"Jeg har tre navne, der sidste er set i Lazura, og det er inden for den seneste måned, så informationen burde stadig være solid," sagde hun. "For dem skal jeg bruge tre mand, der kan komme med en halv times varsel, når jeg giver signal til det. Jeg skal hjælpe med at flytte noget vigtigt, men jeg kender først tidspunktet med meget kort varsel."
Der var ikke engang en fuld plan endnu, men Treston Reynlest kom snart tilbage til byen, og så skulle de have styr på deres ridderproblem. Måske fik hun ikke brug for hjælp, men blev de nødt til at slæbe Kester ud fra sit eget hus, fik hun brug for flere hænder. Det var et fint bytte, og tre navne for hjælp med kort varsel burde være et fint bytte. Især når kæmperne, Charles ledte efter, befandt sig i samme by. Så kunne hun altid bruge de sidste par navne senere, når hun skulle have hjælp til eventuel oprydning.
"Er det noget, der kan lade sig gøre?"
Charles virkede som en veletableret mand med gode kontakter. Forhåbentligt kendte han nogen, der kunne handle hurtigt og uden for mange skrupler.
