Hun nikker, som hun lytter til hvad hun siger. Hun vipper hovedet lidt på skrå, med et stort smil. "Jeg skal nok sørge for du kommer afsted, så snart blomsten ikke er til farer længere, så vil jeg sørge for at vise dig derhen. Vise dig alle de ting du gerne vil se," siger hun med et smil. Hvis hun kunne ville hun have taget hende med allerede, men hun skulle jo passe på den unge ulv. Der var ingen grund til at udsætte hende for farer, hun ville aldrig udsætte nogle for farer hvis det ikke var nødvendigt på nogle måde. Hun kunne se hvor meget den unge ulv eller pige ønskede det, så hun ville gøre alt for at hun kunne komme til at se det hele en dag. Heldigt for hende, at halv dyr var velkomne, ellers skulle hun til at snige hende ind. Men hun vidste allerede hun ville gøre alt, for hun få opfyldt sådan en drøm at komme ind og se elverly. 

Det var tydeligt at se Sun var glad for den svage gestuts, som Rosalyn kom med til hende som hun havde lagt sig. Hun var bare glad for at se, de to ulve hurtig havde fundet sig til rette med halvdyret. "Det ser ud til de er blevet glade for dit selvskab," siger hun med et smil, som hun kigger lidt på Sun, der har fundet sig godt til rette vedsiden af Rosalyn imens hun sover. Når de først så nogle som en del af deres lille flok, så var det sjældent man kunne overbevise dem om andet. Lige nu ville Rhea ikke kunne overbevise dem om andet, medmindre hun begyndte at gøre Rhea noget, men det ville også være det eneste der ville kunne få dem til at vende sig mod hende. Det gjorde hende glad, de havde lyst til at passe på en fremmed ulv på den måde. Selv Rhea havde allerede taget Rosalyn til sig som de to ulve, hendes omsorg var stor nok til de tre af dem. Hun var bare glad for hun havde en familie, ellers havde hun nok prøvet at overbevise det unge halv dyr om at hun måtte følge med dem, så hun ikke behøvede at være alene ude i skoven.

Rosalyn var egentlig en smule skuffet over, at de ikke kunne tage af sted nu, men hun forstod også godt faren ved at blomsten kunne dræbe folk, hvis ikke man var modstandsdygtig overfor dens pollen. Men som Rhea forsikrede hende, at hun nok skulle få området at se efterfølgende, lyste de dual farvede øjne atter op, halen bevægede sig frem og tilbage over jorden, som hun nikkede lettere ivrigt med hovedet. ”Virkelig? Har du tid til det?” spurgte hun tydeligt begejstret, som hun havde rejst sig op på alle fire og lod halen logre frem og tilbage. Hun så ikke de øvrige ulve, som hun blot virkede noget så begejstret og klar til at springe i favnen på Rhea, hvis hun fik chancen. Uden rigtig at spørge om lov, fik hun også placeret en pote imod Rhea’s lår uden at lægge sin vægt i, da hun helst ikke ville masse hendes ben. Rosalyn vidste selvfølgelig intet om Elverly, så hun kunne heller ikke vide om der var nogle regler hun ville skulle føle eller om hun sagtens ville kunne løbe frit omkring, som hun nok ville være mere tilbøjelig til end noget andet.

Ved Rhea’s ord drejede Rosalyn hovedet, som hun kiggede tilbage imod ulvene og nikkede. ”Jeg har det faktisk ofte bedre med dyr.. end væsner på 2 ben” kommenterede hun lettere forlegen, men hun gjorde da undtagelser med sine familie og Rhea lige nu. Hun bevægede sig derfor også stille tilbage ved siden af Sun for at lægge sig ned og hvile snuden tæt imod Sun. Ulve var nu bare nogle fantastiske dyr, så frie og stærke til at gøre, hvad der passede dem. Hun sugede dybt ind for at minde sig om Suns duft før at hun atter vendte blikket imod Rhea. ”Hvad kan det være, at du er så langt væk hjemmefra?” spurgte hun nysgerrig, som Rosalyn aldrig havde turdet bevæge sig udenfor skoven. Det skete i hvert fald kun ved fejltagelse eller hvis det blev for mørkt og vådt, så hun ikke ville kunne snuse sig til vejen hjem.

//Jeg forlader tråden, men vi kan altid genoptage den, når du får mere tid! :) og er faldet godt til på arbejde igen.