Tara tørrede lidt sved af panden, inden hun greb om sværdenes solide læderhåndtag, og trak dem fri. Hun var småtræt og tørstig efter trancen, men det var ikke katastrofalt endnu, var det mon tilladt at tage lidt at drikke, hun vidste trods alt hvad der befandt sig i sadeltskerne på Brutus, selvom hun ikke brød sig om det store bæst af en tyr.
Hun fløj så tæt på hun kunne uden at ramle ind i det store sandtårn Denaro havde gang i, mens hun prøvede at få et overblik, over situationen. "Uh jamen dog Sorte, vidste du det? Det er en forræder vi slås mod, han er vokset op i den bande der myrdede hans storebror Recu!" sagde hun så en smule hånligt, og højt nok til at Denaro ville kunne høre det, og dermed genopleve siuationen. Det var Taras stærkeste våben, hun kunne få folk til at genopleve deres minder, og endda få dem til at fremstå mere grufulde og skrækindjagende end de var. Igen og igen ville minderne køre igennem hovedet på dem og for deres indre blik, når hun først havde fået kløerne i deres dyreste eje, deres fortid.
"Tænk sig, han gemte sig bare i en tønde, mens hans storebror brutalt blev myrdet, noget af et blodbad må man sige!" fortsatte hun, med en stemme der kunne få enhver til at skamme sig, alle havde minder der kunne få folk til at bukke under, og Denaros var især slemme, det havde været svært nok at se på som Tara havde gjort det, men for Denaro ville episoderne blive værre og værre for hver gang han hørte om dem, i hvert fald når ordene kom fra Tara. Alt besværet havde endelig betalt sig, og nu kunne hun for alvor deltage i kampen, og måske endda mere effektivt end Kravenohs fysiske angreb. Hvis dét minde ikke var nok til at tvinge Denaro i knæ, så havde Tara heldigvis endnu et i baghånden, eller rettere sagt et par stykker, den sølle lille hvide fjer havde klædt hende på til tænderne, nu var det bare et spørgsmål om tid.

Samson trådte lidt væk og Brutus blev trukket med, da sandet bredte sig på kampstedet. Han skulle som sagt ikke indvoldes denne gang. Samson havde betragtet Kravenohs kampteknik mod Denaros i en hel del tid, men havde en anelse hvad Tara ville, da hun havde dykket ned mod Denaro og fjeren. Så snart hun havde fået fat i fjeren og endelig sad og mediterede, ville man kunne se et smil brede sig på Samsons læber.
Det var psykisk og fysisk de hver især udøvede. Kunne det være meget bedre?
Brutus lagde sig atter ned på alle fire, hvorefter Samson atter satte sig ned langs dens ryg, i front mod kampen. Han satte fingerspidserne på den ene hånd op mod de tilsvarende på den anden. Hans siddestilling var forholdsvist afslappet. Han sad med spredte ben og med albuerne hvilende på knæene.
Samsons blik blev flyttet intenst over på Denaro da Tara begyndte at køre psykisk på ham. Dette, havde han været spændt på at se, lige siden han hørte om hendes evne.
Psyken kunne uden tvivl rive et menneske ud af fatning og gå helt amok inden det krøb sammen. Nu var det bare med at både Tara og Kravenoh var på stikkerne.
Blikket på Samson flakkede hurtigt mellem hver og en. Han måtte have det hele med og bryde ind hvis det skulle være nødvendigt.

da denaro bare lade ild gå i andre retninger smiler kravenoh nok før han ser hans kloner bliver angrebet han lukker øjne i få sek og hans kloner forsvinder og dukker op igen da denaro angreb har paceret. kravenoh åbner lige øjne i tid til at se denaro næste træk imod ham, et smil kommer frem på hans læber " ikke denne gang " han folder hænderne og en masse ild kommer ud af hænderne på ham og denaro angreb som kommer imod ham bliver varmet op til glas hele vejen ned til denaro hvor efter han sætter hånden på det glas der er kommet til stede, og ud af glasset som sprænger ud til alle retninger kommer 1 skyggeklon der har retning imod denaro med en af lammelses nålgene som klonen går efter at placere i hans venstre arm, hvis den ramme hvilke der nok er 90 procent chance for da klonen er meget tæt på ham så vil denaro blive lamet i venstre arm.
kravenoh bliver ramt af de flyvende glaskår der bliver spredt i alle retninger men de rifter han for har ingen betydning endnu, kravenoh flytter sig 3 meter væk fra denaro og sætter sig kort på det ene knæ dette lille trick havde taget lidt på kræfterne men han havde ikke i sinde at opgive.
han ser op på tara som siger noget til ham angående denaro fortid " hmm " siger han blot og rejser sig op igen " var man en rigtig bangebuks da man var mindre, din bror vil være skuffede hvis han vidste det " han ser op på tara og nikker " nårh det kan være den blege elver kan lidt alligevel " siger han mumlene han står lidt mere i en afslappede stilling og ser blot på om der er noget der har en efekt på ham.

Denaro afslutter sin angrebskombination med et sidste træk. Armen bliver flået tiblage og sand skyder op på ham samtidig med at Kravenoh klonerne dukke op omkring ham. magien skyder gennem kroppen og nålen rammer ind i sandet.
Der går et øjeblik, hvorefter sandet falder til jorden omkring dem, men Denaro er væk.
Han venter et par sekunder.
Kvinden! Hvor fanden ved hun den slags fra? Han knurrer indvendigt, men tvinger selvkontrollen tilbage idet han træder tilbage i kampen.
Sandet skyder op et godt stykke fra dem, og da det ligger sig igen står Denaro klar. I armen bærer han igen sit spyd.
"Hvis du ved så meget burde du også vide bedre end at rode rundt i det, eller du vil måske gøre det her personligt?" Sagde han med en snerrende stemme. Det bed på ham, men man skulle ikke vandre uforsigtigt frem af den rute. Blandet med hans barndom lå nemlig også andre dele af hans liv, dele hvor han havde været mindre respekterende overfor andre og hvor smerte nærmest havde været et kendetegn omkring ham. Nu mere smerte han havde ydet folk, des bedre havde han haft det. Særligt et trick var han blevet berygtet for. Korsfæstelser. Han havde flere gange taget uskyldige og med ren og skær brutalitet hamret dem fast på murer og træer, så der stak sværd gennem både hænder og fødder. Det havde været blodigt.

Blikket gled over på Kravenoh. Fyren bevægede sig hurtigt, det var som om han kunne danne kloner hvorend det passede ham, men ikke nok med det, han kunne nærmest springe rundt på kamppladsen når han skabte en klon. Det måtte dog være energikrævende dette var Denaro ikke spor i tvivl om.
Det så mere og mere ud til at han blev nød til at ændre skikkelse. Kampen på jorden var simpelthen for hård nu hvor han ikke kunne fjerne fokus fra skovelveren. Nej han måtte vente lidt, bare lidt endnu!
Fødder og spyd gled i kampstilling.

Tara smilede lidt for sig selv, Denaro var trods alt kun et menneske, det var tydeligt nu, Tara havde endnu ikke stået over for en eneste der havde kunnet klare at blive mindet om fortiden på den måde hun gjorde det. "Så Recu var måske ikke lige din kop te, siden du lod ham dø på den måde?" fortsatte hun ufortrødent, minderne og billeder ville vælte ind over Denaro, og forhåbentligt distrahere ham nok til at Kravenoh kunne komme ind på livet af ham. "Enhver kan jo få nok af en bror eller søster, men ligefrem at få dem myrdet, er det ikke lige i overkanten?"Den vigtige teknik var at få kørt mindet så mange gange igennem som muligt, inden man gik videre til det næste, Tara var dygtig til sit fag, hun havde trods alt haft mere end 200 år til at udvikle sine evner.
Hun slog et slag med vingerne for at komme yderligere et par mater op, hav havde spydet nu, så hun var nødt til at være forsigtig, han kunne kaste det når som helst, og Tara havde brug for mindst 20 minutter endnu, før at hun kunne få ham til at bryde sammen, alt efter hvor stærk han var psykisk, men med de minder, var der ikke så meget han kunne stå imod med, uanset hvor fornuftig en psyke han ellers havde.
Hurtigt så hun over på Kravenoh, han skulle holde Denaro fysisk optaget, mens Tara kørte på ham psykisk, det var det eneste der var at gøre, ellers ville de nok tabe kampen, hverken Tara eller Kravenoh kunne gå ned, uden at det ville give problemer for den anden part. Hun sukkede, heden var ulidelig, især med den sarte hud, det var heldigvis kun få steder at den kunne ses, men der ville ikke gå længe inden det begyndte at brænde, nu kunne hun ikke gøre andet end af afvente næste træk.

et smil kommer frem på kravenoh læber " nårh så man var rigtig en bange buks og lod sin bror dø i stedet for at gøre noget ved det...tsk " han ser på tara kort det var som om hun enlig kunne gør noget der i sidste ene vil blive til kravenoh fordel, for denne modstander virkede virkelig som han ikke var til at rør rent fysisk.
kravenoh ser igen over på denaro "utroligt han har ikke en eneste skræme " mumlede han selvom kravenoh nu heller ikke selv rigtig havde nogen skræmer han havde kun få rifter, men det var ikke de store rifter så de havde ingen betydning. blikket er stadig på denaro han forstår ikke hvordan han ikke kunne blive ramt på det angreb han lige prøvet på imod ham det var som om udenset hvad han gjord så var sandet der til at beskytte ham, han retter sig op og trækker vejret dybt han kunne godt mærke at han havde brugt nogle kræfter på det angreb som ikke ramte denaro, "hmm.... synes du ikke vi skal droppe alt det her forsvars noget også i stedet tag et våben og kæmpe mand mod mand ansigt til ansigt?" siger han afventene imens han kort vender blikket over på tara igen, hvis bare denne blege elver snart vil skynde sig og sørg for at deres modstander kunne miste fokuset fra kravenoh for det var det eneste kravenoh havde brug for, bare 2-3 sek hvor han ikke var opmærksom på kravenoh så kunne kravenoh kommer tæt på ham også var hans løb kørt og det hele vil være forbi, men det virkede ikke til at det vil ske lige i øjeblikket. han ser så hen på denaro og gik omkring 5 meter væk fra ham, sådan han lige kunne være klar igen for varmen var begyndt at tage lidt på ham, hvis han ikke slev hadve evnen til at kontroller ild så havde kravenoh virkelig haft problemer.

En lav knurren kom fra Denaro. Kvinden forvrængte det! Det bed i ham idet han prøvede at vende fuld fokus imod Kravenoh. Han var tydeligvis den eneste der kæmpede.
"Så du vil måske have jeg sætter tempoet op?" Spurgte han og tvang et smil frem. "Måske jeg lige skulle afslørre en ting for dig inden din veninde gør det." Han nikkede let imod Tara for at være sikker på de begge vidste hvem der blev hentydet til.
"Den du kæmper imod nu er blot en af tre" Sagde han med et smil på læberne. De første sveddråber løb ned over panden på ham. "Og hvis I viser jer værdige vil i muligvis få en udviklet version at se."
Med disse ord satte han afsted. Venstre arm skød hurtigt imod Tara og små kugler af sand skød øjeblikkeligt imod hende med høj hastighed. Angrebet var ikke direkte placeret imod hende, men i hele området omkring hende så det ville blive sværre at undvige. Tilgengæld ville antallet af træffere formindskes, men slagkraften var stadig glimrende. Sandet nærmest boostede hans fart imod Kravenoh og spydet faldt i et kraftfuldt stød direkte imod Kravenohs skulder. Midt i en direkte konfrontation ville Tara have svært ved at ramme ham psykisk, hvilket var den eneste grund til han lod sig selv falde i denne position. Det ville dog også være et glimrende sted at forvandle sig, og endnu engang udnytte det kraftige skær fra transformationen. En blind modstander havde trodsalt svært ved at forsvare sig.

Tara stirrede olmt efter Kravenoh, han begyndte så småt at gå hende på nerverne, bare ved at tale hende efter munden ville han ødelægge Denaros fokus på sine minder, og dermed gøre det hele meget sværre for Tara. Hun stirrede ned på Denaro med et lille smil, på trods af afstanden var noget nær 25 meter, ville hendes stemme forekomme som stod hun lige ved siden af ham. "Nah Denaro, tror du Recu ville have været stolt over at se din bror sådan? Arrogant, selvhøjtidelig ..... Morder!"
I det samme så hun Denaros træk, små sandkugler fløj om ørene på hende, hurtigt trak hun vingerne sammen på ryggen, mens hun med armene skærmede for sit ansigt, for at dække de to væsentlige ting, hun var nødt til at være klar i hovedet for at kunne trække rundt med Denaro. Samtlige kugler slog mod hendes torso, og en enhelt imod hendes underarm, hun gav et lille gisp fra sig, slagene ville føre tilblå og sorte mærker, men heldigvis ikke mere end det, hun kunne kysse sin rustning, hvis øjeblikket havde været til det.
Hun gav et bask med vingerne og fløj tættere på Kravenoh og Denaro, nok kendte hun til hans anden form, men hun kendte ikke forskellen på de to stadier, men nu måtte han da snart skifte, andet kunne vel ikke være muligt, kunne det?

[Sry, kort]

ide denaro nævner at han har flere slags for stadier ser kravenoh på denaro irriterende smil, men som den person kravenoh var visser han ikke på nogen måde angst eller bekymringer så han smiler blot tilbage til denaro " jamen jo vis mig hvad du kan kom med din hurtighed " siger han afventene, han havde på ingen måde undervuderet hans modstander men han troede lidt at denaro havde undervuderet kravenoh hvilke i hans øjne var dumt. ide denaro angreb tara danner han en skyggeklon på det samme sted han står hvor efter han selv forsvinder og dukker op ide denaro's spyd rammer klones skulder hvor han havde trykket sit sværd og hukker spydet midt over og sparker ud efter denaro mave for at få ham lidt på afstand.
kravenoh er snart ved at regne ud hvordan man skal få fat på denaro i følge ham selv, så han håber det virker men han ved osse at tara nok gir op før kravenoh ikke fordi hun er svag men på grund af varmen, selvom kravenoh nok optager mere varme men han har udviklet ild evnen så varmen bliver mere bare i et med hans krop men der er stadig noget varme der ikke gør. kravenoh energi begynder og stille at blive mndre da han bruger for meget energi for hurtigt men kravenoh behøver ikke energi i sidste ende for han har sine sorte kick kugler som gir ham et kick 1 nogle minutter, men han bruger dem kun hvis det virkelig ser slemt ud for ham og hvis der ikke er nogen anden vej tilbage men den så ikke sort ud endnu

Spydet hugges ikke over ((metalsammensætningen er stærkere end titanium, men af en kemisk sammensætning vi ikke har på jorden :b)), men bliver skubbet nedaf, hvilket får Denaro til at slippe det i frygt for at miste balancen. Armene ryger derefter hurtigt ind foran kroppen og blokkerer sparket, men kraften skyder alligevel hans krop en halv meter tilbage. Fyren er ikke svag.
Spydet, ligger nu i sandet og lader ikke til at bevæge sig.
Uden at se i retning af Tara hiver han med sin magi fat i sandkugler, der straks returnerer imod hende inden de omkredser hende som centret af en kugle. Konstant skyder utallige små kugler imod hende for at forhindre hende i at forsætte. Det ville ikke kræve mange splitsekunder af sunkne parader for at hugge luften ud af hende.

Flere sveddråber løber ned over hans ansigt og åndedrættet er blevet tungere. Heden er nu for alvor begyndt at trænge frem og væsken, der før dækkede hans krop, er fordampet. Der er ikke meget mere energi i denne krop, og særligt de voldsomme magiske angreb har tærret på hans energidepoter. Et sammenstød mere. Det havde han dog kraft til.
Fokus var på Kravenoh, han ville ikke få mulighed for endnu en klondannelse. "Hvordan virker dine skygger egentlig hvis lyset bliver for stærkt?" Denaros stemme var rolig, analyserende. Sandet skød op på hans krop da dennede et lag om arme og ben. En ekstra rustning. "Vil de sprænge dine kloner i luften eller blot opløse dem?"
Øjeblikket han afsluttede sin sætning sprang han frem, et hurtigt stød imod hans hovede med håndfladen for at fjerne hans synsfelt og aflede opmærksomheden inden den kraftige højre hånd skød frem for at slå ham baglæns. Han havde nu i sinde et hold denne nærkampsposition en tid, særligt fordi han sprang imod et punkt, hvor sværdet ville være ubrugeligt. Han ville komme for tæt på, hvis muligt.

Tara fulgte nøje med i kampen under sig, der var ikke noget hun skulle gå glip af, og enhver lille åpbning af Denaros parader ville blot give hende en anledning til at angribe fra luften, et angreb der forhåbentligt ville komme så uforudset som det egentligt var, men lige nu måtte hun koncentrere sig om Denaros fortid.
"Hvor gammel var Recu egentligt da du besluttede at lade ham myrde? Det er næsten synd, syntes du ikke? Men det påvirker dig måske ikke, er det bar endnu et mord for dig Denaro?" spurgte hun i den samme tone hun hvade ført hele tiden, dén der ville fremkalde billeder, skam, ubehag og gøre minderne meget meget værre, samt rive op i en fortid folk helst ville glemme.
Denaro gjorde et udfald, men hun kunne ikke se vad han var ude på, før hun fandt sig selv omringet af sand, og de små kugler begyndte at slå imod hende, hun dækkede endnu engang ansigtet, inden hun lod sig falde, ned igennem sandet og ud af kuglen, hvor hun satte af med vingerne, og fløj i en stor bue, væk fra sandet i frygt for at det ville følge efter hende. Efter ca. 75 meter stoppede hun op, en skarp smerte havde præget hendes ene underarm, hvor en af sandkuglerne disideret havde slået hul på huden, og lidt blod stille begyndte at risle ned langs armen. Heldigvis var det en forholdsvis lille skræmme, men Tara syntes nu nok, at det gjorde rigeligt ondt, hun var trods alt ikke født til at være en stor stærk kriger, som mennesket tit var.
Denaro svarede ikke på hendes beskyldninger, det var der folk der ikke gjorde, og i Denaros situation hvor han skulle koncentrere sig om Kravenoh var det klart at han ikke havde overskudet. De fleste benægtede det, råbte og skreg eller bedte Tara blive ude af deres hoved, men det faktum at Denaro ikke gjorde nogen form for respons kunne kun være godt, for det betød med stor sandsynlighed, at hans koncentration overfor Kravenoh og hans magi ville forhindre en psykisk blokade, hvilket ville gøre det hele meget lattere for Tara

ide spyddet i går midt over men blot lander i sandet går det op for ham at det var lavet af en form for metal som han ikke selv kendte til " tja du må selv finde ud af det mine skyggekloner dannes af hvad jeg har brug for de skal kunne holde til" han ser på denaro der bliver sparket en halv meter væk selvom denaro blokere sparket, " dit træk " er det eneste han når at sige før han ser denaro kommer i fuld fart imod hans hovede og rammer ham i hans synsfelt, kravenoh bliver osse slået et par meter baglæns i luften efter det første slag, han rejser sig op og træder et par skridt tilbage da han ikke rigtig kan se noget da det slag er ligesom at bliver prikket i øjet. han retter sig op og prøver at fornemme hvor denaro er ved hjælp af lyd " det var klogt meget klogt at blokke mit syn, men heldig for dig så er jeg trænet i alle slags tilfælde." kravenoh syn er blokket i få min endnu, men han hørelse er næsten ligeså god som hans øjne. han slapper helt af i kroppen han vender sig om imod der hvor han tror tara er "undskyld men er nød til det " han vender sig om igen og folder sine hænder. og den varme ørken begynder at blive mørker jo længere tid kravenoh har sine hænder foldet og bare efter få sek er det kuld sort og man kan ikke se noget for øjne af sig. det er som om en mørk skygge har blokket for solen og slukt alt lys der var til stede. kravenoh smiler lidt " det her mørke der vil komme vil gøre det ved dig som du gjord ved mig problemet er bare at det bliver ved med at være her og at jeg kan se dig i det mørke men du kan ikke se mig ". han danner en masse skyggekloner der med det samme angriber alle denaro områder på hans krop.

Han måtte forsætte, der var ingen tid at spilde.
Allerede inden Kravenoh havde fået fast grund under fødderne forsatte Denaro sit angreb, afsæt på et ben, rotation i kroppen og be voldsomt spark imod tindingen, der nok skulle kunne holde de fleste i gulvet mere end blot et par sekunder. Hans energi tiltrak sandet, der fløj omkring ham som en synlig gul aura, klar til at udløse sig selv. Han var på kanten af sit energi og netop derfor var det nu han var farligst. Tanken om at løbe tør bekymrede ham ikke længere, det ville ske, så han brugte det frit af leveren og undlod ikke at fyre op for kræfterne. Det ville dog hurtigt give bagslag når hans krop faldt til ro og forvandlingen ville formodentlig ikke løbe så let som den plejede. Det krævede trodsalt en aktiveringsenergi.

Da Tara var væk fra sandet mistede det sin funktion og faldt straks til jorden. Halvdelen af hans magiske evner gik på et forudindstillet mønster og blev det mønster brudt ville effekten falde sammen medmindre en anden funktion var indkodet i hans magi. Dette var dog også den eneste grund til han var i stand til at bruge sin magi samtidig med at han havde en kamp igang lige foran sig.

Efter sparket landede han på sandet, der skød op omkring ham. Hans energi gik amok. Det var tid.
Hans øjne udsendte et skarpt lys og gennem den halvåbne mund skød lyset frem inden det hurtigt spredte sig fra disse punkter og ud over hele kroppen, der forsvandt i et inferno af fotoner.
Der gik et øjeblik før lyset forsvandt og en ny skikkelse stod foran dem. Stadie 2.
Kraftanstrengelsen fra før slog nu igennem og hele kroppen rystede under ham. Det ene ben gav efter og han faldt halvt til jorden inden han prøvede at ryste det af sig.

Den nye for var bredere og mere muskuløst bygget, håret var mørkere og hang halvt ned foran øjnene i en sjusket frisyre. På ryggen bar han to enorme hvide vinger, men det mest bemærkelsesværdige var de lysende hvide linjer der løb langs hans krop, som var de boret ind i huden på ham. Han rettede sig roligt op og slog vingerne ud.
"Tid til anden runde" Lød en monotom stemme idet sandet begyndte at bevæge sig uroligt omkring ham.

Tara orkede ikke rigtigt end at sukke opgivende, det virkede generelr som om at denne kamp ikke ville få sin ende, begge parter var lige stærke, og hun havde en idé om, at det blev held der afgjorde kampen i sidste ende, hvilket kunne ende katastrofalt for Denaro, eller Tara og Kravenoh.
Endnu engang var hun nødsaget til at tøre sved af panden, hun manglede væske, det var tydeligt, i hvert fald for hende selv, var der overhovedet sat regler for den slags? I krig og kærlighed galdt alle kneb vel.
Forsigtigt bevægede hun sig over imod Samson, da alting blev mørkt, forvirret så hun sig omkring, og overvejede et øjeblik at gå i trance, da folks mentale ektivitet ville afsløre deres position, til gengæld ville det også gøre hende væsentligt mere sårbar, hvis det viste dig, at Denaro kunne se noget.
Hun slog et slag med vingerne, ingen hun tog sig til tendingerne, og sukkede let, på denne måde ville hun via. Denaros minder kunne finde ham, og uden brug af stemme, igen skylle minderne ind over ham, denne gang mere blodige end nogensinde, godt nok havde han ikke vist tegn på videre påvirkning endnu, men det skulle nok komme, om ikke andet før eller siden, nu kunne ham og Kravenoh pænt få lov til at slå på hinanden... om ikke andet lidt endnu.
Pludselig brød det skarpe lys ud midt i alt mørket der ellershavde omringet dem, og Tara blev totalt blændet, så hun ikke så andet end små hvide pletter der dansede for hendes nethinde. Hun gav et host fra sig, det var kun hans andet stadie, hvad det betød, og hvordan det hang sammen vidste hun ikke rigtigt, da hun i så fald skulle have mere end en fjer, men om ikke andet, ville hun vel finde ud af det snarest.

ide denaro er så hurtig på føderne og med det samme angriber kravenoh med et spark imod hans tindingen sparket vælter kravenoh om kuld ned i sandet, kravenoh kan mærke at denne kamp for betydning for hvem der skal dø først, han rejser sig op fra sandet og bøster det af hans rustning han vender blikket hen på denaro "stærk er du det skal du ha men en ting er sikkert, du bliver nød til at anstrange dig hvis du skal vinde denne kamp over mig " et selvsikkert smil ses på kravenoh læber men det var det eneste han når at sige før et kæmpe lys kommer til syne for hans øjne, kravenoh holder hans ene hånd for øjne hvor han med den anden hånd sender en kniv efter denaro's arm selvom han ikke kan se ved han hvor han var.

efter lyset glimt var overstået og denaro stod og nu var på han nummer 2 stadie kiggede kravenoh på ham overrasket, ikke fordi han var bange men han havde ikke regnet med at denne person ligefrem kunne flyve. " flot meget flot " siger han blot hvor efter han træder lidt tilbage og prøver at regne ud hvordan han nu skal kommer til at skade denne person, det var lidt som om at udenset hvad han prøvede på ville denne person finde en måde at forsvar sig på og det irriteret lidt kravenoh.

han vender blikket kort på tara som var på vej over til samson " tsk...hvad kunne man ellers have forventet af en bleg elver " mumler han og ser så på denaro igen " nå det må være din tur igen " han står afventene og ser på den nye og forbedret denaro, men er stadig helt rolig.

Samsons øjne hviler intenst på kampen. Blikket ligger mest på Denaro - i de tidspunkter hvor han netop havde en mulighed for at se på ham. Han var tydeligvis stærk psykisk og fysisk, hvilket fik øjenbrynene på Samson til at hæve sig. Samson havde vurderet ham til stærk, men han var åbenbart lidt mere end hvad han havde forventet, og egentlig var valget af Tara og Kravenoh ikke så dumt et valg alligevel, det gik i så fald meget bedre end han regnede med. Det var et plus! Deres teknikker som de havde udøvet på Denaro samtidigt, havde fået Samson til at smile.

*Lidt kan de da arbejde sammen, når man tænker på hvordan deres forhold er... men det er så også en regel de skal kunne overholde* Tænkte Samson klart i sit hoved.
Samson sad og slappede totalt af og begyndte at få det for varmt. Han valgte dermed at sætte temperaturen ned i sin krop, så det var mere udholdeligt. Vandet fordampede dog alligevel, og det gjorde at han var nødt til at få sig noget vand. Han rejste sig, og tog den ene taske ned fra Brutus' ryg, satte sig igen på ham langs siden, og åbnede herefter tasken.
Han fiskede en dunk op, hvor der udenpå var noget læderbetræk, for at holde på vandet. Betrækket var tykt, så det var alle tiders, hvis vandet ikke skulle fordampe.
Han skulle lige til at tage en tår af vandet fra dunken, men så nu at Tara omgående skulle have noget vand, da hun ikke så alt for godt ud.
I stedet for at kaste, lod han sig bruge sin magnetisme evne, for at være sikker på, at hun ville kunne få fat i dunken. Den svævede gennem luften og over til hende, så hun nemt ville kunne fatte om dunken. Magnetismen ville altså ophæve så snart hun havde taget fat i den.

Samson fandt endnu en dunk frem, som han selv begyndte at tage slurke af.
Han skulede hen mod Kravenoh og Denaro. Hvor længe ville dette monstro fortsætte? Kampen havde jo alligevel nu taget en hel del tid?

Kniven skarp elegant gennem luften og snittede et fint sår henover denaros underarm idet det passerede forbi. Havde den sigtet en smule højere ville den have sat sig fast. Denaro kunne derfor kun prise sig lykkelig for at vinklen havde været en smule ved siden af.
Han rettede sig roligt op. Hans energi var tilbage, eller hvertfald en betydelig del af den.
Kravenoh talte, det var ligegyldigt hvad han sagde, der var vigtigere ting. Kvinden havde ikke brugt sin stemme længe, så der var noget galt. En impuls skød gennem sandet og svaret kom til ham med det samme. At lade sin modstander samle energi var et overmodigt træk. Noget Denaro ikke ønskede at udsætte sig selv for, særligt ikke når varmen også snart ville nå ham.

Denne gang bevægede hans sig dog ikke, magien skød blot afsted uden handling imod sit mål.
Da dunken nærmede sig Tara skød sandet under hende op, 10 kæder af sand dukkede op fra undergrunden omkring hende og havde retning skråt henover hende. Fik de lov at passere over hende ville hun være lukket inde og kæderne ville flå hende imod jorden, hvor hun ville være forsvarsløs overfor opfølgende angreb.

Ved at bruge sit angreb imod Tara vidste han at Kravenoh gik i aktion, samme øjeblik sortelveren opfangede Denaros handling forventede den rødhårede krystalianer at blive angrebet, han var dog klar. Blodet der løb ned af armen ville ikke finde sted igen, det skulle han nok sørge for!
Sandet under ham bevægede sig stadig, som bølgerne i et stormvejr, klar til at springe frem imod ethvert angreb.

Tara så lettet imod Samson da han tilsyneladene på lang afstand kunne se at Tara ikke var så velbefindende. Hun skævede ned imod kampen, inden hun vendte opmærksomheden mod Samson der var i færd med at finde vanddunkene frem, lige hvad hun havde brug for. For på trods af hendes store talent inden for psykens verden og mentalisme, for ikke at nævne hendes sjældent sete kampteknikker, så var hun ikke en trænet kriger, opdraget og opvokset med kamp, og var derfor ikke halvt så udholden som hverken Denaro eller Kravenoh.
Ihærdigt greb hun dunken og drak grådigt, mens hun pressede det kølende element imod brystet, med en lettet følelse, der dog ikke fik lov til at vare så længe, for over hende rejste sig hvad der mindede om et ocean af sand, eller sådan føltes det i hvert fald, og Tara slap vandduken, for at komme væk hurtigst muligt uden en større byrde at bære på. Hun gav et ihærdigt slag med vingerne, men mærkede med det samme en af kæderne lægge sig i knæhasen, og trække hende nedad. Hun gav et forskrækket gisp fra sig, og baskede af alle sine kræfter med vingerne, for at trække imod, dog til ingen verdens nytte. Hun blev hjælpeløst trukket mod ørkenens varme sand, og landede med et tungt bump. Et øjeblik lå hun helt stille, før hun rejste sig halvt fra det hede sand med et øredøvende brøl.
Hun kiggede ned ad sig selv, hendes ene ben var fanget af sandkæden og ikke nok med det, så var hendes venstre arm gået af led ved skulderen, den sad helt forkert og dunkede med en brændende smerte.
Tara bed sig i læben for ikke at beklage sig yderligere, mens hun hev og sled i benet der endnu sad fast i sandet ved knæet, umiddelbart så det sort ud, men hun havde forhåbentlig en plan.
"Din vrede blændede dig. Morder. Du slog din egen bror ihjel på den her måde, efter du lod fjenden opfostre dig!" Tara stirrede dømmende imod Denaro, et så direkte angreb kunne forhåbentlig få ham til at væmmeds ved sin egen evne, og måske endda slippe hende, men intet var sikkert, og selvom hun nu havde fået vand og var blevet kølet en smule, måtte hun kæmpe inderligt for ikke at lade smerten påvirke hende det mindste

ide denaro begynder at angirbe tara vender han kort blikket imod tara som havde lidt problemer, kravenoh havde allermest lyst til at lade hende være men der var noget der trak i ham, han vender blikket på denaro " okay hold ud lidt igen bleg hudet " kravenoh ser hvor han har ramt denaro og smiler lidt " så du er menneske " mumler han hvor efter han i et sætter afsted imod denaro men forsvinder 1 meter fra ham og danner en klon men denne gang lader kravenoh klonen komme bag fra i håb om at denaro vil tro den rigtige kravenoh vil dukke op bag ham.
klonen dukker op bag denaro og kaster endnu en kniv efter der hvor han var ramt i forvejen, og den rigtige kravenoh dukker op lige foran ham med hænder helt åben så en kraftig messig ild skød ud af hånden på ham lige imod denaro krop, hvis denaro skulle blokere dette skulle der meget sand til da kravenoh stod så tæt på ham.
kravenoh for en klon bragt frem over ved tara som havde problemer klonen siger ikke rigtig noget til hende men bruger blot ild evnen til at varme sandet sådan det vil blive til glas også let kunne knuses for at kunne komme fri, tara vil muligvis brænde sig lidt da det er meget varmt.
klonen ser på tara " du behøver ikke at sige noget " klonen for dufter i håb om at tara kunne klare sig selv.
den rigtige kravenoh som står over ved denaro kan mærke at krafterne er ved at slippe lidt op det vil sige han lige nu ligger på 50 % af brugte kræfter, og hvis han skal kunne holde ud skal han snart holde en lille pause eller bruge han sidste hemmelig våben.

Endnu engang satte magien i spil og sandet skød op omkring Denaro og faldt frit til jorden igen, men trak Denaro med sig, så han var væk inden Kravenohs angreb ramte. Han havde skiftet mål og måtte derfor sikre sig at hans offer blev i sin sårbare position.
Da Kravenoh satte klonen igang med at smelte sandet startede Denaros kontra. Fra sandet skød et langt spyd op i et forsøg på at gennembore Kravenoh bagfra, direkte gennem maven, men angrebet stoppede ikke der. Øjeblikket efter skød hele Denaros krop op i en kraftfuld tackling, for at slynge resterne væk og placere sig i den mest fordelagtige position i forhold til Tara.

Hans blik faldt ned på hende, hårdt, koldt og alligevel følelsesløst.
"Nej det var ikke sådan jeg gjorde" Lød hans stemme idet sandet sprang op bag ham. "Jeg gjorde sådan her!" Brugt hun psykiske angreb, så kunne han også. Han tvivlede på mange ville turde se ham i øjnene efter sådan et ordvalg.
I samme øjeblik skød sandet henover hovedet på ham for at hamre imod den bundne skikkelse og derved trykke hende dybt ned i ørkenens sand.

Sandet forsætter sit begravelsesritual i flere lange sekunder, hvor Denaro blot står under den voldsomme kraft og venter. Angrebet vil ikke slå hende ihjel, men det ville ikke undre nogle hvis et par ribben blev malplaceret, men det var heller ikke der selve styrken lå. Styrken lå i selve begravelsen. Kom man blot få meter under overfladen ville trykket på kroppen gøre det umuligt at bevæge sig, vejrtrækning ville ligeledes blive umulig, for ilt ville der ikke være noget af. Mørket ville blive komplet og man ville blive intetanende om hvad der foregik omkring en.
Kampens aftale var dog at den ikke gik til døden, så han skulle nok sikre hendes overlevelse med et luftrør gennem sandet til næsen, men kun lige nok til at overleve.