Ordene fik kun det luskede smil på Mizechs ansigt til at vokse sig lidt større, og de gyldne øjne gled langsomt ned over dæmons nøgne overkrop. Det var bestemt et syn, som han godt kunne lide. Som denne dæmon pludselig også valgte, at kysse ham nåede han lige at smile tilfreds, før han holdte det. Øjnene lukkede han kort, bare for at nyde det endnu mere. Uden problemer fandt han vej ned til buksekanten på dæmonen, og strøg nogle fingre hen over kanten, bare for at drille lidt. Han bed sig ned i underlæben på dæmonen, som han godt kunne mærke neglene blev trukket hen over sin hud. Hvor meget han faktisk drillede denne dæmon, vidste han ikke. Men lige nu nød han bare følelsen af læberne imod sine egne.

"Mhmm..."fløj det halvt lavt ud ad hans mund, og han kunne godt mærke det var svært at trække vejret under kysset. Men da ordene som blev ytret fra dæmonen, kunne Mizech ikke andet, end at ligge sig lidt bedre tilpas i sofaen. Han rakte ud efter snorene på dæmonens bukser, og hev ham lidt tættere ind til sig. Bare så han kunne stå tæt ved sofaen. Specielt lige der, hvor Mizech havde sit ansigt. Han drejede hovedet, så han var i øjenhøjde med dæmonens lem. Et ganske tilfreds smil dukkede op, og han skulede kort op til dæmonen. Han vidste godt, hvad denne charmerende dæmon havde planer om. Men det var nu heller ikke fordi, at Mizech havde noget imod det, fordi det havde han bestemt ikke.

Læberne spredte han, og lod sin tunge glide hen over toppen af lemmet, før han med vilje lod sine tænder kærtegne toppen meget blidt. Det skulle nødig gøre ondt på denne dæmon. Der var heller ikke en grund til, at skade denne dæmon. Imens tænderne rørte lidt ved toppen af dæmonens lem, lod han engang imellem sin tunge lege lidt med. De gyldne øjne faldt op på dæmonens ansigt, som han sendte ham et lusket smil, og et kort øjeblik lod sin tunge glide lidt rundt ovenpå lemmet. Med vilje holdte han øjenkontakt, bare for at få en form reaktion frem, hos denne mystiske dæmon"Jeg gætter på, at du er meget tilfreds lige nu..."lød det selvsikkert, og en smule kækt fra Mizech.

Drengen var nød til at vise sit værd, ellers ville han bare spilde hans tid og det sidste man skulle gøre, var at spilde Deavás tid. For han kunne hurtigt finde på noget andet godt at lave. Det ville nok stadig involvere drengen, men på en knap så.. behagelig måde. Men indtil videre fik drengen en chance. Andet ville ikke være fair, heller ikke overfor hans egen søn..ikke at han så noget særligt i det. Det gav ham bare mere ret til at bestemme over ham. Han var trodsalt den ældste og mest vise af de to, så Mizech gjorde klogt i at lytte. Drengen var tydeligvis fan af at bruge sine tænder, som han atter mærkede dem over sin underlæbe, imens at han rev huden med sine negle. 

Glimtet i hans øjne blev tidligere, som Mizech lod til at opfange, hvor han gerne ville have det hele til at gå he imod. Derfor trådte han også roligt imod sofaen, så han kom tættere på drengens overkrop og hovede. Dermed også hans mund. Det skæve smil og de lumske intentioner blev blot tydeligere, som han kunne mærke grebet i sine bukser og drengens leg. 

Et tilfredsstillende suk forlod hans læber, som han mærkede de fugtige læber imod sit lem. Tænderne var lidt af en overraskelse, som han straks greb fat i drengens hår, som en advarsel til at han ikke skulle forsøge noget.. det ville blot blive værst for ham selv, hvis han fik ham til at bløde på en ubehagelig måde. Deavás havde ingen problemer med at holde øjenkontakten med ham, som han nød at se sin søn have sit lem i munden.. han skulle bare vide, at det var der han stammede fra. "Hvem har givet dig lov til at tale?" Brummede han lettere utilfreds, som han tog hårdere fat i drengens hovede og pressede ham imod sit lem.

Det tilfredsstillende suk, gjorde kun at Mizech fortsatte med at lade sin tunge kærtegne dæmonens lem. Han lod engang imellem sin tunge glide lidt op og ned ad lemmet, bare for at variere en smule. Mest også, så alting ikke blev det samme. Det kunne godt gå hen og blive kedeligt, hvis det var sådan. Da grebet om sit hår kunne mærkes, spredte der sig et lille skjult smil, imens han fortsat havde dæmonens lem inde i sin mund. Gjorde sig godt umage med faktisk, at lade sin mund omslutte hele dæmonens lem. Øjenkontakten holdte han med vilje, mest for at han ville have, at denne dæmon skulle se ham, havde hans lem ind i munden. Der var vel også et eller andet fristende, og pirrende, ved at se en anden have et lem ind i munden, og især når man kunne have øjenkontakt imens.

"Mhmm.."kom det lavt, næsten hviskende fra Mizech, som han bevægede sit hoved lidt op og ned, for bedre at kunne lade sin mund omslutte dæmonens lem en smule dybere. Ordene om, at han overhovedet havde fået lov til at tale, ignorede han lidt. Han kunne vel heller ikke sige så meget, eftersom at han havde dæmonens lem dybt inde i sin mund. Lemmet var efterhånden langt nede i Mizechs hals, men det gjorde bestemt ikke noget. Han kunne faktisk godt lide, at have munden fuld af lemmet, og stoppede ikke. 

Hvis han endelig skulle stoppe, skulle han have en god grund. Han rakte sine hænder ud imod dæmonens bukser, og strøg en finger hen over kanten på bukserne. Han kunne sagtens multitaske, hvilket han også gjorde. Han lod en finger vikle lidt rundt om snorren på dæmonens bukser. De bukser var efterhånden i vejen, især for Mizechs syn til dæmonens nedre dele. Han var meget fristet til bare at rive dem af, eller trække dem ned. Men lige nu kunne han ikke gøre så meget. Han fortsatte med at holde øjenkontakten med denne dæmon, som han smillede lusket i skjul. Bevægelsen med hovedet fortsatte han med, og kunne godt lide at mærke dæmonens lem dybt nede i sin hals.

Drengen var ligeså stille på vej ned ad den rette sti, selv hvis han havde sin fars lem i munden, så kunne han jo umuligt vide det. For Deavás havde givet Lilith strenge ordre på ikke at fortælle drengen om sin far. Hvis han skulle kende sin far, så skulle Deavás nok selv give ham besked. Noget som han endnu ikke havde besluttet, men det kunne jo være at drengens handlinger denne aften kunne være med til at overtale ham om at fortælle hvem han i sandheden var. Deavás havde haft planer om at gøre det af med drengen, men så længe, at han holdt hans lem i munden, så kunne han vel ikke rigtig beklage sig over sit afkom, så skulle han da endelig have chancen for at fortsætte indtil han ikke længere kunne mærke sin kæbe. Deavás smilte overlegent, som drengen insisterede på at holde øjenkontakten med ham, imens at han bevægede munden frem og tilbage. Det var en ganske behagelig følelse, som Deavás også lukkede hånden mere fast omkring drengens hår og blot gav ham tegn til at fortsætte.

Det blev ikke sparet på noget, som drengen gik lige til sagen og endte med at sluge hans lem dybt. Deavás måtte kort lægge hovedet en smule tilbage, som han brummede ganske tilfreds med sig selv, før at han greb hårdt fat i Mizech hår, helt nede ved hårrødder, som han trak en smule til. Den anden hånd søgte imod drengens skulderblad, som han borede neglene ind, lige omkring knoglen, hvor det rigtig kunne gøre ondt, hvis presset blev holdt der for længe.

Der var pludselig en berøring omkring hans bukser, som han vendte blikket imod drengen igen og atter mødte hans øjne. Han var ihærdig og måske endda øvet, når det kom til at bruge sin mund. Det var da altid noget, at drengen ikke kun havde det hele i munden.. Eller det havde han vel, på en måde? Deavás var allerede godt stiv, som nydelsen fik ham til at løfte lemmet fra tid til anden, imens at han sukkede nydende og brummede ganske let. Det sitrede i kroppen efter at mærke mere. Han havde ikke problemer med at komme i munden på drengen, for det ville bestemt ikke blive sidste gang, men blot en af mange gange denne aften. "Kan du tage det hele?" spurgte han udfordrende, men også en anelse dyrisk, som han hentydede til at han ville have drengen til at sluge det og ikke bare lidt, men alt.

Følelsen af neglene som denne dæmon borede sig ned i hans skulderblad, kunne tydeligt mærkes. Det var som om det på en måde, ikke gjorde ondt, og det på den måde gjorde. Han var ikke typen der gad vise når noget gjorde ondt, og desuden havde han også tankerne på andre ting, at vise at smerten fra dæmonens negle i sit skulderblad, godt kunne mærkes. Mizech ignorede det så meget han kunne, og desuden var hans fokus også andre steder lige nu"Mhmm.."fløj det lavt og næsten hviskende ud ad hans mund, som han lod sin tunge lege lidt med dæmonens lem, imens han fortsat havde hele sin mund fyldt med lemmet. 

Et øjeblik stoppede han med at lade sin tunge og mund lege med dæmonens lem. I stedenfor, valgte Mizech bare, at lade tænderne røre blidt ved spidsen af lemmet, bare for at pirre, og være lidt træls, og provokerende. Han var efterhånden ret god til det, og det kunne han vel både takke sin mor, og sig selv for. Han havde jo ingen anelse om, hvordan hans far var. Så han kunne i teorien slet ikke svare på, hvor træls, provokerende, eller interessant hans far var. Tænderne rørte blidt ved spidsen lidt mere, før han hørte ordene fra dæmonen. Et lusket smil dukkede op på hele hans ansigt, og han trak sig lidt tilbage. Åbnede munden, hvorefter han lod sin tunge glide hen over sine læber"Kan du fylde min mund helt op, så gør det" det lød nærmest som en udfordring, og han var klar på at sluge det hele. Dog havde han også et flirterende glimt i øjet, og fjernede ikke sit blik fra dæmonen.

Tungen lod han glide rundt på sine læber, imens han bare ventede på at dæmonen ville tømme sig inde i hans mund. Han var ikke utålmodig, men havde skam heller ikke lyst til, at bare sidde som en eller anden hund, der ventede på en godbid. Mizech var klar til at sluge det hele, han afventede bare dæmonens svar. For at være bare lidt på tværs, og lidt flabet, pressede han læberne sammen, og lod et forførende smil komme frem"Hvad venter du på?" han var ligeglad, hvis dæmonen ville tvinge hans mund åben, han kunne godt lide at udfordre denne dæmon, og kunne godt lide, at påvirke ham en lille smule. At Mizech selv gerne ville mærke mere, indrømmede han ikke lige nu. Han behøvede nok heller ikke indrømme det, det ville være nok at vise det.

Måske Deavás skulle overveje at fylde drengens mund med ting oftere, for det var en befrielse ikke at skulle høre på hans attitude hele tiden. Hvor havde han også den fra? Han var jo ikke opvokset med hverken ham eller hans mor, eller havde han misforstået noget og havde Lilith faktisk været en stor del af drengens liv og derved ladet drengen arve hendes attitude. For han var bestemt ikke i tvivl om, at de var i familie. Han tvivlede lidt på, hvor hans egne gener kom ind i billedet. Men det ville måske komme til udtryk senere, hvis drengen fik så lang tid i hans selskab. Drengen vidste udmærket, hvordan han skulle bruge sin mund, som han udnyttede alle kvaliteterne i sin mund, tænder, tunge og dybden på sin hals. Deavás sukkede ganske nydende, som han lænede hovedet tilbage kortvarigt.

Det virkede lidt, som drengen forsøgte at tage en pause, men heldigvis for ham, ændrede han blot sin teknik, som Deavás mærkede tænderne imod spidsen af sit lem. Han brummede en smule advarende, som drengen ikke skulle forsøge noget, der ikke ville være behageligt for ham. Den dreng.. Han var bestemt ude på skrammer og Deavás var ikke typen til at holde igen, hvis han først fik chancen. Så da Mizech valgte at udfordre ham, smilte han en smule skummelt. "Det kommer an på om du kan tilfredsstille mig nok med din mund" svarede han køligt. For første opgave måtte være at få Deavás til at nå klimaks, ikke sandt og det var ikke den ældre dæmons opgave.

Mizech virkede en smule utålmodig, som Deavás løftede begge hænder og placerede dem på drengens baghoved. Drengen havde lukket munden sammen og derved ikke rigtig mulighed for at tage hans lem i munden igen. Men det var ikke noget der forhindrede Deavás i at presse hans lem imod hans ansigt. Så kunne han jo vælge at åbne munden eller få hans væsker udover sig. Ikke at dæmonen var nær klimaks endnu. "Dig" svarede han koldt, som han rev drengen i håret.

Det var næsten som om, at Mizech havde forudset at denne dæmon ville gøre alt, for at han kunne få dæmonens lem ind i sin mund igen. Det var bestemt ikke noget som gjorde ham noget, så han omsluttede dæmonens lem igen. Om han kunne tilfedsstille denne dæmon med kun sin mund, vidste han ikke. Men Mizech var ikke typen som gav op, overhovedet ikke. Men han vidst dog ikke, hvad denne dæmon havde i tankerne. Det ville sikkert ikke engang være nok for ham, at kun have lemmet fra denne lokkende mand inde i sin mund. Han lod sin tunge kærtegne spidsen af lemmet, som det var inde i hans mund, og han lod sine gyldne øjne glide op på dæmonens ansigt, bare for at kunne have øjenkontakt med ham. 

Med vilje svarede han ikke på dæmonens ord, om at tilfredsstille ham med kun sin mund. Det måtte han jo finde ud af, selvom Mizech fortsat ikke vidste, hvad denne person havde planer, og tanker om. Det var dog også noget af det, som var interessant og meget lokkende. Svaret fra dæmonen fik Mizech til at smile lidt skjult, imens han havde lemmet inde i sin mund. Han tillod sig, at omslutte lemmet så dybt han kunne. Tungen lod han skøjte ned over begge sider af lemmet, før han med vilje bevægede sit hoved frem og tilbage. Han havde bestemt planer om, at få denne mystiske dæmon til at komme. Det skulle være inde i munden, og ikke udenpå Mizech. Det var mest bare fordi, han selv synes det kunne være godt, og så ville han generelt også gerne have det. Han frygtede intet, eller var bange for at sluge noget som kom fra denne dæmon.

Selvom det godt kunne fremstå som om, at han var utålmodig, så var denne dæmon som havde fat i hans hår, også utålmodig. Det virkede sådan, og imens han havde omsluttet lemmet, og fortsat lod sine gyldne øjne hvile sig på dæmonen ansigt. Der lå noget næsten udfordrende i hans ansigt, som han bare fastholdte øjenkontakten. Der var et glimt i de gyldne øjne, og han vidste godt, at denne dæmon godt kunne lide, det som han enlig gjorde ved denne dæmon"Mhmm.."fløj det så lavt fra ham imens lemmet nåede dybt ned i hans hals. 

Drengen virkede kæphøj, endnu en egenskab han havde fået fra sin mor og muligvis også sin far, men han ville nødigt drage for mange paralleler til sig selv. Han havde ikke sagt ja til at Lilith skulle gennemføre graviditeten og han var endnu ikke overbevist om, at det havde været en god ide at gøre. Men gjort var gjort, så måtte han jo bare finde en måde hvorpå han kunne udnytte det eller ende hans liv på. Ikke at Mizech havde nogen ide omkring hvem Deavás egentlig var. Han selv vidste godt hvem Mizech var udover at være hans afkom, så var han udmærket klar over at drengen var en del af deres organisation. Et faktum, som han meget hurtigt havde fundet frem til, men valgte at holde tæt til kroppen, så andre ikke fik en ide omkring hvad relationen måske kunne bruges til.

Derfor var mødet her også en test, en test for hvor vidt Mizech betød noget eller ej. Det faktum at drengen endte med at have hans lem i munden var blot et tegn på, at Deavás faktisk ikke bekymrede sig særligt meget for drengen. Det kunne godt være at de delte blod, men hvornår betød dæmonernes børn egentlig noget for deres forældre? Måske de oldgamle slægte var værd at samle på, men hans egen.. Han foretrak at være sig selv og ikke afhængig af andre. Lige nu valgte han dog at holde godt fat i drengens hår, som han ikke skulle stikke af, hvis Deavás formåede at nå sit klimaks, så ville det da være langt mere tilfredsstillende, hvis drengen slugte det.

Drengen lod til at have nogen erfaring, som Deavás vejrtrækning langsomt med dybere og stønnene hyppigere, men de tog ikke rigtig fat, før at drengen valgte at tage mere af lemmet i munden. Der var tale om nogle dybe dyk, som Deavás nikkede anerkendende og langsomt lod hovedet falde bagover. Hænderne flyttede han dog ikke, som han blot begravede dem i drengens hånd og hev en smule mere til.

Øjnene gled ned over denne overkroppen på denne dæmon. Det var fortsat et mysterie for ham, hvem denne dæmon var. Han virkede ikke bekendt, og Mizech var ret sikker på, at han heller ikke havde set ham før. Som han også fortsatte med det, som han var igang med fik han et lille skjult smil frem. Tungen lod han lege med lemmet, imens han bevægede sit hoved, så han kunne give dæmonen den bedste nydelse, og tilfredsstillelse som muligt. Mizech kunne godt lide, hvordan denne dæmon havde grebet rundt om håret. Det fik også kun ham til at bevæge sit hoved lidt hurtigere, så hans mund kunne følge tempoet.

Det var alt sammen kun for, at sikre at dæmonen sagtens kunne komme ind i munden på ham. En dæmon som Mizech havde skam intet imod det. Han ville være langt fra færdig i forhold til at lege med denne dæmon. Han fortalte dog ingenting, og nævnte ingenting. Det var meget sjovere, at vise det, frem for ord. Ord kunne man bruge til mange ting, men lige nu, var hans handlinger nok. Han lod i et kort øjeblik sine læber omslutte lemmet lidt tættere. De gyldne øjne fandt vej op til dæmonens ansigt, som han fik et glimt i øjnene. Han kunne tydeligvis godt lide, alt det som han faktisk gjorde lige nu. 

Mizech fortsatte tempoet, men tillod sig at øge det en smule. Han var helt sikkert ude på, at få denne dæmon til at komme ind i munden på ham. Jo hurtigere det ville ske, desto hurtigere kunne han faktisk bytte rollen rundt, så han kunne lege lidt med dæmonen, og ikke omvendt. Blikket var låst fast på dæmonen, og han tiltede hovedet en lille smule, ikke meget. Bevægelsen med hovedet fortsatte han, og lod det være i takt med at hans mund sørgede for dæmonens lem ikke nåede, at være ude af munden i særlig lang tid, før Mizech allerede havde ladet sin mund omslutte det.

Der var ikke mange tegn til, at Deavás havde planer om at slippe drengens hår lige foreløbig, derfor skulle han heller ikke forvente, at han ville undslippe. Når først Deavás havde bestemt sig for noget, så var det tæt på umuligt at få ham til at ændre sin mening. Så det var kun heldigt at sønnen ikke så ud til at have de store udfordringer med at tilfredsstille sin far. Han brummede tilfreds, som tempoet lige pludselig blev sat op. Derfor borede han også ganske let neglene ned i drengens hovedbund, som han tog ordentligt fat. Han var ved at give sig hen til nydelsen og brød sig bestemt ikke om at blive afbrudt lige nu. Heldigvis havde drengen ikke planer om at stoppe, som indsatsen blot blev øget og tempoet hurtigere. Han kunne sagtens følge med, men måtte også give drengen anerkendelse for at gøre en ordentligt indsats. Det var sjældent at vildt fremmede kunne komme til en sådan enighed, som de havde lige nu. Eller det følte de i hvert fald.

Endelig var tempoet ved at komme op i et niveau, hvor Deavás rigtig kunne nyde det, som hans støn blev dybere og hurtigere. Grebet om drengens hår blev løsnet en smule, som han i stedet spændte i mavemusklerne og kunne mærke hvordan klimaks var på vej. Der var måske alligevel kommet noget godt ud af de mange stunder med Lilith, for drengen kunne da arbejde for føden, hvis han ikke længere passede ind i organisationen. Ikke at Deavás nogensinde betalte for den slags fornøjelser. Han forventede det bare. "Mmh" lød det tilfreds, som Deavás gav slip på kontrollen og endte med at fylde drengens mund med sine væsker. Han rev ham en smule voldsomt i håret, som han flyttede en hånd til drengens hals og borede neglene ind i huden på ham.

Som Mizech blot fortsatte med, at tilfredsstille denne dæmon, kunne han ikke undgå at lade sine gyldne øjne hvile sig på ham. Mest også fordi, han stadigvæk ville have at denne charmerende dæmon skulle se enhver reaktion fra ham. Han lod sin tunge lege lidt med spidsen af lemmet, som han afgav lidt mumlende tilfreds lyde. Det var begrænset, hvor meget han faktisk kunne sige. Han havde jo dæmonens lem i munden, og det var ikke bare lige et kort visit inde i munden. Nej Mizech havde omsluttet dæmonens lem dybt, så meget at det for nogen nok ville føles ubehageligt, men ikke for ham. Han vidste godt, hvad han lavede, og han vidste godt hvordan han skulle bruge sin tunge, mund, og andre goder. 

Grebet dæmonen havde på håret, gjorde ham ingenting. Mizech kunne godt lide det, og det gjorde bestemt også, at han øgede tempoet lidt mere. Lod tilfreds negle glide ned over dæmonens lår, imens han fortsat holdte øjenkontakt. Han havde heller ikke lyst til at kigge væk, og så heller ingen grund til det. Efter at han havde fortsat, havde dæmonen pludselig fyldt hele munden med væskerne. Det fik et tilfreds, og nærmest udfordrende smil frem på hans ansigt. Tungen lod han glide hen over sine læber, og slugte alle væskerne. Det var ikke særlig slemt, overhovedet ikke. Mizech kunne godt lide det, og som dæmonen borede neglene ind i huden på ham, på halsen mere korrekt fik han en brummende lyd frem"Så du vil lege lidt mere" fløj det flabet, og en smule forførende fra ham, som han lagde hovedet på skrå, og ikke gjorde noget ved, at dæmonen havde boret sine negle ind i halsen på ham. 

Han var efterhånden vant til smerte, og disse ting. Ikke at han havde oplevet det fra nogen. Men smerte havde han skam oplevet meget af igennem sit liv. Hans egen mor, var jo heller ikke ligefrem den mest blideste person som fandtes. Udfordrende løftede han sit blik hen imod glasset på bordet. Han kunne ikke nå det, men det betød ingenting. Han ville bare være lidt på tværs lige nu, hvilket betød at han bestemt ikke gad, at holde øjenkontakt med denne dæmon i øjeblikket. Ikke at der var noget galt med udseendet, eller kroppen. Men Mizech ville blot teste denne dæmon lidt, bare for at vide, hvor meget han ønskede at lege lige nu"Eller måske du har andre planer.." Han vidste slet ikke, hvad denne dæmon ville ham, udover at der lå en intens, og sensuel stemning i luften, i hele hans hytte. 

Det var ganske behageligt at slippe den anspændte følelse i kroppen, som Deavás ikke havde problemer med at skyde sine væsker ud i sin søns mund. Drengen vidste ikke besked og han var ærlig talt ikke interesseret i en eventuel reaktion. For han var faktisk ligeglad, da drengen jo bare kunne lade vær med at byde en fremmed ind uden at udspørge ham først. Mizech vidste slet ikke hvem eller hvad Deavás var, ikke andet end det åbenlyse, dæmon og med en frygtelig lyst til det ubehagelig. Men det var ikke noget, som drengen havde stiftet bekendtskab med, heller ikke selvom han faktisk havde boret neglene ind i drengens hovedbund. Drengen veg ikke, hvilket var et point i hans bog, dog ikke noget voldsomt. For hvem kunne ikke blokere smerten fra sit sind? Det krævede øvelse og tid, noget som Deavás havde haft en del af.

Han løsnede ganske let op i musklerne, som han havde tømt rørerne for nu og kiggede afventende ned på drengen. Ville han gøre krav på yderligere opmærksomhed rettet imod sin egen krop. For lige nu havde Deavás ikke rørt ham på nogen måde, men faktisk kun tænkt på sin egen tilfredsstillelse. Mizech lod dog ikke til at have de helt store problemer med udfaldet, som han slugte det hele og virkede selvsikker nok til at forsøge at provokere ham en smule. "Du tror, jeg er færdig?" spurgte han lettere hånende, som han bestemt ikke var blevet slap af at komme én gang. Drengen skulle gøre sig langt mere umage for at køre ham træt. Men han ville ikke have problemer med et skift i deres position. Derfor skubbede han også drengen tilbage i sofaen, som han satte sig ned ved siden af og fandt en afslappende position, som han kunne sidde behageligt i.

For at sikre sig, at han havde fjernet væskerne fra dæmonen, lod Mizech sin tunge glide hen over sine læber. Han valgte bevidst ikke,a t svare dæmonen på spørgsmålet. Han trængte faktisk til lidt at drikke, så derfor lænede han sig lidt frem, og greb fat rundt om tit glas, og løftede det op til sin mund. Drak en stor tår, og undslap hurtigt et tilfreds smil. Det kunne godt være, at denne dæmons væsker var lækre, og gode. Men det betød ikke, at en dæmon som Mizech ikke, skulle have noget andet til munden. Vin var nødvendigt, og efter at have drukket en stor tår, lod han en finger stryge hen over kanten, som han udfordrende løftede et øjenbryn til ordene, om at han selv troede at dæmonen var færdig.

"Skulle jeg tro det?" svarede Mizech flabet, med et lille kækt smil, som han afslappet sad tilpas i sofaen ved siden af dæmonen. Med glasset i hånden, pegede han så hen på dæmonen. De gyldne øjne hvilede sig på dæmonen, og han havde bestemt ikke tænkt sig, at kaste sig over ham. Hvis han ikke var færdig måtte dæmonen jo bare, tage hvad han ville. Mizech havde ikke noget imod, at lade rollerne bytte rundt. Som han strøg en finger fortsat rundt på kanten af vin glasset, gik der ikke lang tid, før at han drak en stor tår igen. Smagen var god, og han havde næsten glemt, hvor god en vind det faktisk var, som han havde fundet frem. 

Hovedet lagde han på skrå, og lod en arm hvile sig på ryglænet bagved dæmonen. Et lusket smil voksede sig på ansigtet, og han lod sit blik glide ned i den mørke røde væske i glasset. Vin kunne han altid drikke, og var det ikke vin, var det tit meget andet. Dog havde han ingen favoritter. Ikke når det handlede om væske, så længe det havde smag, var han godt tilfreds"Du har enlig ikke fortalt mig dit navn... Hvilket er ret uhøfligt" pointerede han som, han lænede sig halvt frem imod sofabordet, og satte sit glas lidt væk fra kanten. Kort tid efter, lænede han sig tilbage i sofaen, og vendte sit fokus hen på dæmonen ved siden af sig. Han krydsede armene kort, og lod fortsat det luskede smil blive siddende på ansigtet.