Det var ikke meningen hun skulle blive forlegen over at se på ham, men det var tydeligt at det var det som var sket, sådan som hun nærmest trak sig sammen. Kort smilede han over hendes undskyldning
”Du behøver ikke undskylde... Tror det er en ret normal reaktion” sagde han og kløede sig i nakken. Hun var nok også en af de ganske få der havde set ham transformere sig fra ulv til menneske, hvis man da så bort fra May, som nok var den første der så det den gang hun ”fangede” ham.
Han bed sig kort i underlæben
”Hmm... Måske skal vi bare sørge for at gøre det godt ren nu og eeeh... Så du måske finder din stamme..” sagde han. Det sidste han havde brug for var nogle der så ned på ham, for det var der rigeligt der gjorde i forvejen. Men et eller andet sted havde han heller ikke lyst til at skulle splittes fra denne kvinde, hun var interessant. Han så på hende og trak på skuldrene
”Tror alle bliver ret overraskede over det..” sagde han med et skævt smil på læberne. Ja han var menneske, eller halvdyr som han altid havde fået slået ind i hovedet, bare et menneske der kunne forvandle sig til et dyr og havde tegn på hvad dyr de var... Han selv lignede ikke just en ulv, men hans hørelse, stedsans og lugtesans fejlede bestemt ikke noget! Men det var nok også den eneste måde man vidste han havde ulveblod i generne.