1 2 3 4 5

Akrobaten og Lillebror-osten

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 12.03.2019 21:56

Det var rart at se, at Mahir stadig huskede og holdt sig til de regler, Harkan havde banket ind i knolden på dem, da de var små; det var altid vigtigt at stoppe, inden ens muskler blev for trætte og begyndte at krampe. Det allersidste, man havde lyst til, var at stå ti meter over jorden med lægmuskler i spasmer. Det var sådan noget, akrobater faldt ned og døde af.

Atlas hujede og klappede af Mahir, både under hans tricks, og mens han kravlede ned fra træet. Atlas var så opstemt, at han slet ikke kunne lade være med at spæne hen til Mahir, da han kom ned, og trække ham ind i et stort bjørnekram og løfte ham op luften og svinge ham lidt rundt, mens han grinede højlydt.

"Jeg tænkte nok, du stadig kunne, Mahiri!" lo han og gav Mahir et sidste klem, inden han satte ham ned igen. "Bare vent, til Asad ser dig! Han bliver så stolt."

Mahir

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 18 år

Højde / 178 cm

Zofrost 12.03.2019 22:09

Mahir nåede knapt nok at udtale sin sætning, før Atlas var over ham, krammede ham og svingede ham rundt som var han et lille barn igen. For et øjeblik var han tilbage til dengang han var lille og Atlas ville fejre, at Mahir havde lært et nyt trick eller havde gjort noget ekstra godt under Harkans strenge blik. Et par enkelte latterlyde kom fra ham, inden han blev sat ned igen og virkeligheden kom tilbage. Latteren blev til et stille smil, men den svage rødmen i hans kinder og glimtet i hans øjne forsvandt ikke. Det havde været fantastisk at gå på linen igen og et eller andet sted, havde det også været fantastisk at få en svingtur af Atlas.

Men smilet forsvandt, da Atlas sagde, at Asad ville blive stolt. Det ikke bare forsvandt, det døde tydeligt både på hans ansigt og i hans øjne. Asad. Stolt. Asad ville kunne blive stolt, hvis Mahir egenhændigt tævede Juno. Eller Hector. Han ville kun blive stolt, hvis Mahir røvede nogen og kom hjem med en pung fuld af krystaller. Han ville kun blive stolt, den dag Mahir fik styr på sine følelser og ikke græd over de mindste ting. Som at få tæv.
Mahir rystede på hovedet. Nej, Asad ville ikke blive stolt. Ikke over at Mahir hang fast i fortiden og havde holdt sit akrobatik i live i stedet for at lære at slås.
"Kan... kan vi ikke bare sige, at Asad ikke får det at vide?" Han skævede kort til Atlas med de blå øjne, inden han koncentrerede sig om at få sine støvler på. Der var koldt om fødderne.

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 12.03.2019 22:39

"Hva'? Æh, jo, det kan vi da godt sige," sagde Atlas og kløede sig lidt forvirret i håret ved Mahirs anmodning. Han synes, det var lidt mærkeligt ikke at ville fortælle om, hvor god Mahir var, men han ville da heller ikke tvinge Mahir, hvis han af en eller anden mærkelig grund ikke ville. Atlas fattede ikke, hvorfor Asad ikke måtte vide noget, men det var på den anden side heller ikke første gang, Atlas ikke forstod ret meget af en situation. Han var heldig, at han så godt ud og havde en god fysik, og det var bestemt ikke dét mellem ørene, der var hans store styrke.

"Hvad så, hvis han spørger?" spurgte Atlas lidt forsigtigt og satte sig ned på en træstub og betragtede Mahir tage støvler på. "Jeg lyver altså ikke overfor ham, Mahiri."

Mahir

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 18 år

Højde / 178 cm

Zofrost 12.03.2019 22:48

Mahir trak på skuldrene og begyndte at hive sin anden støvle på med blikket ned på den.
"Jeg tvivler på, at han spørger." Der var en død, flad tone over hans stemme. Det var sandt, Asad interesserede sig ikke rigtigt for sin lillebror, ikke når det kom til andet end hans dumme bande og alt det vold, Asad havde forelsket sig i. Det var som om, at det fyldte alt i Asads liv, og alle de små ting, de glade ting, de gode ting, var glemt. Glemt i en blodrus, Mahir ikke forstod.
Han lukkede kort øjnene og kunne godt selv se, at det han sagde og den måde han opførte sig på, var grå og trist. Langt fra positiv. Og måske heller ikke pænt gjort overfor Asad, men Mahir havde efterhånden mistet troen på, at Asad nogensinde ville holde rigtigt af ham. Ville se ham som mere end bare den yngre, skuffende udgave af sig selv, hvis han endda så ham som så meget.

En knude blev dannet i hans mave og en klump dukkede op i hans hals, mens han irriteret blinkede vandet væk i øjnene. Han ville ikke bare give sig til at græde, ikke foran Atlas. Så han tog en dyb, skælvende vejrtrækning, inden han rettede sig op og vendte sig mod Atlas.
"Du ved, at han aldrig rigtigt har været interesseret i mig, det er kun blevet værre efter vi flyttede til Dianthos, for jeg vil ikke deltage i alt det vold, han og hans bande render rundt og har gang i. Jeg har vores forældre at skulle passe på, krystaller der skal tjenes og et liv, der skal holdes sammen. Han forstår det ikke. Han forstår ikke mig. Og jeg tror, at han er ligeglad. Så han spørger ikke, og hvis han gør, så er han enten ligeglad eller også bliver han vred." Frustrationen skinnede igennem og han slog ud med armene. Han kunne mærke gråden bagerst i halsen, men han kæmpede irriteret med at holde den tilbage.

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 12.03.2019 23:31

Atlas skiftede lidt sin vægt fra fod til fod, mens han lyttede på Mahirs talestrøm. Det var helt tydeligt, at Mahir og Asads forhold havde lidt, mens Atlas var væk, men han vidste ikke, hvad han skulle stille op med det. Han vidste, at de ting, Mahir gik rundt og troede om Asad, ikke passede, men han havde også på fornemmelsen, at han ikke kunne overbevise Mahir om sandheden. Desuden var det jo heller ikke hans opgave at blande sig i de to brødres forhold. Han havde fået rigeligt nok af at forsøge at blande sig, og han havde i det hele taget fået lidt nok af overhovedet at sige noget. Mahir var blevet ked af det igen på grund af noget, Atlas havde sagt nu, og Atlas turde efterhånden ikke sige noget af frygt for blot at gøre det hele værre. Han syntes faktisk, det var lidt hårdt for ham, men på den anden side havde han jo også fortjent det for at opføre sig som en lort dengang.

"Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige," sagde han ærligt og slog lidt fortvivlet ud med armene. "Jeg ved ikke... Jeg tror ikke, jeg kan hjælpe dig, men jeg kan altid bare lytte? Give dig et kram, hvis du vil have det."

Mahir

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 18 år

Højde / 178 cm

Zofrost 12.03.2019 23:41

Mahir stirrede lidt på Atlas med et træt udtryk, der fik ham til at se alt for meget ældre ud, end han var. Han havde ikke rigtigt haft nogen forventning til Atlas' reaktion, faktisk havde han slet ikke tænkt så langt, han havde bare brug for at komme af med det. Men nu hvor Atlas havde svaret, kunne Mahir godt se, at Atlas ikke var den rigtige at brokke sig til. Selvom de to større drenge altid havde forsøgt at skjule det, vidste Mahir godt, at de var vilde med hinanden på en anden måde, end brødre var det. Det havde han vidst i mange år, selvom det normalt slet ikke var noget, han var voksen nok til at lægge mærke til. Men det var bare så tydeligt.

Endeligt sukkede han og gned sig i ansigtet med en hånd.
"Det er okay. Jeg vil bare gerne have, at du ved det. Der er ikke noget, der er, som det har været." Han tøvede kort, men gik så hen til Atlas og bukkede sig ned for at give ham et kram og derved åbne op for, at han kunne få et kram. Han kunne virkeligt godt bruge det. Han trængte faktisk ret meget til det, til at have et øjeblik hvor alting kom på afstand, og han kunne føle, at nogen holdt af ham og ville ham det godt. Han følte sig bare så træt og så tyndslidt uden nogen mulighed for at komme væk.
"Jeg har savnet dig. Frygteligt meget." Han begravede ansigtet ved Atlas' hals og snusede den så velkendte duft ind.

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 12.03.2019 23:50

Atlas troede lige, han havde kludret i det igen, men så kom Mahir hen til ham og krammede ham. Et bredt og kærligt smil spredte sig straks på Atlas' læber, og han lagde begge sine store arme om Mahirs mindre krop og klemte ham ind mod sin brystkasse.

"Jeg har også savnet dig, Mahiri," mumlede han og løftede en hånd for at stryge over Mahirs bløde krøller. De var større og blødere end Asads, hvis krøller var små, krusede og stivere i det, men mindst lige så dejlige at røre ved. De føltes som Atlas' krøller. Nogle gange tænkte Atlas, at det ikke måtte være nemt at skille sig ud fra de tre drenge. Mahir var den mindste, hans hår var anderledes, hans øjenfarve var anderledes, hans sind var anderledes... Atlas og Asad lignede hinanden meget mere på de punkter. Eller det gjorde de i hvert fald dengang.

"Jeg er ked af, jeg skred," tilføjede Atlas og mente det. Han havde fortrudt den beslutning nærmest dagen efter, han havde taget den, men dumhed og stolthed havde forhindret ham i at komme kravlende tilbage, som han burde have gjort.

Mahir

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 18 år

Højde / 178 cm

Zofrost 13.03.2019 09:36

Det var uendeligt rart at mærke Atlas' store arme om sig og hans hånd i sit hår. Atlas havde altid været den, der havde trøstet ham, når han blev ked af det, noget han virkede til at gøre en del. Han havde altid været den følsomme af brødrene, altid den der havde let til tårer. Hvorfor vidste han ikke, men det var som om, at der var en stor boble inden i ham, fyldt med følelser, og den brast hele tiden.
Lige nu var det dog ikke så slemt, han følte sig alt for træt til at begynde at græde eller føle alt for meget, han nød i stedet bare følelsen af tryghed, der var at finde på Atlas' gigantiske favn.

"Det har du også bare af at være," mumlede han ned mod Atlas' favn. Han mente det. Alting var gået endnu mere i stykker, da Atlas var taget af sted. Asad var gået i stykker og Mahir tvivlede på, at han nogensinde ville blive sig selv igen.
Han blev stående et stykke tid, sugede varmen og nærheden til sig, inden han tøvende trak sig ud fra krammet. Han havde ikke grædt, men han snøftede ind alligevel og gned sig i ansigtet. Han var bare så træt.
"Har du tænkt dig at blive?"

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 13.03.2019 09:49

"Ja," svarede Atlas uden tøven og lagde en hånd på Mahirs skulder. "Jeg har gjort mange dumme ting i mit liv, men jeg har aldrig gjort noget så dumt, som at gå fra jer. Det var den værste beslutning i mit liv, og jeg ville tage den tilbage, hvis jeg kunne."

Der var ikke gået en eneste dag, siden Atlas var kommet til Dianthos, hvor han ikke desperat ønskede, at han kunne gå tilbage i tiden og stoppe sig selv fra at skride. Som tingene stod lige nu, kunne han ikke engang huske, hvorfor han gik. Det var vist noget med, at han ville ud og se mere af verden, og... den del af det var nok også i ren trods, fordi Asad ikke ville tage med ham. Det havde været et dumt, åndssvagt skænderi, de havde haft dengang, og Atlas kunne stadig mærke i maven, hvor dybt han fortrød det hele.

"Jeg går ingen steder," fortsatte han roligt. "Jeg vil hellere siddes på af en kæmpe."

Mahir

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 18 år

Højde / 178 cm

Zofrost 13.03.2019 10:38

"Godt," svarede Mahir og sendte ham et blik. "Asad har brug for dig." Han mumlede det ud og kunne næsten ikke skjule sin misundelse. Han var bare nummer tre, han var udenfor og han vidste det. Det havde han altid været, han var heldigvis først blevet klar over det som lidt ældre og havde kunnet nyde sin barndom som en af de tre brødre. Men han var den lille, den med følelserne og den der så anderledes ud. Ham de andre skulle passe på.
Et stik i brystet fik ham til at træde et skridt tilbage fra Atlas og tvinge et smil frem, et smil der var pivende falsk, men som så ægte ud. Han var blevet god til at skjule sin indre smerte, for der var alligevel ingen, der kunne tage sig af den.

"Hvis du stikker af igen, kommer vi efter dig. Og jeg tror ikke, at Asad nøjes med at tæve dig." Det var sagt med en lidt drillende tone, men hans blik var alvorligt, for han mente det skam. Asad ville myrde Atlas, hvis han tog af sted igen. Ingen tvivl om det. Efter hvordan han var reageret sidste gang.
For at lette stemningen lidt, for at forsøge at glemme det, der gjorde ondt indeni, lavede han en vejrmølle i det bløde skovbund.
"Kan du stadig det eller har du glemt det hele i den tid, du har været væk?" Han så udfordrende på ham.

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 13.03.2019 10:50

Atlas kunne ikke lade være med at grine lidt; han var ret sikker på, Mahir ikke vidste, at Asad allerede havde gjort mere end at tæve ham, nemlig at gøre ham blind og efterlade ham i en snasket gyde til sin skæbne. Men der var heller ingen grund til, at Mahir skulle vide den slags. Hans forhold til Asad var udfordret nok, som tingene stod lige nu.

Så i stedet for at sige noget, så Atlas bare på, mens Mahir lavede en perfekt vejrmølle. Han rejste sig fra stubben, han sad på, og smøgede sine ærmer op.

"Gør lige plads til mesteren," sagde han med et smørret grin og løftede armene over hovedet og kastede sig fremad. Atlas kunne aldrig sige nej til en udfordring, og derfor kunne han heller ikke lade være med at blære sig lidt. Han lavede en stor vejrmølle og afsluttede den med et baglæns saltomortale.

"Hva' så, stump, kan du gøre dét efter?" grinede han til Mahir. Han var ret sikker på, at Mahir sagtens kunne lave tricket efter. Ellers ville han ikke have udfordret ham.

Mahir

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 18 år

Højde / 178 cm

Zofrost 13.03.2019 11:13

Til Mahirs store lettelse greb Atlas muligheden for at blære sig lidt og han kunne ikke lade være emd at grine, da den større dreng kastede sig frem i en vejrmølle og en saltomortale. Han kvitterede selv med en dobbelt flikflak og en saltomortale.

Snart konkurrerede de to drenge i alt fra vejrmøller til hvem der kunne bøje sig i mest umulige stillinger. Mahir morede sig for første gang i lang tid helt dybtfølt og hans latter genlød mellem træerne omkring dem. Han elskede at arbejde med sin krop og han havde savnet at have nogen at gøre det med. Asad var ikke interesseret og han kendte ikke andre, så at have Atlas tilbage og lave sjov med, det løftede en lille sten fra hans hjerte, om det så bare var for de par timer, de brugte ude ved de få træer og linen over hovederne på dem. For en tid glemte han alt om alle sine bekymringer, alt det, der gjorde ondt og gjorde hans hverdage til en grå ensformig masse af kedsomhed, arbejde og triste følelser.

Han havde slet ikke lyst til at vende tilbage til byen, da de endeligt væltede op i græsset, forpustede og med røde kinder efter latter og anstrengelse. Han lå der og kiggede op i himlen og trods kulden havde han ikke lyst til at flytte sig igen. Det var næsten perfekt. Næsten. Hvis bare Asad havde været med.

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 13.03.2019 18:45

Det var skønt at fjolle rundt med Mahir, og Atlas grinede, indtil han fik helt ondt i maven. Det var ligesom i gamle dage, hvor han, Mahir og Asad havde rendt rundt og opført sig åndssvagt, kravlet på løveburene og slået kolbøtter under elefanterne i cirkusset. Det havde været farligt og fantastisk!

"Nå, bette stump," sagde Atlas og satte sig op med græsstrå i håret, "vi må hellere se at komme hjem. Var der ikke en eller anden besked, du skulle give til Asad?"

Han rejste sig og hev Mahir op at stå, inden han lagde armen om ham, så de kunne trave hjemad til lejligheden, hvor Atlas håbede, at Asad var kommet hjem.

Asad

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 181 cm

v0idwitch 13.03.2019 19:55

Asad stod bøjet over en skål med vand i køkkenet, i fuld gang med at vaske blod af hænderne, da døren åbnede sig. Han skævede I retning af den, men så snart han så hvem det var, vendte han tilbage til sin opgave. Hans ringe lå på bunden af skålen, hvis indhold blev farvet gradvist rødere, efterhånden som Asad fik det indtørrede blod af sig. Hans ærmer var skubbet op om hans albuer, hans tatoveringer synlige, sammen med en streg af blå mærker hele vejen op af hans venstre underarm, hvor Hunters evne var kommet til at ramme ham.

Han sagde ikke et eneste ord til hverken Mahir eller Atlas, så ikke engang på dem, men skrubbede kun endnu mere arrigt til blodet i fugerne i sine hænder, som fornærmede det ham lige så meget som sine brødres tilstedeværelse.

Mahir

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 18 år

Højde / 178 cm

Zofrost 13.03.2019 20:05

Der kom et stik i Mahirs mave, da Atlas nævnte den besked, han havde til Asad. Han havde lykkeligt glemt alt om det. Hvilket næsten ville have været bedre, han ville næsten hellere tage Harkans vrede frem for Asads. Men han lod sig hive på benene og lod også Atlas lægge en arm om ham, som de gik tilbage til byen. Atlas var som altid sjov at være sammen med og selvom han følte en svag klemmen for brystet, lo han af sin stedbror og var med på at lave sjov.

Det var først, da han så blodet, at smilet forsvandt fra hans udtryk og han blev stille. De havde tævet nogen igen. Blodigt. Mahir sank en klump for at undertrykke kvalmen, der pludseligt lagde sig i hans mave. Han rev sig fri af Atlas og gik hen for at sætte sig i sofaen, hvor han ikke kunne se det. Han ville helst ikke se på blodet eller på Asads hænder. Hvis nogen var klar over, hvor hårdt de slog, så var det Mahir.

Uroligt og med blikket ned på sine egne hænder ventede han på, at Asad var færdig. Al smil og glæde var væk fra hans udtryk, der nu mest var neutralt med et nervøst skær over sig. Det var en helt anden dreng end ham fra lysningen en halv time før, der nu sad der med fingrene viklet ind i hinanden og usikkert vridende hænderne mod hinanden. Virkeligheden var kommet tilbage og han kunne mærke vægten på sine skuldre og uroligheden i sin krop.

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 14.03.2019 10:47

"Hej Asad!" sagde Atlas glad, som om han slet ikke så blodet på Asads hænder, hvilket han heller ikke rigtigt gjorde. Han havde boet sammen med Asad i lidt over en uge nu, og den slags var allerede blevet hverdagskost. Det rørte ham ikke. Han havde mest lyst til at gå hen og kramme Asad, men han vidste bedre end at forsøge at slippe af sted med det, så i stedet gik han bare hen og satte sig ved siden af Mahir i sofaen i stuen.

"Han har været i dårligt humør i noget tid nu," mumlede han stille til Mahir. "Det er et eller andet, jeg har gjort, men jeg ved ikke, hvad det er. "Han vil ikke have, at jeg flirter med ham, men jeg kan ikke helt forstå... Han sagde aldrig sådan noget dengang i cirkusset. Men nu bliver han vred, hvis jeg kommer til det."

Atlas så håbefuldt på Mahir. Måske havde han løsningen på det hele? Atlas' blik var næsten desperat.

Mahir

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 18 år

Højde / 178 cm

Zofrost 14.03.2019 11:00

Mahir blev siddende, da Atlas kom hen for at sidde ved siden af ham. Han ville gerne smile og more sig, men han havde en besked at aflevere, og han vidste, at Asad ville blive vred. Han og deres fars forhold var blevet så anstrengt, og det gjorde Mahir ked af det. Harkan havde aldrig været en sød far, ikke som nogle af de andre fædre i cirkusset, men Mahir forstod ikke Asads vrede mod ham. En vrede han uden tvivl skulle til at tænde op for med ordren, han var blevet sendt af sted med.

Han skævede til Atlas og kunne mærke sit hjerte kravle op i halsen på sig, da den store dreng spurgte ham, hvad der var galt med Asad. Kunne han ikke selv se det? Mahir var en følsom dreng, og selvom Asad aldrig havde sagt noget, kunne han godt mærke, hvad der var galt. Det var trods alt startet i det øjeblik Atlas var taget af sted. Hans blik gled tilbage mod der, hvor Asad var, inden han rystede på hovedet. Han kunne ikke forklare Atlas det, det ville være at forråde Asad.
"Du må være blind." Han tøvede kort, kastede et blik mere i retning af Asad og så så direkte på Atlas. Han følte alligevel, at han måtte give ham et hint.
"Han forsøger at undgå at blive såret igen. Du forlod os - ham - jo." Han ville sige noget mere, men en lyd fik ham til at stoppe. Nej, det var bedre hvis Asad selv fortalte, hvad der var galt. Hvorfor han var sur. Mahir vidste godt, at han bare prøvede at passe på sig selv.

Mahir havde aldrig været forelsket og kunne ikke rigtigt relatere til følelsen, men Atlas havde også knust hans hjerte, da han tog af sted. Bare på en anden måde. Asad havde været helt ødelagt, det vidste Mahir da.

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 14.03.2019 11:13

Atlas holdt vejret, da Mahir åbnede munden for at svare, men han slap det straks igen, skuffet, da Mahir begyndte at tale om dengang Atlas forlod dem.

"Nej, nej, det er ikke dét," mumlede han og rystede på hovedet. Han kastede et blik over skulderen for at sikre sig, at Asad ikke stod bag ham, inden han lænede sig lidt tættere på Mahir. "Det har vi fundet ud af... eller vi har i hvert fald snakket om det. Men der er noget andet. Noget... noget mere. Jeg vil bare gerne gøre ham glad, men jeg ved ikke hvordan."

Atlas vidste ikke, om han lignede en halvdruknet huldehvalp, mens han talte til Mahir, men han følte sig i hvert fald som en!

Mahir

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 18 år

Højde / 178 cm

Zofrost 14.03.2019 11:24

Mahir rynkede panden lidt, da Atlas straks afviste, at det kunne være derfor. Mahir blev lidt i tvivl. Var det ikke derfor? Var det ikke fordi, at Atlas allerede havde svigtet dem én gang og efterladt Asad med et ødelagt hjerte? Havde de snakket op det? Usikkerheden kom frem i hans ansigt for et kort øjeblik, inden han igen rystede på hovedet. Han troede ikke på, at de havde snakket om det, for så ville Asad ændre sig, det var han sikker på.
"Jeg tror ikke, at I har snakket om det. Asad snakker ikke om sådan noget." Han flyttede lidt på sig og sukkede dæmpet. Et eller anden sted ville han gerne forklare Atlas alt, hvad han troede der var galt, men han kunne jo tage fejl. Og det var ikke hans sted, at skulle gøre sådan noget.

Atlas lignede bare en lille hundehvalp, som han sad der og tydeligvis var så ulykkelig over ikke at forstå Asad. Mahir kunne næsten ikke holde sin mund, for han ville gerne hjælpe Atlas og han ville gerne have Asad til at blive glad. Noget han tænkte, at Atlas kunne gøre. En tanke, der stak i hans bryst, for han vidste godt, at han ikke ville kunne gøre Asad glad. Han havde forsøgt så godt han kunne, men så meget betød han ikke for sin storebror. En tanke, der havde fået ham til at græde sig selv i søvn mere end én gang.
Et skud adrenalin gled igennem ham, da han besluttede sig for at sige noget alligevel. Med en dæmpet hvisken lænede han sig kort tættere på Atlas.
"Han kan jo stadig godt lide dig." Endnu en lyd fik ham til at trække sig væk og se væk. Han havde sagt for meget. Bare Asad ikke fandt ud af det, så ville han få slag, det var han ikke i tvivl om.

Asad

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 181 cm

v0idwitch 14.03.2019 13:07

Asad svarede ikke på Atlas' hilsen og var lige så ligeglad med at Mahir uden en lyd havde sat sig hen i sofaen. I det mindste vidste én af dem bedre end at tale til ham, når han var i dårligt humør.

Han blev stående, bøjet over vandfaddet, indtil hans hænder og ringe var helt rene, og han tog samtlige ringe på igen, inden han tørrede sine hænder i et viskestykke, som han gik ind i stuen til de to fyre, der sad på hans sofa og så sammensvorne ud.

"Hvad sidder I to tøser og sladrer om?" spurgte han og kastede samtidig viskestykket efter Mahir. Inden de kunne nå at svare, løftede han dog en afvisende hånd; "Glem at jeg spurgte. Jeg vil ikke vide det."

Han tog begge hænder i sine lommer og stillede sig, med benene spredt og skuldrene rette, og betragtede sin familie. Samlet igen. Endelig. Asad følte sig som en konge, hævet over sine undersåtter. Undersåtter, som han elskede, men ikke desto mindre forsøgte at bestemme over og følte sig hævet over.

Hans blik gled fra den ene til den anden, men endte på Mahir. "Du kommer sjældent forbi uden grund." Asad regnede også med at der var en grund denne gang, men hvis Mahir fik lidt dårligt samvittighed over ikke at komme forbi oftere, så var det kun en bonus.

1 2 3 4 5

2 2 0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Alianne_ , Helli , Mong, Tatti, Venus , Blæksprutten, jack, Krystal
Lige nu: 8 | I dag: 10

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

19

4.488

Denne måned

20

4.708

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Akrobaten og Lillebror-osten

Atlas

Mahir

Atlas

Mahir

Atlas

Mahir

Atlas

Mahir

Atlas

Mahir

Atlas

Mahir

Atlas

Asad

Mahir

Atlas

Mahir

Atlas

Mahir

Asad

Gæst