Ingvild tsk'ede, og rystede på hovedet af Ompries. Hun troede ikke på, at han ville kunne slå hende. Nej, ikke tale om. Hun var trænet til kamp, og vidste at hun kunne slå hvem som helst, når bare hun lagde sit hjerte og hoved i ligningen. Hvis hun gjorde alt hvad hun kunne, så kunne hun næppe tabe. Nej, hvis blot hun lagde heart and soul i, så kunne hun vinde over hvem som helst. Med hendes hjerne og kamperfaring, så var det umuligt at tabe. Især til sådan en lille mand, som ham foran hende.

"Det tror du alligevel? Skal vi lade det komme an på en prøve?" udfordrede hun ham med, og lagde hovedet let på skrå, som hun så indgående på ham.

"Så du tror ikke, at du kan tage mig? Eller var den del rigtig nok?" kom det næsten kælent fra hende, som hun smøg sig op af ham, kun for at tage et par skridt baglæns, og plaskede en del vand i hovedet på ham. Hun havde for længe siden sluppet hans nakkehår, og var egentlig klar til at gå i sin vej nu. Hun var færdig med at drille ham, og havde endda vendt ryggen til ham også. Hun var done!