og den bredte sig hurtigt til hendes indre, som en virus der forsøgte at invadere kroppen, hurtigt. Det gik stærkt og hun havde derfor brug for tid til at komme sig, samtidig med at hun hostede blodet op. Denne form for smerte var ikke til at lindre med hendes evne, men Yotul havde bestemt ikke noget imod den brændende fornemmelse i maven. Det føltes lidt som om det hele snørrede sig sammen og efterlod hende uden luft eller plads til luft. Hun var tvunget til at hive efter vejret et par gange, før hun fik styr på smerten og endte på ryggen i græsset. Jorden var kold og fugtig, men det var slet ikke der hendes fokus lå.

Blikket gled imod ham, som hun stadig førte fingrene over sin mave, imens at hun bed sig svagt i underlæben. Det sitrede helt i hendes krop, som hun førte fingerspidserne over huden. Smerten lå lige under hendes hud og der skulle ikke meget berøringen til før hun kunne mærke det med de lette berøringer. En tanke strejfede hende.. Normalt afholdt hendes evne hende fra at få blå mærker, da hun kunne styre blodet i sin krop, men hvad nu hvis.. Yotul tog en dyb indånding, som hun lod blodet vandre imod hendes mave. Huden blev mørke lige omkring maven, som havde hun fået et stort blåt mærke af hans slag. I virkeligheden ville et mærke som det ikke opstå så hurtigt, så han ville uden tvivl vide, at det var hendes skyld, at det skete. Blot for at gøre kroppen mere sårbar overfor hans slag. ”Jeg er hårdfør..” der hvilede et smil på hendes læber, som hun dog gispede let over hans berøring. Nok var der tale om en flad hånd, men hun havde gjort hendes krop ekstra sårbar. Kun fordi han havde bedt ham det.. Og fordi hun gerne ville finde sin grænse. Stille nikkede hun til hans ord og fjernede hånden for at give ham fuld adgang, imens at hun lagde armen ned langs med siden. Spændt på hvornår næste slag ville komme. ”Mistet selvtiliden?” spurgte hun lokkende for at drille ham, som hun lukkede øjnene i og tog en rolig indånding. Der var en svag ryst over hendes udånding, som smerten fra maven ikke ligefrem gjorde det nemt for hende.

"Langt fra." kom det roligt fra ham, med et lille smil.
Han var fortsat imponeret over denne kvinde, og en lille anelse mere da hun lukkede øjnene, frisk på at finde sin grænse.
Hvad han ikke var tilhænger af, var snyd.

Med mindre det forlængede deres lille 'session'.

Han lod hånden hvile fladt mod hendes bare mave, og lænede sig ned for at hviske roligt i hendes øre:
"Ingen blå mærker... slap i stedet helt af i maven, træk vejret dybt, igen... og igen... det gør at maven bliver afslappet, og helt sårbar."

Han vidste hvad hun havde været ude på med det blå mærke. Men det var knap så sjovt - og sexet for ham - som det her ville være.

Nu ventede han bare, med hånden på hende, så han kunne mærke hendes vejrtrækning... og om det virkede.

Der hvilede et konstant smil over hendes læber, om end hun stadig kunne mærke smerten fra slagene, så var det ikke muligt at hviske smilet væk fra de smalle læber. Yotul trak endnu vejret roligt og afdæmpet, som huden dog langsomt blev mere og mere blå. Som hun havde lukket øjnene trak hun vejret en anelse mere dybt. Vejrtrækningen var langsom og rolig, som den dog rystede en anelse, hver gang hun blev mindet om smerten ved at trække vejret.

Den mørke hånd blev placeret imod hendes blege hud, som hun gispede let af den lette berøring. Hun undlod dog at åbne øjnene, som smilet atter dansede over hendes læber af hans ord. "Gør dit værste" svarede hun med hagen let løftet og halsen strakt for at bide ud efter hans øre.

Den blålige tone i huden forsvandt langsomt, som hun trak vejret dybt og længe flere gange. Vejrtrækningen var dyb og lang, som hans hånd bevægede sig op og ned i takt med at hun trak vejret ind og ud. Luften blev ført helt ned i lungerne, før at hun langsomt åndede ud igen. Kroppen var endnu afslappet og klar til næste fase. Flere slag.. mere smerte. Yotul smilte let, som hun bed sig selv let i underlæben.

Han smilede køligt da hun gjorde som han sagde, og nød til fulde hvordan hendes bare mave blev blød og sårbar under hans hånd.
Dette ville gøre oplevelsen langt mere intens for dem begge... og det ville snart vise sig, om hun kunne klare det på denne måde.

"Modigt..." hviskede han, og undgik med et let grin hendes bid.
Så interessant en kvinde! Farlig, sadistisk... og mere end villig til at udleve hans underlige, intense og smertefulde lyst.
Måske de skulle ses mere end denneene gang...?

Han mødte hendes blik, og stirrede roligt, men intenst ind i de kønne øjne... og så knyttede han næven, og slog hende i den øverste del af maven, nær solar plexus.
Slaget var hårdt, dybt og intenst, og selv hvis hun spændte op, ville det sende en bølge af smerte igennem hende.
Og hvis ikke...? Ja, så ville det være imponerende, hvis ikke hun krummede sig sammen og tog sig til maven...

Der var fuld kontrol over Yotuls vejrtrækning, som hun lyttede til hans ord og ikke havde de store problemer med at holde sig til hans ønsker. Så længe det gav hende nydelse, så ville det ikke være et problem for hende, at følge det. Men hvis det ændrede sig, så ville situationen nok også ændre karakter. Det var svært ikke at spænde i kroppen, når hun var klar over, hvad der skulle til at ske, så flere gange bed hun sig selv i underlæben for at slappe af, imens at hun ventede spændt på, at han ville give hende det længe ventede svar. Hans ord bar præg af, at han ikke var helt overbevist om, at hun ville kunne klare sig igennem det. Men hun ville uden tvivl give ham kamp til stregen, hvis det var hvad han bad om. Uanset hvad så var Zane en yderst interessant type og Yotuls nysgerrighed var blevet vækket for alvor, så hun havde bestemt ikke tænkt sig at lade det blive ved dette. Måske for en stund, men hun ville gerne have gang i mere, hvilket hendes krop også antydede.

Deres blikke mødtes for en stund, som der hvilede et farligt glimt over de grønne øjne. Lige nu følte Zane at han havde styr på det hele, men hun kunne sagtens vende det rundt, men først ville hun se, hvad han havde i sinde at stille op med hendes krop. Han var nok den første der sådan rigtig havde lov til at gøre, hvad han ønskede.. Slaget kom.. Og hvor føltes det bare helt igennem fantastisk. Hun lænede helt automatisk hovedet tilbage imod jorden med et langtrukken støn, som hun svajede i ryggen og pressede kroppen imod hans hånd. Hun åndede ud efter noget tid, slap jorden med fingrene, som hun var endt med at spænde i armene i stedet for maven. Langsomt strakte hun fingrene ud, før at hun igen greb fat i jorden for ikke at tage sig til maven og forstyrre hans lille leg. 

Slaget ramte, og han mærkede hvordan hans næve sank dybt ind... og intet kunne føles bedre.
Jotul's reaktion gjorde hele foretagendet dobbelt så godt, og han mærkede adrenalinen og lysten fare igennem sig!
Hun havde taget slaget mere end perfekt, og hun havde formået at undlade at spænde...

Denne smukke, magtfulde kvinde havde givet sig selv til ham på en måde, som de færreste turde; hun havde blottet et af de mest sårbare steder af hendes krop, og ladet ham gøre hvad han ønskede med den.

Zane trak vejret ind, dybt, nydende hvordan hun pressede kroppen op imod hans næve.
Så smilede han igen, og besluttede sig for at holde øjeblikket kørende:

Hurtigt trak han næven tilbage, og slog hende igen. Hårdt, men ikke for at ødelægge... og dog intenst og dybt som før.
Denne gang var målet lige over hendes navle, hvilket ville give en anden, men næsten lige så intens følelse.
Det duede jo ikke noget at fokusere på det mest smertefulde sted alt for meget...