Aileen kunne godt høre at Talia ikke kendte så meget til det der stod i bøger. hun tænkte lidt over det og så på vandet for at finde ud af hvordan man forklarede det. "en oase er.... lige som en lille vandhul i ørken" sagde hun og så op på hende med et smil på læben. hun tog lidt vand op i hånden og så hvordan det gled ned igennem hendes fingre. 
Aileen var glad for at Talia kunne være oppe fra vand i et par dage for så betød det at de timer stykket værede kunne hun godt være oppe fra vandet. "det er jeg glad for at høre. så kan du godt se stykket uden at blive indtørret" sagde hun og så op på himlen for at se om hvornår stykket startede. "det starter ved solnedgang. der er vidst nok.... 3 timer til" sagde hun og så mod talia. hun håbede at Talia ville kunne lig stykket da hun for førstegang var en af de vigtige roller i stykket. noget hun altid drømte om.

Talia var ikke engang sikker på at hun nogensinde havde haft en bog i hånden. Hun kunne i hvert fald ikke læse det mindste. Hun huskede historier hun fik fortalt, og havde alverdens viden hvad angik verden under havets overflade. Heroppe var hun langt fra akademisk! Faktisk havde hun ikke set krystalliansk skrift før hun ankom til den første havneby. "Er vandet så ikke kogende varmt der i solen?" spurgte hun nysgerrigt som en elev der ikke kunne få nok oplysninger fra sin lærerinde der måtte vide alt i hele verden. Aileen vidste i hvert fald mere end Talia selv!

"Hvor er det henne? Jeg kan gå med dig derhen når du skal til at gøre dig klar?" spurgte hun ind til. Hun ville selvfølgelig gerne ligge og dase i dete dejlige vand så længe som overhovedet muligt, men hun kunne altid vende tilbage dertil når tid var. Vand fandt hun altid frem til igen!

Aileen smilte over spørgsmålet og grinte lidt. hun tog sig til nakken. "det regner jeg da med. men ærligtalt. jeg har aldrig været ved en oase før kun læst om dem." sagde hun og fjernede hånden igen og så på talia med et smil. det var nu hyggeligt at ha en at snakke med om andet ens stykket.

da hun sagde hun gerne ville gå med så Aileen helt glad ud. hun nikkede og tog manustkriftet i hånden og så p ådet. hun havde stadig noget at øve på og derfor ville det da stadig være rart med en at følges med. "det er inde i byen. vi kan begynde at gå nu. så kan du også se hvordan vi forbereder os" sagde hun stille og roligt. og håbede talia ville blive glad for at få den mulighed.

Talia så nysgerrigt på hende og smilede skævt. ”Det lyder stadig mærkeligt i mine øre” grinede hun muntert. Vand der var kogende varmt. Nej ellers tak! Hun havde prøvet at være et sted, hvor vandet kun var flydende fordi det holdte sig i gang, trods frostgraderne var ved at krybe sig ind. Det havde ikke ligefrem været behageligt. Talia regnede ikke med at den anden vej rundt var mere rart.

Talia smilede glad, og klatrede op af vandet til bredden, hvor hun stadig var gennemblødt. Selv hendes tøj der begyndte at blive synligt på den gennemsigtige krop var gennemblødt. ”Er i mange med i stykket?” det virkede stadig mærkeligt at kaldet det et stykke, men nu vidste hun da i det mindste hvad det betød. Roligt begyndte Talia at bevæge sine hænder i en blød cirkel om hinanden, som vand der flød. Vandet der vædede hendes kjole skilte sig fra stoffet og fandt vejen ned til søen. Nok ville hun være glad for den fugt det kunne give, men folk stirrede så mærkeligt på hende når hun gik gennemblødt gennem byen. Det havde hun prøvet et par gange efterhånden. Håret gjorde hun dog intet ved, og det hang tungt og vådt ned af ryggen.

Aileen så op på Talia og lagde hovedet lidt tænkene på skrå. "jo, ja det lyder jo lidt underligt. men jeg har hørt det er godt når man går i ørken" sagde hun og vidste ikke om det var noget man havde fundet på i bøgerne eller om det var virkeligt.

hun så hvordan Talia rejste sig og fik vandet til at forsvinde. hun rejste sig selv og smilte. "vi er mange i truppen. nogle står for lyd efekter, nogle for lys, og nogle for at scenen skifter, andre er på scenen. så ja. vi er vel mange." Aileen havde aldrig tænkt over hvor mange de faktisk var. men hun så dem som familie og det var kun godt. for tænk vis hun  ikke kunne holde dem ud. så skulle hun jo være et sted som det sted hendes far var.

Alt der indebar bare en smule vand i en ørken måtte være en god ting! Ørkener med deres brandvarme sand og manglende fugt. Talia gøs helt ved tanken. ”Tror hellere jeg må blive i nærheden af mere fugtige områder under alle omstændigheder” grinede hun varmt. Det kunne godt være der var skønne oaser ude i ørkenen, men det var ikke en risiko der var værd at løbe. Det tænkte hun i hvert fald ikke at hun syntes at den var.

”Er der så mange ting?” Talia så helt forundret ud med store øjne som hun kiggede op på Aileen. Scene, lyde og lys, jamen det var jo ikke bare at skulle huske nogle replikker! Talia var i hvert fald imponeret over hvad end det var hun skulle hen og se. Dette stykke, som skulle blive en ny spændende oplevelse for hende. Hun glædede sig i hvert fald.

Aileen forstod heller ikke det store med det i en ørken men det var vel praktisk. hendes næste spørgsmål gjorde Aileen måtte tænkte sig om og så på hende. "jo nogle lunde" sagde hun og smilte. hun begyndte at gå over mod Talia og smilte. "men skal vi tage afsted" spurgte hun

fremme ved truppen.

de havde snakket hele turen og det havde da også været hyggeligt. men nu skulle de til at sætte stykket op kunne Aileen. "vi skal til at sætte det hele op nu. så stykket starter nok om en halv time vis du kommer tilbage der så kan du se stykket" sagde Aileen og gik over til truppens medlemmer.

Talia smilede og fulgte med. Hun havde i hvert fald ingen indvendinger som hun fik det meste af fugten ud af sin kjole, inden hun i en hoppede bevægelse fulgte efter Aileen. Ikke at hun helt vidste hvor det hele kom til at foregå henne, men det skulle nok blive spændende. Forhåbentlig fik hun lov til at se en hel masse nye ting! Og Talia var spændt.

Talia nikkede til Aileen. ”Okay, jeg vil være tilbage der” ikke at hun regnede med at gå særlig langt væk. Nogle blomster havde allerede fanget hendes opmærksomhed, og derefter en fugl. Det var nemt at få en halv time til at gå med bare at kigge på ting med store øjne. Og da den halve time var gået, var hun tilbage. Blandt en masse fremmede mennesker med øjnende fæsnet til scenen. Hun ville ikke gå glip af et eneste øjeblik.

Aileen gik roligt op og ordnede nogle små ting på scenen inden de begyndte. 
showet begyndte og alle folk stirrede og klappede da skuespillerne kom på.
Aileen var ikke så meget med som nogle af de andre. men hun nød når hun stod på scenen. og det hun kunne med scenen var jo at få folk til at føle hvad hun ønskede de skulle føle.
Aileen havde en stor birolle som var vigtigt og hendes evne til at få f.eks dyreøre var nyttig så man kunne tro på det.
showet sluttede og alle bukkede. Aileen blev kaldt om bagved for at få feedback af de andre. hun så mod talia og vinkede. "jeg må smutte. vi ses måske en anden gang" sagde hun og gik over til de andre.