
Kitt Tane
Handelsmand (Ferskner) | Junker
Intet gik efter planerne.
Ingrid kom og gik, som det passede hende.
Kitt havde længe bemærket det - de stille skridt gennem huset, når hun troede, han sov, eller når hun regnede med, at han var opslugt af sit arbejde.
Hun listede bare ikke godt nok til at snyde ham.
Han havde blot valgt ikke at reagere endnu.
Huset var trods alt ikke et
fængsel. Men hans unge, kommende brud var begyndt at vise en egenrådighed, der ikke helt passede ham. Hun forsvandt i timevis uden forklaring.
Det måtte snart bringes i orden.
Uroen i landsdelene havde dog for nu fanget handelsmandens opmærksomhed. Han havde rejst hjem til plantagerne og fremskaffet de dokumenter, han kunne -
nogle af dem i hvert fald. Hans dåbsattest lå stadig et sted i Hermés-palæet. For nu var den uden for rækkevidde, og Kitt havde forsøgt at finde ud af, hvem der kunne skaffe den uden at sladre til hans far.
At spadsere ind i Safirien selv virkede som en forbløffende dårlig idé.
Og så var der
knægten.
Den tyvagtige møgunge, der havde stjålet hans mors medaljon. Hans brystkasse føltes næsten hul, hvor dens tyngde normalt lå. Det var en uge siden nu. Byvagten havde stadig ikke fanget ham.
Så i stedet måtte han fantasere sin hævn.
Kitt lå henslængt i sofaen og kastede en fersken op i luften for derefter at gribe den igen.
Igen. Og igen.
Et glas whisky stod glemt på bordet.
Distræt. Rasende.
Han hadede at miste kontrollen.
Da banken lød, greb han ferskenen i hånden og blev liggende et øjeblik. Lyttede.
Det var ikke Ingrid, vidste han.
Hun bankede ikke.
Med et irriteret suk satte han sig op. Tjenestefolkene havde for længst trukket sig tilbage for aftenen. Han kløede sig ved brynet og overvejede et øjeblik at ignorere det. Men det kunne være byvagten.
Han satte ferskenen fra sig og gik til døren.
Synet der mødte ham, overraskede ham mildest talt.
"Hr. Lyøe?" Blikket gled ned over juristen, og automatisk fløj hånden til den halvåbne skjorte for at lukke et par knapper.
"Jeg mindes ikke, at vi har en aftale i dag."Kitt Edmund Jaime Tane af Hermés