Phoenix havde haft rigeligt at se til, efter hun havde spået Samsons fremtid, og var sat ud for at finde svar og oplysninger. Noget der havde vidst sig at være langt mere underholdende end Phoenix først havde gejlet det op til at være! Hun elskede simpelhen at fucke rundt med folks hoveder. Det var bare ikke altid lige nemt. Dertil var det heller ikke så meget hun fik fat i lige nu. Indtil videre havde der ikke været noget bemærkelsesværdigt. Samson havde selv nævnt at hun skulle kontakte Tara. Med telepatiske evner, var hun den bedste partner in crime til at udføre dette job. Men Phoenix havde aldrig nogensinde spenderet meget tid med denne elver. Men Samson stolede på hende, så Phoenix gjorde det samme. meget atypisk for en slave at stole så blindt på sin mester. Men Phoenix kunne heller ikke ligefrem pragle af at være normal.

Phoenix lavede gadedrenge hop ned gennem den store stengang og nynnede lidt for sig selv. Hun havde startet ud i spisesalen, som havde ført hen til et møde med Raxiful. Det havde taget en del tid, men nu var hun afsted igen og hun så ud til stadig at være i forrygende humør. Hun spejdede rundt, inden hun til sidst stoppede og næsten opgave at finde elveren.. Måske var hun slet ikke på borgen? Phoenix tog en dyb indånding og smilede drillende. "TAAARAAAAA!!" Galede hun højlydt gennem gangen og det gav en smule genlyd i de store stenrum. Hun hoppede lidt videre og tog derefter en stor indånding og råbte endnu engang på Tara. Da der stadig ikke kom noget svar, fortsatte hun og råbte igen og igen. På et eller andet tidspunkt måtte hun vel svare.

Det var hverken meget søvn eller ro der havde tilfaldet den rødhårede mentalist de sidste år, af samme årsag var hun blevet ualmindelig distræt og havde ligeledes et øje på hver finger hvad angik aktivivtet i hendes nærhed, hendes nu lidt for fysiske forbindelse med Denaro havde heller ikke gjort tilstedeværelsen lettere for elveren.
Tre tunge sølvkugler med elviske indgraveringer formet i et bånd omkring hvilede tungt i en af de slanke hænder, mens de med en let messen og overvældende øvethed blev drejet rundt om hinanden. En gennemtrængende råben formåede dog at trænge igennem elverens overfladiske trance og fik omgående den rødhårede kvinde til at slå de store honningbrune øjne op og med en let skulen mod døren kom hun på benene fra den ranke skrædderstilling på gulvet.
Hun havde ingen idé om hvad der kunne være så vigtigt, at en hysterisk skrålen frem for en banken på døren var nødvendig, Samson plejede at bruge deres mentale kontakt til at få fat i hende så med mindre hun anstrengte sig unødigt fir at bore sig igennem hovedet på vedkommende der ville have fat i hende, var der kun én vej frem.
Sølvkuglerne blev tundt placeret på sengetæppet der dækkede den absurd store seng der prydede elverens værelse, inden hun stormede over til døren, der i en hidsig bevægelse blev flået op og et olmt blik faldt på den rablende Phoenix der befandt sig længere nede ad gangen.

"HVAD?"

Snappede hun bidsk, inden hun lagde de slanke arme over kors og lænede sig op ad den nu lukkede dør til værelset. Elveren kendte ikke meget til slaven, måtte hun nok erkende, men hun havde heller aldrig gjort sig meget i Samsons slavestab, de fleste fik bare lov til at skrubbe ham på ryggen, havde hun til sin store fortrydelse fundet ud af, så hun kunne ærligt talt ikke se hvad den store vigtighed i disse eksistenser var.

Phoenix var ikke ligefrem det meste intelligente menneske man kunne finde på denne jord! Dertil var hun heller ikke voldsomt fokuseret på at være den meste logiske, smarteste eller intelligente på borgen. Der var andre der havde den opgave. Eksempelvis Tara.
Derfor var det da også underligt, at Phoenix ikke bare var gået hen for at banke på hende dør. Måske var det en blanding af at hun gerne ville råbe, eller bare kede sig og trængte til spænding. Hovedårsagen var dog, at hun havde glemt hvilket rum det var. Ærligt, besøgte Phoenix ikke ligefrem Tara! Det var meget kort de havde set hinanden, men Samson havde bedt hende om at opsøge Tara. Så det havde hun da også tænkt sig.

Phoenix drejede rundt, så håret fik sig en lille svingtur. Hendes blik mødte Tara, der ikke ligefrem så ud til at være i fortrinligt humør. Faktisk så hun ret gnaven ud. Ikke at det var uventet. De fleste bandemedlemmer, var ikke de mest farverige og glade folk, som Phoenix havde beskæftiget sin tid med.
”Nå der var du.” svarede Phoenix muntert, som havde hun bare lige banket forsigtigt på døren og ikke skabt en masse påstyr på gangen.
”Samson har sendt mig ud for at tale med dig.. Det er ret fortroligt, og jeg tror ikke at det vil være en særlig formidabel idé at stå herude.. så alle kan høre det.” sagde hun en smule lumsk, med et skævt smil på læben og øjne, der så ud til at arbejde på hundred og tredve forskellige planer på en gang. Generelt så hun meget lumsk og uspekuleret ud i øjeblikket.

Elveren lænede sig afventende op ad døren til hendes store værelse øverst på borgen, hoften blev skubbet faretruende ud til den ene side og på trods af at elveren var slank nok til, at hofteknoglen var ganske synlig virkede denne stilling ualmindeligt faretruende. Tara brød sig generelt ikke om at blive forstyret og slet ikke af slaverne på borgen. De fleste holdt sig også ganske bevidst fra mentalisten, især når som hun på denne dag, havde en lille sort tordensky hængende over hovedet. Men ikke Phoenix. Mennesket virkede bare ikke til at have samme naturlige respekt for elveren som resten af borgen.
Tanken fik elveren til i en opgivende mine at puste en af de røde lokker væk fra ansigtet, inden hun skubbede sig fra dørkarmen og tog et enkelt skridt imod den lille sorthårede kvinde, så det lange grønne skørt dansede livligt om elverens ben.

Kvindens stemme fik hendes gang stoppet, og havde Tarasika ikke set utilfreds ud før, så gjorde hun det med sikkerhed nu.

"Samson... Har hvad? Siden hvornår er han blevet for fin til at snakke med mig selv?"

Stemmen var en hæs snerren, havde der været andre omkring gangene havde de sikkert ikke kunne høre de giftige ord, men man ville ikke være i tvivl om, at det ikke passede elveren. Hvad i alverden bildte han sig ind? Og så sende en slave?
Pludseligt, som med et trylleslag blev elverens ansigt ganske neutralt, som havde Phoenix i stedet kommet med en vejrmelding, hendes besked havde kort fået lov at vende sig og måske var det bedst, at elveren lige fandt ud af, hvad det hele handlede om, inden hun begyndte at hidse sig helt op.

"Jaså. Vi kan gå ind på mit værelse, men hvis du så meget som tænker på at røre ved noget der ikke vedkommer dig, antager jeg det som et ihærdigt dødsønske!"

Knurrede hun så, inden hun vendte rundt og gik mod den store udsmykkede trædør, som blev skubbet op. Værelset lå øverst på borgen, med store vinduespartier og væsentligt mere plads end mange andre havde på borgen. Rummet var sparsomt indrettet, et stort skab stod op ad en væg, og ellers fyldte en enorm himmelseng samt et typisk 'sminkebord' med en stor skammel, en bogreol og et stort fuldkropsspejl det meste af rummet.

Phoenix løftede et øjenbryn og satte hovedet lidt på skrå, ved Taras noget snerrende svar. Det var egentlig utroligt, så sur den spinkle kvinde kunne se ud, og hvor nemt hun blev utilfreds. Ikke at hun havde været tilfreds i starten, men det var Phoenix egentlig ret ligeglad med. Hun gjorde et ihærdigt forsøg på at stoppe sit himlen med øjnene, som mere førte til at blive hun lukkede sine øjne opgivende og åbnede dem igen. Nok var Phoenix ikke videre intelligent, men at prikke til løven, var aldrig nogensinde en god plan!
”Hey, han sagde bare at jeg skulle snakke med dig, om at hjælpe mig med en opgave han har sendt mig på..” svarede hun, som hun kiggede afventende på hende, med et underholdt blik. Mens hun tilføjede svagt i sine tanker, at hun da godt nok var pirlig i dag.

Phoenix lavede et overdrevent buk til Tara, som denne gav hende ordre på ikke at røre ved noget som helst der ikke vedkom hende. Hvilket vil sige, alt i rummet. ”Javel!”
Phoenix fulgte med hende ind, og sørgede selv for at skubbe den store dør i bag sig, inden hun med nysgerrighed kiggede rundt i rummet. Hun gjorde ikke mine til at røre ved noget som helst, end ikke tænke på det. Måske kunne det være hendes nysgerrighed rørte sig senere, men hun havde ikke planer om at røre ved noget af det. Tara var måske ikke den mest fysiske person på borgen, men at pisse hende af, var en billet til at havde pisset Samson af. Ikke lige det hun havde planer om at gøre i dag!

”Hvornår har du sidst snakket med Samson?” spurgte hun, for ligesom at danne sig et overblik over om han havde snakket med hende siden fremtidssynet, eller efter. Det ville gøre det en hel del nemmere for hende at regne ud, om Tara overhovedet vidste noget. Tara var mere eller mindre Samsons højre hånd. Hun kendte nok til en del mere end Phoenix lige umildbart gik rundt og troede, men man kunne aldrig være helt sikker.

Tara gik roligt ind i rummet, hun skævede ikke engang til den lille kvinde da hun lukkede døren bag sig, et øjeblik overvejede hun om hun bare skulle få det overstået og gennemrode Phoenix hoved for hvadend det var hun ville, men det ville ikke være optimalt og desuden et vældigt spild af kræfter.
De honningbrune øjne gled langsomt over på et at de store vinduer i værelset, en hidsig forårsregn piskede ivrigt imod ruden og et tidligt mørke var allerede ved at lægge sig som et tungt tæppe over landet. Af samme årsag knitrede en rolig ild fra ildstedet i værelset og spredte en varme der var nødvendig med et værelse der havde så store ydervægge.
Elveren vendte sig langsomt, ganske tænksomt mod den lille sorthårede kvinde hendes spørgsmål fik kort mentalisten til at tøve, det var vel hvad? et par uger siden?

"Sidst jeg snakkede med Samson var på kroen for hvad? 10 dage siden eller sådan noget."

Mumlede hun så, Taras stemme var normal silkeblød men det var sjældent den rigtigt kom til syne som den gjorde nu, oprigtig og uden egentlige følelser andet end ren og skær tænksomhed. Hvad havde det overhovedet med sagen at gøre?

"Hvorfor?"

Phoenix tog sig god tid til at få alle indtryk ind og rent faktisk bare kigge sig omkring i værelset. Hun havde aldrig været inde på Taras værelse før. Det var ikke mange medlemmers værelse hun før havde lagt øje på, med mindre hun var blevet tvunget derind af forskellig art. Enkelte gange havde det også været ganske frivilligt, men det hørte en helt anden sag til, end det som foregik lige nu.
”Har han fortalt om hvilke fremtidsplaner han har med banden? Eller mere, om der er noget der nager ham, omkring de medlemmer han har?” altså jo mindre Phoenix behøvede at forklare jo nemmere, men hun kendte sin herre ret. Det skulle aldrig være nemt for hans slave, også selvom han måske ikke havde tænkt at det skulle blive en svær opgave for hende.
”Fordi, det er en ret vigtig faktor for det fremtidige arbejde jeg skal udføre. Med din hjælp.” svarede hun roligt og lænede sig op af døren, og havde derfor en forsvarlig afstand til elveren. Ikke at hun umildbart virkede spor farlig, hvad det rent fysiske angik, men man kunne aldrig vide.
”Jeg har set Samsons fremtid. Set hvad der højst sandsynligt vil ske med ham, hvis vi ikke griber ind og finder ud af en løsning.” tilføjede hun så, mens hendes blik vandrede lettere distraheret rundt i rummet. Jo, hun tog skam sagen alvorligt, hun var bare så fandens nem at distrahere alligevel, så chancen for at man kunne holde øjenkontakt med den unge kvinde i mere end 30 sekunder, ville være et mirakel. "Og grunden til, at jeg kommer til dig, er fordi Samson stoler på dig."