Hun gjorde et ganske lille nik til Liannas ord, det gav selvfølgelig god mening den måde hun forklarede tingene på, selvom hun aldrig før havde oplevet en dårlig høst, og hvad det måtte have af betydning for ens liv, tingene groede jo uden problemer derhjemme hos hende takket være hende evne, da hun først have fået samlet en masse sammen behøvede hun ikke længere komme til byen, hun behøvede ikke risikere noget hun var selvforsynende mest nærmest alt, det eneste privilegium hun ikke havde var brødet.

Men som hun valgte ikke at svare, blot blive siddende i stilhed, vippede hun lettere anspændt i kroppen, hun vidste ikke hvor hun skulle gøre af sig selv, hvad hun skulle sige eller gøre, eller ikke gøre. Hun bed sig i læben, inden hun vendte sig lidt imod Lianna med hovedet let på skrå. Hun strøg håret om bag ørene og forsøgte med et lille smil for at lette stemningen imellem dem. Ingen af dem, så ud til at vide præcis hvad der skete imellem dem, men hun kunne tydeligt mærke det, mærke hvordan hendes vejrtrækning ændrede sig svagt, hvordan hun tydeligere kunne mærke sit hjerte slå i brystet. 

"Hvad betyder det?" spurgte hun ganske dæmpet, uden at tage blikket fra hende, i håbet om at hun var klogere på hvad der skete imellem dem. Som en bypige, hvert fald efter Niannas standarder måtte hun vide mere om det.

Hvor så hun sød ud, som hun sad der foran hende, med hovedet lidt på skrå. Lianna kunne ikke lade være med at smile igen, og denne gang var det som om det var lidt lettere at kigge på hende, og få øjenkontakt. Der var stadig den der uforklarlige stemning imellem dem, som ingen af dem vidste hvor kom fra, men den var ikke helt så intens som før, eller også var Liannas krop måske bare ved at vænne sig til det. Hun hørte Nianna tale, og løftede det ene øjenbryn lidt i forvirring over, hvad hun mente. ”Hvad mener du?”
Hun havde en god forestilling om, at kvinden måtte mene det, der nu foregik imellem dem, men hun var ikke sikker. Det kunne også være, hun havde ment noget i forhold til deres snak om planterne, og høsten.

Hun vidste stadig ikke, hvor hun skulle gøre af sig selv, og sad stadig og pillede lidt nervøst ved skindets kant. Den uforklarlige trang til at være tættere på Nianna boblede stadig i hende, og lysten til at mærke hendes hud skabte stadig forvirring i Liannas indre. Hun måtte gøre noget, hvis ikke hun snart skulle eksplodere, hun frygtede at hendes hjerteslag snart blev så kraftige at de ville kunne høres langt væk. Hun rykkede lidt på sig, ændrede sin stilling lidt, og rykkede forsigtigt og prøvende tættere på Nianna. Ikke meget, kun nogle få centimeter, men nok til at den underlige fornemmelse indeni, kun blev større. Den bredte sig fra maven og længere ud i kroppen, og hendes forvirring blev kun større. Hun forstod på ingen måde, hvad det var der foregik. Kun at det på en gang både føltes ubehageligt, men også spændende og rart. 

Hun bed sig usikkert i læben, for det lod ikke til at Lianna havde bemærket den sammen følelse imellem den, den intense stemning af noget hun ikke kunne sætte en finger på, eller også forstod hun blot ikke spørgsmålet? Hun rykkede sig lidt tøvende en smule nærmere, inden hun rakte den ene hånd frem imod hende. Hun strøg hendes smukke røde hår om bag hendes ene øre, en bevægelse der næsten slog gnister i hendes fingre, åndenøden der kun blev mere tydelig jo nærmere hun kom på hende. "Den følelse.." svarede hun stille, hun sank lettere usikkert, inden hun trak hånden til sig igen, og betragtede hendes nydelige ansigt.

Et smil tegnede sig om hendes læber, da Lianna også valgte at komme blot en smule nærmere, som bevægede de sig begge om et varmt bål, bange for at brænde sig på hinanden, men for nysgerrige til at blive væk samtidigt. Hun valgte dog at være modig og rykkede sig endnu en gang en smule nærmere hende. Afstanden imellem dem blev mindsket, men intensiteten imellem dem blev kun større, spændingerne i luften. 

Hun fulgte Niannas bevægelser nøje, og bemærkede godt at hun rykkede en smule tættere på. Da hun rakte en hånd ud mod hende, fulgte Lianna den nysgerrigt, hvad ville hun mon gøre? Følelsen af hendes fingre der blidt ramte hendes øre som hun strøg håret om bag ved, var så intenst at hun måtte holde vejret. Det føltes som om hendes fingre havde planten en varme hvor de havde rørt hende, som langsomt bredte sig i hele kroppen, fik hjertet til at slå endnu hårdere og smilet blev lidt større. Hun lagde hovedet let på skrå da Nianna svarede hende, og trak på skuldrene. Hun havde altså ment stemningen mellem dem, som Lianna havde håbet. Hun kunne også mærke den, det var på en gang rart og skræmmende, for hvad betød det?
”Jeg ved det ikke…”

hun mærkede intensiteten mellem dem vokse som de langsomt rykkede sig tættere og tættere på hinanden, det mindede hende lidt om de små, legesyge killinger hjemme på gården, der stod på lur og langsomt rykkede et lille skridt ad gangen, tættere på hinanden. Ikke at hun havde lyst til at overfalde Nianna på samme måde, men måden de rykkede tættere og tættere, et lille skridt ad gangen. De sad nu så tæt, at hun kunne røre hende uden at skulle læne sig frem for det, og Lianna kunne ikke længere holde sig tilbage. Hånden rystede af nervøsitet, da hun rakte ud, og med en let bøjet pegefinger strøg Nianna over kinden. Hendes hals snørede sig sammen, og hendes åndedræt var blevet hurtigere. Det føltes som om det slog gnister som hun rørte Nianna, men ikke på en ubehagelig måde hvor man før lyst til at flytte sig igen med det samme, det her var en måde der gav hende lyst at fortsætte, hun måtte opleve mere af det her, komme endnu tættere på denne vidunderlige kvinde, der sad foran hende. Da hun nåede kvindens hage, strakte hun fingeren og brugte nu fingerspidsen, som hun kørte hen langs kæbekanten og hen mod hagen, inden hun kørte den ned af hendes hals og ned til skulderen.
”Du er smuk…”
Liannas stemme var ikke meget højere end en hvisken, og ordene havde forladt hendes læber inden hun havde nået at tænke over det. Kinderne blussede lidt op igen, og hun slog blikket ned, usikker på hvad hun nu skulle gøre, og nervøs for hvordan Nianna ville reagere.

Der var en let fortvivlelse at spore i hendes blik, som Lianna bekendtgjorde at hun altså heller ikke vidste hvad det var, der var sket imellem dem, i luften. Hun sank stille, som hun sad og kiggede på den smukke kvinde. Hun måtte snart gøre et eller andet, teste om den masse hun havde smurt på benene måske havde virket, om hendes ben var fit for fight igen, men da hun mærkede Liannas hånd imod hendes kind, stoppede hun helt op og bed sig selv let i underlæben. Hun kunne ikke bevæge sig, sad blot helt urørlig og næsten stirrede på hende, det var først da hendes kompliment faldt hende over læberne, og Lianna selv slog blikket ned at hun blev løsrevet. Hun vendte blikket væk med en svag rødmen i kinderne. "Tak Lianna..." svarede hun med en helt spæd stemme.

Hun lod blikket glide ud på den sti hun var kommet fra, måske hun kunne hjælpe med at lede efter hendes bror? Så kunne det jo være de kunne få intensiteten under kontrol igen, at de begge ville opføre sig normalt igen? Hun vendte blikket tilbage imod Lianna lettere modvilligt, hun var alt for usikker på hvad der var sket, hvad hun skulle sige og gøre. "Din bror... Fortæl om ham.." lød det dæmpet fra hende, hun måtte forsøge at gøre noget, et eller andet!

Lianna smilede bare, da Nianna sagde tak. Hun trak hånden til sig igen, og vidste igen ikke, hvor hun skulle gøre af sig selv, så det kom som en kærkommen distrahering da Nianna talte igen.
”Alf, som han hedder, er 10 år ældre end mig, men han er den af mine brødre der forstår mig bedst. Han har altid passet godt på os mindre søskende, og han driller ikke lige så meget som de andre.”
At snakke om Alf og de andre, mindede hende om hvor meget hun savnede dem. Hun havde aldrig været så langt væk hjemmefra før, og slet ikke alene, så at gå omkring helt alene og lede efter ham, virkede pludselig så skræmmende. Hun havde ellers været så modig og selvsikker da hun drog afsted, hun var fast besluttet på at det her skulle blive hendes chance for at vise dem alle sammen at hun var sejere og kunne meget mere, end de gik og troede! Men nu hvor hun sad her, så langt væk hjemmefra og uden nogle spor at gå efter, virkede det pludselig så håbløst og dumt. Hun ville ønske hun kunne løbe hjem og gemme sig hos hestene i stalden, sove i sin dejlige varme seng og vågne op til duften af nybagt brød og hendes mors milde stemme. Men nej, hun måtte være stærk nu og tro på, at det nok skulle lykkes! En dag ville hun vende tilbage til gården med Alf, og så ville de andre endelig anerkende, at hun ikke bare var den nuttede og irriterende lillesøster længere!
Lianna sukkede, og lod blikket vandre ind mod skoven. Hun turde ikke rigtig se på Nianna lige nu, en del af hende ønskede ikke at hun skulle se hendes svage side, og en anden del af hende frygtede, at den intense stemning mellem dem ville komme igen, hvis hun så på hende igen. nu havde hun lige fået ro på sig selv igen.

Nianna sad helt roligt, med et smil om læberne som hun lyttede til Lianna fortælle. Det måtte være dejligt at have en familie som det, nogen at vokse op sammen med og kunne snakke med om tingene. "Det lyder dejligt..." svarede hun stille, smilet om hendes læber var varmt men også lettere drømmende. En familie, det ville ikke have været værst at have, men hun havde jo klaret sig alligevel, hun var da blevet et nogenlunde menneske, hvis hun selv skulle sige det, men hvor længe mon hun havde været ude og lede efter ham? Hun lignede en der ligesom Nianna selv, savnede sit hjem. 

Hun lod blikket glide ned på det hun havde fået smurt på benene, de var ikke længere ømme, og hun måtte indrømme hun var overrasket over virkningen af det. "Hvor længe skal det.... være på?" spurgte hun stille og lagde hovedet ganske let på skrå, det ville ikke gøre hende noget snart at få det af, for det føltes virkelig mærkeligt imod huden nu hvor det var tørret lidt ind. 

Lianna nikkede bare, da hun kommenterede på det med hendes familie. Jo, det var rigtignok dejligt med en familie, men også svært at være så langt væk fra dem, og savne dem så meget. Hun fik dog trukket sig selv så godt hun kunne væk fra den tankestrøm, og fik fremmanet et lille smil igen.

Hun fulgte Niannas blik da hun så ned mod sine ben, og grinede lidt. I deres intense stemning havde hun helt glemt alt om blandingen på kvindes ben.
”Det må du undskylde, det havde jeg næsten glemt. Det har siddet længe nok nu, vi kan godt fjerne det.”
Hun fandt et lille klæde i sin taske, som hun fugtede med noget vand fra sin vandsæk. Da hun havde gjort det, stoppede hun pludselig op. Tidligere, da hun skulle smøre blandingen ud på kvindens ben, havde det virket så simpelt og ligetil, men tanken om at røre hende igen, løfte op i hendes tøj og røre hendes nøgne ben… Det var næsten for meget for Lianna, og hun måtte tage en dyb vejrtrækning, før hun kunne fortsætte. Hvis bare jeg ikke kigger på hende imens så går det nok, tænkte hun, og undgik at kigge op mod Niannas ansigt. Hun tog blidt fat i kvindens nederdel, og med en endnu større forsigtighed end tidligere, trak hun den langsomt lidt op, så hendes underben blev blottede. Hun trak vejret dybt igen, og begyndte at tørre blandingen af med det fugtige klæde. Hendes bevægelser var blide og langsomme, og selvom hun ikke så på hende andet end hendes ben, var det alligevel som det slog gnister hver gang Liannas hånd ramte kvindens bare hud, og den varme fornemmelse hun havde haft i kroppen tidligere, begyndte at brede sig igen.

En dæmpet latter slap over hendes læber, for det lød virkelig til Lianna ligesom hende selv havde glemt alt om den masse der var blevet smurt på benene, hun kunne dog ikke lade være med at være lidt bekymret, for den intense følelse der havde været imellem dem, var endelig forduftet og hun kunne nu trække vejret lettere, men hvis det skete igen? Hun bed sig usikkert i læben, som hun gjorde et klæde fugtigt med vand, hun rakte lidt frem, og lagde en hånd over Liannas som tegn til hun nok selv skulle trække nederdel en smule op. Hendes hånd dirrede let allerede som hun mærkede hendes hals snor sig sammen igen, som hun trak nederdel lidt op, så hun kunne komme til med klædet uden nederdelen ville blive helt våd.

Et svagt gisp slap over hendes læber, første gang hendes hånd ramte hendes bare ben udenfor klædet. Hendes læber var ganske let skilte som hun trak vejret tungt, mens hendes blik fulgte klædets bevægelse hen over hendes ben. Måske hun skulle gøre det selv? I håbet om det så måske ikke ville føles så intimt, en følelse der ikke havde været der tidligere hvor hun blot havde været taknemlig for hjælpen. Hun måtte forsøge som sidst at lede tankerne hen på noget andet, spørge om noget, hvad som helst, men hun vidste ikke hvad hun skulle spørge om. "Hvornår... Hvornår var du sidst hjemme?" spurgte hun med en svag hvisken.

Da Nianna lagde sin hånd på hendes, flyttede hun med det samme sin hånd og lod kvinden selv trække nederdelen op. Hun bemærkede at Niannas hånd dirrede svagt, kunne hun også mærke stemningen imellem dem igen?

Hun hørte hendes svage gisp ved hendes berøring, og kunne ikke lade være med at smile lidt. Selvom hun endnu ikke forstod, hvad det var eller hvad det betød, så gjorde det hende glad at fornemme, at Nianna også mærkede denne underlige stemning imellem dem igen. Hun fornemmede dog også, at Nianna betragtede hendes bevægelser nøje, og en tanke slog hende, det kunne jo være hun ønskede at tørre sine ben af selv? Hun stoppede bevægelsen, løftede hovedet og så på Nianna, og selvom hendes hjerte øjeblikkeligt begyndte at slå hurtigere, og halsen blev tør og snørede sig lidt sammen igen, fik hun alligevel samlet sig nok til at få fremstammet nogle ord. "V-vil du helst selv?" Hun rakte klædet lidt ud mod Nianna, så hun kunne tage det hvis hun ønskede. Uden at tænke over det, begyndte hun at sidde og køre en finger blidt rundt på den del af kvindens ben, som allerede var vasket fri af blandingen. Hendes hud var i sandhed ligeså blød som den så ud, og hun kunne slet ikke tilbageholde trangen til at røre hende længere. Hun hørte hende tale, og så op på hende igen. "Hmm, det er vel omtrent en uge siden." Det føltes som mere, men det var nok bare fordi hun savnede sit hjem. Gad vide, hvor længe Nianna havde været væk fra sit hjem?
"Hvor bor du i grunden henne? Og hvor længe har du været væk hjemmefra?" 

Nianna bemærkede godt den måde, hvorpå hun kom til at smile over hendes lille gisp. Hun slog blikket led ned på skindet under dem, som hun prøvede at samle sig selv sammen før hun atter løftede blikket, imod det klæde der blev rakt frem imod hende. Hun gjorde et enkelt lille nik, inden hun rakte en dirrende hånd frem imod hendes, Nianna mærkede hvordan hendes fingre strøg over Liannas hånd idet hun tog imod klædet og tøvende tog det til sig, uden at kunne løsrive sit blik fra hendes mørkebrune øjne. Hun trak vejret tungt gennem den lille sprække der var mellem hendes læber, inden hun hurtigt lod sit blik falde ned på sine ben, hun måtte fokusere på det i stedet for Lianna selvom spændingen i luften imellem dem gjorde det svært, og da hun mærkede en finger glide over den rene hud på hendes ben sukkede hun svagt. Det føltes behageligt og hun havde ikke lyst til at bede hende stoppe, men hun måtte prøve at fokusere, hun låste sit blik på det andet ben, hvor hun begyndte at tørre behandlingen af benet ganske omhyggeligt for ikke at efterlade noget.

Lyden af hendes stemme, fik hende til at løsrive sit fokus en smule, men hun så ikke op, lyttede blot til hvad hun fortalte, og gjorde et lille nik for at vise hun havde lyttet til hende. Hun havde dog ingen ide om hvad en uge betød, hvor meget dage det var, for hun havde ikke lært at regne i den slags, for hende var der dag og nat, det ene afløste det andet. "I skoven, ved Azurien..." forklarede hun dæmpet, men hvor længe hun havde været ude og rejse havde hun ikke længere nogen anelse om, hun havde set så meget, oplevet endnu mere, men hun var begyndte at savne skoven, og den fred der var derhjemme. 

Et lille, svagt gisp slap over Liannas læber da Niannas fingre blidt strøg over hendes. Det føltes igen som om det slog gnister imellem dem, men samtidig var hendes berøring så blid og behagelig. Hendes egne fingre kørte stadig blidt og forsigtigt op og ned ad det rene ben. Hun bemærkede, at kvinden havde svært ved at få sit blik fra hende igen, og hun smilede lidt over det. Det måtte vel betyde, at hun havde det på samme måde som Lianna, eller i hvert fald derhenad. Hun fulgte Niannas bevægelser med øjnene, og da hun talte nikkede Lianna roligt. ”Det var da langt herfra…” Hun havde aldrig selv været i Azurien, men hun vidste at det lå mange dagsrejser fra landsbyen.

Kvinden var efterhånden færdig med at vaske blandingen af, og Lianna ændrede lidt på sin stilling, fra at hun før havde støttet sig med den ene hånd i græsset bag hende, til at hun nu sad mere ret op, og havde begge hænder fri igen. Den venstre nussede stadig blidt kvindens ben, og den højre rakte hun nu forsigtigt op mod det smukke, lyse hår. Hånden dirrede lidt, som hun blidt og prøvende kørte hånden ned ad Niannas hår, og hun dristede sig til at lade et par fingre flette sig legende ind mellem hendes florlette og silkebløde hår. Hun vidste ikke rigtig, hvad hun gjorde og hvorfor, men det føltes rart at give efter for trangen til at røre den smukke skabning, der sad foran hende. Hun kørte hånden op ad håret igen, op til kvinden hoved, og lod blidt fingrene nusse hendes hovedbund, mens hun lod blikket glide ned til de eventyrlige, sølvgrå øjne, hvor det standsede og låste sig fast. 

Et næsten sørgmodigt suk, slap over hendes læber som hun nikkede til Liannas ord. Det var langt væk, og savnet til den lille frodige oase havde ramt hende flere gange den senere tid. Hun havde været væk frygtelig længe, længere end hun nok også brød sig om at indrømme over for nogen, men hun havde stadig en lang rejse foran sig, før hun kunne nå hjem. "Ja.. Savner det..." lød det helt stille fra hende, inden hun løftede blikket og betragtede Lianna ganske kort fra sine ben.

Hun var ved at være færdig med at vaske det af, efter lidt tid og da det sidste af blandingen var vasket af, løsrev hun sit blik fra det. Hun kunne fornemme hvordan Lianna flyttede sig, hvordan hendes blik hvilede på Nianna. Hun sank en klump og knugede det lille klæde hårdt i den ene hånd, mens hun bed sig let i læben. Til sidst løftede hun blikket, tids nok til at se den hånd der kom imod hende, som strøg igennem hendes hånd let og legende. Hendes hals snørede sig helt sammen, gjorde det umuligt for hende at sige noget, idet hun mærkede kvindens hånd stryge nussende over hendes hovedbund, gispede hun svagt efter vejret. Hun prøvede virkelig at samle sig, som hun lod blikket falde ned. "Tak for hjælpen..." hendes stemme var blot en hæs hvisken, som hun stirrede ned på sine lår foran sig. 

Lianna nikkede da hun sagde, at hun savnede sit hjem. Det gjorde hun også selv, så hun vidste hvordan det var, men hun kunne ikke vende tilbage endnu, hun var nødt til at finde ud af hvad der var sket med Alf først.

Hun bemærkede Niannas små gisp ved hendes berøring, og smilede. hun var blevet en smule modigere, det var næsten som om hendes krop vidste instinktivt, hvad hun skulle gøre, så hun slap kontrollen lidt og lod fingrene finde hen, hvor de selv ville. Det var på en gang både skræmmende og spændende at udforske en andens krop på den måde, og Lianna lukkede i et kort øjeblik øjnene, mens hendes hænder fortsat nussede Niannas ben og hovedbund. Da hun åbnede øjnene igen fandt de straks vej til de smukke øjne overfor hende, som hun følte hun havde kendt for evigt, og dog var de så nye og spændende at dykke ned i for hvert eneste blik. Fingrene på Niannas ben gled langsomt lidt længere op, og begyndte at nusse hendes knæ og det nederste af låret, mens hånden i hendes hår fandt vej til øret, hvor hun med en enkelt finger blidt kørte langs øret kant, fra toppen og ned til øreflippen, før den kørte opad igen. herfra kørte hun hånden bagud mod Niannas baghoved og nakke, hvor hånden lagde sig blidt da en impuls tog ved Lianna, og hun rakte sig forsigtigt op og placerede et kys på Niannas kind. Det sidste var sket så hurtigt, at Lianna ikke helt selv forstod, hvad der var foregået, så hun trak med det samme sine hænder til sig, og så ned på sine ben, mens kinderne for alvor begyndte at blusse op igen.
”U-Undskyld…” Hendes stemme var kun en lille, hæs hvisken.

Nianna sad helt lamslået og så til, som Lianna blev mere modig i sine berøringer. Hun var helt stoppet med at trække vejret, da hun mærkede hendes fingre stryge længere op ad hendes ben, op over hendes knæ og på det nederste af hendes lår. Hun gispede efter vejret og spærrede øjne let op, for hendes berøring var på ingen måde ubehagelig, tvært imod føltes det helt elektrisk som det endte over hele hendes krop. Hun mærkede hendes lår dirre let under hendes hånd, hvordan hendes hjerte slog hurtigere helt ukontrollerbar, hendes hals der blev helt tør. Hendes læber skiltes let for bedre at kunne trække vejret, som hendes bryst hævede sig hurtigt i takt til hendes vejrtrækning, da den først kom igang igen. Hun kunne slet ikke tage blikket fra Lianna, hendes øjne som hun havde tabt sig selv helt i. Hendes fingre der strøg hende over øret, fik hende til at lukke øjne ganske let af ren nydelse, en varme spredte sig i hele hendes krop og sendte nydelsen direkte ned imellem hendes ben hvor hun følte sig varm.

Da hendes hånd vandrede om i Niannas nakke, åbnede hun øjne ganske let tids nok til at se Lianna læne sig frem imod hende. Hun nærmede sig kinden, og hvorfor vidste hun ikke, men hun vendte ansigtet imod hende til sidst, søgte hendes læber med sine egne i et hurtigt flygtigt kys, inden det var Lianna trak sig væk og vendte blikket fra hende. Hun bed sig i læben pludselig usikker på det hele, skulle hun række ud efter hende, eller trække sig væk? Hun kunne stadig mærke følelsen af hendes læber imod sine egne. Til sidst besluttede hun sig dog, hun satte hænderne ned på skindet og trak sig en smule tilbage for at få mere kontrol over sig selv og sine krop.

Hun kunne tydeligt mærke Niannas reaktioner på hendes berøringer, hendes små suk, låret der dirrede, øjnene der lukkede sig svagt. Hun vidste ikke, hvad det betød at hun reagerede sådan, men hun mærkede tydeligt at varmen begyndte at brede sig i hendes egen krop.

Da Nianna drejede hovedet og hun i stedet ramte hendes læber, holdt hun vejret. Hun forstod ikke hvorfor hun havde gjort det, men det føltes helt vidunderligt, det var som om alt omkring dem forsvandt i det sekund, de små gnister der startede i hendes læber spredte sig hurtigt i hele kroppen, og en ukendt varme begyndte at brede sig mellem hendes ben. Da hun endelig fik kontrol over sin vejrtrækning, var den overfladisk og hurtig. Hun bemærkede at Nianna trak sig lidt væk, og sukkede svagt med en lille snert af skuffelse i blikket, som stadig var rettet mod hendes ben. Hun rørte sig ikke rigtig, kun små nervøse bevægelser med fingrene i skødet, hvor den underlige varme stadig herskede og bredte sig. Åh, hvor hun længtes efter at røre ved den smukke kvinde igen, mærke hendes bløde hud under sine fingre, og hendes læber… de fløjlsbløde, smukke læber, hun stadig kunne mærke mod sine egne, hvad hun ikke ville give for at mærke den følelse igen, og forsvinde væk i de smukke, eventyrlige øjne igen, drømme sig væk til en verden hvor der kun eksisterede de to. Lianna turde dog ikke hverken røre sig eller gøre noget lige nu, hun frygtede at Nianna havde trukket sig væk fordi hun ikke brød sig om det, eller det var blevet for meget for hende, eller det hun havde gjort var forkert, for grænseoverskridende eller bare… Ikke rart.

Som hun havde trukket sig væk, sad hun fanget i en følelse af ikke at kunne slippe den intense følelse der pulserede i hele hendes krop og fik hendes hjerte til at banke hurtigt i hendes bryst. Hendes blik hvilede hele tiden på Lianna, begge sad de nærmest som forstenede og afventede hinandens reaktion. Hun bed sig let i læben, følelsen af Liannas læber var der stadig, hun måtte forsøge at fjerne den hvis hun skulle have nogen håb om at tænke en eneste rationel tanke. "Lianna...." Hendes stemme var ikke mere end en hviskende, igennem den åndenød hun følte i hele sit bryst, som om hun ikke kunne trække vejret dybt ned. Hun vidste ikke hvad hun ønskede at sige, men hun havde følt et behov for at gøre noget. Og hun mærkede jo tydeligt hvordan hendes hjerte slog hurtigere, hvordan varmen havde spredt sig i hele hendes krop, hvordan hun havde svært ved at trække vejret. 

Til sidst løsrev hun sit blik, for at vende det ned imod hendes hænder. Måske hun skulle række ud? Se hvor hen det ville føre dem? Hun bed ekstra hårdt om sin læben i forsøget på at vække fornuften i hendes hoved, men det virkede ikke, det eneste hun kunne tænke på var de bløde hænder på sin krop og Liannas læber imod Niannas egne. Hun rakte til sidst en dirrende hånd hen imod hende, en invitation til at komme nærmere igen, at det var okay nu. Hun vidste ikke om hun på nogen måde kunne tillade sig at være krævende, men hun ville bare så gerne mærke den følelse igen i kroppen.

Lyden af Niannas stemme der sagde hendes navn, det var vidunderligt… Liannas hjerte slog hurtigere, og hendes vejrtrækning blev mere stakåndet og overfladisk, som var der ikke længere plads i brystet til mere luft, pga. den voldsomme hjertebanken.

Hun bemærkede at Nianna bevægede sig, og løftede blikket lige tids nok til at se hånden blive rakt ud mod hende. Et lille smil kom frem på hendes læber igen, og glæden vendte tilbage til hendes øjne. Lianna løftede sin hånd og tog blidt Niannas hånd i sin, og lod forsigtigt sine fingre flette ind i hendes, mens hun forsigtigt rykkede sig de sidste få centimeter op til hende, så de nu sad helt tæt på hinanden. Stadig med fingrene flettet ind i Niannas, sænkede hun deres hænder ned mellem dem, og den fri hånd placerede hun på kvindens ben, omtrent hvor den havde ligget for få minutter siden, lige ved det nederste af låret, og begyndte at nusse blidt igen. Den anden hånds tommelfinger nussede blidt hen over Niannas pegefinger og håndryg, inden hun blidt trak deres hænder tæt ind mod sig, og på den måde fik trukket hende og kvinden tættere sammen. Hendes blik landede igen i de smukke øjne, som hun med lethed kunne fortabe sig i i evigheder, og hun trak vejret så dybt hun kunne, hvilket resulterede i en række små, gispende vejrtrækninger. Hendes hjerte hamrede så hårdt og hurtigt, at hun var sikker på det snart ville hamre igennem hendes bryst, og hun lukkede øjnene da hun lænede sig det sidste stykke op, og lod sine læber lande blidt på Niannas. Hvor var de bløde og fine. Hun holdt kysset i nogle sekunder, inden hun trak hovedet tilbage, og der kom et nydende suk over hendes læber med et lille smil. Kysset fik en blanding af varme og følelse af små gnister til at sprede sig i hele kroppen, og den ukendte følelse mellem hendes ben begyndte at dukke op igen.

Et lille smil tegnede sig let om hendes læber, da Lianna valgte at komme hende i møde og tage hendes hånd. Den måde deres fingre blev flettet sammen, fik det til at slå gnister over det hele indeni sig. Det at hun kunne mærke Liannas hånd på sig igen, fik hende kun til at bide ganske let i underlæben. Hun mærkede hvordan åndenøden sneg sig ind på hende, for Lianna tog vejret fra hende hver gang deres øjne mødtes. Den tungt ladede luft omkring dem, virkede pirrende idet hun lod sig føre frem som Lianna trak deres hænder til sig.

I en let bevægelse, fik hun sig skubbet lidt op på knæene, stadig med nederdelen trukket op så hun ikke hvilede ovenpå den med knæene, helt tæt på hende. Spændingen der voksede i hendes indre, den varme følelse der skød ned i hendes underliv, vækkede en brændende ild i hende, lysten og begæret efter at se mere af hende, mærke hendes krop under sine fingre. Hun kom Liannas læber i møde med et usikkert smil om læberne, inden hun lagde den frie hånd imod hendes kind, klar til mere men hun trak sig tilbage alt for hurtigt, og ærgelsen var at spejle i hendes blik, men denne gang trak hun sig ikke tilbage. I stedet slap hun Liannas hånd så hun havde dem begge fri, kælende strøg hun fingrespidserne over hendes kæber, ned over halsen, inden hun lod dem flette sig ind i hendes nakkehår, inden hun fandt hendes læber igen, lidt mere krævende idet hun lod tungen glide over hendes læber.

Et lille gisp af overraskelse sneg sig over Liannas læber, da kvinden rykkede sig op på knæene så hun kom tættere på hende. Hun havde aldrig været så tæt på et andet menneske før, men hun nød det, det var spændende og nyt. Hun bemærkede Niannas ærgrelse i blikket, og smilede svagt ved tanken om, at hun tydeligvis heller ikke kunne få nok af Lianna, på samme måde som hun ikke kunne holde sig fra hende længere. Hånden hun havde haft på Niannas ben inden hun havde skubbet sig op på knæene, fandt igen vej til hendes ben, hvor hun startede ved den del af knæet der var frit, og drillende kørte en finger op ad låret og ned igen. Da Nianna slap hendes hånd, og da hun rørte hendes kæbe og hals, gispede Lianna. Hun var så småt begyndt at forstå, at det hun følte i kroppen, var lige dele nydelse og begær, hvad det så end betød. Hun nød at Niannas hænder blev flettet ind i hendes lange hår, og at hun hev hende til sig igen.

Lianna lukkede øjnene og gave sig hen i kysset, og hun gispede efter vejret da hun mærkede Niannas tunge mod hendes læber. Prøvende splittede hun læberne en smule, og lod spidsen af sin egen tunge kærtegne Niannas tungespids ganske blidt. Hun håbede inderligt at det hun gjorde, var rigtigt, og efterhånden havde hendes instinkter og begær overtaget kontrollen med hendes krop. den ene hånd kærtegnede stadig hendes lår, og den anden hånd placerede hun nu blidt på kvindens hofte, og begyndte at kærtegne hendes side, uden at slippe kysset. Hun kunne ikke få nok at denne smukke kvinde. Den uvante følelse i hendes skød blev varmere, og da hun slap kysset for at få luft, var hendes øjne helt omtågede af begær. Hænderne gled om til Niannas lænd, og hvilede på grænsen af lænden og kvindens baller, mens hun blidt trak hende tættere mod sig, så hun endte med at lande over hende/på hendes skød, og rakte sig de få centimeter tilbage til hendes bløde læber igen, hvor hun igen lod tungen lege blidt med. ”Mmmmhmm…” en lyd af nydelse undslap hendes læber, inden hun fandt ind i kysset igen.