Krystallandet
Hobbit 10.08.2017 23:25
Han havde lidt afgjort at det ikke rigtig var op til diskussion at han ville hjælpe hende. Selvom det naturligvis var afhængigt af at hun ikke modsatte sig fuldstændig. Umildbart havde han ikke haft stor frygt for de andre Klaner i sin levetid, selvom han godt vidste at det ikke altid var lige venligsindet imellem dem. Men siden at Torbjorn i forvejen havde hørt om Sigrun og hendes klan, såvel som at hun kendte Baldr, kunne han virkelig ikke se hvad der ville gå galt. Inderst inde mærkede han også at han kunne stole på hende. For Ham var beslutningen ikke svær, selvom ikke da hun stilte spørgsmålstegn, grav alvorligt. "Du får det helt til at lyde som en dårlig ting" svarede han med en munter tone og et roligt blik i øjnene. Han forstod alvoren, det var han klog nok til, han valgte bare at gå med sin mavefornemmelse fremfor hans logiske sans. "Jeg er sikker" svarede han denne gang med mere alvor i stemmen, så hun forstod at han ikke bare var et fjollehoved der gjorde ting fordi han lige synes det kunne være sjovt. Han forstod godt den alvor der lå ved at tage til en fremmed klan alene.
