Bumi havde ikke videre haft nogen til at støtte sig i at tage ud og rejse. At rejse på eventyr var for menneskene og alsens andre arter. Hobbitter tog ikke på eventyr! De tog højest ind til byen, slog sig lidt løs og så vendte hjem igen. Ikke helt ud i verdenen.
Nej, Bumi var ikke den første til at forlade Hobbitbyen! Absolut ikke. Virkelig tvært imod! Men det var langt fra normalt.
Og Bumi var taget afsted alligevel - hvilket Peony havde gjort ikke ret lang tid efter. To hobbitter over samme årti, det var jo næsten en skandale.
Ville han vende hjem igen? Slå sig ned?. Han havde drømme om det, tænkt på det engang imellem, men der var så meget han ville se.

Bumi smilede forstående. Det var egentlig heller ikke fordi han havde meget med sig. Jo en rygsæk, hvor der var påhæng af potter og pander. Man skulle ikke gå ned på udstyr! Bumi følte hans hjerte sprang et slag over ved hendes spørgsmål og han smilte fortsat med store øjne til hende. "Jeg skal lige hente min taske tilbage på godset. Jeg kan altid komme tilbage senere og lærer mere at kokken" det hastede ikke at det skulle være lige nu. Ærligt, ville han også langt hellere på eventyr med Peony, selvom han vidste at det nok blev en lille smule farligt.

Peony kunne virkelig ikke forstille sig et roligt liv mere. Ikke nu når hun havde oplevet så meget. Der var der da også andre omkring hende, der også var begyndt at tvivle på at den friske Hobbit nogensinde ville kunne finde sted hun kunne slå sig ned. Måske en dag ville det ske, men nok ikke foreløbig.

"Så lad os skynde os tilbage, så vi kan komme afsted. Vi har så meget at se, og så lidt tid," sagde hun grinende og i sin iver krammede Bumi endnu engang, for de skulle på eventyr sammen. To hobbitter ud og se den store, farlige verden og Peony kunne virkelig ikke vente. Hun trak sig væk fra Bumi og kunne også dårligt stå stille. Hun måtte dog nok holde sin drillerier på sit minimum mens de rejste, siden hun vidste hvor hurtigt han blev skræmt, selvom hun nok ville komme til at drille ham bare en lille smule.

De var vel stadig unge! Der var massere af tid foran dem, selvom de begge var i tyverne nu. Hobbitter havde mere tid at nyde livet på end menneskene. Nok også derfor at Hobbiter sjældent havde så filans travlt hele tiden! Bumi ville gerne opleve verden, men han behøvede ikke at haste sig igennem det! Der var tid til det hele, om han så først kom hjem om 80 år!

Bumi grinede og tog imod krammet med et varmt smil. Lidt tid, kunne vel diskuteres, men alt tid i verden ville måske endda føltes som alt for lidt når man havde godt selskab. Bumi kunne i hvert fald mærke at det var den retning det tog. Tiden var altid for knap når man var i godt selskab!
"God ide! Vi skal jo helst afsted inden der bliver mørkt!" af flere årsager... lige nu valgte han at lade hver med at tænke på at det blev, du ved, mørkt... Men mere at det var praktisk at rejse mens man stadig havde dagslys. Bumi tog Peony i hånden og trak hende med sig frem mod godset så de kunne komme afsted. Han glædede sig virkelig!

Peony stod nærmest og trippede på stedet af iver. To barndomsvenner på eventyr i den store verden! Hvad mere kunne man ønske sig. Peony havde heller ikke travlt når hun skulle se tingene, men samtidig var der altid noget der boblede i hende, som bare gjorde at hun følte hun ikke kunne blive et sted i for lang tid, med mindre der stadig var flere ting at se det sted.

"Ja, det er nemmere at rejse i dagslys," sagde hun begejstret, og klemte Bumi's hand, da han begyndte at trække hende afsted med sig. Hun var ikke selv bange for mørket eller hvad der var i mørket, og nu havde hun jo ingen grund til at være bange. Hun havde jo en rejsekammerat. "Jeg håber vi ser massere af forskellige dyr gennem ørkenen. Der må være en masse dyr, ikke? Der er jo dyr over alt!"

Bumi var taknemmelig for at Peony var enig i at det var nemmere at rejse i dagslys! Han undgik altid så vidt muligt at rejse i mørke. Af mange årsager, men mest fordi det altid gjorde ham hunderad. Det lette klem i hans hånd, fik hans øre til at blive lidt mere lyserøde og han smilede lidt breddere. Han forsøgte at lade hver med at blive lyserød eller dybrød ved de fleste lejligheder, men det var ikke noget han kunne styre.

"Oh.. ja, jeg tror der er mange forskelige... men.." han mærkede nervøsiteten stige lidt med spændingen og bed sig nervøst i læben som han kiggede på hende, med et forsøg på et skævt smil. "Altså jeg håber ikke vi møder alt for mange slanger...."

(Tænker at det er et godt afslutningspunkt, og så kan vi starte en i Rubinien? :3)

Peony lagde ikke rigtig mærke til rødmen fra Bumi, fordi det var jo så normalt for ham at gøre det, og hun skænkede det ikke en tanke. "Jeg håber ikke slangerne kommer om natten og prøver at spise os," tilføjede hun grinende. Måske ville Peony ende med at gøre det her en smule værre med Bumi. Men ikke specielt meget vel.

"Jeg er på vej til Rubinien med min bedste barndomsven, la la la la," sang hun som hun skippede afsted med Bumi for at finde deres ting, så de kunne komme ud og rejse.

(Yeah, det gør vi nu 8D])