Hendes tempo blev automatisk øget som han begyndte at gå hurtigere, bare så hun også kunne følge med ham. Imens de fortsatte mod byen lod hun hendes blik glide lidt rundt på omgivelserne, hun kunne stadigvæk godt lide at kigge på dem. Hele skoven var fredelig og meget hyggelig, det ville heller ikke være sidste gang at hun kom her. Hun kunne sagtens finde på at besøge skoven igen, især fordi den var så flot og afslappende. Selvom hun den tid det ville tage dem at nå ind til byen sikkert ville gøre at mørket ville falde på, så havde hun intet imod det.

"Det kan du sagtens, det er slet ikke for meget at bede om"sagde hun og sendte ham et bredt smil, imens hun lod hendes øjne hvile sig lidt på ham. Efter lidt tid drejede hun hovedet frem igen, bare for at sikre sig at hun holdte lidt øje med hvor hun gik henne. Det virkede ikke til at der var andre hjorter lige nu, dog havde hun set nogle små dyr der rendte rundt, men ellers ikke andre slags dyr. Hun drejede hovedet til siden og betragtede pelsen en smule, den havde sin helt egen duft det var tydeligt at dufte. Ikke nok med det, så var det også tydeligt at dufte benet hun havde med sig. Det var nok det som lugtede mest imellem de to ting, men det var ikke så slemt at hun ikke kunne holde det ud.

Hans spørgsmål om hvad der gjorde den så speciel fik hende til at smile lidt mere, og hun holdte blikket fremad. Det var hvertfiald specielt i hendes øjne, hun var ikke sikker på hvor speciel hjorten havde været for ham"Den var speciel fordi den havde det udseende den havde, og måden den var på"sagde hun med en venlig stemme, som hun fortsatte med at gå videre sammen med ham. Hun kunne godt følge med i hans tempo, og kiggede en smule rundt jo længere igennem skoven de kom. 

"Det er godt at høre!" Han var tydeligvis glad for at høre at han måtte få noget af kødet. Han havde dog ikke sagt hvor meget han ønskede sig, så han tænkte at det nok var bedst at få det afklaret hurtigst muligt. "Hvis det er okay kunne jeg godt tænke mig leveren, hjertet og et af bagbenene?" Han spurgte hende bare roligt, da han var helt okay med det hvis hun nu syntes det var for meget han bad om. De havde jo ikke aftalt nogen pris for hans hjælp, så derfor var det sådan set helt okay hvis hun sagde at han ikke fik noget.
Han havde jo også bare valgt at hjælpe fordi han kunne og nogen bad om det.

"Har du så en køber til skindet?" Han spurgte hende roligt fordi normalt når der var dyr med et særligt udseende var det ofte der var nogen der var interesserede i at købe dens skind. Den hers skind var også ret god den havde jo kun et enkelt hul hvor hendes pil var gået ind, hvilket betød at den var god at enten pynte med eller bruge til beklædningsgenstande. Det var ikke meget længere fremme han kunne se en af skovens mange stier. Det var en af de stier folk brugte til nemt at kunne komme ud og hente pind og planter generelt. Han vinkede hende over mod stien med hans hoved, fordi det betød de var ved at være tæt på udkanten af skoven.
"Så er vi ude af skoven om cirka 1 kilometer." Han smilede bredt fordi han ville også gerne af med det her tunge læs han slæbte rundt på lige nu. Han vidste dog ikke lige hvor de kunne gøre af kødet indtil de kunne komme af med det, når det blev dag igen.
"Har du et sted vi kan opbevare kødet og skindet, indtil du kan sælge det i morgen?" Han var en lille smule nervøs for at der ikke var nogen steder de kunne opbevare det.

Hun begyndte godt at kunne mærke at hun snart trængte til en pause, men da hun hørte hans ord og så at han vinkede hende hen til stien, og før hun nåede at spørge ham om hvor langt de havde igen hørte hun hans ord. Så de var nået til udkanten af skoven, det var jo meget godt og det gjorde hende glad. Hovedet lagde hun lidt på skrå, og kiggede så en smule rundt. Det gjorde ikke hende noget at han ville have leveren, hjertet og et af bagbenene, hun havde selv tænkt lidt over hvad hun selv kunne tænke sig. Det var nok mest noget at pelsen. Den kunne hun godt bruge til noget tøj måske, eller andet. Hun tænkte lidt over mulighederne som hun vendte hendes blik tilbage på ham. 

"Det kan du sagtens få, det er ikke noget problem"sagde hun med et bredt smil til hans ønsker om at få leveren, hjertet og et af bagbenene. Hun hørte så nogle små lyde som hun kiggede ned imod hendes fødder. Der rendte små kaniner rundt, som hun fandt meget søde, men de var hurtigt væk igen. Så løftede hun blikket op, og kiggede hen på Relyua. Hun var meget glad for at høre, at de snart ville være ude af skoven, og nå byen. Hans spørgsmål om hun havde en køber til skindet fik hende til at kigge væk fra ham imens hun tænkte lidt mere over det. Hun var ikke helt sikker på, om hun havde en køber til skindet faktisk. Det gjorde hende lidt i tvivl, men ellers kunne hun nok godt finde en. Noget af skindet eller det meste ville hun have selv, og hvis hun var heldig havde hun lige penge til det. 

De fleste penge hun havde tjent var fra hendes tid som skøge, nærmest det eneste hun havde brugt hele hendes liv på. Indtil hun blev en jæger, og det skete ikke for lang tid siden. Hun skulede hen til Relyua"Nej har jeg ikke, men jeg er meget interesseret i skindet, det kan blive til noget flot tøj tror jeg"sagde hun efterfulgt af et stort smil, som hun lidt efter lidt kiggede hen på skindet hun bar på. Det kunne sikkert blive til både tøj, eller noget smykke værk, men hun gik bare ikke rigtigt med smykker, måske det kunne blive til noget andet. Der var vel mange muligheder, og som hun hørte hans spørgsmål måtte hun tænkte lidt, for var der et sted i byen måske hvor de kunne opbevare det"Jeg håber der er et sted i byen, ellers kender jeg ikke nogle steder, alt efter hvor tæt vi er på Elverly"sagde hun og tænkte lidt mere, som hun også lod hendes blik falde hen på Relyua.

Det var godt at høre at hun var okay med det han ønskede som betaling. Så skulle han bare finde et sted han kunne ryge det kød han nu engang fik og så var det hele godt. Det var rart at komme ud på stien, det var pludseligt så meget nemmere at gå fordi der ikke var grene man hele tiden skulle undvige eller ting på jorden man var ved at snuble over eller glide på når man tog et skridt. Da hun som respons på hans spørgmsål valgte at skule til ham, kom der et undskyldende smil. Dog da hun så svarede og sendte ham et stort smil, gik det op for ham at det nok bare havde været for sjov hun havde skulet til ham.
"Det tror jeg også det kan, det ser fint ud, og har en pæn farve." Han kiggede på hende roligt, som han rørte ved skindet kort, for at få en bedre følelse for om det var godt eller dårligt. Der var slet ikke nogen tvivl om at det var et godt stykke skind.

"Så må vi jo se hvad vi kan finde, for vi er ret langt fra elverly." Det kunne jo være de kunne finde en kro som de kunne opbevare det på imod at kroen fik noget af kødet, eller måske de kunne finde en tønde eller noget at have det i. Selvfølgelig var det også muligt for dem bare at hejse kødet op i et træ og så sove under det, så burde der ikke være de store risikoer for noget som helst.
"Jeg tænker måske en kro kan opbevare det mod at få noget kød, og ellers kan vi hejse det op så det hænger fra et træ, så er det beskyttet fra dyr." han var sådan set okay med begge dele, han var vant til at sove udenfor og for ham så var selv fællesrummet på en kro et meget behageligt og næsten luksuriøst sted at overnatte fordi det som regel var bedre end at sove på jorden, hvilket også var grunden til at han ofte sov i hans dyreform.

Før hun ville svare ham lagde hun mærke til at de var kommet hen til byen. Hun kiggede rundt, nej det var ikke Elverly, men byen havde ligeså gode muligheder. Både boder, men det så også ud til at der var en kro hvilket var en god mulighed. Hun kunne også godt høre, at han havde foreslået det, hvilket fik hende til at sende ham et smil. Hendes blik hvilede sig på omgivelserne, der så hyggeligt ud, og det virkede til at være en god by. Så vendte hun blikket hen på ham som han nævnte at pelsen havde en god farve, og hun grinede lidt"Jeg er enig, det bliver også godt at få noget mere tøj end det jeg har på"sagde hun og lod kort hendes blik glide over hende selv. Der var stadigvæk nogle blodpletter, men det kunne hun vaske væk, det var ikke et problem. 

Så gik hun hen imod kroen, og holdte hendes blik på den, og som hun langsomt nærmede sig døren til kroen stoppede hun op. Lod hendes blik glide hen over skulderen så hun kiggede på ham. Det var en god idé at vælge kroen, for så kunne de få noget varme. Selvom mørket ikke helt var så slemt lige nu, og kulden ikke var så slem så var det nok et spørgsmål om tid, før det ville komme. Leah kunne virkelig ikke lide kulden, hun var mest til varme og sol, og hun havde ikke det mest passende tøj. Dog havde det altid været noget hun havde gået i, uden at tænke på så mange konsekvenser"Det er en rigtig god idé, kroen her virker hyggelig selv udefra"sagde hun og sendte ham et bredt smil. 

Det ville være et godt sted at opbevare deres ting, der var nok også en masse værelser på kroen, så der var også mulighed for at overnatte på kroen. Hun vendte blikket væk fra ham, og gik ind på kroen, hun tænkte at han fulgte med, og hun kiggede på krofatter. Så tænkte hun lidt før hun overvejede om det var et værelse, eller værelser de skulle leje for natten eller om de skulle få noget at spise først"Relyua hvad tænker du, mad først eller skal vi bringe vores fangst op på værelset, eller værelser"spurgte hun med et bredt smil.

Da hun snakkede om hendes tøj kiggede han ned af hende, og var meget overrasket over at hendes nederdel var overlevet uden at blive flænget fuldstændigt. "Ja selvom jeg må sige jeg er overrasket over at din nederdel overlevede så godt som den gjorde." Han sendte hende et smil da det jo havde været noget af det første han havde kommenteret til hende da de var mødtes.
Han kiggede sig også omkring i den lille by de var ankommet til som de bevægede sig hen imod kroen, det lod tydeligvis til at hun havde taget sig en beslutning om at det var kroen som var målet for hende.

"Jamen det lyder bare super, så lad os tage kroen." Han fulgtes bare med hende hen til kroen og så indenfor før han svarede hendes andet spørgsmål roligt. "Jeg regnede med at få plads til kødet i køkkenet først, og derefter leje mig en plads i fællessalen." han trak lidt på skuldrende, han vidste godt at der var nogle folk der altid gjorde brug af kroernes private værelser, men for ham var det en luksus han ikke havde råd eller behov for for.
Han skiltes med hende som han gik ind på kroen og over til kroejeren for at snakke med om forhandlingen af opbevaring af kødet. Kroejeren var fint tilfreds med at opbevare køddet mod at få den magre del af et ben, hvilket Relyua gik med til. Han kunne sagtens give den del af hans ben hvis det skulle være.

Han gik så tilbage til hans rejsemakker. "Vi kan bare lægge det ud i deres forrådskammer." Han nikkede i ud bagved på kroen hvor han havde blevet instrueret i at de kunne lægge kødet. Han havde ikke bestilt værelse endnu, da han lige ville have de her ting ordnet først. Han fik lagt sin del af kødet ud hvor de havde fået besked, og hjalp hende med hendes del også før han gik tilbage til kroen sammen med hende. "Skal vi få os nogle pladser, og så noget mad?" Han havde stadig bare tænkt sig at få plads i fællessalen og så få noget simpelt mad.

Det havde slet ikke været noget hun havde været overrasket over, selvom hun måske burde have tænkt og forestillet sig at nederdelen ville være gået lidt i stykker. Men dog ikke, men det var vel kun en god ting, eftersom hun bare skulle vaske hendes tøj for blodet der var kommet derpå. Hun valgte ikke at svare ham på det han havde sagt med hendes nederdel, at han var overrasket over det for hun var ligeså overrasket over det. Det var godt nok underligt men hun havde vel bare været heldig, at den ikke var gået i stykker. Den burde faktisk have været gået i stykker meget endda, så hun var meget overrasket dog lod hun kort hendes blik glide rundt på nogle af de folk der sad herinde på kroen.

Hendes blik hvilede sig på kroejeren som hun kunne se at Relyua gik igang med forhandlinger, og hun overvejede stadigvæk om de skulle leje et værelse ovenpå, eller hvad de skulle gøre. Men som hun hørte hans ord kiggede på ham som han valgte at gå tilbage til hende. Hun sendte ham et bredt smil"Det lyder som en god idé, jeg tror også min mave snart rumler"grinede hun som hun kiggede rundt efter en god plads. Hun fik dog hurtigt øje på et godt sted tæt ved et vindue, og gik derned og selvfølgelig regnede hun med at han fulgte med. Det lød helt fint for hende at de kunne få en plads i fællessalen, om det var der de skulle sove vidste hun ikke endnu. Der var vel også lidt tid endnu til at de skulle det, og så var det bare om de skulle have et værelse ovenpå eller tage et andet sted på kroen. 

Leah satte sig ned på en stol ved et bord ved et af vinduerne i baggrunden, og hun lagde en hånd hvilende på hendes kind som hun lod hendes blik glide lidt rundt"Her er virkelig hyggeligt"sagde hun med et smil som hun regnede med at han var kommet hen til hende, og hun valgte også at lade hendes blik hvile sig på ham.

Han nikkede til at det lød som en god ide at få noget at spise. Han havde ikke selv fået så meget at spise den dag, og de havde jo alligevel været ret så fysisk aktive. Han havde derfor også fået aftalt noget mad med kroejeren inden han satte sig ned hos hende helt.
"Ja så har også aftalt mad med ham." han nikkede i retningen af køkkenet, hvor krofatter lige var forsvandet ind.
Han satte sig ned overfor hende ved bordet, hans blik gled også så småt omkring lokalet for at finde ud af hvilke folk og typer der var i kroen denne aften. Som normalt så var der mange forskellige folk, ikke rigtigt nogen han bed mærke i, lidt elvere rundt omkring så dog lidt skævt til ham, men det var han efterhånden ved at være vant til.

"Ja den virker vel okay nok... Foretrækker personligt et lejrbål." Han var så meget mere vant til at være udenfor. Han kunne ikke altid finde sin indre ro sådan nogle stedet her. Dog var den fælles sovesal på kroerne sjældent et problem for ham, det var lunt og ja det kunne have lidt en sjov lugt, men folk var som regel stille og gjorde ikke noget for at forstyrre hinanden.

"Har du nogle spørgsmål omkring hvad jeg har fortalt?" Han vidste ikke om alt han havde sagt havde givet ordentligt mening for hende. Han havde jo bare fortalt og vist hende de ting han fandt naturligt og havde lært næsten instinktivt fra hans eget liv.
"Jeg har forresten ikke engang fået dit navn... Jeg hedder Relyua" Han smilede til hende, da det nu gik op for ham at de virkeligt havde brugt det meste af dagen sammen uden at kende hinandens navn. Det havde været lidt underligt nu hvor han tænkte over det.

Selvom mørket var faldet på, var det helt underligt at der var så mange mennesker herinde på kroen. Måske de fleste bare ikke gad være udenfor, hvilket var forståeligt for det var nok meget hyggeligere end at være indenfor. Selvom der ikke engang regnede eller noget, men kroen var fyldt op, og Leah sad ganske afslappet overfor Relyua imens hun fortsat havde en hånd hvilende på hendes kind. Imens de ventede på deres mad sad hun og kiggede på ham, og da han spurgte hende om hun havde nogle spørgsmål omkring hvad han havde fortalt tænkte hun lidt. Hun holdte blikket lidt mere på ham før hun efter få sekunder kiggede væk fra ham. 

Det var et godt spørgsmål, og hun var nød til at tænke lidt mere over det. Hun lænede sig tilbage i stolen og lod hendes hånd slippe hendes kind"Alt efter hvilket dyr det er, kan jeg så bruge min kniv eller er jeg nød til at bruge min bue og pil for det meste"sagde hun undrende som hun helt havde glemt hendes bue og pil. Hun havde da taget den med tilbage ikk? Jo det var hun sikker på at hun havde, hun havde jo haft meget at bære på, så hun havde helt sikkert taget den med. Imens hun ventede på hans svar lod hun hendes blik hvile sig på krofatter der var kommet hen til dem med deres mad. Det så virkelig godt ud bare ved første hurtigt blik. Leah blev mere og mere sulten, og hun glædede sig til at smage det for hun havde været virkelig været sulten.

Hun prikkede til hans ben med den ene fod, imens hun grinede lidt"Så du kan virkelig smile"drillede hun som hun grinte lidt mere. Han havde sikkert også haft nogle smil på hans ansigt tidligere men det var som om det pludselig så tydeligere ud som de sad overfor hinanden. Duften af mad kom hen foran hendes næse, og hun var klar til at spise det. Men før hu begyndte hørte hun hans navn, og der gik det op for hende. De havde jo slet ikke fortalt hinanden deres navne endnu, så da hun hørte hans navn kiggede hun på ham og sendte ham et stort smil"Det lyder specielt, jeg hedder Leah"sagde hun venligt, som hun ikke helt vidste om de skulle give hinanden hånden som de fleste gjorde når de præsenterede sig. Men de sad vel bare overfor hinanden kun og skulle til at spise deres mad, for hun snart ikke vente. 

Han holdte også øje med kroen. Han havde brugt det meste af dagen med hende, så lige nu var det egentligt alt andet end hende der fangede hans interesse. Han var dog glad nok for at det var en stor kro så der var godt med plads når man snakkede med hinanden. Så det ikke var sådan at ens samtaler blev overhørt af hundrede sytten andre personer, som han før havde oplevet andre steder.

"Det kommer an på dyret, men jeg ville nok altid forsøge at bruge den bue og pil, det er meget få dyr du kan komme op til. Hvis du først er oppe ved dyret, så ja brug en kniv eller et spyd til at dræbe dem hurtigt og så smertefrit som muligt." Han talte bare, at bruge bue og pil var også noget mere sikkert da der ikke var den store risiko for at komme i farezonen med nogen dyr på den måde. Det var også der det gik op for ham at han ville mene hun nok burde have et spyd med sig i skoven også. Simpelthen fordi nogle af de rovdyr der var i skovene var svære at håndtere med bare en kniv.
"Du skulle måske også overveje t investere i et spyd."

Han nikkede som svar da hun fortalte hendes navn, han rækt eikke hånden ud eller noget nej han nikkede bare en enkelt gang. "Godt at møde dig." Han kiggede så ned på maden, og begyndte ret hurtigt at spise. Han spiste ret hurtigt, næsten som var han bange for at der var nogen der ville komme og stjæle hans mad fra ham. Han vidste godt det ikke ville ske, men alligevel så følte han at han var nød til at spise virkeligt hurtigt.

Leah lyttede til ham som hun var gået igang med at spise af maden på hendes tallerken, det smagte godt så det var lidt svært at stoppe. Hun fik spist lidt mere før hun stoppede, og rakte en hånd ud imod hendes glas. Hun tog fat rundt om det og løftede det op til hendes mund, og derefter drak hun en stor tår. Det var rart nok med noget mad og noget at drikke, og som hun havde hørt det Relyua fortalte tænkte hun lidt om hun lagde hovedet lidt på skrå. Hun holdte blikket på ham før hun kiggede væk fra ham, og lod hendes øjne betragte kroens omgivelser en smule.

"Så er det godt jeg nok heller ikke kan undvære min bue og pil"sagde hun med et bredt smil som hun vendte hendes blik tilbage på ham igen. Hun holdte blikket på ham, selvom han ikke ville kigge på hende gjorde det ikke hende noget. Han kunne jo kigge på det han ville, hun så ingen grund i at kigge på noget andet end ham. De fleste folk herinde så virkelig venlige ud, men hun kendte dem ikke. Det ville ikke være så pænt af hende hvis hun stirrede på dem.

Hun begyndte så at spise lidt mere af maden, for den skulle jo spises. Hun kunne da umuligt lade den stå, når det både duftede godt og så så lækkert ud. Hun spiste rimelig meget faktisk, men hun havde også været sulten. Da der ikke var særlig meget mad tilbage holdte hun en lille pause imens hun lænede sig tilbage i stolen. Hun drejede hendes hoved, så hun kiggede ud ad vinduet"Det var en mulighed, men lavede du dit selv"spurgte hun så undrende som hun skulede hen til ham. 

Han nød selv maden, det var rart, især ikke at skulle vente for længe på det. At han bare kunne få det serveret hurtigt og effektivt var virkeligt rart på denne tid af året især. Han kiggede på hende, og nikkede før han begyndte at grine en smule af hends kommentar om at det var godt hun ikke kunne undvære hendes bue. "Så skal vi da bare sørge for at du bliver så god med den som mulig!" Han tog noget mere at spise, og lige som hende tog han også en god slurk af hans krus før han vendte sin opmærksomhed rundt i rummet kort.

Det gik dog op for ham at hun havde kigget på ham det meste af tiden de havde brug på kroen nu, og han kunne ikke undgå at blive en smule opmærksom på det, og vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv i en sådan situation. Han kiggede derfor sig endnu mere omkring.
Derfor var han oprigtigt taknemmelig for at hun gav ham noget at svare på.
"Jeg har selv skåret, slebet og bundet skæftet på mit spyd. Men fik spydspidsen af min far." Relyuas spyd havde en meget lang og bred spydspids som var det man kaldte for bladformet. Den var lavet til at stikke med som all spyd var og de bladformede havde til formål at lave store sår til at dyr eller personer forblødte af. Grundet den store længde og bredden var det dog også muligt at bruge spyddet til at hugge med.

"En god ide er at sørge for at spyddet har vinger." Han pegede på de to dele af hans spyd der stak ud fra skaftet, som blev kaldet for vinger. "De hjælper så du kan holde et rasende dyr eller ork på afstand uden spyddet går hele vejen igennem." Han snakkede nok lidt voldsomt meget om våbnet, men efter han var blevet opmærksom på hendes 'stirren' kunne han ikke undlade at gøre det, han var nød til at fokusere på noget andet.

Som det virkede til at han ikke kunne lide at hun stirrede på ham, valgte hun at kigge væk fra ham. Hun lod hendes blik falde på vinduet for at kigge ud ad det. Det var hyggeligt at de sad ved et bord hvor der var et vindue. Hun håbede ikke at der var nogen der mente at de var på date, for det var de ikke. De sad bare overfor hinanden og spiste deres mad, og som hun fortsat kiggede lidt ud ad vinduet gik der få sekunder før hun vendte hendes opmærksomhed ned imod hendes mad, og hun begyndte at spise lidt mere. Der var snart ikke så meget tilbage, men det gjorde ikke noget.

Det var jo god mad, og hun lyttede så til det Relyua sagde, som fik et bredt smil frem på hendes ansigt og hun tænkte lidt over ordene. Et spyd med vinger, hun kunne godt se hvad han mente, og skulede kort hen til hans spyd ved hans side. Det var enlig meget flot, så det var nok en god idé at anskaffe sig et. Hun ville sikkert også lave et fra bunden, i stedenfor at købe et. På den måde ville det sikkert også blive mere personligt, hvilket hun godt kunne lide"Jeg håber jeg kan blive endnu bedre med min bue, og nu hvor du har givet en god idé om at anskaffe mig et spyd skal det hele nok blive godt"sagde hun med en venlig stemme, før hun vendte hendes blik hen på ham og sendte ham et smil.

Dog var det ikke sikkert han ville se det, for hun havde nok stirret alt for meget til at han ikke ville kigge på hende. Det gjorde ikke noget for hende, og hun vendte blikket hen imod vinduet imens hun tog nogle flere bider af hendes mad. Hun tænkte lidt over hvordan hun ville lave hendes spyd, det ville blive interessant, dog havde hun aldrig set sig selv som typen der ville have et spyd, eller få brug for et. Men der var gode muligheder ved det. Efter at have spist hendes mad foran sig, lagde hun hovedet på skrå og tog lidt at drikke. Hendes blik hvilede sig på udsigten ud ad vinduet, selvom der ikke var så meget at se. Men hun kunne godt se at det var mørkt, havde det gået så hurtigt? eller var tiden bare fløjet afsted lige pludselig"Måske du kan vise mig hvordan man laver et spyd"spurgte hun som hun fik et smil frem på ansigtet imens hun fortsat kiggede ud ad vinduet.

"Der er i hvert fald ikke mange dyr man ikke kan jage med en bue og et spyd." Han sendte hende blot et nik og et smil, som svar oveni det han havde sagt. Han var også glad for at hun ikke kiggede på ham på samme måde længere, det var ikke fordi det var direkte ubehageligt. han vidste bare ikke hvordan han skulle håndtere det, eller sig selv når folk kiggede på ham. Han havde visse ar han var meget usikker på sig selv omkring.

Han vendte selv sit blik ned på hans mad, og spiste bare han kiggede dog selvfølgelig op på hende da hun spurgte om han kunne eller ville hjælpe hende med at lave et spyd. "Kan i hvert fald hjælpe med skæftet, men er ikke smed så spidsen må du selv skaffe." Han vidste dog heldigvis at spydspidser var langt billigere end eksempelvis sværd. "De er heldigvis ret billige at få lavet, eller købe lavet, du burde sagtens kunne finde en spydspids i morgen." Han kiggede sig omkring med flere tanker i hovedet. Da deres nuværende samtale var døet ud, kørte hans hoved med det samme rundt for at finde noget nyt at snakke om.

"Hvor kommer du så fra? Elverly, eller et helt andet sted?" Han havde jo ikke rigtigt nogen anelse om hvor denne elver han sad sammen med kom fra, og hvis de alligevel skulle burge noget tid sammen kunne han alligevel godt spørge lidt ind til forskellige ting. "Selv kommer jeg selvfølgelig fra norden, en lille klippeby ved kysten som levede af sælfangst og salg."

Leah sad lænet tilbage i stolen som hun lagde det ene ben over det andet, og hun havde hendes blik rettet på Relyua som hun lyttede til ham. Hun kunne godt forstille sig selv have et spyd, selvom det aldrig havde været noget hun havde tænkt over, men nye ting skulle jo ske. Måske hun også bare trængte til at der skulle ske lidt nyt, så hun heller ikke kun skulle have hendes bue og pil. Hun gav et nik fra sig til det han sagde, imens hun tog lidt mere at drikke. Så lod hun hendes blik glide lidt rundt på nogle af de forskellige folk inde på kroen, hun overvejede enlig at gå igang med at lave hendes spyd men det var bedst at vente til imorgen. Det var også godt hun lige kunne få noget søvn inden, så det ikke ville blive alt for hårdt for hende at lave hendes spyd.

Dog var det kun skæftet som han kunne hjælpe hende med, men det var bedre end ingenting. Hun lod hendes smil vokse som hun betragtede menneskene herinde lidt mere. Der var så mange der så virkelig venlige ud, selvom der også var nogle der så mindre venlige ud. Hun vendte hendes blik tilbage på Relyua, og lod en hånd hvile sig på hendes kind som hun fortsat havde et smil på hendes ansigt"Det er jeg glad for at du vil, jeg tror heller ikke at jeg har penge nok til et dyrt et"sagde hun og tænkte lidt som hun lod hendes blik glide ned ved hende højre side, hvor hendes bue og pil stod. Hun var glad for begge dele, og kunne bestemt ikke undvære dem. Men som han havde sagt til hende, så var det en god idé at anskaffe sig et spyd, mon hun ville blive god med sådan et. 

Hun kunne vel træne ligeså meget med det, som hun kunne med hendes bue og pil. Leah lod hendes fokus og opmærksomhed falde på Relyua som han spurgte hende om hvor hun kom fra, og hun fik også hørt hvor han kom fra. Der måtte være utrolig koldt deroppe, hun havde været ved nogle bjerge nord på, og det var koldt, hun kunne nærmest ryste over hele kroppen ved tanken"Jeg kommer fra Elverly, har du nogensinde været der"spurgte hun undrende med hovedet på skrå. Om andre elvere havde været i Elverly vidste hun ikke, der var måske nogle der havde. Men nordpå var alt for koldt for hende, hun ville fryse så meget hvis hun befandt sig deroppe, selvom hun dog havde været der før"Hvordan er klippebyen så"spurgte hun nysgerrigt med et smil på ansigtet.

Det med at lave skaftet til et spyd krævede dog også at de fandet et godt stykke træ at arbejde udfra, eftersom at de fleste grene og endda træer havde en tendens til at gro i mere buede former istedet for meget lige. Til et ordentligt spyd havde de jo brug for mere end 2 meter lige træ som de kunne arbejde med. Det ville blive en smule besværligt at skaffe, men hvis de tog sig god tid til det i skoven eller hvis de gad købe det ville det være okay muligt at klare den næste dag.

"Prisen skal nok være forsvarlig er jeg sikker på" Selvfølgelig ville det også betyde at der ikke ville være alle mulige udsmykninger eller lignende, men det skulle nok være et solidt våben som hun kunne bruge i lang tid.

Han rystede bare på hovedet omkring om han havde været i Elverly, ligesom så mange andre bjergelvere så var det ikke et sted hvor han havde været fordi de få der havde været der alle havde sagt noget omkring at de var blevet mødt med en hvis form for fjendtlighed af de andre elvere som boede der. "Nej ikke et sted hvor bjergelvere som regel føler sig særligt velkomne."
Da hun spurgte ind til den klippeby han kom fra, kunne han ikke lade være med at grine lidt af det. Ikke fordi hun havde sagt noget sjovt, men fordi han selv og derved også hende havde kaldt det for en by, når det jo knap nok kunne kalde det en landsby.
"Det var måske forkert at kalde det en by, det var knap nok en landsby, mere en samling af telte og skure ved kanten af klipperne. Der levede vi så bare af sælfangst of fiskeri, samt jagt i bjerge og skove." Han håbede det forklarede det lidt omkring hvor han kom fra.

Som han fortalte omkring det sted han kom fra prøvede hun at forestille sig hvordan det måtte være. Det var sikkert et meget flot sted, selvom det nok ville være koldt for hende at bevæge sig nord på. I forhold til hans hjemsted var hendes meget varmere, for det meste. Hun havde ikke oplevet Elverly koldt, udover hvis det havde været om natten. Hun kiggede ud ad vinduet lidt, og smillede for sig selv som hun stadigvæk overvejede om hun skulle gå igang med at spydet. Men det ville bare ikke være en god idé at gøre det lige nu, for det var vel et spørgsmål om tid inden natten ville komme så de ville være nød til at sove.

"Møder du enlig andre elvere, eller er det kun bjergelvere"spurgte hun så undrende men hun var også lidt nysgerrig efter at vide det. Hun vendte sit blik hen på hm igen, og fjernede hånden fra hendes kind. Eftersom det så ud til at de begge to var færdige med at spise, rejste hun sig op. Hun sendte ham et smil før hun gik hen imod krofatter. Hun havde taget hendes bue og pil med for hun kunne ikke efterlade det, tænk hvis hun ville få brug for det. Hendes blik mødte krofatter og hun valgte at stå foran disken. Hun kunne godt se at krofatter kiggede undrende på hende men sendte hende også et smil, og Leah drejede rundt så hun stod lænet op ad disken med hendes blik på Relyua. Hun nåede ikke svare ham på det han havde sagt, men det ville da også være træls hvis de bare skulle blive siddende hele aftenen foran hinanden. Han ville sikkert også kede sig hvis de skulle gøre det, derfor havde hun gået hen imod krofatter og stod afslappet op ad disken. 

Skulle hun gå ovenpå til værelserne, bare så hun kunne ligge hendes bue og pil, og måske få sig et bad. Men de havde ikke fundet ud ad noget med værelserne endnu. Hun var ikke sikker på om Relyua var fulgt med, for ellers kunne hun sagtens have spurgt ham om hvad han tænkte og havde lyst til. Det ville være underligt at dele værelse, men hvis de var nød til det, måtte de vel bare overleve det. Leah holdte hendes blik på ham som hun lagde hovedet på skrå og sendte ham et smil. Efter lidt tid kunne hun godt mærke krofatter mærkede hende på skulderen, hvilket fik hende til at dreje hovedet så hendes øjne mødte hans.

"Altså jeg har da mødt andre Elvere, og ikke kun Bjergelevere, men som så mange andre bjergelvere blev jeg af nogle mødt med en hvis form for mistro og skæve blikke fordi mange mener at vi er uciviliserede eller direkte barbariaske." Han grinede en smule af det han sagde, at kalde dem for uciviliserede var som sådan ikke forkert. De levede ikke lige så civiliseret som de andre elvere hvis det at være civiliseret betød at man boede i store byer, eller i hvert fald havde dem. At kalde dem barbariske var dog direkte grinagtigt, og det var det eneste han ikke kunne have når nogen kommenterede på deres levevej nedladende.

Relyua blev blot siddende da Leah rejste sig, han regnede egentligt mest af alt med at hun bare skulle sige noget eller hente noget, selvom hun godt nok havde taget hendes bue med. Siden hun dog ikke havde sagt noget om hvorfor hun gik eller rejste sig valgte han bare at blive siddende og spiste det sidste han havde tilbage på tallerkenen.

Det var først da han lagde mærke til at Leah bare stod ved disken og kiggede sig omkring at han besluttede sig for at rejse sig. Han tog sin tallerken og hendes, sammen med begge krus og bestik. Samlede det på den ene arm før han samlede alt hans grej i den anden og gik så op til Leah. Han stillede servicet på disken og kiggede så på Leah.
"Nå er du måske på vej videre her fra? Er sikker på du kan få din del af dyret hvis det er?" Relyua var en lille smule forvirret over hvorfor hun havde rejst sig uden at sige noget, og antog måske at hun ville videre så hurtigt som muligt, eller måske havde hun pludseligt fået en grund til det.

Hendes blik havde fulgt ham og som hun hørte hans spørgsmål rystede hun på hovedet, som hun lod hendes blik glide rundt på nogle af de mennesker der var herinde. Det så dog ud til at nogle af dem var på vej ovenpå og nogle gik udenfor kroen. Leah havde ikke tænkt sig at tage videre, ikke lige nu hun var nød til at få noget søvn. Kroen var et perfekt sted til det, men hun vidste ikke lige med Relyua. Han havde været venlig og taget deres tallerkener, hvilket nærmest var uhøfligt af hende. Hun drejede hendes blik og opmærksomhed hen imod Relyua, og sendte ham et bredt smil"Jeg synes jeres race er fantastisk"sagde hun med en glad stemme og et stort smil. 

Det var sande ord, og hun lagde en arm hen over livet på hende, som hun et øjeblik helt glemte at spørge krofatter hvad han enlig ville. Men mon ikke hun kunne finde ud ad det, medmindre det slet ikke var særlig vigtigt. Som hun hørte hans spørgsmål holdte hun blikket på ham, og lagde hovedet en smule på skrå, hun vidste slet ikke om han ville tage videre. Eller om han ville overnatte på kroen, men hun kunne altid spørge ham om det. Hun var sikker på at hun snart ville overveje at sove, eller hun skulle have et bad først, det trængte hun til. Hvis bare der havde været nogle varme kilder i nærheden for det var noget af det bedste. 

"Jeg er ikke på vej videre, jeg vil overnatte på kroen hvad med dig er du på vej videre eller hvad er dine tanker"spurgte hun undrende som hun helt glemte at svare ham på hans ord om hun godt kunne få hendes del af dyret. Leah kiggede væk fra ham som hun drejede rundt så hun stod med fronten imod disken, og hun lagde en hånd ovenpå disken"Jeg vil ikke stoppe dig, hvis du vil videre"sagde hun så og smillede lidt for sig selv.

Det var ved at være ret stille på kroen, der skete ikke så meget på det her tidspunkt og de fleste folk var ved at gøre an til at ville lægge sig for natten. Relyua derimod følte sig ikke rigtigt træt endnu. Det var en af de ting der jo gjorde bjergelvere unikke i forhold til landets andre racer. De havde ikke behov for nær så meget søvn.

Han rystede derfor også lidt på hovedet af hendes spørgsmål, om han var ved at være på videre, dog nikked ehan også lidt. Fordi han var ikke helt sikker på hvad han havde af planer selv. Han var ikke træt nok til at sove, men heller ikke frisk nok til at han ville bevæge sig voldsomt meget videre. Så han ovevejede nok bare at blive i kroen lidt endnu før han fandt et sted at sove.
"Jeg har ikke lavet nogen planer endnu, er ikke træt endnu." Hans planer var dog også til en hvis grad afhængige af hvad hun selv havde af planer. Han havde jo ikke tænkt sig at rejse videre hvis hun nu skulle have brug for hans hjælp den næste dag med at lave et spydskaft eller noget andet.

"Så det kommer nok egentligt an på om du havde planer om at få brug for min hjælp imorgen?" Han sendte hende et roligt smil. Han havde sin ting med sig, så det var i hvert fald muligt for ham at tage videre med det samme hvis det var det der blev nødvenidgt.