Alle kendte til dette sted, og alle kendte kroens ejer, Telma. Lidt færre kendte dog til den rødhårede halvelver, som nærmest dansede elegant rundt mellem borderne med bakken, fyldt til randen med ølkrus, madtallerkner og diverse andre ting, som andet alkohol. Jolene var som altid i fantastisk godt humør, og tog sig ikke så meget af diverse hænder som nogle gange klappede hende bag i, som hun gik forbi. Hun var vant til det, og dette var hendes hverdagsliv. Som altid stod hendes mor og talte oppe i baren med diverse mænd og kvinder som kom ind. Jolene selv, var en af kroens servitricer og med sit unge udseende og mange års erfaring, var hun også en af de bedste.
”Værsgo, mine herrer. Tre store fadøl og dagens ret. Velbekomme.” et kækt og naturligt flirterende blik var i hendes øjne, og det varme og indbydende smil, prydrede som altid hendes læber. Det var en festlig stemning, som hun gik tilbage til baren, for at hente næste læs. På vejen derop, var der dog en lidt mere beruset kunde, der tog fat om hendes hofter og løftede hende op på sit skød. ”Hør smukke, du burde da tage med mig hjem en tur.” det var tydeligt at høre den fordrukne stemme og endnu nemmere at se det. Jolene grinede blot af ham og satte sig kort lidt bedre til rette, så hun nemmere kunne komme op af stå igen. ”Det er meget smigrende, unge herre. Men jeg er på arbejde, og du er vidst alt for ung til at lede efter den slags morskab.” svarede hun drillende igen, inden hun fik rejst sig og slap ud af hans ellers intense greb i hende. Som sagt, hverdag for Jolene, selvom der var mere gang i kroen i dag end mange andre dage.