Spurgte man, påstod han naturligvis, at der absolut intet var galt. Nej, han havde højest lidt af en smule sløjhed og havde følt sig mat i sokkerne .. i hvert fald var det intet på den følelsesmæssige front, der trykkede sergenten. Selv om hver nat, når han lukkede øjnene, var det Stian Hwans ansigt, der tonede frem, og ordene, der igen gav genlyd i hans hoved: "Jeg tror jeg elsker Dem."
Hårdnakket og opsat på at få tankemylderet ud af hovedet, havde Alister fået en ny besættelse: Eskild. Hvad i alle guderne havde den anden byvagt sagt eller gjort, der havde fået den ellers rolige Stian til at miste besindelsen så fuldstændigt? Han tog sig i dagligt at holde øje med, hvad den anden byvagt foretog sig - hvem han talte med, hvilke vagter han havde, og han havde endda taget sig selv i at forsøgte at skygge ham efter arbejde.
Denne eftermiddag vidste han, at Eskild befandt sig i hovedkvarteret - han vidste også, at det gjorde de fleste andre byvagter ikke. Den perfekte mulighed for endelig at konfrontere manden med, hvad der var foregået..
"Havasi." Hilste han i derfor i en påtaget munter tone, der fuldstændig modsagde hans tordensky af en ansigt, som han trådte ind i rummet hvor den anden mand befandt sig og stille lod døren glide i bag sig.
