Tara havde næsten glemt alt om Zidiacs tilstedeværrelse, hendes øjne var fæstnet på Samson med et ulæseligt blik da den lille krystaldæmonsutilfredse udtryk fik hende til at skæve ned imod den halvnøgne blå skikkelse. Tara gjorde dog ikke andet end at hæve et øjenbeyn, hun havde væsentligt mange andre ting at skulle tænke på i mellemtiden. Mentalisten Samson havde i tankerne virkede ikke til at være det mest hyggelige møde Tara ville opleve, bare tanken om den sidste mentalist der havde været i hendes hoved var rigeligt, til at fremkalde en klam følelse.
Måske skulle hun bare ikke have gået til Samson til at starte med, det var farligt at træne evner som Taras og langt fra risikofrit.

Til sidst nikkede hun så, inden hun vendte rundt på hælen og gik imod døren. Hun fik ekstra fart på da Samson kommanderede dæmonen til at ordne hans fødder. Elveren havde kastet et enkelt blik på dem og havde med det samme rettet blikket imod hans ansigt igen af ren og skær væmmelse, de fødder havde vidst ikke set sollys i mange dage, måneder, år?

"Så vil jeg lade jer være alene, med hvad i nu engang havde gang i!"

Sagde hun hurtigt, inden hun lukkede døren bag sig og forsvandt ned ad den lange gang

// out

Samson sad særdeles behageligt. Han betragtede slaven Zidiac gå til værks med hans fødder. De trængte til noget pleje eftersom at de nok var blevet mishandlet lidt på det seneste.

Samson så lige efter Tara, da hun forsvandt ud af døren. Der gik noget tid før han så væk fra det sted hvor han havde set den sidste del af hende - bagdelen. Han tænkte ikke yderligere over det, men fik et olmt smil over læberne. Blikket blev atter rettet på Zidiac,

"Skynd dig lidt. Pligterne kalder..." Brummede Samson utålmodigt, selvom han netop kun lige havde sat sig tilbage, afventende på at hun blev færdig med at ordne.

"Eller rettere.. Du har mere arbejde at gøre, men denne gang oppe på mit værelse." Samson holdt en pause. Han kunne godt høre hvor perverst det lød, og han ville lige få hende til at tænke den samme tanke et lille øjeblik, inden han fortsatte:

"Mine sår skal ordnes. Så du skal senere hente urter der er rensende. Jeg har den del på ryggen, og fortil, hvis du ikke skulle have bemærket det."
Sagde Samson køligt, og smilede et falsk og stramt smil.
Han vrikkede lidt med tæerne, mens Zidiac næsten havde snuden nede ved dem. I det mindste, skulle hun være glad for at han havde været i bad. Ellers havde de slet ikke været til at være i nærheden af nu.
Det kunne godt være at det havde lydt som om, at han havde bagtanker med hende oppe på værelset, men det var ikke ligefrem fordi det blev så meget forbedret, da han afslørede at det var sårene der skulle ordnes - klamt. Størknet blod der indimellem var gået betændelse i, fordi der var kommet snavs ind i. Nogle sår dybere end andre. Dog havde han i det mindste ressourcerne til at få dem fjernet, og han brugte dem gerne.

Ikke så kyndigt gjorde Zidiac sit bedste for at ordne de klamme fødder og tæer. Idet mindste stank de ikke så meget nu, men det var stadig en ulækker ting at behandle, hvert fald hvis det stod til hendes standarder.
Hun ignorerede det blik der blev sendt imod Taras bagdel, mest af alt glad for at det ikke var hende de lumre blikke kom på. Med et indre suk fandt hun en kraftig fil og begyndte at file det hårde hud væk der gennem tiden havde dannet sig på fusselankerne. I det mindste kunne hun sagtens bruge noget af sin indespændte irritation på at slibe det lettere blødgjordte hårde hud væk med.

Hun fnøs let da han atter talte til hende igen, " Jeg gør hvad jeg kan..!" Som om hun ikke skyndte sig, det var jo direkte latterligt. hvem ville tage sig god tid om at pusle om et par fødder på en af de nok mest beskidte mennesker i hele Krystallandet? Det var et nedværdigende job, meget nedværdigende. Synes hun hvert fald.

"..denne gang oppe på mit værelse."

Sætningen blev hængende i luften, prikede til hende svirrede om hende som en irriterende flue. Hun stivnede, synligt. Værelset!? Alt andet end værelset.. Faktisk ville hun slippe for alle de rum hvor hun kunne komme til at se en nøgen Samson så meget som muligt. De lyse blå øjne skævede tøvende op imod ham mens hendes mund havde et stramt drag.
" Du kan ikke mene...!" Hun blev afbrudt da han fortsatte sætningen, hvilket til dels lettede hende..
Urter.. Hvor.. skønt.. Hun måtte idet mindste håbe at han ville have taget underlæder på mens hun var nede efter urterne.. Så den del kunne blive overstået også.
" Jeg regner med at De også vil have bandager med..?"
Stemmen var lav, mens spørgsmålet var en smule søgende. Efter en mulighed for at være så langt væk fra hans mere eller mindre nøgne krop som muligt.
Hun rykkede hovedet hastigt væk fra de vrikkende tæer. Snerrede lavmeldt.

" Og hvor er de omtalte urter henne? I køkkenet?"
Hun fnøs, var så irriteret på ham lige nu, da det var tydeligt at han nød sin magt og ikke mindst at lege med hende og hendes hidsige temperament.
Hun fjernede filen og strøg noget af hendes halvvåde lange hår om bag det ene øre som hun rejste sig op fra sin stående stilling, strakte sin ryg, vel at mærke med fronten væk fra Samson, ikke at hun ville strække sig når hendes bryster var så synlige under den våde badekåbe.
Utålmodigt, næsten ikke engang ventende på et svar på hendes spørgsmål begyndte hun at gå hen imod døren.

Med en let spids mine betragtede han sine mandige næver. Han vendte håndfladen op ad, og med bøjede fingre studerede han sine negle en efter en. Før havde snavset sat sig ind under neglene, skønt der dårligt nok var nogen steder, hvor der var hvidt ude for enden af neglene. Alligevel var det lykkedes ham at blive grueligt beskidt indenunder.

Han skulede mod Zidiac, da hun var dum nok til at spørge, om hun skulle tage bandager med. Hvorfor spurgte hun overhovedet om det?

"Ligner jeg en, der går med bandage? Tror du ikke at jeg klarer mig uden? En svagpisser?" Snerrede Samson spidst, og rejste sig nu med det samme fra sin siddende position. Øjnene var faretruende et øjeblik, men da Zidiac så tydeligvis ikke vidste hvor urterne var henne heller...

Med en næve fejede han diverse behandlingsmidler ned på gulvet der kurede hen over fliserne.
"Som om JEG ved hvor tingene befinder sig i denne Borg! Det er jo det jeg har tjenestefolk til! Spørg hvem end du støder på på din vej, Zidiac! Min krop er træt efter krigen.. " Samson tog en dyb indånding og lukkede øjnene et kort øjeblik. Han greb hurtigt ud efter sin kappe, og lod den kærtegne hans krop. Den var lækker at få på mod den rene overkrop.

Hans blik fandt igen vej til Zidiac.
"Afsted med dig! " Bed han. Han tog resten af sit kluns og bevægede sig barfodet afsted mod sin sovesal.
Han behøvede ikke at fortælle hende, at hun skulle finde nogen til at tage sig af badeværelset efter besøget, for det vidste tjenestefolkene udmærket godt i forvejen. Hvem der fik lortejobbet, var ikke til at sige, men uanset hvad, så ville vedkommende få sig en ulykkelig oplevelse inde i det rum.
Boblerne var væk, alle sprunget. Rester af skov, svovl, sod, snavs og lus hærgede badevandet. De havde sin helt egen krig dernede, og det var ikke til at sige hvad der var mest levende. Lusene eller selve vandet. I det mindste, kunne folk omkring Samson nu prise sig lykkelige for, ikke at skulle lugte til ham længere. Nu ville han rent faktisk kunne finde sig en sød, køn pige... Nå ja, kun hvis han altså lige ændrede sin attitude også. Men enhver på Borgen vidste jo, at det næppe ville ske foreløbig.

/out

Det rykkede i hende da han svarede spidst igen.. Selfølgelig.. ingen bandager. For han var jo ih og åh så stor og stærk og mandig.. Måske efter krystallianske regler.. Men ikke ifølge Zidiac.
En smule irriteret på sig selv, bandede hun mentalt af sig selv for at have fået ham i et dårligt humør.
Men så igen. Et dårligt humør betød mindre chance for lumre blikke fra den abnorme mand.
" Nej.. Nej De gør ikke..!" Skyndte hun sig at svare inden han fik blæst sig selv alt for meget op.

Et brag lød da behandlingsmidlerne kurede hen over fliserne, og hun var kun glad for at hun havde ryggen til for hun turde ærligt ikke se manden i øjnene når han var i det humør, det ville næsten være direkte dumt. Uden helt at ænse det gnubbede hun sit brændemærke med foden.

" Lidt styr kunne De vel have på hvad der befinder sig hvor på borgen.." Mumlede hun indædt inden hun hastede ud af døren. Endnu engang ned af de fordømte trapper for at finde de forbandede helende urter.
Gid han måtte få bylder på sit klokkeværk.. Selvom det ikke ville undre hende hvis han så ville finde på at bede hende om at behandle dem. Hvorforfandt hun sig også i det fjols til en bandeleder? En let svien i hendes brændemærke gav hende svaret.
" Ja ja. Skal nok skal nok lad mig dog komme ned først før du jager mere med mig.." Brummede hun ud mellem tænderne.

Endnu engang måtte hun finde sig i blikkene fra de andre tjenestefolk som hun, stadig halvvåd og let påklædt i den korte bådekåbe, spurgte sig frem til hvor urterne var. Endelig fandt hun dem, i et rum sepereret fra køkkenet. Det var overraskende lyst, også stank det som bare pokker af alle de urter og blomster der hang til tørre . Med en rynken på næsen tog hun de urter der blev udpeget for hende, for at behandle Samsons sår. hun håbede bare på at det var de rigtige.

Selvom fristelsen til at tage en brændenælde med sig fra udenfor murerne, næsten var for stor, tog hun sig sammen og begav sig op af trapperne igen. Langsommere end de andre gange, det var jo sovesalen hun var på vej til at begive sig ind i.. Med en betænksom mine valgte hun at tage forbi baderummet en sidste gang, for at hente kam og saks. Manden havde jo nævnt noget om et skæg der skulle klippes og hår der skulle ordnes. Om det stadig gjaldt var hun langtfra sikker på, men hellere være på den sikre side.

På bare fødder stoppede hun op ud for sovesalen, tog en dyb indånding som hun bankede let på døren inden hun trådte ind, håbende at han havde beholdt håndklædet om sit liv, eller fået et par underdrenge på.. idet hele taget havde sit underliv dækket.