Krystallandet
Zhas 30.08.2008 17:24
Corazón bevægede sig langsomt, og med smidige bevægelser ud mod klippens spids, som lå omkring 2 meter ud over vandet. Det var den eneste del af hele denne klippe formation som der var begyndt at gro noget på der kunne minde om græs. Hendes lange mørke hår hang løst, og en let brise fik det engang imellem til at løfte sig lidt. Hendes to snoede lokker af pandehår var dog for tunge for den lette vind. Hun kørte let hånden op til en af de to lokker og lod fingrene følge guldsnorene. Så skrøbelige, så fine, så værdigfulde.
Hendes tanker ledte hende mange steder hen på en gang, men det var ikke så mærkeligt, sådan havde det altid været. Hendes tanker havde aldrig været til at finde ud af, man fik ikke noget synderligt ud af hende ved at være tankelæser, for hun tænkte tingene i underlige rækkefølger, hvor man skulle lytte til hendes tanker gennem flere år, før man kunne sætte dem sammen til en sætning. Hun lukkede let øjnene og stoppede op midt i et skridt, nød køligheden fra den lette brise som endnu engang fejede ind over klippen, og fik de små blomster til at veje let. Hvor hun dog bare elskede den frihed der var heroppe. Hun åbnede øjnene igen og gik videre.
Doll af Venus - Tak (:
"You might see the dead as an enemy,
but it's a river you all need to follow.
- Citat Corazón
