Krystallandet
Hobbit 30.01.2016 15:11
Hun burde ikke. Altså virkelig ikke!Det var jo forbudt for de mindre vante at begive sig ud af sumpen. Mindre vante i at klare sig selv, betød det naturligvis. Noget hvad denne unge kentauer i den grad kunne betegnes som! Ingen krigstræning, ingen kampteknikker indlært. Ronja, en ung, naiv og uskyldig kentauer kvinde, var alt andet end trænet til at begive sig ud alene, men det var svært at holde hende hjemme.
Ronja havde ikke nok i at sidde hjemme og flette kurve, lave mad eller passe børn. Ikke at hun ikke nød sit arbejde, for det gjorde hun. Men der var mere. Hun ville mere! Og hvad kunne der ske hende så tæt på sumpen? eller.. Var hun stadig tæt på sumpen?... Hvor var hun?
Nå ja, man fandt altid hjem før eller siden, desuden! Der var langt var så mørkt i skoven som førhen!
Ronja lod benene strække sig som hun galloperede hen over den ujævne undergrund uden problemer. Sprang over rødder, faldne træstammer og større sten, mens det røde krøllede hår flagrede i vinden bag hende. Hun grinte i vinden. Nød at løbe og være fri! Sikke en følelse! Ingen der bestemte, ingen konsekvenser ingen - hvad var det..
Kentauerkvinden stoppede brat op på den muldne mosjord og spejdede frem for sig. Der var kommet en lyd. En knagende lyd. Bange anelser nåede hende, som hovene begyndte at stampe uroligt på jorden under hende. Trolde kom ikke herind.. Den gamle den af skoven var ikke besøgt ofte, var den?
Var det jorden, var det fra træerne? Oh hun var virkelig ikke trænet i det her.
Ronja begyndte langsomt at bakke fra de tygge ældgamle træer søgende efter en lysning hvor hun ville, naivt nok, føle sig mindre udsat.
