Zirra smilede, både fordi aftalen gik igennem, og fordi Charles tilsyneladende ikke tænkte at resten af navnene var en del af betalingen. Det var til hendes fordel, for så kunne hun indløse fremtidige tjenester og ikke bruge al sin information bare på at holde Treston fra at være dum. Det havde hun faktisk brugt ret mange af sine kontakter på i den seneste tid. Alt for mange.
    "Jeg har tre navne, der sidste er set i Lazura, og det er inden for den seneste måned, så informationen burde stadig være solid," sagde hun. "For dem skal jeg bruge tre mand, der kan komme med en halv times varsel, når jeg giver signal til det. Jeg skal hjælpe med at flytte noget vigtigt, men jeg kender først tidspunktet med meget kort varsel."
    Der var ikke engang en fuld plan endnu, men Treston Reynlest kom snart tilbage til byen, og så skulle de have styr på deres ridderproblem. Måske fik hun ikke brug for hjælp, men blev de nødt til at slæbe Kester ud fra sit eget hus, fik hun brug for flere hænder. Det var et fint bytte, og tre navne for hjælp med kort varsel burde være et fint bytte. Især når kæmperne, Charles ledte efter, befandt sig i samme by. Så kunne hun altid bruge de sidste par navne senere, når hun skulle have hjælp til eventuel oprydning.
    "Er det noget, der kan lade sig gøre?"
    Charles virkede som en veletableret mand med gode kontakter. Forhåbentligt kendte han nogen, der kunne handle hurtigt og uden for mange skrupler.

Han havde ikke regnet med at hun ville smide alle navnene i, til fordel for Treston, det ville være et dumt træk af hende. Nu kunne hun bruge resten af navnene til fordel for andre forhandlinger eller tjenester, det betød at de begge havde noget at leve op til. Hvis Zirra ikke leve op til at give ham de navne som han havde brug for, måske kunne han skaffe dem selv, hvis han prøvede nok, så kunne han altid hive Treston ind og bruge ham imod hende på den ene eller anden måde.
"Ja? Det lyder selvfølgelig attraktivt og noget som vi burde tjekke op på." Lød det nysgerrigt, selvfølgelig havde han brug for de navne og de personer, til at sætte skub i "Ringen", "Det lyder fair. Tre mand? Hvilket job er drejer det sig om? Jeg vil meget gerne selv være en af dem. Hvis det er i orden?" Han ville meget gerne være en del af det og indtil videre havde hun ikke sat nogle større krav til hvem de deltagende var. Så skulle han nok finde de to andre. "Hvilket job drejer det sig om?" Det var han næsten mere spændt på at vide, hvis det var noget hun ville afsløre. 
Umildbart virkede det som et fint bytte, der var ikke meget som Charles ikke kunne klare og i løbet af de sidste par år, var der næsten ikke det som han ikke havde prøvet.
"Selvfølgelig kan det lade sig gøre" Det kunne sættes op meget hurtigt, og de kunne stå klar, lige så hurtigt som Zirra ønskede det. 

    Zirra tyggede lidt på Charles' forslag. Han ville selv være en af de tre. Det gav noget sikkerhed i og med at han skulle modtage betalingen for tjenesten, men det gjorde det også mere usikkert for hende, fordi Charles ville være direkte impliceret. Det ville ikke bare være tre tilfældige stærke gutter. På den anden side ville det netop ikke bare være tilfældige gutter, som måske eller måske ikke lystrede, når Charles sagde, de skulle hoppe og springe for en tilfældig lyshåret kvinde. Hun tog en beslutning. Det var den bedste løsning at have Charles på holdet for at sikre, jobbet blev gjort godt. Han virkede også som en mand, det var godt at holde sig gode venner med. Hun nikkede en enkelt gang.
    "Jeg har ikke alle detaljerne om jobbet endnu," svarede hun ærligt. "Det bliver inden for den næste uge til halvanden, og som sagt bliver det med kort varsel, når det bliver. Jeg regner med, at noget stort skal flyttes uden for bymuren her inde fra byen. Præcis hvor ved jeg heller ikke endnu."
    Hun rynkede brynene, mens hun tænkte over den smarteste måde at vinkle det hele. Uden en direkte forbindelse til Charles ville det blive svært at give sin præcise lokation og gøre det muligt at handle hurtigt nok. Hun kunne give et signal, men ikke vise ham, hvor hun befandt sig. I Ringen var endnu en kamp gået i gang, og på lydniveauet at dømme, var det en god en ad slagsen.
    "Kender du tilfældigvis nogen, der kan lave sporingsmagi?" spurgte hun så og tog en sten op ad lommen. "Ellers finder jeg én der kan og sørger for, at du får noget, som kan aktiveres, når du får brug for at finde mig. Jeg har selv til at kunne give et tegn." Hun lagde stenen på bordet. "Men jeg skal bruge en olielampe, som du sørger for, der er liv i, indtil det sker. Lige nu har jeg ikke et tilholdssted, der kan sikre liv i en olielampe."
    Hendes tilholdssteder kunne knapt nok sikre liv i hende i øjeblikket med alle de skumle typer, hun skulle sørge for at være på god fod med.

Han kunne godt se at hun skulle tygge på hans forslag, og at det muligt ikke var det som hun havde regnet med. Charles ville gerne være med, af flere grunde. Han var sikker på at han lige nu kunne stole på hendes ord, så han var ikke nervøs for om hun ville give ham de informationer som hun havde brug for - hvis det var sådan landet lå, så kendte han nu til Treston og deres relation. Men det ville nok var smart nok, at holde Zirra tæt inde på livet, af en eller anden grund. 
Utroligt at en kvinde, som han kun lige havde mødt allerede havde skabt så stor opmærksomhed omkring sig selv, i Charles øjne. 
Med Charles på holdet havde hun en person, som kunne styre de mænd som han ville give hende, ikke at han regnede med at de skulle blive et problem, men hvis de nu blev det og samtidig så kunne han komme tæt på hende, lærer mere omkring hende og om hun blot var kommet til ham for at få Treston ud af dette foretagende. 
  "Det er helt i orden" Svarede han roligt og drak lidt mere af rommen foran ham, "Jeg skal nok havde holdet klar, til når du siger til. Det er intet problem, vi tager oplysningerne om jobbet, når vi står i det" Selvfølgelig ville han gerne vide på forhånd hvad de skulle, men enten så talte hun sandt og ellers så holdt hun oplysningerne tilbage. Han skulle nok finde ud af det før eller siden, eller når de stod i opgaven. Han ville selvfølgelig ikke trække sig, nu havde han givet sit ord.
Men hvordan ville hun holde kontakten og hvordan ville hun give et signal på så kort en varsel?
  "Muligvis. Det burde være til at opspore" Han var ikke sikker på om han kendte nogen i sin omgangskreds eller i sine kontakter, men det burde ikke blive umuligt at finde. Ah, så det var på den måde.
"Jeg burde have en som kan gøre det, og så finder vi noget som kan aktiveres" Han kiggede roligt på stenen, som hun lagde på bardisken og kiggede over på hende, "Ingen problem. Olielamper er det mindste problem. Har du brug for et bedre sted at være?" Han kiggede spørgende over på hende. Han havde masser af steder som kunne give den sikkerhed, hvis hun manglede den.

    Hujen fra publikum fik kort Zirras opmærksomhed til at vende sig mod ringen, men folk stod så tæt, at hun ikke rigtig kunne se, hvad der skete mere. Blikket løb igen kort over de forsamlede, stoppede kort ved en bredskuldret, rødhåret gut. Hendes kæbe spændtes op, men hun slap det hurtigt igen, da hun fik set ordentligt på ham. Hun måtte huske sig selv på, at de var i skumringskvarteret. Der var ikke nogen her, der kunne genkende hende, som var fra hendes liv oppe fra de højere distrikter. Hun rystede på hovedet og vendte opmærksomheden tilbage til Charles.
    "Måske efter jobbet her, får jeg brug for hjælp til at finde et sted," svarede hun.
    Hun var yderst påpasselig med at tage imod hjælp fra folk i den her del af byen, når det handlede om hendes faste tilholdssted. Charles kunne garanteret skaffe hende noget godt og sikkert, men det ville kun være det, så længe han ønskede det, og så længe han sad på toppen af de skumle typer hernede. Magten skiftede oftere blandt de her folk, og derfor var det sikrere for Zirra at skaffe noget gennem Lyset, der med væsentlig større sandsynlighed også sad på magten næste år. Men det var en hårfin balance, for hvis det kom ud, at hendes bolig var ejet af Lyset, ville alle i undergrunden vide det, og hun ville miste de fleste af sine kontakter. Hun levede lige på grænsen mellem verdenerne. Og så var hun ikke sikker på, om hun overhovedet skulle tilbage at arbejde for Lyset efter alt det her.
    "Skal vi klare olielampen med det samme?" spurgte hun og blikket gled op mod trappen. Charles var en meget anderledes mand end Flagell. Forhåbentligt afspejlede hans kontor det også. "Jeg må hellere sætte det op i aften, hvis jobbet gå i gang før jeg får mulighed for at komme her forbi næste gang."

Charles var blevet vant til ikke at lade sig forstyrre eller andet fra publikums hujen eller larmen fra "Ringen". Det var kun hvis der pludselig blev meget stille, eller publikum blev ved i en bestemt rytme at han lod sit blik kigge hen mod jernburet. Lige nu var der intet som fangede hans opmærksomhed. Ofte ville han kigge på de fleste kampe, men nu hvor han havde gæster, var det hans første prioritet og hun fik hans fulde opmærksomhed. Han skulle nok få en rapport senere på aften.
"Ja?" Han kiggede over på hende med et undrende og spørgende blik, "Hvad er det der gør at dette job, krævet et nyt opholdssted?" Forsatte han meget nysgerrigt. Han havde jo intet fået at vide om jobbet, men hun måtte uden tvivl vide et eller andet, om den opgave som de stod overfor inden så længe. Hun havde virkelig hans fulde opmærksomhed nu. 
Charles ville selvfølgelig nyde at vide hvor han havde Zirra hende, hvis det skulle komme til at han skulle finde et opholdssted. Han ville kunne skjule hende fra alle, som hun ønskede - bortset fra ham selv. Det var det spændende ved det her lige nu. Han kunne have en uskreven magt over Zirra, ved sådan et valg som hun skulle træffe. Han kunne blot håbe at han skulle hjælpe.
"Lad os hellere gøre det" Han kiggede op mod sit kontor, det var selvfølgelig bedst hvis den hang der, "Lad mig vise dig vej" Han tømte sin rom og rejste sig fra stolen og kiggede på hende, "Det ville være fint at få styr på det, hvis du ikke når forbi inden" Det ville han selvfølgelig ellers nyde. 

    Han prøvede at udfritte hende for flere informationer. Det kunne Zirra egentlig ikke fortænke ham i. Her var hun dukket op, en mystisk fremmed med lidt for meget viden om hans hjemmebane, og hun havde nu fået lovning om hjælp til et job, hun ikke ønskede at dele detaljerne på. Var rollerne byttet om, havde hun gjort præcis det samme.
    "Jeg er lige kommet tilbage til Dianthos, og jeg mangler rigtigt nok et fast sted at være," så meget kunne hun godt give ham. "Men det her job tager lidt for meget af mit fokus til at jeg kan tænke på at flytte, før det er overstået."
    Så snart det var overstået, ville lidt flere muligheder også åbne sig for hende med hensyn til bolig. Alt var nemmere, når man ikke konstant skulle se sig over skulderen. Hendes eget glas var tomt, så hun var oppe at stå, før Charles var færdig med sit, og hun lod ham føre an op til kontoret.
    Sidst hun gik op ad den her trappe var det på Flagells arm. Denne gang var det bagved Charles, hvilket var en meget mere behagelig position. Primært fordi hun ikke havde brug for at være på nogens arm lige nu. Ikke medmindre, det var Bertrams. Idet hun gik ind ad døren til kontoret, lod hun blikket rundt for at finde forskellen mellem Flagells indretning og Charles'. Hun vidste, Flagell havde haft et hemmeligt rum bag et af malerierne på væggen, hvor han havde haft mange af de inkriminerende papirer, der endte med at fælde ham. Det var en af de ting, han ikke havde kunne holde sig fra at vise hende, mens hun lå nøgen på hans chaiselong og spillede sød og mæt. Mon Charles havde beholdt chaisen? Mon han vidste, hvor mange damer, Flagell havde bollet i den?

Der var utrolig meget nysgerrighed omkring hendes person og hvem hun egentligt var. Der måtte være nogen, i hans omgangskreds som kunne skaffe informationer på denne kvinde, selvom at han kun havde for navnet. 
Hun var kommet med mange oplysninger og en viden, som flere måske kunne finde ud af, men hun havde jo utrolig nok styr på det meste om dette etablisament. 
"Ja?" Han kiggede over på med et nysgerrigt blik, "Lad mig vide hvad du mangler, så har jeg nok et eller andet" Kontakter havde han nok af, og det at have sådan et es på hånden og kunne hjælpe hende med det, og samtidig vide hvor han havde hende, kunne han næsten ikke slippe tanken fra, "Det må være et vigtig job for dig, selvom du ikke ved hvad det drejer sig om" Stak han småt til hende. Han ville elske at have hende i den position og magt over denne kvinde, som sådan en mulighed ville give ham, men han måtte selvfølgelig spille sine kort rigtigt.
Zirra havde allerede tømt sit glas og var på benene før Charles, men alligevel kunne han lede an og følge hende op ad trapperne. Når hun nu kendte Flagell, så havde hun sikkert besøgt kontoret før. 
Men han havde tømt kontoret, han vidste til maleriet hvor Flagell havde opbevaret sine papirer og nu hvor dette sted var opdaget så havde han lukket det, og opbevarede papirerne et andet sted.
Han havde malet, smidt alle møbler ud og indrettet det på ny, helt anderledes. Han brød sig ikke om at leve i et andets værk. Slet ikke Flagalls. 
Charles gik hen og åbnede et skab og trak en olielampe ud og satte den på skrivebordet, "Kan denne bruges?" Hvorfor skulle den ikke? Han tændte den så lyset fra den nu bredte sig.

    Zirra skjulte ikke det lille smil, der tonede frem på hendes læber, da hun så det fuldt nymøblerede kontor. Intet var som hun huskede det, og end ikke de nye møbler stod på de gamles plads. Det højnede hendes tanker om Charles og tilliden til, at han virkelig var ved at gøre stedet til noget andet end Flagells eftermæle. Et godt tegn, når hun havde en interesse i at holde det fra at degenerere til en mordsammenslutning endnu engang. Ikke at hun sagde, at hun godt kunne lide, hvad han havde gjort ved stedet. Han behøvede ikke vide, at hun havde set det lidt for indgående før omrokeringen.
    "Jeg skal nok sige til, når jeg ved, hvad jeg leder efter," svarede hun vagt, men dog sandt.
    I øjeblikket vidste hun faktisk ikke, om hun havde tænkt sig at flytte ind hos Bertram eller finde sit eget lille sted igen, under Lysets beskyttelse eller andres. Det kom meget an på hvad fremtiden bragte, men selv der anede hun ikke, hvad hun ville vælge. De forskellige udfaldsmuligheder, hun havde vendt i hovedet, havde ikke givet hende et klart billede af, hvad hun ville med sit liv bagefter. Alt var stadig for kaotisk.
    "Den er perfekt," sagde hun til olielampen.
    Hun var gået hen til skrivebordet og havde ventet foran det, mens Charles fandt den frem, og hun betragtede ham tænde den, så lyset smeltede ud over bordet. Stenen, hun før havde lagt på bardisken, havde hun nu i hånden. Med åben håndflade og stenen i midten af den, sugede hun lyset fra olielampens nyantændte flamme og over i stenen, så den begyndte at lyse med samme intensitet. Olielampens flamme var som om den aldrig havde eksisteret, men så man godt efter, kunne man stadig se ilden flakke inde bag glasset.
    "Sørg for at holde liv i den, ellers virker det ikke," sagde hun med et nik til lampen. "Går flammen ud, ryger magien. Jeg har den her sten på mig, og når jeg får brug for hjælp, sender jeg skæret tilbage til olielampen. Så er den tændt, ved du at du skal spore mig. Så skal vi bare have styr på noget sporingsmagi. Du sagde, det ikke burde være svært at skaffe?"

Charles havde ingen tanker om at leve i andres verdner og derfor var alt blevet ændret, hvilket hun selvfølgelig måtte ligge mærke til, da hun kom ind i rummet. Hun havde uden tvivl været her oppe og set hvordan det så ud før og så nu. Han fandt det mere tiltrækkende, selvom indretning og stil bestemt ikke var hans helt store passion.
"Gør endelig det og lad mig vide, om jeg kan gøre noget for dig, Zirra" Han sendte hende et varmt og roligt smil, som de kom ind på kontoret, hvor de kunne være i ro og skærmet væk fra lyden og blikke. 
Det var selvfølgelig ikke hans at presse på i nogen forstand, hun måtte selvfølgelig have egne ideer og kontakter, men det var da en mulighed som var svær ikke at gribe, hvis muligt.
"Ja?" Det var jo bare en olielampe, så mere spændende var der ikke over den. Lige nu vidste han ikke hvad det hele gik ud på, men det fik han vel at vide inden længe og ellers måtte han jo spørge. Han kendte slet ikke til den slags, han havde ingen evner eller magi selv, og vidste ikke helt hvor han havde det henne.
Han så spændt til som hun lagde stenen, som hun før havde vist ham, frem i hånden og lige pludselig sugede lyset fra ilden over i stenen. 
Endnu engang var han målløs, for han havde aldrig set noget lignende som det her. Hvor kom dette fra? Hvordan gjorde hun det?
"Imponerende. Jeg skal nok holde liv i lampen" Sagde han og søgte hendes blik, han lyttede til og nikkede forstående, "Jo, jeg burde kende en. De burde ikke være svære at finde, med mine kontakter" Kom det fra ham, "Jeg skal nok finde dig, når tid er" På den ene eller anden måde, skulle han nok få fundet frem til hende og opgaven.

    Det, der afslørede for Zirra, at Charles ingen magiske evner havde selv, var hans reaktion på hendes magi. Ingen der vidste bare en smule om magi og hvilke evner, der var derude, havde nogensinde kaldt hendes magi imponerende. Derfor fremkaldte rosen også kun et løftet øjenbryn hos Zirra, der efterhånden kun forventede nedværdigende kommentarer om den del af hende. Men at vide sig sikker på, at Charles ikke havde et ekstra magisk kort oppe i ærmet var selvfølgelig også en slags fordel. Det gjorde ham i hvert fald mindre farlig i Zirras øjne.
    "Du kan stadig brænde dig på flammen, i øvrigt," tilføjede hun og stoppede den lysende sten i inderlommen.
    Hun havde så mange på sig, at hun blev nødt til at holde styr på, hvad de enkelte var til. De fleste i bæltepungen var taget fra forskellige fakler rundt om i byen, hvor vægterne nemt glemte at tænde dem igen, og hvor der ikke var overhængende fare for at der gik ild i noget, fordi man ikke kunne se flammen. Normalt havde hun flere på sig til at signalere hovedkvarteret for spionerne, men fordi hun var på orlov lige nu, havde hun ikke adgang til de lys, de ellers stillede frem til hende. Ikke at det gjorde noget, men det var uvant for hende ikke at have lidt ekstra på sig.
    "Hvis du får brug for noget fra mig for at få sporingen til at virke, så lad ordet gå ud, at du har brug for at finde mig," sagde hun. "Der er folk i undergrunden, som ved hvem de skal have fat i for at finde mig. Ellers er det bare at få ordnet det hurtigt. Det kan blive om tre dage eller om halvanden uge. Inden for den tidsramme. Jeg sørger for at sende dig en liste over opholdssteder med de tre kæmpere i Lazura i løbet af de næste par dage. Jeg vil gerne lige verificere, at de stadig er der, så du ikke sender folk ud forgæves."

Zirras magi var måske ikke det mest imponerende magi som han havde set, men alligevel så overraskede det ham. Der var mange ting som han ikke havde stiftet bekendtskab med, men han vidste godt at magi var en ting, men ikke hvor bredt denne form var. Under Flagell havde han jo set Dæmoner besætte personer, blot for at bruge deres kroppe i kamp. 
Men det var en imponerende måde at kunne komme i kontakt med hinanden på, og slet ikke en form som han kendte til. Han måtte undersøge det nærmere og kende andre med denne form for magi. 
"Selvfølgelig" Svarede han blot, han havde ikke regnet med andet, det var stadigvæk ild. 
Han kiggede på flammen og over på stenen inden den blev smuttet i lommen. Breve og andet var så utrolig en langsom måde at få fat i folk, selv det at sende et ord ud om man havde brug for en person eller ledte efter en, kunne være en langsommelig måde, men det var den mest effektive for ham, eftersom at han ikke havde kendt til andet før nu, men eftersom at han ikke kunne denne magi, så havde han ingen mulighed for at bruge den, så hans ord måtte være nok.
Han nikkede til hendes ord som han lyttede, "Ingen problem." Der var næsten ikke det man ikke kunne finde i Undergrunden, der var altid en mand kunne tage fat i, for at få de rigtige oplysninger og heldigvis havde Charles et godt forhold til disse personer. "Du lader mig blot vide, hvornår vi skal dukke op, så er vi der. Jeg finder en der kan spore dig, når tid er" Det skulle selvfølgelig lade sig ske hurtigt, så han ikke missede det. Navne på de to mænd havde han allerede i hovedet. "Det vil jeg selvfølgelig sætte pris på, hvis du gjorde" Kom det roligt fra ham, som han søgte hendes blik med et charmerende smil, "Vi skulle nødigt spilde tid" Det kunne hun lige så godt lære hurtigt, det hadede hun.

    "Du har navne og lokationer senest i morgen aften," lovede hun med et nik.
    Det var vigtigt, at hun holdt sine løfter nu, hvor han havde lovet at hjælpe hende. Ellers var den hjælp hun kunne få af ham nyttesløs. For når man ikke holdt sine løfter, smittede det af på andres behandling af én. Hun burde fint kunne nå at få det hele i løbet af i morgen, og selv hvis hun ikke fandt nye informationer, havde hun det gamle at trække på. Mest ville hun bare gerne sikre sig, at hun ikke gav Charles forældet information, som han ikke kunne bruge til noget.
    Hun trådte ud til siden af hans skrivebord og strakte hånden frem.
    "Jeg ser frem til vores videre samarbejde Charles," sagde hun. "Nu vil jeg gå ned og nyde resten af aftenens kampe, og så ses vi inden længe."
   
    Nede i publikum faldt Zirra let i ét med resten af mængden. Hendes uinteressante tøj og det askeblonde hår lignede enhver anden. Man kunne holde øje med hende i starten, hvor hun fandt sig en god plads, men under den sidste kamp var hun forduftet. Man kunne antage, at hun havde fundet sig en bedre plads eller var gået op i baren for at få fyldt sit glas, men hun vidste også, at hun skulle skjule sine fodspor ekstra godt i øjeblikket. Hun var smuttet ud med et par lufttrængende folk og forsvundet da de gik ind igen. Undergrunden var et fantastisk sted, især når det gjaldt muligheder for at blive overset.
    Aftenen efter lå der en lille kuvert på Charles' skrivebord. Den var blevet fundet i baren, men ingen vidste rigtig, hvor den var kommet fra. I kuverten stod tre navne på nogle af Flagells hovednavne gennem tiden, samt deres sidst kendte lokation i Lazura og omegn.

"Det ser jeg frem til, Zirra" Svarede han roligt med et blik hvilende på den attraktive kvinde.
Han forventede bestemt at Zirra holdt hendes løfte, hvis han skulle holde hans del af aftalen. Lige nu vidste han ikke hvor Treston var, eller hvornår han ville komme tilbage, men han agtede da måske at tage et møde med ham, hvis han kom forbi lager hallen en dag. 
Han hadede selvfølgelig folk som ikke holdt deres løfter eller aftaler, men samtidig så var han nok også en person, som gik efter egen vinding og han gik altid efter at lave de bedste forrretninger, som han kunne komme i nærheden af og så måtte han tage situationen derfra.
Han følte dog at der var en hvis gensidig respekt over for hinanden, Zirra og ham i mellem. Hun havde levet op til sine ord, og havde fået Jernnævnen til "Ringen" og hun var nu inde i folden igen.
Han trådte hen til hende og modtog hendes hånd.
"I lige måde, Zirra" Svarede han roligt, "Meget behageligt at møde dig" Det velkendte charmerende smil bredte sig på læberne, bag skægget.

Charles valgte at holde øje med hende, som hun smuttede ud af kontoret og ned for at se de sidste kampe. Han var nysgerrig på kvinden og hvem hun egentligt var, om dette var hvad hun ville; sørge fro at få Treston ud? 
Aftenen efter var der lagt et brev på hans kontor og i kuverten, lå navne og informationer på de tre personer, som Flagell havde haft under sig og nu var forsundet i hver deres retning. 
Han blev selvfølgelig glad over at hun havde holdt sine ord, og han kunne nu se frem til at gøre hende den tjeneste, som hun havde ønsket af ham. Noget for noget.