Samson står klar på en grøn græsplæne og står og ser forhåbningsfuld frem for sig. Nu var det at medlemmerne skulle vise hvad de var i stand til. Han havde tiltænkt hver og en en opgave, hvori den individuelle skulle løse problemer og komme videre. Opgaverne var forskellige fra hinanden, og fremover ville de helt sikkert blive endnu mere forskellig fra hinanden. Alt havde sin begyndelse. Samson selv, havde brugt meget energi denne dag, samt natten til dagen. Dette gjorde at hans muskler var meget spændte at se på og helt svedige glatte.
Nu skulle hver og en vise en indsats. Det var også vigtigt for ham at kende bedre til deres svagheder i kamp, men helt sikkert også deres fordele.
Nu, ventede han blot på at alle havde modtaget hans besked. En flok tjenestepiger havde gået rundt til dørene og banket på, på helt samme tidspunkt og givet medlemmet besked om træningens begyndelse. Beskeden havde lydt på hvor Samson befandt sig, og ventede blot på at de stillede sig op, så de kunne få deres opgave.

Lestat kommer lallende hen hvor de skal træne

Ompries havde været igang med at lave armbøjninger da der belv banket på hans dør. Han åbnede den og så at det var tjenestepigen. Han himlede lidt med øjne og kom med et hårdt blik for at spørge hvad hun ville. Da han hørte at hans fader ville have ham til at komme ned til ham nikkede han lidt. Han tog hurtigt en trøje på og dækkede sit modermærke over øjet.
Med stille skridt bevægede han ned hvor hans fader var. Han så godt op til flere på vejen der hen men det var han faktisk lige glad med. Han stoppede op foran sin fader og gav et kort buk med hovedet inden han rettede sig op.

Will kom derind, med korslagte arme. Han løftede det ene øjenbryn, mens han så på varulven der ... lallede ind. Og den anden person. Panden blev rynket, og han flyttede den ene hånd for at tage et sug af cigaretten som han havde rullet nogle minutter forinden. Han så lidt på denne Samson, bandens leder. En bande han nu var en del af. Mhr. Tanken fik ham til at fnyse, men alligevel sitrede en spænding over træningen de skulle påbegynde.
Der var intet han elskede mere end at træne. Det gav en pragtfuld undskyldning for at tæve folk.

Stille og temmelig lydløs med græsset til takke samt hans bare skællede fødder, kom Shak gående gennemblødt op til flokken fra bag Samson da han kom fra det nærmeste vand for at forfriske sin hud og gøre sig parat til at bruge energi på landjord, hvilket også er grund til at han har to dunke med vand på ryggen som hænger med lædderstropper på kryds over hans veltrænede og aerodynamisk-formet brystkasse, hele hans krop menneskelige krop, kun dækket af en lændeklæde og hans blå slangeagtige skæl.
"Heej~hej!" sagde han munder og stillede sig med flokken, smilene lige læber som en venlig gestus til de folk han ikke kendte. Det var vel også for at kompensere for han udseendes afskrækkelse, højde på to meter og muskler.

Tara havde været en af de sidste til at få beskeden, hun var derfor ikke mange sekundter om at folde de store honningbrune vinger ud, og sætte af fra vindueskanten fra sit værelse øverst i borgen, det var den hurtigeste og letteste vej ned, så brug af trapperne ville bare være spild af tid. Hun lod et betragtende blik glide over flokken da hun nåede plænen, de eneste hun sådan set kendte var Ompreis, Samson og selvfølgelig Shak.
Hun landede let og elegant for enden af rækken, iført sin rustning som altid, denne gang var den dog væsentligt forbedret efter Denaro havde ødelagt den anden.
Hun pustede hurtigt en af de lange røde totter væk fra ansigtet, inden hun gav et kort afmålt nik til de andre tilstedeværrende.

Samson skænker hver og en et betragtende og ventende blik, så småt som de efterhånden kom til stedet. Ingen af dem havde så meget fået et hint om hvad de kunne blive udsat for.
”Først og fremmest vil jeg sige, at det er forskelligt hvad I bliver sat til. Nogen af jer skal øve samarbejde, da dette er en vigtig del. De personer som jeg har tænkt denne opgave er: Lestat og Ompries starter mod hinanden, for at finde deres fordele og ulemper hos begge parter, og så lære hvordan I kan få bedst mulgit ud af et samarbejde. Samarbejdet skal I senere bruge til at imod…” Samson holdt en lille pause og hans kølige blik gled hen på Will”Will” Lige da han sagde Wills navn flyttede han blikket hen på ham og nikkede kort mod ham, som et tegn på at det var ham han mente. ”I vil opleve en kutteklædt være tilstede. Denne person skal I ikke kæmpe i mod, men I skal kæmpe mod de forhindringer som han giver jer”
”Shak og Tara…” I får omtrent samme opgave, men I skal ikke fuldføre den sammen. ”I får hver i sær en opgave, hvor i bliver psykisk testet og begge skal kunne bryde ud af den verden I kommer til at træde ind i. Hvordan I gør dette, må I selv finde ud af. Dette kan alle blive udsat for ved en der kan manipulere med jeres tanker. Også selvom DU Tara, har en sådan slags evne. Det kan være at du skal bruge din fysik i denne manipulation…” Samson holdt inde og så igen på hver og en. Der var et kort øjebliks stilhed og han skænkede Ompries et længerevarigt blik. Dette var bestemt også hans træning. Han vidste at han ville få brug for at skulle kunne samarbejde, det havde Samson også selv i hans alder.
” Ompries, Lestat og Will… I skal gå rundt om dette hjørne og ligefrem."(træningssted nr. 3)
”Shak, du skal gå ligefrem her, og så skal du så dreje til venstre og gå et stykke ligeud til du kommer til et mørkt kar. Heri skal du." (træningssted nr.1)
”Tara… du skal følge Shaks vej ligefrem her, men så skal du så snart du ser Shaks forhindring, gå til venstre indtil du møder metalplader som kommer til at danne en boks når siderne lukker sig. Derind skal du træde.” (træningssted nr. 2). Samson nikkede let, og mannede sig op i sit kropssprog for at vise, at det var nu man skulle vise sig.
”Kæmp hvad I kan, dette er træning!!! Jeg holder øje med jer.” Sagde Samson og nikkede et let nik, for at understrege at han nu var færdig med at tale og som et slags ”god fornøjelse”.

Med en dyb indånding og et overordenligt klap i hans lange svømmehuddet hænder. "Held med jer alle! Vi ses på den anden side, så at sige!" sagde han tjept og gik hurtigt og halv hoppende ligefrem som peget ud og hen til sin boks af forhindringer med en aura af entusiasme og energi, for så at forsvinde ude af syne.

Will løftede det ene øjenbryn, men et smil spredtes over dæmonens læber da han fik fortalt hvad hans del af opgaven var. Han lod blikket glide lidt over på knægten og varulven, og knækkede fingre. Se. Dét var hvad han ville kalde underholdning. Et let nik blev henvendt til havmanden, "På den anden side, jovist." lød hans ord, før han slukkede cigaretten og begav sig ned mod det beskrevne område.