Lianna

Eventyrer

Status: Søger tråde

Godkendt: 24.03.2020

Antal posts: 134

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Lianna Melvira Eiksdatter
Kaldet: Lianna, Lia, Lia-fis
Køn: Kvinde
Alder: 20
Fødselsdag: 14.5 år 2003
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Isari
Erhverv: Eventyrer
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Omrejsende -
Race: Menneske

Udseende

Højde: 163 cm
Vægt: 58 kg
Hud: Lys med pink undertoner
Øjne: Mørkebrune med et rødligt skær
Hår: Rødt, langt hår som ofte er sat op i alverdens flotte fletninger
Kropsbygning: Lille og spinkel, men det er stadig tydeligt at hun har muskler og kan slå fra sig om nødvendigt
Særlige kendetegn: Hendes specielle måder at flette håret på, hendes tøj som oftest er grønt, og med skind/pels på skuldrene


Faceclaim: Marita Tathariel

Magi

Magisk evne (1): Magiske øjne: Medfødt evne, der gør Lianna i stand til at få folk til at skamme sig over sine handlinger, eller manipulere dem til at gøre som hun siger, dog ikke handlinger der ligger langt fra deres natur (f.eks. stikke nogen ned, de holder af). Evnen virker bedst på folk med lav mental udholdenhed.
På nuværende tidspunkt har hun dog ingen kontrol over evnen, og ved faktisk slet ikke at hun har den, kun at der engang imellem sker mærkelige ting når hun kigger folk i øjnene.
Når hun lærer at kontrollere evnen, kan hun i starten max bruge den i 5 min, og på højeste niveau i max 30 min. Efter det tidsrum holder evnen op med at virke, og den hun har brugt evnen på, bliver sig selv igen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Ingen træning

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Lianna er meget rolig af natur, og hun er generelt nem at blive venner med. Dog har hun også et temperament uden lige, så kommer man på den forkerte side af hende, er man ikke i tvivl. Hendes følelser eksploderer på et splitsekund hvis nogen pisser hende af, og hun er ikke bleg for at angribe hvis nogen eller noget truer hende, hendes familie eller dem, hun tager på eventyr med.

Styrker:
Gode overtalelsesevner, får tit folk til at tro på hvad hun siger eller at gøre hvad hun beder dem om.
Intelligens, kan ofte regne ud hvordan ting hænger sammen.
Kreativ problemløser, kommer ofte med kreative løsninger til alverdens problemer.
Omsorgsfuld, er altid parat til at hjælpe andre.

Svagheder:
Temperament, hvis nogen pisser hende af løber temperamentet hurtigt af med hende og hun kan reagere uhensigtsmæssigt
Meget samvittighedsfuld, får meget let dårlig samvittighed, nogle gange endda over ting som reelt ikke var hendes skyld, eller hvor hun havde gjort noget forkert.
Knytter sig nemt til andre, og får nemt følelser for nogen.

Baggrundshistorie

Lianna er vokset op i en lille landsby lidt udenfor Dianthos. Her bor hun med sin far Eik, mor Thordis og 5 ældre søskende, 4 brødre og 1 søster. Forældrene har en lille gård, hvor børnene altid har hjulpet til med at passe dyrene, markerne og køkkenhaven, så Lianna har et godt kendskab til planter og pasning af dyr. Hun har især interesse i og kendskab til heste, som hun har været med til at passe siden hun kunne gå, samt i de forskellige urter man kan finde i naturen og deres virkning.

Lianna er vokset op i en tryg og god familie, hvor sammenhold og hjælpsomhed altid har været kerneværdierne. Som den yngste i flokken er Lianna altid blevet set på som den nuttede lillesøster, der ikke rigtig kunne noget, og blev tit drillet en del af sine søskende, især Birk, Hjalmar og Henry. Hun har altid haft et særligt bånd til Alf, der som den ældste bror altid har taget sig af de andre, og forsvaret Lianna hvis de andre blev for grove. Hun har også et særligt bånd til sin søster, da de to som de eneste piger i flokken har holdt sammen, og så ser Lianna op til sin storesøster, selvom hun er for stolt til at indrømme det.

Da Lianna var lille legede hun mest med sine søskende eller gårdens dyr, men det hændte også at hun løb ud for at lege med de andre børn i landsbyen. En dag da hun var 8 år gammel, sad hun ude hos hestene med en veninde fra landsbyen, da hun hørte et skrig og så Birk og Hjalmar løbe mod træerne på marken. Lidt efter kom de tilbage med Freydis i armene, hun var slemt forslået og grådkvalt. Lianna fik ikke at vide, hvad der præcist skete med Freydis den dag, kun at det havde noget med en dreng i landsbyen at gøre, som Hjalmar senere fik fat i, og siden da ville resten af landsbyens børn ikke hverken tale eller lege med Lianna.

Det ændrede sig dog lidt da hun blev ældre, omkring de 13-14 år, der ville især drengene gerne snakke med Lianna, hvilket de dog ikke kom til, da brødrene var meget overbeskyttende omkring hende, og ikke lod nogen komme indenfor 3 meters afstand af Lianna. Hun brokkede sig tit over det, og har aldrig rigtig forstået hvorfor, hun ved derfor heller intet omkring romantiske følelser eller hvad det medfører, da det ikke var noget familien snakkede om.
For nyligt har Freydis dog fortalt Lianna, hvad der skete den dag på marken, og hvorfor det gjorde, at brødrene så behov for at holde alle drenge langt væk fra Lianna.

På et tidspunkt forsvandt Liannas ældste bror, Alf, i forbindelse med en jagt. Han havde været taget ud med sin sædvanlige gruppe for at jage i skovene, men de var vendt tilbage uden ham. De sagde at han bare pludselig havde været væk om morgenen da de skulle hjem igen, og ingen havde set ham siden. De mellemste brødre havde diskuteret, hvem af dem der skulle tage ud og lede efter Alf, men de havde alle tøvet, så Lianna havde tilbudt at gøre det. De havde alle sammen grinet af hende, da de mest så hende som den irriterende lillesøster der ikke rigtig kunne noget, men moderen var til sidst trådt til og havde sagt, at det måske var på tide at give Lianna en chance for at vise sit værd. Alle hendes 5 søskende havde stor respekt for deres mor, så ingen af dem havde turde sige hende imod, og efter at have pakket sine ting og fået den sædvanlige svada fra moderen om at passe på sig selv, drog Lianna afsted. Det lykkedes hende efter en længere rejse at finde Alf, og bringe ham sikkert hjem igen. Siden da har meget ændret sig, og familien ser hende ikke længere som den lille, uselvstændige pige.

Familie: Far: Eik - lever, passer familiens gård sammen med sin kone
Mor: Thordis - lever, passer gården
Ældste bror: Alf, 30 år, bor på gården
Bror: Birk, 27 år, hjælper til på gården
Bror: Hjalmar, 27 år, hjælper til på gården
Søster: Freydis, 26 år, gift
Bror: Henry, 23 år, er gået i lære hos byens smed. Bor stadig på gården med de andre brødre

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 9