Rouku bevægede sig næsten lydløst mellem de sparsomme træer, inden han fandt frem til en lille høj hvor han satte sig til rette på hug. Lyttende.
Normalvis havde han Fluffypuff med sig ude og lede efter bytte, men når det mest var de små der var tilbage, ville hans trampen skræmme kaniner og andet småkravl væk inden Rouku havde en chance for at indfange noget. Han tog en dyb indånding, lod blikket vandre og lod derefter tiden flyde ud til naturen begyndte at falde i et igen.
Eller det troede han i hvert fald ville ske, indtil han hørte en brølende lyd der næsten fik klippegrunden under ham til at ryste. Det efterfulgt af et glimt af noget blåt og genkendeligt et godt stykke væk. Rouku sukkede opgivende og rejste sig for at gå i retningen af den faretruende lyd. "Hvad har han nu gang i..."