Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Mahir Matagi
Kaldet: Mahir, Lille Matagi, Lille Mahiri
Køn: Mand
Alder: 18
Fødselsdag: 16. marts 2002
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Beder især til Leander og Isari, men også lidt Aladrios og Chance, fordi Asad gør
Erhverv: Stikirenddreng, hjælper i sine forældres bagerbutik og laver lidt kriminalitet sammen med sin storebror
Nuværende levested: Dianthos - Dianthos
Race: Menneske

Udseende

Højde: 178 cm
Vægt: 75 kg
Det første man lægger mærke til ved Mahir er hans blå øjne. De virker unormale i et gyldenbrunt ansigt som hans, hvor man ville forvente et par brune. Men blå er de, meget. Ingen i hans nære familie har de blå øjne, men hans mor siger, at hendes bedstefar også havde dem. Ikke nok med, at de er blå, så er de meget store og fylder godt i hans smalle, V-formede ansigt. Hvilket har reddet ham ud af mange situationer.
Han har høje kindben og en smal hage. Kæben er rimeligt skarpt skåret, og hans ansigt prydes af et par meget fyldige læber. Halsen er lang og slank, og hans far har joket med, at hvis han ikke er forsigtig, vil den brække som en kvist, når han falder ned fra trapezen.
Hans hår er kortklippet, men krøller stadig en del i små krusende krøller.

Han virker ikke ret stor, da han er meget slankt bygget. Under tøjet vil man dog hurtigt opdage, at han er rene muskler og ingen fedt. Han har trænet hele sit liv og det kan tydeligt ses på hans krop, hvor musklerne er slanke og tydeligt taler sit eget sprog om hans fysiske styrke og udholdenhed.
Der er ikke mange ar at komme efter, selvom man kan se på undersiden af hans fødder, at han har gået på line, og på hans ben, at han har skrabet huden op mange gange på samme line. Hans håndflader er ligeledes ru, selvom et par år uden for arenaen er begyndt at gøre dem bløde igen.
Han har ikke, som sin storebror, fået nogle tatoveringer eller piercinger. Han vil gerne holde sin krop ren og smuk, for han drømmer stadig om at komme tilbage til akrobatikken.

Tøjet er bare praktisk og ikke særligt dyrt. Han ligner enhver anden dreng fra de mere fattige kvarterer, selvom han går meget op i at holde sig selv og sit tøj rent og pænt. Hans sko er bløde og uden rigtige såler, bare et stykke læder, så han kan klatre, balancere og løbe hurtigt i dem. Om vinteren kan han dog ses i støvler, bare fordi der er for vådt og koldt, men han kan ikke lide at gå i dem.

Mahir er utroligt smidig og han folde sig selv i utrolige stillinger. Og komme igennem små huller. Hvilket er blevet udnyttet et par gange af hans storebror i mere lyssky ærinder.


Faceclaim: Tyrone Smithers

Magi

Magisk evne (1): Lysende kugler: Mahir kan lave små lysende kugler. De kan ikke rigtigt andet end at lyse op i mørke, men deres lys er kraftigt nok til, at de er ganske flotte i dagslys også.
Den største han kan lave, er på størrelse med en håndbold, men det tærer på hans energi, så han laver den normalt ikke større end en tennisbold. Han kan have en god håndfuld i størrelse med bordtennisbolde i gang på samme tid, men jo større de bliver, jo færre han kan lave på én gang. Efter en halv times tid, vil en på størrelse med en tennisbold, skumpe ind og langsomt blive mindre og forsvinde, fordi han bruger sit chakra.
Han kan få kuglerne til at svæve i luften op til fem meter væk fra ham.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Udefra virker Mahir smilende og lattermild. Han har et glimt i øjnene og følelserne skrevet i ansigtet, også selvom han forsøger at skjule dem. Nogle følelser lykkes det ham dog at skjule nogenlunde, da ingen ved, at han går rundt og kæmper lidt med en tendens til at være let deprimeret. De sidste par år af hans liv har været hårde, og han føler sig ensom, glemt og mindre værd end nogensinde. Han gør alt hvad han kan for at gøre sin far tilfreds og gøre sin mor glad, men han er bare en 16-årig knægt, der altid har været nummer to i forhold til sin storebror.

Han er utroligt loyal for sin familie og sin storebror, også selvom Asad har ændret sig meget, siden de kom til Dianthos og slet ikke minder ham om den bare lidt mere smilende dreng fra hans barndom. Han forguder sin storebror, selvom Asads opførsel har slået revner i glansbilledet, Mahir altid har haft af ham. Han vil ikke længere være som sin bror, ikke rigtigt, og er ved at have skabt sine egne drømme, han dog ved aldrig kommer til at lykkes. De er en bagerfamilie nu, og han skal arbejde hårdt for at sørge for familien, også selvom han ikke får tak for det.

Mahir forstår ikke al den vold, hans storebror har kastet sig ud i, Mahir afskyr at slås og slå, selvom han ikke er helt dårlig til det på grund af sin fysiske styrke og det, han har lært af både sin far og sin bror. Men fordi han er blandet ind i brorens bande, sker det jævnligt, at han kommer op at slås alligevel. Han får ikke tæv hver gang, og han er kendt for at slå til i forhold til sin lille størrelse.
Han kan ikke holde sine følelser inde, og det sker ret ofte, at han græder i smerte, frygt og frustration bagefter, hvilket han forsøger at skjule, især for sin bror. At græde er en svaghed, så han må være meget svag, for han græder ret ofte, men uden at folk ved det. Han er bare så træt og så tung i brystet, at han bliver nødt til at komme ud med det for at kunne fortsætte som han gør nu. Et liv, der hurtigt slider ham ned.

Mahir er en god dreng. Han hjælper gerne folk på sin vej, hvis han kan, selvom han helst ikke går helt ud af sin vej for at gøre det. Dog føler han ikke altid, at han behøver at følge loven, og en gang i mellem kommer han hjem med lidt ekstra krystaller, ingen stiller spørgsmål til, men som en rigmand uvidende har doneret til deres butik.

Mahir vil bare så gerne tilbage til det, der engang var, men han ved godt, at det ikke kommer til at ske. Forældrene arbejder for hårdt i et felt de ikke er skabt til, Asad er blevet voldelig og uendeligt vred, Atlas er væk og han selv laver noget så forfærdeligt trist som at løbe rundt i en by, han ikke kan lide, for folk.
Han vil være fri igen, leve på landevejen og opleve noget.
Livet i byen kvæler ham langsomt. Han savner sine venner, bålet om aftenen og hans tid i arenaen, hvor folk klappede af det, han kunne. Ingen klapper nu. Nu bliver han spyttet efter og ingen giver ham ros for det arbejde han gør, selvom han arbejder hårdere end nogensinde før.

Styrker:
- Sin fysiske styrke, udholdenhed og smidighed
- Sin rimeligt gode natur
- Stædigheden og loyaliteten
- Er ufatteligt god til at bevæge sig rundt i mørke efter at have leget "mørkeleg" med sin bror som barn

Svagheder:
- Sine mange følelser
- Sin depression
- Ensomheden
- Loyaliteten mod sin storebror

Baggrundshistorie

Mahir er født som det yngste barn i en akrobatfamilie, der arbejdede i et cirkus. Siden han var helt lille, har han trænet i akrobatik under sin fars hårde blik, sammen med sin lidt ældre storebror Asad. Han syntes selv, at han aldrig blev lige så god som sin storebror, men faderens håb lå vist også på den ældste.
Efter Mahirs mening, har han haft en fin barndom. De manglede aldrig rigtigt noget, han havde en god familie, hvor moren var den primære forælder for ham, der gav ham kærlighed og trøst, når det var nødvendigt, og faren der lærte ham alt om livet. De havde mad på bordet, arbejde og et rimeligt godt liv ved cirkusset.
Asad var ikke Mahirs eneste bror, han havde også en form for adoptivbror i en dreng, familie havde taget ind, da Mahir var helt lille. Atlas var næsten mere en storebror for Mahir end Asad, da han lavede de fleste storebrorsagtige ting med ham. Men selvom Mahir elskede Atlas, var han helt forgabt i Asad, som i hans øjne var alt, hvad han gerne ville være. Også selvom storebroren ind i mellem slog på ham, men det gjorde deres far også, så det fandt Mahir ikke så forkert.

Årene gik og de blev ældre. En dag gik cirkusset konkurs, der var et stort skænderi og Atlas forsvandt ud i verden, hvilket Mahir tog tungt. Hele Mahirs liv blev rykket op ved roden. De tog til Dianthos, hvor hans far forsøgte sig frem med at være bager, hvilket var mere hårdt for familien end at være akrobater. Mahir hjalp til så godt han kunne, tog sig et ekstra job som bydreng, hvor han løb rundt med beskeder og pakker. Han var lidt for gammel til opgaven, men han beviste, at han kunne løbe hurtigere og længere end så mange andre, samtidigt med, at han kunne slæbe på større pakker. Pengene afleverer han hjemme uden et ord, ingen tvinger ham til det, men han føler, at det er det mindste, han kan gøre, for at forsøge at holde sin familie kørende.
Her har de nu boet i et par år, hvor de har kæmpet for at overleve.

Mahir har kæmpet lidt med en tendens til depression, for han føler, at han mistede to brødre den dag, Atlas og Asad skiltes som uvenner, og han kan ikke rigtigt lide at bo i byen eller arbejde i sin fars bagerbutik. Men han har ikke beklaget sig til noget og forsøger at klare sig igennem hverdagen så godt som muligt.
Han har ikke haft let ved at få venner og forsøger at hænge lidt ud med Asads bande, men kan ikke lide, det de går og laver, og har i øvrigt også for travlt, siden han hele tiden enten skal arbejde i bagerforretningen eller løbe ærinder.


Familie: Far: Harkan Matagi, tidligere akrobat og træner, nuværende bager.
Mor: Rosna Matagi, tidligere akrobat og linedanser, nuværende bager.
Storebror: Asad Matagi, tidligere akrobat, bandeleder

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Fantastisk
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel